Skip to main content

Full text of "Adam Oehlenschläger : literaturhistorisk livsbillede"

See other formats


s 



'h(')^ 



Digitized by the Internet Archive 

in 2009 with funding from 

Ontario Council of University Libraries 



^ http://www.archive.org/details/adamoehlenschlOOaren 



ADAM OEHLENSCHLÅGER 



LITERATURHISTORISK LIVSBILLEDE 



KRISTIAN ARENTZEN 



MED DIGTERENS PORTRÆT EFTER A. FLINDT 



^-7iA~^i^ 



M^ 






iU: 



KJØBENHAVN 

ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG 
1879 



SALLY B. SALOMONS TRYK. 



NDHOLD. 



Første Bog. Forskole. g.^^ 

Første Kapitel. Barndomsliv ]. 

Andet Kapitel. Den unge Skuespiller 23. 

Tredie Kapitel. Den juridiske Student 42. 

Anden Bog. Aladdin. 

Første Kapitel. Vendepunkt 89. 

Andet Kapitel. Digte 116. 

Tredie Kapitel. Poetiske Skrifter 160, 

Tredie Bog. Første Pdenlåndsreise. 

Første Kapitel. I Halle, Weimar og Dresden 223, 

Andet Kapitel. I Paris 241. 

Tredie Kapitel. I Rom 294. 

jPjERDE ]30G. M.ODSTAND. 

Første -Kapitel. N. F. S. Grundtvigs Protest 309. 

Andet Kapitel. Jens Baggesens Feide 338. 

Tredie Kapitel. J. L. Heibergs Kritik 402. 

Femte Bog. Slutning. 

Første Kapitel. Kroning i Lunds Domkirke 431. 

Andet Kapitel. Senere Aar 448. 

Tredie Kapitel. Død og Eftermæle 495, 



FØRSTE BOG. 

FORSKOLE. 




^^^ 

^ (?'-<=*,' 



FØRSTE KAPITEL 



Barndomsliv. 



Den 28de November 17 78 ægtede Joachim Conrad 
Oehlenschlåger, en trediveaarig Tjener hos den Hvs- 
glade Frederik den femtes mægtige YndHng, Mecklen- 
borgeren Adam Grottlob Moltke, den første G-reve til 
Bregentved, Videnskabelighedens og Kunstens Mæ- 
cen, Grevindens tre Aar ældre smukke Kammerjom- 
fru, Martha Maria Hansen, og befordredes til Organist 
paa Frederiksberg. De Nygifte boede i et Ulle Bin- 
dingsværkshus paa Vesterbro lige ved Begyndelsen af 
Frederiksberg- Allee paa venstre Haand, naar man 
kommer fra Kjøbenhavn. I dette ringe Hus fødtes 
den 14de November Aaret efter den store Digter, 
som, med lutter fornemme Faddere, en Ugestid senere 
i Frederiksbergs lille Kirke holdtes over Daaben af 
Grevinde Moltke og opkaldtes efter Greven Adam 
Gottlob. En, ligeledes efter Greven opkaldt, ældre 
Broder af Digteren, født et Aar iforveien, var død 



2 FØRSTE KAPITEL. 

strax efter Fødselen. Ingen kunde dengang ane, at 
hin i den barske Vinter fødte Dreng skulde bringe 
sit Land Komantikens straalende Vaar og blive „vor 
Adam paa Parnasset" i det nittende Aarhundrede. 
Ingen kunde dengang ane, at en nj Gade i dette 
simple Huses umiddelbare JSTærhed vilde blive opkaldt 
efter den fattige Organists Søn og en Mindetavle op- 
sat for ham i Kirken, hvor han døbtes og konfir- 
meredes. Faa Aar før sin Død har Digteren besunget 
sit Fødselssted paa Vesterbro i varmtfølte Strofer. 
Dette først efter Oehlenschlågers Død i F. L. Lieben- 
bergs Udgave af Digterens poetiske Skrifter trykte 
Digt blev til umiddelbart efter Oehlenschlågers 
68aarige Fødselsdag, paa hvilken Xikolai Krossing og 
et Par andre Venner af hans Muse havde sendt ham 
en lithograferet Afbildning af hans Fødested, ledsaget 
af et vakkert Digt af Nikolai Krossing, der begyndte : 

,.Her ser Øiet det ringe Skjul, 
et simpelt, tarveligt Gjemme; 
men fra Krj'bben udgik en Jul, 
denne Rede har født en Fugl, 
hvis Sange Sekler istemme." 

Digterens Tipoldefader paa fædrene Side var Or- 
ganist og Skolelærer i en lille Kii'keby i Nærheden af 
Liibeck og fulgtes ved sin Død 1696 i denne beskedne 
Stilhng af Digterens Oldefader. Digterens Bedste- 
fader blev 1743 Organist og Skolelærer i Krusendorf, 
Kirkeby ved Eckernførde Fjord, fik 1748, i sit andet 
Ægteskab med Datteren af en Jyde, en Søn Joachim 
Conrad og døde alt 1753, hvorpaa hans Enke Aaret 
efter giftede sig med Efterfølgeren i Embedet. 1765 
kom Joachim Conrad Oehlenschlager, Digterens Fa- 



BARNDOMSLIV. 3 

der, til en Organist i Eendsborg, hos hvem han blev 
et Par Aar, hvorpaa den 19aarige, Plattydsk talende 
Sydslesviger af Stedfaderen sendtes til Kjøbenhavn 
til Grev Moltke, der eiede Godset, hvornnder Krusen- 
dorf hørte. Det unge Menneske fra Landsbyen hin- 
sides Dannevirke kom til at undervise de unge Kom- 
tesser i Klaverspil, men niaatte forresten paatage sig 
en Tjeners Skikkelse i det Moltkeske, i Pontoppidans 
danske Atlas beskrevne, Palais i Renaissance-Stil paa 
Amalienborg, hvis Opførelse var bleven besunget af 
Wadskjær (der døde som Professor poeseos faa Dage 
før Adam Oehlenschlågers Pødsel). Her lærte Digter- 
kongens Fader Kammerjomfruen at kjende. Hendes 
Fader, en Høitydsker, havde været kongelig Fuld- 
mægtig paa et Slot; Moderen var Datter af en Borger 
i Kjøbenhavn. Martha Maria Hansen, der var op- 
draget paa Tydsk, havde i sin tidligste Ungdom været 
i Huset hos en Slægtning, Godsforvalter Bruun ved 
Herlufsholm, og spøgede senere med, at der, hvis 
Aldersforskj ellen ikke havde været, kunde blevet et 
Par af hende og den fem Aar yngre Søn af Huset, 
den senere, især som lasciv Forfatter af ..Mine Fri- 
timer" o. s. V., bekjendte T. C. Bruun, der dengang 
gik i Herlufsholm lærde Skole. Fra Bruuns kom hun 
som Husjomfru til den tydske Hofpræst og Professor 
i Theologien ved Kjøbenha\Tis Universitet J. A. Cra- 
mer, der i sin Tid øvede en ikke ganske ubetydelig 
Indflydelse paa vort Aandsliv og vor Literatur og 
havde en væsenlig Del i Selskabet til de skjønne og 
nyttige Videnskabers Forfremmelse, hvilket spiller 
saa stor en Eolle i den danske Poesis og specielt i 

Evalds Historie. Cramers Hus var et af Samlings- 

1* 



4 FØRSTE KAPITEL. 

stederne for de dannede tydske Kredse, hvilke den- 
gang raadede i Kjøbenhavn. Det gjæstedes blandt 
Andre af Klopstock, som i hine Dage gjenfødte den 
tydske Poesi og, med Understøttelse af den danske 
Regering, levede i vor Hovedstad. Oehlenschlågers 
Moder foretrak dog den jævnere sentimentalt fromme 
Gi-ellert for Evalds Mønster, Messiadens høitfly vende, 
i Følelser hensvømmende Forfatter, der ellers ikke 
mindst forgudedes af Kvinderne, rigtignok nærmest 
af de høiere staaende. 

Som man ser, vare Oehlensclilagers Forfædre 
næsten udelukkende Tydskere; og vor Digter var 
som Følge deraf alt ved sin Nedstammen anlagt til 
at paavirkes af den tydske Aand, hvorfra vi have 
modtaget saa mange Impulser. Det tydske Element 
levede jo ogsaa dengang i Endrægtighed med det 
danske under samme Kongescepter. Oehlenschlåger 
havde endvidere, ligesom den ni Aar ældre Thorvald- 
sen og saa mange andre berømte Mænd, sin Rod i 
Folkets lavere Lag og var derved knyttet til den 
Naturgrund, den frugtbare Muldjord, hvorfra alt Vel- 
signelsesrigt maa hente sin Næring. „Paa faa Und- 
tagelser nær" — siger Baggesen, som ligeledes var 
Søn af ringe Forældre — „ere de største Mænd 
komne til Verden i de mindste Huse". Der gjældei' 
det at stræbe og hige opad. Fødestedet frembød 
ogsaa gunstige Betingelser for den vordende Digter, 
eftersom det i hine Dage, da Kjøbenhavn ikke havde 
sin nuværende Udstrækning, paa een Gang ydede 
Landets Fordele og gav let Adgang til Hovedstadens 
Dannelse og i det Hele taget mere vakte Liv. En 
senere, af Oehlenschlågers Skole fremgaaet Digter, 



BARNDOMSLIV. 



H. y. Kaalund, hvis Barndom ligeledes for en Del hen- 
randt „paa Grændsen mellem Stad og Land", har 
levende skildret en saadan blandet Situations Indvirk- 
ning paa den modtagelige poetiske Barnesjæl: 

„Derinde Livets travle Hast 
i trange Gaders tunge Luft 
og her, i fredelig Kontrast, 
de landlig-stille Havers Duft. 

Og Byens Larm og Landets Ro, 
hvor greb de mig og trængte ind 
og prægede sig begge to 
i Dybet af mit Barnesind!" 

I en af Oehlenschlagers Fortællinger, „Eremiten", 
der indeholder frie Fantasier over hans Liv, har den 
store Digter selv smukt karakteriseret et saadant 
lykkeligt Udgangspunkt, hvor idyllisk Natur mødes 
med Stadens Kultur: ,,I Byen ere Mennesker uden 
Natur, paa Landet Natur uden Mennesker. Men i 
den skjønne kultiverte Egn mellem Stad og Land 
vorder Naturen Kunst og Kunsten Natur. Der blan- 
der sig Borgeren med Bonden; der er Blomster og 
Bekvemmeligheder, ensomme Skygger og selskabelig 
Omgang, Bøger og Bøge, blussende Piger og kølige 
Kilder. Det er denne Rand, som blomstrer skjønnest, 
ligesom Bækkens Bred, hvor Græs og Bølge møde 
hinanden." Begyndelsen af en af Oehlenschlagers 
første Romancer „Vilhelm" fører ogsaa Tanken hen 
til Digterens Udgangspunkt: 

„O, her blev jeg født i det fattige Hus, 
langt borte fra Stadens forfcf rende Sus." 

Hele sit Liv igjennem vendte Oehlenschlåger stadigt 
tilbage til sit kjære idylliske Barndomshjem, der tyede 



6 FØKSTE KAPITEL. 

lian hen i Griæde som i Sorg, det spiller en ikke 
liden Rolle i hans Poesi, og der stededes ogsaa Dig- 
teren og hans Kjære til den sidste Hvile. 

Gjennem Forældrene modtog Adam ligeledes en 
lykkelig Blanding af forskjelligartede Elementer. Fa- 
deren var en hlle, sund, stærk, bredskuldret, rød- 
musset, blaaøiet Mand, en kraftig, jovial, godmodig 
og hidsig Natur. Han havde tidt gode Indfald. En 
Vinter, da der var Rævejagt i Søndermarken, og Fre- 
derik den sjette, fulgt i Afstand af Hof herrerne, ved 
Indgangen spurgte: „Nu, Oehlenschlåger! er der brav 
mange Ræve?" lød Svaret: „Endnu ikke, men de 
komme strax'". Da Frederik den sjette engang talede 
med ham om Yærelser paa Slottet, sagde han: „Der 
er ikke saa stort et Hul tilbage, at man deri kunde 
lægge en tydsk Prinds". Digteren har tænkt paa 
Faderen ved Skildringen af Slotsforvalteren paa Fre- 
deriksberg i sit Syngespil „Tordenskjold'-. Opbeva- 
rede Breve af den gamle Oehlenschlåger bære Præget 
af hans kraftige, brave, joviale Natur. Moderen, hvis 
Væxt var rank og ædel, havde langt, tj^kt, sort Haar, 
snehvid Hud, milde blaa Øine og mer end almindelig 
Forstand og Følelse. Medens firskaarne, lystige, plat- 
tydske, sydslesvigske Skippere, der kom til Kjøben- 
havn med G-ryn og Oste, besøgte Faderen og snakkede 
med ham om deres Ungdom hinsides vor gamle 
Grændsevold, stræbte „hellige" kjøbenhavnske Haand- 
værksmestere at paavirke den religiøse Moder i hendes 
sidste tunge Dage. Hun henfaldt nemlig efterhaanden 
til Melankoli; og hendes Kræfter, som hun (efter Søn- 
nens Ord i det endnu bevarede Manuskript til „Erin- 
dringer") „forgjæves søgte at ophjælpe med øieblikke- 



BARNDOMSLIV. 7 

lige Pirremidler", svækkedes mer og mer, saa hun 
endte med at gaa tabt for Alle og sig selv. 

Moderen har aabenbart været en baade sandselig 
og aandelig varm Natur. Det røber sig ikke mindre i 
Kammerjomfruens Hengivelse til Tjeneren i Grreve- 
palaiet før Ægteskabet — der fremgaaer af Tiden for 
den ældste Søns Fødsel — end i hendes religiøst be- 
vægede Sind og sørgelige Livsslutning. Datteren 
Sofia, A. S. Ørsteds Hustru, af hvem først Baggesen 
og siden F. C. Sibbern betoges saa stærkt i hendes 
Ægtestand , og som ogsaa led af en vis Hypokondri, 
tildels grundet i Sygelighed, tildels i en ikke ganske 
tilfredsstillet Trang til noget Høiere, har tydehg nok 
taget ikke saa ganske liden Arv efter Moderen. Og 
væsenlige Momenter i Sønnens Natur maa vistnok 
for en Del hidledes fra Moderen. Baade for det Sandse- 
liges og Aandeliges Vedkommende minder Digteren 
om den elskede Martha Maria, der ikke skulde opleve 
sin kjære Adams Aladdins-Lykke. I Digtet „Kirke- 
gaarden" i „Frederiksberg" vandrer Oehlenschlåger 
en Høstaften i Maaneskin i den lille landlige Dødens 
Have. Da stiger Moderens Skikkelse op fra Grraven. 
Digteren udbryder: 

„O, elskte Moder! ser jeg Dig igjen? 
Kom nærmere, kom til din Søn, din Ven ! 
Lad ham betragte disse kjære Træk — 
han skjælver ei, han føler ingen Skræk: 
din Pande, dine Øine, denne Mund, 
de sorte Haar, det hulde Smil, som kun 
Du straalte, naar Du aned, hvad jeg blev, 
naar mit Forsøg jeg paa din Skammel skrev. 
O, Du har ci oplevet denne Lyst 
at trykke mig som Digter til dit Bryst! 
Jeg har ei nydt den Salighed at se 
din Moderfryd — jeg delte kun din Ve. 



8 FØRSTE KAPITEL. 

Og denne Sjæl, den fik jeg dog fra Dig; 

dit eget Billed skued Du i mig; 

din Ild indstrømmed Du den spæde Dreng 

med Aftenpsalmer ved hans lille Seng; 

Du lærte ham i Kval at føle Mod, 

Du lærte ham at være øm og god. 

Din varme store Sjæl var kun for mørk, 

og Livet var Dig længe kun en Ørk." 

„Vemodens Følelse og en dyb Alvor", siger Oeh- 
lenschlåger, „fik jeg fra hende, fra min Fader Sund- 
hed og Munterhed. Indbildningskraft og Ild havde 
de begge, han mer for det Lystige, det Tragiske fik 
jeg i Arvelod fra min Moder." 

Vor Poesi havde dengang — Ligesom den tydske 
ved Klopstock, Wieland, Lessing, Schiller, Groethe 
o. s. V. — taget et nyt Opsving. Det var Evalds og 
Vessels Tid, den Første døde noget over et Aar, den 
Anden hdt over sex Aar efter Oehlenschlagers Fødsel. 
Ikke fuldt et Fjerdingaar efterat Adam saa Lyset, ud- 
kom og opførtes Evalds modneste poetiske Arbeide 
„Fiskerne". Og faa Aar efter, 1785, udkom Baggesens 
første større Værk, „Komiske Fortællinger". Vor 
Aladdin kom altsaa ogsaa til Verden paa et gunstigt 
poetisk Tidspunkt. 1784 overtog endvidere Kronprinds 
Frederik umiddelbart efter sin Konfirmation Statens 
Styrelse, og en i mange Henseender lykkelig Periode 
oj^randt dermed for Danmark. Medens den politiske 
Umyndighedstilstand, hvori Enevoldsmagten stadigt 
fandt sig beføiet til at holde det stilladne Folk, ved- 
blev, fremmedes under den unge Kongesøns Auspicier 
i disse Fredsaar sociale Eeformer af den mest gjen- 
nemgribende Betydning og største Rækkevidde, in 
specie Bonde-Emancipationen. 



BARNDOMSLIV. 9 

Aaret efter Adams Fødsel blev Faderen, foruden 
Organist, tillige Slotsforvalterfuldmægtig paa Frede- 
riksberg Slot; og her fødtes i Sommeren 1782 Digte- 
rens Søster Sofia, et begavet Barn, der blev Broderens 
Legekammerat paa den smukke Plet, hvor tre forskj el- 
lige Arter Kultur vare repræsenterede. Frederik den 
fjerdes høitliggende smukke Sommmerslot med den 
prægtige Udsigt til Kjøbenhavn, Havet og Øen Ama- 
ger, med de skjønne Ya^relser og Billedsale er i ita- 
liensk Stil. Haven var endnu dengang i den arkitek- 
turagtig stive franske Smag og prangede å la Ver- 
sailles, fuld af kunstlede, klippede Hækker, Taxpyra- 
mider o. s. v. I den for Publikum i hin Tid lukkede, 
stillere, mørkere, romantisk ensomme, mere bakkede 
Søndermark veg derimod den franske tvungne Regel- 
mæssighed i Digterens Barndom Pladsen for den af 
Rousseau lovpriste større engelske ISTaturlighed i Park- 
anlæg, der gjorde sig gj ældende samtidigt med den 
engelske Literatur. Oehlenschlager udbryder i den 
lille Digtcyklus „Frederiksberg'-, der dvæler ved 
Barndomshjemmet : 

„Aldrig en Skov jeg saa yndig har funden, 
kjær for mit Hjerte som Søndermarkslunden, 
aldrig et Tag 

huldt majestætisk og skjønt for mit Øie 
som Frederiksberg med de lysgule Fløie 
paa en forfriskende Midsommerdag." 

I Slotsforvalterfuldmægtigens simple Bolig sang 
Pigerne „Kæmpeviser". Middelalderens romantiske 
Toner, som skulde blive af en saa fremragende Betyd- 
ning for Digteren, hilsede ham saaledes alt i de tid- 
ligste Dage. Om Sommeren spillede Hoffet, Livvag- 
ten, Pagerne og Hovedstadsvrimlen naturligvis en stor 



10 FØRSTE KAPITEL. 

Rolle for Drengen. I Høsten færdedes han mellem 
Haandværkere og Arbeidsfolk paa Slot og i Have. I 
Vinterens ensomme Stilhed gik han i de forladte kon- 
gelige Værelser og betragtede Malerierne eller kjørte 
med en lille Slæde, der havde tilhørt Kronprindsen 
som Barn, lavede Snemænd med Øine af Kul og Læber 
af Rødsten og bombarderede med Sneboldte. Om 
Søndagen var han med sin Fader paa Orgelværket ; og 
da han havde en god Syngestemme, blev han fri\dllig 
Forsanger. Psalmerne begeistrede ham, og Evangeliet 
hørte han andægtigt paa; men naar Præsten begyndte 
sin Forklaring af Texten, gik han for det Meste 
med nogle Kammerater bag Orgelet. Originale Fi- 
gurer og Scener fattedes ikke ude paa Frederiksberg. 
Der var Mudderforvalteren, som stadigt „gjorde Mud- 
der" og engang, da han søgte Tillæg i Gage hos Kron- 
prindsen, og denne spøgende sagde: „Ei hvad! De 
gaaer jo med Silkestrømper i Halvstøvlerne!" raabte: 
„Tag Dem i Agt, Deres kongelige Høihed! der er. 
Fanden gale mig! ingen Sokker til Skafterne." Hvilke 
naive patriarkalske Tider, da en Mudderforvalter 
kunde give Landets enevældige Hersker et saa gemyt- 
ligt Svar, som danner et godt Pendant til de nys anførte 
af Slotsforvalterfuldmægtigen ! Der var „Doktoren", 
Kirurgen, der i yngre Aar havde faret paa Vestindien 
som Skibslæge, en humoristisk Fyr, der, naar han af 
og til spiste Frokost hos gamle vestindiske Venner i 
Kjøbenhavn, var dobbelt saa lystig som ellers, naar 
han kom hjem: „Doktoren har været i Byen!" hed 
det da. Der var Spækhøkeren, som hang sig i et Pile- 
træ, saa Fødderne næsten rørte ved Jorden, og havde 
plantet sin Spanskrørsstok med den trekantede Hat 



BARNDOMSLIV. H 

Og Pidskeparykken paa ved Siden, medens han paa 
et Lindetræ lige overfor havde slaaet en lille Bog fast 
med Søm, hvori der udførlig meddeltes, at Vedkom- 
mende tog Livet af sig, fordi hans Kone gjorde ham 
til Hanrei; to Kis laa under Linden, et Birkeris til 
Konens og et Tjørneris til Elskerens Bag. Ved Besøg 
i Kjøbenhavn var der naturligvis talrige Herligheder 
at stirre paa for Drengen. Engang om Sommeren 
gjordes en Dyrehavstur paa en af de store saakaldte 
holstenske Vogne, der bleve almindelig brugte langt 
ind i dette Aarhundrede. Havet, Fiskerleiet, Bøge- 
skoven, Mester Jakel, Linedandseren o. s. v. beundre- 
des; og et tarveligt Maaltid indtoges ved et Træbord 
i Nærheden af Kirsten Pils Kilde. 

Drengen gik først i Skole hos en gammel vranten 
Enke, hvor Smaagutterne maatte sidde ganske stille 
paa Skamler og bleve bankede med Madamens Finger- 
bøl i Hovedet, ja undertiden fik et Rap af et Stykke 
Bøgebrænde, naar der intet Andet var ved Haanden. 
Den bibelske Historie ydede dog ved sine smukke 
Fortælhnger lidt Trøst under denne triste Indespær- 
ring. Skolemadamens Datter, en gammel Jomfru, der 
forelskede sig i en høitstaaende Person og gik, for- 
styrret og latterlig udmalet, omkring som en trave- 
steret Ofelia, hørte til Datidens ikke ganske faa sæl- 
somme Figurer. Fra Madamens Skole kom Drengen i 
den tykke Degns, der var en slem Svinesti med op- 
traadt Stengulv og Borde og Bænke som i den usleste 
Landsbykro. Haandtager og Ørefigen hørte til Da- 
gens Orden i denne yderst primitive Opdragelses- 
anstalt, hvor Adam blev Kammerat med pjaltede 
Gadedreno'e, i hvis Selskab han efter Skoletimerne 



12 FØRSTE KAPITEL. 

vederkvægede sig ved at spille Klink. Den laalandske 
Degnesøn Biskop Balles store værdige Person med 
det alvorlige, men dog milde og kjærlige Ansigt under 
den mægtige puddrede Allongeparyk var som en him- 
melsk Aabenbaring ved Visitatserne. Forresten 
læste den lille Purk privat Alt, hvad han kunde faae 
fat paa, ved Siden af adskilligt Slettere — han tog tidt 
(som han selv siger i sit „Levnet") tiltakke paa meget 
ringe poetiske Grjæstgiversteder — Robinson Crusoe, 
Albertus Julius, Tusind og een Nat, Reineke Foss, 
Uglspil, Tom Jones, Holbergs Komedier, Evald, Ves- 
sel, Baggesen o. s. v. Han gik oftere til Byen for at 
hente Bøger fra et Leiebibliothek. Med de kostelige 
Skatte bundne i et blaat Lommetørklæde, stukket paa 
en lille Stok, som blev baaret paa Ryggen, kom han 
saa hjem i Mørkningen og glemte, naar der var sat Lys 
paa Bordet i den lille Stue, Stormen, Regnen og Sneen 
udenfor i de lange Vinteraftener over Herlighederne i 
Fantasiens Verden. I et Digt ,, Min barnlige Dannelse " , 
der tryktes i Juli 1802, siger Oehlenschlåger: 

„Se Drengen i den unge Floras Arm! 
En Blomst, en Sommerfugl er kun hans Glæde. 
For hvert et Indtryk aabner sig hans Barm, 
det er ham lige let at le og græde. 

Naturens Straaler samles i hans Bryst 
og tænde Fantasiens vilde Luer. 
Han lytter, studser, drømmer hen i Lyst 
og higer efter Mere, end han skuer." 

Og han skildrer derpaa, hvorledes han fordyber 
sig i „Tusind og een Nat", „Robinson Crusoe", „Insel 
Felsenburg", „Reineke Foss" o. s.v. I et smukt, varm- 
følt Digt til Goethe foran sin tydske Oversættelse af 
Aladdin, der udkom 1808, udbryder Oehlenschlåger: 



BARNDOMSLIV. 13 

„lu meiner Kiiidlieit Tagen 

las ich so ofi, entziickt, die alten Sagen. 

"Wenn auf die Mauern 

es fiel der Scbnee so diclit, 

musst ich vor Kålte niclit, 

vor Wunder schauern. 

"VVenn auf das Schloss am Hiigel 

der Winter sclilug mit seinem kaiten Fliigel — 

es war eiu Fåcheln: 

ich sass im Kammerlein. 

sah bei der Lampe Schein 

den Friihling låcheln." 

Ogsaa i Digtcyklen „Frederiksberg" fra 1817 skil- 
dres der, hvorledes Tusmørket bryder frem, og Dren- 
gen fra Vinterens Grys sniger sig ind til sit Bord med 
det enkelte Lys: 

„Lidet han mærker, at Stormene brage, 
læser i Reineke Foss og Rolf Krage." 

Støttende Hovedet til Armen, glemmer Grutten 
Alt omkrino' sio^: 

„Langt over' Søen 

er han paa Øen 

hisset hos Robinson, elsker hans Daad, 

hjælper ham trolig at bygge sin Baad, 

følger i Hulen ham tidlig og silde, 

gyser for Fredag og skyder de Vilde." 

Digteren udbryder derpaa: 

„Gamle Romaner, min tidlige Glæde! 
Eder om Vintren i Bøndernes Flok 
hented fra Staden jeg, bar paa min Stok, 
bundet som Bylt i et blaatærnet Klæde." 
o. s. V. 

I Evalds Tragedier „Balders Død" og „Eolf Krage" 
aabenbarede den gamle nordiske Mythe og Saga sig, 
rigtignok stærkt moderniserede, første Gang for ham, 
Hvad der imidlertid især morede ham, var interessante 



14 FØRSTE KAPITEL. 

prosaiske Fortællinger og Eventyr, dog ikke for bro- 
gede eller græsselige — som dog ellers Børn, især fan- 
tasibegavede, pleie at sværme for — men foredragne 
i en rolig Tone og med lykkeligt Udfald. Han læste 
specielt gjerne om karakteristiske Mennesker i ual- 
mindelige Livsforhold, hvilke efter overstandne Be- 
sværligheder endelig naaede Maalet: en Læsning, 
der ikke ubetegnende for Digterens hvilekjære JSTatur 
hele Livet igjennem vedblev at høre til hans mest yn- 
dede. Alt i sit niende Aar forsøgte han sig som Poet 
med en lille Morgenpsalme. 

Drengen var, som vi nylig hørte, kommen i forbi- 
gaaende Berøring med en af Religionens Hovedrepræ- 
sentanter herhjemme dengang, Orthodoxiens For- 
kæmper, Balle ; nu traadte en af Datidens Poeter ham 
imøde og fik uHge større Betydning for ham. Det var 
den elskværdige hlle, midaldrende, noget svagelige 
og tungsindige Pebersvend Edvard Storm, Præstesøn 
fra Gudbrandsdalen i Norge — Scenen for hans 
„Zinklars Vise" med Klangen fra vore gamle Folke- 
sange — Evalds varme Beundrer i Modsætning til 
Landsmændene, der forargede sig over de „Ha-stemte 
Toner". Han var Forstander for den 1786 oprettede 
Efterslægts-Selskabets Realskole paa Østergade, hvor 
han beskeden nøiedes med et Par smaa Værelser i 
Baghuset og om Sommeren glædede sig ved sin lille 
Blomsterhave paa Børnenes Legeplads og om Vinteren 
ved sine varmt besungne Urtepotter med Hyacinther, 
Tulipaner o. s. v. — 

„oprigtige Yeninder, 

som svige ei, naar Is og Sne 

med Vintren sig indfinder, 

men da just kjærligst mod mig le" 



BARNDOMSLIV. 15 

(saaledes som han fortæller i et af de vakkre Breve, 
der findes i „Tidsskrift for den norske Personal- 
historie"). Storm traf 1792 — samme Aar som Bagge- 
sens andet Hovedværk „Labyrinthen" udkom — den 
tolvaarige Adam, der gik og legede i saHg Uvidenhed 
i sit Barne-Paradis. Digteren gav sig i Samtale med 
Drengen, der var blevet anbefalet til ham af en Ven 
af den Oehlenschlågerske Familie, fandt Behag i ham 
og skaffede ham en Friplads i sin Borgerskole, den 
første i sit Slags hos os. Det friere Liv var alt be- 
gyndt at trænge indenfor Skolemurene, hvor en aand- 
løs mekanisk Dressur kun altfor længe havde hersket; 
og Efterslægtens Opdragelsesanstalt var en Affødning 
af de Rousseau-Basedowske Ideer, som dengang gjorde 
sig gj ældende. Adam blev nu paa billige Vilkaar tinget 
i Kost hos en brav Pakhusforvalter „høit under Taget, 
hvor Svalen boer", i fjerde Etage i lille Strandstræde. 
Han gik i lang Tid med sit svære sorte Haar ned over 
Skuldrene, i Kronprindsens høirøde vendte Kjole og 
i Kongens stive Støvler; af et kasseret Billardklæde 
havde man syet ham grønne Buxer. Den saa bizart 
kostumerede opløbne naive og uvidende Dreng ude 
fra Frederiksberg blev, som man let kan tænke sig, 
Gjenstand for den altid rede kjøbenhavnske Spot fra 
de finere og mere udviklede Hovedstads-Drenges Side. 
Den paa een Gang bløde og hidsige Knøs søgte først 
at standse Drillerierne med gode Ord og Taarer, men 
satte sig, da det ikke hjalp, tappert til Modværge mod 
sine kaadePlageaander. Da Pakhusforvalteren, efter at 
være flyttet hen foran i store Kongensgade, blev Told- 
inspektør paa Femern, kom Drengen i Kost hos en 
stille, venlig Kontrollør ved det vestindiske Kompagni 



16 FØRSTE KAPITEL. 

i lille Kongensgade, der senere flyttede hen i Borger- 
gade, et af Hovedarnestederne for det simplere kjø- 
benhavnske Liv. 

I Skolen, hvor der blot undervistes i Eealviden- 
skaber og levende Sprog, hvilke først nu begjTidte 
at komme til deres Eet, foredrog Storm, der alt 
døde i Se]3tember 1794, kun 45 Aar gammel, paa 
Frederiks Hospital, nordisk Mythologi og under\åste 
i Dansk. Det nationale Element gjorde sig, efterat 
Struensee havde bragt Røre i Nationen, stærkere 
og stærkere gjældende, ogsaa i Skoleundervisningen. 
Evald kom derimod som Tydsktalende ud af Sles- 
vigs lærde Skole. I sine danske Stile henvendte den 
unge Adam sig med barnlig Frimodighed til den af- 
holdte Lærer. Et Par af hans smaa danske Stilebøgei' 
haves endnu. En af Drengens Udarbeidelser begynder : 
„Kjære Hr. Storm! Her tilski'iver jeg Dig nogle 
Anekdoter af det Tydske'-. En anden begynder: 
..Kjæreste Yen! Denne Gang opvarter jeg Dig med 
en Historie". En tredie begynder: „Jeg agter denne 
Gang at skiive den Historie til Stil, som Du for- 
leden Løverdag fortalte os, og ønsker, at den maa 
finde dit Bifald'-; dens Finale lyder: „Da Historien 
nu er tilende, slutter jeg med at forbhve din Yen og 
Tjener*-. En fjerde begjTider: ..Bedste Yen! Da jeg 
veed, at Du heller vil have Originaler end Over- 
sættelser, saa ski'iver jeg denne Gang et originalt Brev 
i Haab om dit Bifald-'. En femte slutter: „Nu er 
min Stil tilende; og jeg slutter med at ønske, at 
Du snart maa blive frisk , hvilket vist Ingen ønsker 
mere end din oprigtige Yen A. G. Oehlenschlager*-. 
Det er Bagateller, men h^^em følger ikke med Del- 



BARNDOMSLIV. 17 

tagelse Forsøgene paa at finde en stor Flods Kilder? 
Og det gjør et vederkvægende Indtryk at lægge 
Mærke til, hvorledes Barnealderens naive Ubehjælp- 
somhed lades frit Spillerum og ikke, som saa hyppigt 
under vor Tids Drivhuskultur, tvinges til at vige 
Pladsen for en forceret Skin-Modenhed. En sexten 
Aar yngre Landsmand af Storm fra Holbergs Fødeby, 
Bergen, C. F. Dichman (Student fra 1781), der med 
poetisk Liv og Yarme underviste i Historien og 
„tankefuld oplod den store Krønike om svundne 
Tider", hvilken han ikke, som saa mange aandløse 
Historielærere , selv i vore Dage, skandaløst nedvær- 
digede til et blot Navne- og Aarstal-Eegister, spillede 
en endnu betydeligere Eolle for den tilkommende 
Poet, som senere i et Par Digte varmt mindedes denne 
begavede humoristiske, ligesom Storm svagelige, men 
ikke med dennes sædehge Kraft udrustede Melanko- 
liker, der led af ISTæringssorg og liushg Kummer og 
nok tilsidst berøvede sig selv Livet i Aaret 1806, lige- 
som Wiedewelt faa Aar iforveien^). Et Par Sønner af 
Dichman — hvis Ungdomskj ærlighed, som han maatte 
opgive, omtales i Conradine B. Dunkers interessante 
norske Memoirer „Gamle Dage" — kæmpede senere, 
som Medlemmer af „Tylvten", for deres Faders Dis- 
cipel mod Baggesen. 

Adams poetiske Natur, der paa denne Tid især 
fandt Behag i Holbergsk, Yesselsk og Baggesensk 



') Jfr. Dødsanmeldelsen af Rahbek, Dichmans „mer end tyve- 
aarige Ven-', i „Den danske Tilskuer" den 20de November 1806, Fran- 
kenaus Mindedigt sammesteds den 29de December 1806 og Oehlen- 
schlagers Mindedigt i Rahbeks „Ny danske Tilskuer" den 12te 
Marts 1807. 

2 



18 FØRSTE KAPITEL. 

Skjemt, gav sig Luft i Smaadigte med satirisk An- 
strøg. Han skrev endvidere dramatiske Forsøg, som 
„Besøgeisen, et lidet Syngespil", hvori Æbler, Pærer 
og Blommer spille en betydelig Rolle — den lille 
Adam var en stor Slikmund — , „Den belønnede 
Gjæstfrilied", hvori en fornem Herre inkognito som 
Nødlidende besøger et Par fattige Folk for at prøve 
deres Gravmildhed og siden belønner denne — det 
var jo Sentimentalitetens Dage — og „Ridefogden" i 
meget bondevenlig Aand med et Slutningskuplet om 
„at ære den Ringe" — det var jo Bondeemancipa- 
tionens Tid, og den unge Oehlenschlåger var tilstede 
ved den betydningsfulde Folkefest hin Sommerdag 
1792, da Kronprinds Frederik nedlagde Grrundstenen 
til Frihedsstøtten udenfor Vesterport. Engang skul- 
kede Drengen af Skole for at bese et Linieskib og 
følte sig ved denne Leilighed første Gang omsvævet 
af Kristian den fjerdes, Tordenskjolds, Juels, Kort 
Adelaers og Hvitfeldts Aander. Kristian den sjettes 
prægtige Rococo-Slot Kristiansborgs Ildebrand faldt 
i hans Skoleaar; og han saae fra Marmorbroen hint 
frygtelig-skjønne Skuespil med det uhyre Ildhav, som 
Steffens, der, 20 Aar gammel, ligeledes var Øien\ådne 
dertil, har skildret med meget Liv i „Die Famihen 
Walseth und Leith, ein Cyclus von Novellen". Aaret 
efter indtraf Kjøbenhavns store Ildebrand, som skil- 
dres i et fortællende Digt „Julie de St. Julien 
eller Frihetsbilden" af den svenske Digter Franzén, 
der dengang paa en Reise opholdt sig i vor Hoved- 
stad. Livets Rædsler mødte saaledes alt som Barn 
den tilkommende tragiske Digter, hvis Hjem ogsaa 
gjæstedes af Sorger. Den franske Revolution gik hel- 



BARNDOMSLIV. 19 

ler ikke aldeles sporløst hen for Efterslægten. I en 
dansk Stilebog fra 1793 findes en oversat Fortælling 
om en Skrædder i Paris, hvori der gjøres Løier med 
Herligheden af kongeligt Blod, som jo i det Aar blev 
udgydt i Frankrigs Hovedstad. „De kaldte ham Lud- 
vig Capet, nu er det Ludvig Caput!" udbrød Storm 
med stille Lune, da Aviserne bragte Efterretning om 
Ludvig den sextendes Henrettelse. En Gjenklang fra 
Revolutionen forekommer ligeledes i „Republikaner- 
nes Love", en Relikvie fra de Dage, som endnu haves. 
Ligesom Evalds Skole i Frederik den andens Dage 
legede Syvaarskrig i Slesvig, saaledes legede nemlig 
Oehlenschlagers i den franske Revolutions Tid Repu- 
blik i Kjøbenhavn. Gutternes Love hylde Flertals- 
majestæten og ere i det Hele taget høist radikale. 
§ 2 byder, at Øversten eller Anføreren „skal efter de 
fleste Stemmer vorde udvalgt". § 4 lyder: „Træffer 
der sig et eller andet tvetydigt Tilfælde, som kunde 
være af nogen Vigtighed, og som i Loven ikke anført 
er, da beroer ikke alene Sagens Udfald paa Anføre- 
rens, men det hele Folks Mening". § 5 fastsætter: 
„Naar man paa Anføreren har Noget at klage, da 
sættes et Raad af fire Mand, som efter Loven dømmer 
ham". § 6 bestemmer: „Dersom Folket er misfor- 
nøiet med deres Anfører og kan bevisliggjøre, at han 
mod Loven handlet haver, da afsættes han, og en ny 
i hans Sted vorder udvalgt". Dagbogsoptegnelser fra 
hine Dage, som ligeledes ere blevne bevarede, røbe 
en sund, naturlig, brav, noget ilsindet og meget lidet 
udviklet Dreng, vidt forskjellig fra Evald i Slesvigs 
og Baggesen i Slagelses lærde Skole. Oehlenschlager 
drømte ikke, uagtet Krigslarmen lød rundt omki^ing 

2* 



20 FØRSTE KAPITEL. 

i den vide Verden, som Evald om Krigerhæder, endnu 
mindre løb han sin Vei for i Lighed med Robinson 
Crusoe at strande paa en eller anden ubeboet 0. Ikke 
heller fordybede han sig som Baggesen om Natten i 
broget Blanding i Horats, naturlig Theologi, Youngs 
„Natte tanker" og Elskovs bittersøde Følelser eller 
skrev i sin Dagbog i den bare Skjorte. Oehlenschlå- 
gers sorgløse Aladdins Barndom, der var ulige lykke- 
hgere end de to poetiske Forgængeres, frembyder 
ingensomhelst saadanne Excentriciteter. 

I det sidste Skoleaar var han Dux; og ved den 
sidste Examen fik han i Historie, Greografi, Kalligrafi, 
Tegning og tydsk Stiløvelse ug^ i GJ-eometri, Astronomi, 
Regning, Tydsk, Fransk og dansk Orthografi mg, i 
tydsk Orthografi g, for udmærket Opførsel og stadig 
Flid erkj endtes han værdig til offentlig Roes. Enhver 
veed imidlertid, hvor lidt Vægt der tør lægges paa 
Sligt. Oehlenschlågers Skolegang var kun kortvarig 
og hans Skolekundskab tarvehg. Overlæsset og for- 
kluddret blev han da idetmindste ikke. 

I Paasken 1795 var den livlige, smukke femten 
Aar gamle Dreng bleven konfirmeret. I en Dagbogs- 
optegnelse fra den Tid erklærer han vel, at han nu 
har „dræbt den gamle Adam"; men i en anden Dag- 
bogsnotits fra næste Aar fortæller den unge Aladdin, 
at han „spillede Khnk paa et afsides Sted". Man 
kommer herved uvilkaarligt til at tænke paa Rephk- 
keme i første Akt af Aladdin : 

Noureddin: 
Hvad gjør Aladdin? er han flittig? har 
han alt bestemt sig? hvortil har han Lyst? 



BARNDOMSLIV. 21 

Morgiaue. 
Ak. hvortil har han Lyst! At gaae paa Gaden 
den hele lange Dag, at spille Skorsten, 
nærmest til Væg, Klink, Pind og So i HuUet! 
o. s. V. 

Aaret efter lian var bleven konfirmeret, kom han 
ud af Skolen — paa hvis Stiftelsesdag han 1822 holdt 
en Tale — og begyndte at forberede sig til Examen 
artium, efterat et Forsøg paa at faae ham anbragt ved 
den i hine Dage paa Grund af Danmarks Neutralitet 
mider Eevolutionski^igene saa fordelagtige Handel til 
hans Grlæde var strandet. Han boede nu igjen hos 
Forældrene paa sit kjære Frederiksberg og fik daglig 
en Times Undervisning i Latin og Græsk. Den aand- 
løse filologiske Dressur var imidlertid uudholdelig for 
den tilkommende Digter. Den klassiske Dannelse 
ledede jo altid (som N. M. Petersen med Føie be- 
mærker i sine „Bidrag til den danske Literaturs Hi- 
storie''), ifølge den Maade, hvorpaa den blev dreven, 
ikke til Poesien, men fra den. Tidens Grund- 
stemning, den bløde Følsomhed, gjorde sig i Puber- 
tetsaarene stærkt gj ældende hos Ynghngen, hvis Af- 
gud var den tydske Romanforfatter Lafontaine, som 
dengang stod paa sin Berømmelses Høidepunkt. Det 
Fantastiske fandt Næring hos Spiess, der førte gj en- 
nem Jammerens Huler og Elendighedens Bohger og 
opvartede med græsselige Spøgelsehistorier. Oehlen- 
schlåger kj endte endnu ikke nogen af de store tydske 
Digtere. Derimod havde han i en Normands 1790 — 
1792 udkomne daarHge Oversættelse af nogle Shake- 
speareske Dramaer læst „Lear" og „Othello'' ; men han 
hørte disse kolossale Arbeider saaledes nedrive, at han 
neppe turde vedkjende sig sin studsende Beundring 



22 FØRSTE KAPITEL. 

for dem. Det Erotiske vaagnede ; og Oehlenschlåger 
sværmede, ligesom den halve kjøbenhavnske Ungdom, 
for den sex Aar ældre Skuespillerinde Eline Marie 
Smidth, en granvoxen blond nordisk Mø med et ædelt 
Ansigt og et sværmerisk Blik, der blandt Andet spil- 
lede Dyveke i Samsøes sentimentale Sørgespil af dette 
Navn, ll^^lket opførtes første Glang under stort Tilløb 
i Begyndelsen af 1796. Da hun 1797 ægtede Steffen 
Heger, Student fra, 1788, hvem Begeistring for Sce- 
nen og dens unge, skjønne Præstinde havde ført fra 
Bøgerne til Theatret, trøstede Oehlenschlager sig 
med en munter Forgabelse i den ganske unge Eline 
Bech, Datter af en Skuespiller og Skuespilforfatter, 
der omgikkes den Oehlenschlågerske Famihe, en ny- 
delig blond skalkagtig Pige, som i Foraaret 1797 de- 
buterede i et Stykke af Kotzebue, der dengang spil- 
lede samme Rolle ^ma Scenen som Lafontaine i Lite- 
raturen. Den poetiske Drift vaagnede samtidigt stærkt 
hos Ynglingen. Hans Forsøg vare, hvad man kan 
tænke sig, i den gængse Smag. I Oktober 1796 gjorde 
Oehlenschlager sin første Reise, der imidlertid kun 
gjaldt Roeskilde, i h^ås herlige gamle Domkirke han 
bivaanede Enkedronning Juliane Marias Begravelse. 
I „Wallfahrt nach Rom" i „Morgenblatt fiir gebildete 
Stande" 1810 dvæler Digteren ved denne sin første 
Udflugt og siger: „Det Indtryk, som den gamle sjæl- 
landske Kirke gjorde paa mig, vil neppe nogen mere 
gjøre". Det begravede Danmark traadte her for 
første Grang med gribende Magt sin tilkommende 
Digter imøde i vort storartede Middelalders-Monu- 
ment. 



ANDET KAPITEL 



Den unge Skuespiller. 



Theatret spillede dengang en overordenKg Rolle. 
Man behøver blot at læse Bøger som Rahbeks „Erin- 
dringer", Conradine B. Dunkers „Gramle Dage'" og 
Groethes „Wilhelm Meisters Lehrjahre" for at faae en 
levende Forestilling om dets overvættes Betydning for 
Datiden. I den sidste Halvdel af det 18de Aarhundrede 
— siger Hermann Hettner i sin „Literaturgeschichte 
des achtzehnten Jahrhunderts" — var den næsten 
feberagtige Trang til Theatret et meget fremtrædende 
Træk i den almindelige Tidsstemning. Paa Scenen 
vilde man virkeliggjøre den Lidenskabens Poesi, hvis 
Yirkehggj øreise Livet nægtede. Yort Xationaltheater 
indtog en høi Rang og besad ikke faa udmærkede 
Kunstnere og Kunstnerinder. Theaterlidenskaben af- 
fødte megen Privatkomedie. Ogsaa Oehlenschlåger, 
paa hvem det Dramatiske stadigt øvede stærk Til- 
trækningski'aft, opførte alt som Dreng, i Forening med 
Søsteren, Eline Bech og Andre, Skuespil, deriblandt 
selvlavede, paa Frederiksberg-Slot i den kongehge 



24 ANDET KAPITEL. 

Spisesal Foraar og Efteraar før Hoffets Ankomst og 
efter dets Bortreise samt andetsteds, f. Ex. hos den 
fortræffelige Skuespiller Schwarz, hvis Søn var Oeh- 
lenschlågers Klassekammerat i Efterslægten, og i 
Digteren Ludvig Bødtchers Barndomshjem ved Fre- 
deriksholms Kanal. 

En Dag i Begyndelsen af 1797, da den unge Stu- 
diosus artium, efter at have udholdt den klassiske 
Dressur — der hgesaa lidt faldt i hans som i Evalds 
Smag — et Aarstid, sad og pinte sig med at lære den 
latinske Oversættelse af Apostelen Pauli Brev til de 
gamle Romere udenad, brast endelig Taalmodigheden. 
Han lagde den sløvende Lærdom, som saa lidet egnede 
sig for ham, tilside og erklærede Faderen, at han øn- 
skede at gaae til Theatret. Slotsforvalterfuldmægtigen 
lod Sønnen raade og talede til den daværende Thea- 
terchef. Hofmarskalken A. Y. Hauch, den bekj endte 
Fysiker, en Onkel til Digteren C. Hauch. Med de 
lange sorte Haar pænt flettede og stukne op i Nakken 
ved Hjælp af en lille Kam og med en af Moderen 
laant Guldring i Halstørklædet — efter Tidens Mode 
— fremstillede den unge Adam Oehlenschlåger sig 
for Stormanden, som søgte at bringe den tilbage- 
holdne, undselige, noget keitede Yngling, der, hge 
kommen fra Frederiksberg og Skolen, vilde agere 
Kavaller, Elsker og Helt, til at opgive sit Forsæt. Da 
det var forgjæves, erklærede Hauch, at han idet- 
mindste først maatte lære at dandse og fægte samt 
gaae med Handsker, da hans Hænder vare altfor røde. 
Forøwigt henvistes han til Normanden Michael Ro- 
sing som Instruktør. Ynglingen ilede strax hen til 
den store Skuespiller, hvem han høilig beundrede; og 



DEN UNGE SKUESPILLER. 25 

dennes smukke Øine med deres sjeldne Kjærminde- 
farve hvilede med Venlighed paa den ungdommelig 
skjønne og begeistrede Kunstenthusiast, der snart blev 
Rosings Yen og Dusbroder. 

Oehlenschlager fik en godhjertet gammel lang- 
preussisk Hugaf fra Evalds og Goethes Heltekonge 
Frederik den andens Tid til Fægtemester og en venhg 
ung velvoxen Svensker med et smukt, regelmæssigt 
Ansigt til Dandselærer. Hos den Første foretrak 
Yno-lino-en den raske Sabel for den mere raffinerede 
Kaarde, hos den Anden den gratiøse franske Menuet, 
der jo er en langsom Dands, omtrent saaledes som 
vore Forfædre traadte den i Middelalderen, for En- 
gelskdandsen i det hurtige Tempo, hvilken var i Mode 
i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aar- 
hundrede. Oehlenschlager kom forresten aldrig til at 
værge sig for Alvor med Vaaben i Haand eller endog 
kun til at dandse paa et Bal. Han var overhovedet 
— i Modsætning til Evald i samme Alder — alt Andet 
end forfaren; han kunde f. Ex. ikke ride, ikke ryge 
og havde ikke engang synderlig Sands for de dengang 
dog saa gængse Drikkegilder. I Sangens Kunst ind- 
viedes han først af den ærlige, lunefulde sydslesvigske 
Syngemester H. O. C. Zinck, en grundig Theoretiker, 
der ogsaa har erhvervet sig et Xavn som Komponist, 
og siden af en ildfuld, heftig, men godmodig kæmpe- 
stor Neapolitaner med stærk Selvfølelse, der paa sit 
halvtydske Patois karakteriserede sin usædvanlige 
Elev som „magno ingenio, aber Faulenzer", naar denne 
undertiden i Sommerheden fritog sig for at gaae den 
lange varme Yei ud paa Østerbro, hvor Læreren 
boede. — Fregatchefen, der 1796 førte Thorvaldsen 



26 AMDET KAPITEL. 

til Italien, kaldte ligeledes den unge drømmende 
Kunstner „en doven Hund". Det vev, som man ser, 
et broget, dansk, norsk, svensk, tydsk, italiensk 
Kunstnerselskab, Oehlenschlager, hvis poetiske Natur 
gik ud paa Eventyr, pludselig som ved et Trylleslag 
saae sig hensat i fra sin Frederiksbergske Ensomhed. 
Den første Spilleaften i Saisonen 1797, den fjerde 
September, betraadte Oehlenschlager Brædderne, der 
betyde Verden, som Korist i Thaarups dramatiske 
Idyl „Høstgildet", der første Gang var bleven opført 
ved Festforestillingen 1790 i Anledning af den nylig- 
formælede Kronprindses og Gemalindes Indtog i Ho- 
vedstaden, ved hvilken den en halv Snes Aar gamle 
Oehlenschlager fra Frederiksberg havde gj æstet Kjø- 
benhavn og forundret stirret paa al den usædvanlige 
Stads med Æreporte, Sindbilleder o. s. v. Den 15de 
December debuterede den unge Skuespiller i den af 
Rosing tidligere udførte Titelrolle i Schrøders Ko- 
medie „Fændriken eller den falske Mistanke", et af 
de dengang ^mdede moralske, halvt rørende Lystspil, 
der hudflettedes i Schillers Digt „Shakespeares Schat- 
ten", hvilket opmaner den store Englænder fra Elisa- 
beths Dage mod Datidens spidsborgerlige Misere paa 
Scenen. Faderen overværede Sønnens Debut, medens 
Moderen og Søsteren vare hjemme. I det Øieblik, da 
Forestillingen skulde begynde, grebes den kjærlige 
Moder af en saadan Urolighed, at hun ikke længer 
kunde bhve i sin hlle Stue, men gik ud i Slottets Bue- 
gang den mørke Vinteraften og græd og bad til Gud 
for sin Adam. Vægterens Kone, som kom til, misfor- 
stod hendes Stemning — der herskede dengang endnu 
ikke liden Fordom mod Skuespillerstanden, hvis Liv 



DET^ UNGE vSKUESPILLER. 27 

ogsaa ofte i hine Dage var alt Andet end regelret — 
og udbrød: „Aa Madam! græd ikke, han kan jo 
endnu omvende sig!" Man kommer uvilkaarligt til 
at tænke paa den endnu større Sjælekvide, hvori 
Thorvaldsens Moder, den simple jydske Bondedatter 
Aaret iforveien havde været stedt i sit fattige kjøben- 
havnske Hjem, da hendes elskede Bertel gik ombord 
i Fregatten, der skulde føre ham til Kunstens forjæt- 
tede Land. Og hvad led ikke Schillers Moder, da 
Sønnen 1781 for Poesiens Skyld flygtede fra sin 
schwabiske Hjemstavn! Den Lykke at være en stor 
Mands Moder kjøbes hyppigt med Taarer. 

Den 30te December debuterede Oehlenschlåger 
anden Gang som Søofficer i Todes Komedie „Søoffi- 
cererne eller Dyd og Ære paa Prøve", h\41ken Rolle 
Rosing ligeledes tidhgere havde spillet. I December- 
heftet af den mildt dømmende Rahbeks Maanedsskrift 
„Minerva" hedder det: „Hr. Øhlenslager har ved 
begge sine Prøver givet Haab om, at han med Tiden 
vil kunne vorde brugbar for det Fag, han har valgt 
sig, og som ved vort Theater saa meget trænger til 
nye og duehge Subjekter. Ungdom, et godt og tyde- 
ligt Organ og en rigtig og simpel Diktion ere Fordele, 
som han unegtehg er i Besiddelse af, og som Øvelse 
og Flid vil lære ham vedbørlig at nytte". Den 24de 
Marts 1798 debuterede han tredie Gang som Slots- 
herren Torben Oxe i Samsøes „Dyveke", og tre Dage 
efter spillede han Lieutenant Cederstrøm i Kotzebues 
forskruede Lystspil „Armod og Høimodighed", hge- 
ledes en af Rosings Roller. Oehlenschlåger dømmer i 
sit „Levnet" saaledes om sin Udførelse af disse Elsker- 
Roller: „Med Undtagelse af den sidste, passede sig 



28 ANDET KAPITEL. 

ingen for mig, skjøndt jeg selv havde valgt dem. Jeg 
skulde vise fin Levemaade, militært Væsen, mandig 
Fasthed — hvor var det muhgt for en opløben Yng- 
ling uden Manerer, uindviet i Toilettets Kunster? 
Det Eneste, hvad jeg maaske kunde vise. Følelse og 
Begeistring, yttrede sig i de tre første Roller kun i 
fine Træk, hvilke jeg endnu ikke besad Færdighed i 
at tegne. Først i Cederstrøm lykkedes det mig at 
røre Tilskuerne og at indhøste rigeligt Bifald." Over- 
skou — der i „Den danske Skueplads" for dette Tids- 
punkts Vedkommende tildels støtter sig til mundthge 
Meddelelser fra Schwarz — fælder følgende Dom om 
Oehlenschlågers første Theater-Præstationer: „Hans 
første Debut var ingenlunde heldig. Han kunde slet 
ikke komme ind i en Eolle, der, istedetfor at hjælpe 
ham til Udtryk for hans Sjæls Fyrighed, paalagde 
ham Resignation, Nedslagenhed, Sukken, en prosaisk 
Konversation og fremfor Alt forpligtede ham til, forat 
han skulde kunne bruge Forfatterens tørre Ord og 
følge de sceniske Forskrifter, at fastholde en nøgtern 
Opmærksomhed, der slappede ham, naar han endelig 
kom til et Sted, som faldt ind i hans naturlige Følelse. 
Den anden Debut faldt endnu uheldigere ud; den 
flinke, mandige Søofficer gik aldeles under i Forkert- 
hed og Forknythed. Den tredie Debut var ogsaa 
temmelig utilfredsstillende. Der fremglimtede vel et 
Par Steder en Ild, som man ikke i hans foregaaende 
Roller havde bemærket, og disse bleve ikke uden Bi- 
fald ; men han kunde ikke bringe det Øvrige af Rollen 
i Samklang med dem og savnede ridderlig Holdning 
og kunstnerisk Ild. Hans bedste Fremstilling var 
Cederstrøm; den havde enkelte smukke Steder, hvori 



DEN UNGE SKUESPILLER. 29 

det syntes, at et hidtil skjult Talent kom til Gjennem- 
brud." Datidens Drama laa naturligvis ikke ret for 
den ildfulde Yngling, som snart skulde skabe et ganske 
andet. Om Oehlensclilåger end havde besiddet større 
Skuespiller-Talent, end han gjorde, kunde den tilkom- 
mende Forfatter af „Hakon Jarl", uagtet han ingen- 
lunde endnu havde fundet sig selv, umuligt fuldtud 
gaae op i og assimilere sig med Samsøes og Todes, 
Kotzebues og Schrøders sceniske Figurer. Ved en 
Skrivelse af 16de April 1798 meddeltes der desuagtet 
Debutanten, at Kongen under 12te Marts paa Dii^ek- 
tionens Forestilling havde behaget at ansætte ham 
som Skuespiller med 120 Rd. aarhg Grage fra første 
Februar samt tilladt Direktionen at give ham et aar- 
Hgt Tillæg af 80 Rd., naar han blev duelig til Sanger. 
I Efterslægts-Selskabets Skole paa Østergade var 
Oehlenschlager kommen i Forbindelse med en af Da- 
tidens Poeter; i den brogede Kuhsse- Verden paa Kon- 
gens Nytorv, som den tilkommende dramatiske Digter 
nu fik at se paa Vrangen, stødte han sammen med et Par 
andre, ulige betj^deligere Digtere. Den midaldrende 
Thomas Thaarup, der fødtes i Kjøbenhavn samme Aar 
og Dag som Edvard Storm i Grudbrandsdalen, var, 
skjøndt ingenlunde skikket dertil, fra 1794 Medlem 
af Theaterdirektionen , i hvilken Egenskab han — 
hvem H. C. Sneedorff karakteriserer som „en Skjald, 
hel stiv udi Sinde", hvis Tale var „hvas som Biens 
Braad", medens hans Viser vare „som dens Honning" 
— optraadte meget hovmesterende og engang ogsaa 
vidtløftigt, som han pleiede, tog Oehlenschlager i 
Skole paa Grund af en denne med Uret tillagt lille 
Forseelse. Samme Aar som Oehlenschlager ansattes som 



30 ANDET KAPITEL. 

Skuespiller, var endvidere den 34aarige titulære Profes- 
sor Jens Baggesen bleven Medlem af Direktionen, en Stil- 
ling, hvortil han var ligesaa lidet egnet som Thaarup. 
I Slutningen af JSTovember 1798 vendte Baggesen til- 
bage fra sin tredie Udenlandsreise. Samme Dag han 
ankom tilKjøbenhavn, opførtes med Bifald for ottende 
Gang hans Opera „ErikEiegod", i hvilken dennitten- 
aarige Oehlenschlager, der snart skulde skabe ganske 
andre Helte, spillede en Statistrolle som dansk Helt. 
Den af Oehlenschlager i hine Dage høit beundrede 
Forfatter af „Komiske Fortællinger'', „Ungdonisar- 
beider", „Labyrinten" o. s. v. var ganske anderledes 
behagelig som Overordnet end Thaarup. Han havde 
aldeles ingen Ærgjerrighed, hvad Theaterbestyrelsen 
angik, men lod Rosing og Schwarz raade og spøgede 
med sin unaturlige Stilhng i nogle Vers, der findes 
som Udkast i en Baggesensk Skrivekalender paa det 
kongelige Bibhothek og 1807 tryktes i „Eventyrer og 
komiske Fortælhnger" under Titel „Theateradministra- 
toriade". Oehlenschlager omtales her i Anledning af 
en stedfunden Forvirring paa G-rund af manglende 
Sufflør ved Prøven paa et lille fransk Syngestykke 
„Barnlig Kjærlighed", der dengang gjorde Lykke: 

„I Prøven paa Barnlige Kjærligheden 
forsøgte jeg Øhlenschlæger; men 
af Hullet han snart sprang op igjen, 
og Eosing kjærlig sprang ned isteden." 

Efter endt Saison 1799 udbetaltes der dog Oehlen- 
schlager et Gratiale af 40 Rd., fordi han under den 
brystsvage Sufflørs Upasselighed med Ufortrødenhed 
havde paataget sig dennes Forretninger. 

Den unge Oehlenschlager, der, ligesom de græske 



DEN UNGE SKUESPILLER. 31 

Digtere og Shakespeare, var optraadt paa Scenen, blev 
iøvrigt mer og mer misfornøiet med Theatret, hvor 
han fordetmeste kun fik ubetydelige Opgaver, og hvor 
Subordinationen og det Utaalelige i at lære kjed- 
sommelige Roller, skrevne i et slet Sprog, pinte ham, 
tilmed da han efterhaanden følte, at han intet ret 
Kald havde til Skuespillerkunsten — han skulde kun 
(hvad han selv senere indsaae) lære Theatret at kjende 
som en Bygmester sine Murere og Tømrere. I Slut- 
ningen af 1799 maatte han ogsaa tage imod en netop 
Dagen før hans tyveaarige Fødselsdag dateret og af 
Baggesen medundertegnet „Pro Memoria" fra Thea- 
terdirektionen, der lød: „Da De, foruden anden For- 
sømmelse, ikke har vidst Deres Rolle i „Myndlin- 
gerne"^) og derved foraarsaget Forvirring i Skuespil- 
lets Gang, er De for denne Gang mulkteret for 1 Rd". 
A. P. Bernstorff og P. A. Suhm døde under Oeh- 
lenschlagers Skuespiller-Episode, og han sang med 
ved deres Mindefester. Den Sidstnævntes feiredes i 
Dreiers Klub. Det var den ældste kjøbenhavnske, 
1775 stiftede og efter Selskabets Vært opkaldte Klub 
og den mest ansete, fordi literære Notabiliteter og 
høiere Embedsmænd stadigt indfandt sig der. Man 
spillede Billard og om Aftenen Kort, læste, pas- 
siarede, røg, havde varm Aftenspisning, drak 
Punsch og sang Drikkeviser og andre for Tiden 
karakteristiske Viser, som Abrahamsens „Min Søn, 
om Du vil i Verden frem, saa buk!", Zetlitzes 
„At Slyngler hæves til Ærens Top" o. s. v. Klubberne 



^) Et Ifflandsk Drama, som dengang gjorde Lykke paa Theatret, 
hvor Ifflands Spidsborgere i hine Dage delte Magten med Kotzebues 
Karrikaturer. 



32 ANDET KAPITEL. 

hørte, som bekjendt, til Datidens Hovedfoiiystelser 
udenfor Hjemmet. Suhms Mindefest faldt netop paa 
Oehlenschlågers nittenaarige Fødselsdag 1798. Da 
Festen var endt, blev der ombudt Forfriskninger. 
Den unge Skuespiller og Sanger havde neppe faaet et 
Grlas Punsch i Haanden, før den næsten en Snes Aar 
ældre ansete Professor i Æsthetik ved Universitetet 
Rahbek, der havde holdt Festtalen, kom hen til ham 
og, venligt smilende, spurgte: ,, Er det ikke Oehlen- 
schlåger?'' Da Spørgsmaalet var bleven bejaet, sagde 
Rahbek: „Nu, saa ville vi drikke Dus!" I sin Befip- 
pelse over denne uventede Ære havde „Manden med 
de skjulte Talenter" — som man ved Theatret spot- 
tende kaldte Ynglingen, hvis hemmehge Offringer til 
Muserne vare rygtedes^) — nær ikke blot tabt N^æse 
og Mund, men ogsaa Glasset af Haanden, da den navn- 
kundige ældre Forfatter, til hvem Ungdommen saae op 
med Ærbødighed, gjorde Alvor af den ham saa kjære 
Dusdrikning midt i den store Kreds af Notabiliteter, 
som Mindefesten over den berømte Historiker havde 
samlet. Ynglingen, der hidtil kun som Underordnet 
var kommet i Forbindelse med Datids -Poesiens Re- 
præsentanter, saae sig nu pludselig som Dusbroder af 
ham, der dannede Midtpunktet for dem og paa mange 
Maader sammenholdt dem. Udgiveren af Maaneds- 
skriftet „Minerva" og Ugebladet „Den danske Til- 
skuer", som dengang spillede en saa betydelig Rolle 
hos os. 



^) Et „komisk Sørgespil" i een Handling fra 1798 „Gertrude" i 
Alexandrinere med indstrøede Sangnummere, der spotter med forskruet 
Følsomhed, lod Oehlenschlåger 1834 trykke i sit Maanedsskrift „Pro- 
metheus" — dog neppe (som han siger) „uforandret". 



DEN UNGE SKUESPILLER. 33 

Alt næste Aar, 1799, debuterede Oehlenschlåger 
i disse to Tidsskrifter paa sin rette Scene, Literaturen. 
I Februarheftet af „Minerva" tryktes anonymt en ver- 
sificeret komisk Fortælling „Fanden tog ham'', der alt 
skal stamme fra Skoletiden. Den begyndte, som det 
sig Oplysningens Aarhundrede sømmede, rationalistisk 
med Kailleri over Dj ævlelæren: 

,,I fordums Tid, da Satans Magt var stor, 
og han husered hæsligt paa vor Jord 
(jeg haaber dog, min Læser veed 
om denne Sag, fuldkommen god Besked; 
thi vore Ammer — Gud dem lønne! — 
fortælle Sligt, saasnart vi kunne skjønne)" 

Og senere hedder det: 

„Nu, da man ei engang vil troe, 
at Knegten har en Hestesko — 
dog ligemeget med de mindre Dele, 
naar ei i Fare stod det Hele!" 

Revolutionstidens politiske Præg savnes heller 
ikke. Satan skjænker Fortælhngens Dagdriver-Helt 
et Slot, for at han skal udøve Ondt, og henter ham, 
da Fyren er for meget fornem Døgenicht til at gjøre 
sig den Uleilighed. Moralen lyder: 

„Nu, Læser! dersom Fanden fandt for godt 
at skjænke Dig et Slot, 

træd paa de Smaa, saa meget Du kan træde, 
ifald Du hisset ei vil græde!" 

Som man ser, debuterer Oehlenschlåger poetisk i 

det 18de Aarhundredes Aand og begynder med at 

træde i Forgængerne Vessels og Baggesens Fodspor. 

Det er imidlertid tydeUgt nok, at han her ikke er 

3 



34 ANDET KAPITEL. 

inde paa sit rette Territorium ; og hans lille komiske 
Fortælling er ingenlunde vellykket. 

I næste Hefte af „Minerva" debuterede Oehlen- 
schlåger, ligeledes anonymt, med en oldnordisk Bal- 
lade „Sverting", der begynder: 

„Paa forriges Klippe staaer Asathor 
med lynsvangre Mjølner i Haand, 
han Meigingarder' ) om Lænderne snoer 
med stærke og smidige Baand. 
De stride i Dalen med frygteligt Ski'ig, 
men glad han beskuer de blødende Lig. 
„Frem!^ tordner den stridbare Gud, 
og Kæmperne lyde hans Bud.-' 

Ung Sverting, „Seirens Søn", fældes af den El- 
skede, som saaledes hævner sin Fader, hvorpaa hun 
styrter sig selv i Sværdet for at mødes med Sverting 
hos Freia. Her er Oehlenschlåger ikke blot inde i 
den nje poetiske Verden, det gamle Norden, hvortil 
hans Ka^^l saa stærkt er knyttet, men ogsaa ifærd 
med det Episk-Lyriske, hvori JSTorden fra gammel Tid 
har præsteret saa meget Udmærket, og hvori ogsaa 
Oehlenschlåger har sin Hovedstyrke. Digterens ma- 
lende Fantasi og klangfulde Versifikation har heller 
ikke ganske ladet sig uden Vidnesb^^rd i denne Bal- 
lade, hvad der saa end kan indvendes imod den. 

I December lod Oehlenschlåger endelig i „Den 
danske Tilskuer" under sit Navn (som han dengang 
og indtil April 1804 skrev Øhlenslæger, medens 
han tidligere stavede det Øhlenschlåger og senere 
endnu mere tydsk: Oehlenschlåger) indr3^kke et Poem 
„Visdom, Kjærlighed og Venskab". Ligesom den unge 



') Styrkebeltet, Megingjardar, som fordobler Thors Kræfter. 



DEN UNGE SKUESPILLER. 35 

Skuespiller ved sin første poetiske Debut traadte i 
Vessels Fodspor, saaledes minder denne tredie, som 
er en allegorisk Drøm, lidt om Evalds Debut med 
Prosa- Allegorien „Lj^kkens Tempel'-. „Visdom, Kjær- 
lighed og Venskab'^ forherliger i Tidens Aand Ven- 
skabet, medens Kjærligheden af Ynglingen gammel- 
klogt tituleres „en Feberhede". Digtet er forresten, 
skjøndt i sin Helhed trættende, ikke, ligesaa lidt som 
dets Forgænger Balladen, uden Præg af Oehlenschlå- 
gers lyrisk-episk malende Fantasi, hvad der alt kan 
skjønnes af Begyndelsen : 

„Af Stadens Bulder kjed og mat af lumre Varme, 

jeg tyede til den skjønne, køle Egn, 

som vinked mig med blomsterfulde Arme 

og smilte liflig efter sagte Hegn. 

I Ly af Bøge, paa det friske Leie 

orakrandste mig den yndige Natur. 

Her saae jeg Bønder dandse ved Skalmeie: 

tungsindig hisset stod en gammel Mur, 

Ruin af Hedenolds ældgamle Bolig, 

med Mos og Græs begroet, afsides, rolig." 

I Rahbeks Nytaarsgave „Charis for 1800", der 
udkom i December 1799, tryktes endvidere Digtet 
„Melodiens Almagt" — næst Poesien elskede Oehlen- 
schlåger Musiken høiest af alle Kunster og kompone- 
rede endog smaa Melodier. Bevolutionstidens Fri- 
hedsbegeistring, der gjorde sig stærkt gj ældende i 
vor Hovedstad, hvor man ikke blot i selskabelige 
Sammenkomster, men selv paa Graderne sang den ved 
Udgangen af 1799 landsforviste P. A.Heibergs danske 
Oversættelse af MarseiUaisen, udtaler sig i fire, oven- 
ikjøbet ved Spatieren fremhævede. Linier : 

„Forfærdet blegnende, Tyranner vige — 
Marseillerhvmnen vandt de franske Krige; 

3* 



36 ANDET KAPITEL. 

og Frihedshymner evig vinde vil, 

saa længe Mod og Frihedsaand er til." 

Da Oelilensclilåger gik til Theatret (hvis brogede 
Kulisse- Verden spiller en ikke ganske ringe Rolle i 
Fortællingen „Eremiten") var han bleven sat i Kost 
inde i Kjøbenhavn for den billige Pris af 100 Rd. om 
Aaret hos en velhavende Farverenke paa Vestergade, 
hvor Bønderne lode deres hjemmegjorte Vadmel 
farve blaat, grønt, høirødt og violet, medens Bønder- 
konernes og Pigernes Forklæder trykkedes fulde af 
hvide Blomster paa mørk Grund — Landets male- 
riske Dragt med stærke, Hvlige Farver var endnu ikke 
fortrængt af karakterløs Kjøbstadmode uden Farve- 
Sands og Farve- Grlæde eller vel endog med smagløs 
Forkj ærlighed for falmede, udviskede Farver. Eien- 
dommehge Figurer, som endnu trivedes i Slutningen 
af Holbergs Aarhundrede, mødte ogsaa Digteren i 
dette nye Hjem. Der var Husmoderen fra Baggesens 
Skoleby Slagelse i sit hjemmegjorte Hvergarn, en 
naiv, brav og munter Kone, Moder for de „aange" 
Mennesker, hun havde om sig — hun har ydet Oeh- 
lenschlåger Hovedtrækkene til Morgiane i „Aladdin", 
hvori Digterens Ungdomsliv jo overhovedet spiller en 
stor Rolle — ; og der var hendes Søster, som, plaget 
af Sovesyge, stod i Kjøkkenet med lyseblaa Filtehat, 
sat paa Skraa over en stor Tour, og i diverse stive 
Skjorter — Digteren har tænkt paa hende ved Skil- 
dringen af Ursula i Romanen „Øen i Sydhavet", hvor 
der ogsaa findes andre Erindringer fra Oehlenschlågers 
Liv (Trautmann minder f. Ex. om Dichman, Seifart 
om Steffens). Der var den lystige Mestersvend, som 
paa gammeldags Vis tiltalede Husmoderen med 



DEN UNGE SKUESPILLEK. 37^ 

„Moer" og „I'' til Forargelse for hende i Fremmedes 
Nærværelse; og der var den bløde, vemodige Farver- 
svend, som altid læste saa længe til og fra Bords med 
fromt foldede mørkeblaa Hænder. Der var den selv- 
tilfi^edse tykke Kræmmer med den pnddrede Pidske- 
parj^k, Elefant-Bevægelserne og Talens Lapidarstil; 
og der var den lille, tynde, spidsnæsede, af sit Latin 
stolte pedantiske gamle Skoleholder. 

Hos Farverenken paa V^estergade traf den unge 
Skuespiller ogsaa ved Middagsbordet et Par af de 
Ynghnge, som i Forening med ham skulde hidføre 
den nye Tid, Husmoderens Brodersønner, Apotheker- 
sønnerne fra Rudkjøbing paa Langeland, de 1794 
privat dimitterede Studenter Brødrene Ørsted, hvis 
Bedstefaders Broder havde været Skuespiller paa Hol- 
bergs Tid. H. C. Ørsted, der var mørkhaaret hgesom 
den et Par Aar yngre Oehlenschlager, tog 1797 far- 
maceutisk Examen og vandt samme Aar Universite- 
tets Guldmedaille for det æsthetiske Prisspørgsmaal. 
Han nærede stor Kjærlighed til Poesi, hvori han 
endog forsøgte sig. 1796, Aaret da Napoleon førte 
de franske Republikanere til Seir i Italien, skrev 
H. C. Ørsted saaledes et begeistret Digt til de Franske, 
som findes i fjerde Bind af hans „Samlede og efter- 
ladte Ski^ifter". Den et Aarstid yngre blonde Broder 
A. S. Ørsted, der ivrigt studerede Kant og Fichte, vandt 
1798 Guldmedaillen for det filosofiske Prisspørgsmaal 
og tog Aaret efter latinsk-j uridisk Embedsexamen, 
Disse Dioskurer boede paa Ehlers' Kollegium, fra hvis 
Stifter de nedstammede, og levede meget ensomt, for- 
dybede i deres Studier. Oehlenschlager blev snart en 
Ven af de to sjeldne Brødre, som skulde bhve ham 



38 ANDET KAPITEL. 

tro til det Sidste. Yed Besøg hos dem grebes han 
stærkt af Modsætningen mellem deres alvorlige viden- 
skabelige Stræben og det i Grunden tomme Skuespil- 
lerliv, hvormed han hendrev sine bedste Ungdomsaar. 
En Dag i Aaret 1799 stod han i Kollegiets Bibliothek 
og stirrede paa dets Skatte, medens Taarerne strøm- 
mede ned ad hans Kinder. I denne Situation traf 
H. C. Ørsted, der var Kollegiets Bibliothekar, Vennen, 
trøstede ham og forsikkrede, at det slet ikke var for 
silde at studere; og A. S. Ørsted beki^æftede Brode- 
rens Ord. Oehlenschlåger besluttede saa efter endt 
Saison at vende Theatret Rj^ggen; og Faderen lod 
ham som sædvanligt følge sit eget uroHge Hoved. Da 
den unge Skuespiller imidlertid, foruden „anden Mo- 
lest", i November blev mulkteret, tilstillede han strax 
i Vrede Direktionen følgende lakoniske Opsigelse: 
„Grrunde have bevæget mig til at forlade Theatret. 
Den første og sidste Godhed, Direktionen viser mig, 
er jo før, jo heller at skaffe mig min Afsked". Bagge- 
sen kom en Dag godlidende hen til sin unge hidsige 
Underordnede og sagde, at dennes Brev havde været 
ham paafaldende i to Henseender, først fordi han — 
der selv skrev ualmindelig smukt — ikke længe havde 
set saa vakker en Haandskrift, og dernæst fordi han 
aldrig havde set et Brev til Direktionen i den Tone. 
Oehlenschlåger svarede mut, at een Gang skulde være 
den første, og at Direktionen selv havde stemt ham i 
den Tone. Da Afskeden lod vente paa sig, skrev den 
unge Skuespiller paany i en endnu mere skurrende 
Tone og fik saa i en den 8de Januar 1800 dateret 
„Pro Memoria' den saa varmt attraaede Afsked. Da 
han sidste Gang stod paa Theatret, efter den 30te De- 



DEN UNGE SKUESPILLER. 39 

cember at have afsluttet sin Skuespillervirksomhed 
som Leonard i Holbergs „Jacob von Thyboe", sagde 
den en halv Snes Aar ældre Steffen Heger, der var 
bleven Skuespiller Aaret før Oehlenschlåger og lige- 
som denne sin Ven og Dusbroder følte sig i høi Grad 
utilfreds med den sceniske Virksomhed, at Oehlen- 
schlåger ikke skulde sætte sin Fod der igjen før som 
Direktør: unegtelig et slaaende Bevis paa de For- 
ventninger, „Manden med de skjulte Talenter" for- 
maaede at vække. Et Decennium efter stod Oehlen- 
schlåger igjen paa Scenen — som mer end Direktør, 
som Nordens største Digter, ved Prøven paa „Axel 
og Valborg", efterat „Hakon Jarl" og „Palnatoke" 
(hvori Steffen Heger, der vaktes til fornyet Liv ved 
Oehlenschlågers Poesi, udførte Einar Tambeskjælvers 
og Thorvald Vidførles Rolle) var gaaet over Scenen. 
Heger spillede varmt Axels trofaste Ven Vilhelm og 
fremsagde Digterens Epilog, da Tragedien gik første 
Gang som Festforestilling i Anledning af Frederik 
den sjettes Fødselsdag; og Hegers Hustru, for hvem 
Oehlenschlåger i sin Tid havde sværmet, spillede for- 
træffeligt Valborg, ligesom tidhgere Thora. Og nu 
throner Oehlenschlåger i Bronce udenfor det nyopførte 
Theater jævnsides med Holberg, der grundlagde den 
danske Skuej)lads i det foregaaende Aarhundrede. Paa 
det Kollegium, hvor den unge Skuespiller havde an- 
stillet de sørgehge Betragtninger over sit forfeilede 
Liv, begyndte Oehlenschlåger 1810 som Professor i 
Æsthetik ved Universitetet sine Forelæsninger over 
den store poetiske Forgænger Evald. 

Oehlenschlåger følte alt den kommende Tids Kræf- 
ter gjære i sig. Det var skrevet ud af hans Hjerte, 



40 ANDET KAPITEL. 

da han i et af de Dramaer, han vedblev at forfatte, 
et stort Skuespil „Hjemkomsten" fra 1799, hvilket 
endnu haves, lod en ung Mand sige: „Jeg in- 
teresserer mig uendelig meget for alt, hvad 
der er udmærket og stort, føler selv Drift til at 
udrette det, men mangier Kraft. Nu! jeg er ung 
endnu, det kan komme med Tiden". Denne Selv- 
følelse røbede sig stærkt samme Aar ved en festlig 
Leilighed. En Septemberaften vare endel yngre og 
ældre A-^idenskabsmænd samlede til Doktorgilde hos 
H. C. Ørsted. Der taledes først om lærde Sager; og 
Oehlenschlåger, der følte sig tilovers paa dette Grebet, 
sad taus i en Krog, tømte undertiden sit Punscheglas 
og fyldte de Andres. Tilsidst kom Digtekunsten paa 
Bane, og En beklagede, at den danske Poesi var sun- 
ket saa dybt siden Evalds Død. Da reiser den unge 
Skuespiller sig, der hidtil kun havde ladet den ko- 
miske Fortælling „Fanden tog ham" og Balladen 
„Sverting" trykke, ovenikjøbet anonymt, og ellers 
var tilbageholdende og undselig, gaaer midt ind i den 
lærde Kreds, som han ser kjækt og stolt ind iØinene, 
slaaer i Bordet og raaber: „Ja, det er sandt, den er 
sjunken; men den skal. Fanden gale mig! reise sig 
igjen". Selskabet tav og saae forundret paa den høit- 
blussende unge Mand, men intet Smil spillede om de 
lærde Mundvige — en stor Muligheds betagende Magt 
holdt Spotten, der dog laa saa nær, nede. Og Ør- 
stederne, som følte Kræfterne svulme hos sig selv, 
anede, hgesom Steffen Heger, sympathetisk, hvad der 
laa uudviklet i Vennens Bryst, og ansaae hans dristige 
Ord for enSpaadom, der ikke skulde gjøres tilskamme 
af Ynglingen, der efter sin vulkanske Eruption, stille 



DEN UNGE SKUESPILLER. 41 

Og utilfreds med den givne Blottelse, sneg sig hen 
igjen i sin Krog. 

I Dreiers Klub var Oelilenschlåger truffet sammen 
med en tredie af Fremtidens Bannerførere, den fire 
Aar ældre Cand. theol J. P. Mynster, der, ligesom 
H. C. Ørsted, interesserede sig levende for Poesi, ja en- 
dog forsøgte sig deri og blandt Andet 1799 begyndte 
paa en Tragedie „Hakon Jarl''. J. P. Mynster holdt i 
Klubben Fihppiker mod Lafontaine og Aandsbeslæg- 
tede; og den unge, smukke, sortlokkede Skuespiller, 
der ikke vovede at modsige den overlegne ældre Vi- 
denskabsmand, saae med Taarer i Øinene bønligt op 
til den strenge Kritiker, som var ifærd med at voxe 
fra Tidsalderens flane Sentimentalitet, hvori ogsaa han 
havde været stærkt hildet, og nu saa ublidt rev den 
Yngre Bindet fra Øinene. Oelilenschlåger blev snart 
en Yen af ham saavelsom af hans tre Aar ældre, lige- 
ledes æsthetiserende Broder O. H. Mynster, Oehlen- 
schlagers Lærer i Efterslægten i ISTaturliistorie , som 
var bleven Student 1788, 1794 vandt Universitetets 
Guldmedaille for et medicinsk Prisspørgsmaal, 1796 
blev medicinsk Kandidat og Aaret efter disputerede 
for den medicinske Doktorgrad, hvorpaa han, efter et 
Par Aars Udenlandsreise , 1800 blev Reservemedicus 
ved Frederiks Hospital. 



TREDIE KAPITEL 



Den juridiske Student. 



Alt en Snes Aar gammel, tog Oehlensclilåger atter 
fat paa Bøgerne, som lian et Par Aar iforveien mis- 
modig havde lagt tilside, og blev i Oktober samme 
Aar, 1800, uden offentlig Prøve efter Vidnesbyrd 
(sagtens fra Ørstederne) privat indskrevet ved Uni- 
versitetet som Student, hvad man — ifølge Universi- 
tetsfundats af syvende Mai 1788, der først ophævedes 
ved Forordnino-en af 22de Marts 1805 — deno-anor 

o o o 

kunde mod Forphgtelse til at tage Præliminærexamen 
før Embedsexamen. Samme Maaned tog Oehlenschlåger 
latinsk juridisk Forberedelsesexamen. Hans Studier 
have, som man ser, indskrænket sig til et Minimum. 
Yeiledet af A. S. Ørsted, der et Par Aar efter ægtede 
Søsteren, tog han saa fat paa Jura for at blive Ad- 
vokat. 

Oehlenschlåger havde forresten ikke begyndt paa 
Studierne igjen, før han strax blev distraheret. 

I Februar 1800, altsaa Maaneden efter at Oehlen- 
schlåger havde faaet sin Afsked fra Theatret, opgav 
Universitetet det æsthetiske Prisspørgsmaal : „Var 



DEN JURIDISKE STUDENT. 43 

det gavnligt for IS^ordens skjønne Literatur, om den 
gamle nordiske Mythologi blev indført og almindelig 
antaget i Stedet for den græske?" Tendenser i denne 
Retning baade i Tydskland og Danmark gjorde denne 
Opgave tidssvarende: Gerstenbergs, Klopstocks og 
Evalds Navne ere i saa Henseende betegnende; og 
Herder havde faa Aar iforveien i en Afhandling 
„Iduna oder der Apfel der Yerjiingung" talt den nor- 
diske Mythologis Sag, der alt var bleven forfægtet i 
Aarhundredets Midte af Grottfried Schiitze (Professor 
og Konsistorialraad i Altona, senere Professor i Ham- 
borg). Oehlenschlåger, som med Kjærlighed sj^ssel- 
satte sig med vore Forfædres Grudelære, vilde ikke 
lade en saadan Leilighed til at bryde en Landse for 
den slippe sig af Hænderne og udarbeidede en Af- 
handling med et Motto af Horatses ars poetica, hvori 
den berømte romerske Digter roser sit Lands Poeter, 
fordi de havde dristet sig til at vende sig fra deres 
græske Forbilleder til det Hjemhge. 

Oehlenschlågers lille Afhandling bærer slaaende 
Præg af hans daværende Situation i Aand som i Tid 
paa Vendepunktet mellem de to mærkelige Aarhun- 
dreder, det 18de, Oplysnmgens, og det 19de, der i 
diametral Modsætning til det foregaaende, som en Re- 
aktion, skulde bringe os den i Fortidens clair-obscur 
sig fordybende Romantik. At Digteren endnu ikke 
har brudt med det Gamle, ses blandt Andet af den 
gjentagne Citeren af Horats, hvis Autoritet dengang i 
høi Grad overvurderedes, skjøndt denne Citeren vist 
ogsaa er en captatio benevolentiæ, beregnet paa de 
Herrer Professorer. Det ISTye gjør sig imidlertid 
stærkt gj ældende. I Fremstillingen af Poesiens Væsen 



44 THEDIE KAPITEL. 

som gaaende ud paa at bringe usandselige Ting i en 
skjøn sandselig Form ligger saaledes alt den nyere 
Æsthetiks Opfattelse af det Skjønne som Enheden 
af Ide og Form i Modsætning til den ældre Tids Be- 
tragtningsmaade, ifølge hvilken det Poetiske fremher- 
skende kun opfattedes som et smykkende Appendix, 
der skulde indsmigre Religion, Moral o. s. v. I god 
Konsekvens med Poesiens selvstændige Væsen stiller 
Oehlenschlager derfor heller ikke, uagtet Fristelsen 
dertil laa saa nær, tendensmæssigt det Nationale i 
Spidsen, men hiddrager det først tilsidst. Det er af- 
gjort i den nye Tids Aand, der lod Fantasien, hvilken 
Sjæleevne hidtil var bleven sat tilside for Forstanden, 
komme til sin Ret, ja endog ofte overskride den, at 
Oldtiden, som man i Oplysningens Aarhundrede havde 
været vant til at se ned paa som barbarisk, naar det 
da ikke netop var den klassiske — hvorved man oven- 
ikjøbet nærmest kun bornert tænkte paa den ro- 
merske i Augusts Tidsalder — forherliges som Poe- 
siens mest blomstrende Epoke. Oehlenschlager har 
endvidere i den nordiske Mythologi opdaget en hel 
ny poetisk Verden, som han snart skal begynde at 
tage i Besiddelse. Maaden, hvorpaa han vil gjøre det, 
er alt antydet; Programmet til „Nordens Guder" lig- 
ger i Troen paa, at den nordiske Gudelære kan be- 
handles som et stort episk Digt. Senere, i Fortalen til 
„Nordiske Digte" 1807 fik Oehlenschlager dogØinene 
op for, at Æmnet i den nordiske Mythologi ikke blot 
var episk; og hans „Baldur hin gode" var jo i græsk 
Tragedieform. N. F. S. Grundtvig hævder endog 
Aaret efter, 1808, i Fortalen til „Nordens Mythologi", 
at Asalæren, hvori det Dramatiske unægtelig er stærkt 



DEN JURIDISKE STUDENT. 45 

fremherskende, baade i det Hele taget og i det En- 
kelte, og hvis Ragnarøk-Katastrofe specielt er saa 
storslaaet dramatisk, er et Drama i fem Akter. At 
det spøgende Element i den nordiske Mythologi, som 
alt Baggesen havde søgt hen til i sin komiske For- 
tælling „Poesiens Oprindelse", fremhæves i Pris- 
afhandlingen , er ikke uden Betydning. Den unge 
Digter vendte sig jo kort efter til det humoristiske 
Eventyr i den yngre Edda om Thor hosUdgaardsloke. 
Mythologien fremstilles endvidere i Afhandlingen som 
Forgaarden til Historien, og Digteren betraadte 1805 
med „Hakon Jarl" dens Gebet. Det er betegnende, 
at Oehlenschlåger for Historiens Vedkommende læg- 
ger Hovedvægten j^aa den ældste Tid med Morgen- 
dæmringens Uklarhed, der ensidigt fremhæves paa 
Bekostning af de senere Tiders skarpere Dagslys, 
hvori det Dramatiske, baade hvad Karakterer og Hand- 
ling angaaer, dog ganske anderledes kan gjøre sig 
gjældende. Ikke mindre betegnende er det, at han 
vil skildre Naturmennesker paa en digterisk Maade 
og idealisere Lidenskaber, at han vil mildne den altfor 
krigerske Tænkemaade og lægge mere erotisk Blidhed 
ind i Hedenold, at han anser Evald og især den ogsaa 
af Evald beundrede Ossian, der alt dengang var ble- 
ven oversat paa Dansk og desuden gjort til Grjenstand 
for en Disputats ved vort Universitet, for Mønstre i 
Behandlingen af det Nordiske. Den strengere histo- 
riske Kolorit betragtes som et Aag, Digteren helst 
saa meget som muligt maa frigjøre sig for. Oehlen- 
schlågers svage Side for det historiske Dramas Ved- 
kommende røber sig i denne Anskuelse, som han i 
alt Væsenhgt ikke kom ud over sit hele Liv igjen- 



46 TREDIE KAPITEL. 

nem. „Jeg mente og mener endnu" — siger Digteren 
i sine „Erindringer" som Olding — , „at Poesi baade 
skal være Oldtid og Nutid og hverken Oldtid eller 
Nutid. Jeg underskrev Schillers Ord: 

„Was sich nie und nirgends hat begeben, 
das allein veraltet nie". 

Digteren bør efterstræbe Idealet. Han maa altsaa 
lægge Noget af sin Tids Dannelse og Blidhed over i 
den gamle Heltetids altfor vilde Kraft. Han maa 
handle i Palnatokes Aand, naar han siger: 

„I gode Brødre! Kraft og Fromhed er 
de tvende Lys, som bør bestraale Livet." 

I denne Aand har jeg digtet mine Tragedier." 
Oehlenschlågers Exempel med Palnatoke viser slaaende 
det Uholdbare i denne Theori om at sætte en ny Lap 
paa et gammelt Klædebon. Eller kan der tænkes 
noget mere Disparat — og man fristes at tilføie: 
Desperat — end at lade den vilde Jomsviking føre 
saadan Tale? Paa denne Maade at knytte Udgydelser, 
som ikke ere ganske fri for at være lidt i Smag med 
den i „Palnatoke" ogsaa „aldeles forliebte" J. P.Myn- 
sters Prædikener, til Jomsvikinga-Saga kan umu- 
ligt lede til noget Godt. Hvorfor vælger vel Dig- 
teren et bestemt historisk Sujet? Er det for hvert 
Øieblik at sætte sig ud over det givne Tidspunkt og 
de givne Karakterer? Er det ikke, eller burde det 
idetmindste ikke være, fordi det valgte Sujet udfolder 
en eller anden væsenlig Side af Menneskets og Men- 
neskeslægtens Liv, som Digteren føler sig særligt hen- 
draget til og derfor vil fremstille klart og skarpt i 



DEN JURIDISKE STUDENT. 47 

Poesiens forklarende Lys? Den udmærkede Æsthe- 
tiker F. Th. Yischer bemærker træffende (i sin store 
Æsthetik): ..Ligesaa lidt som jeg, naar Foraaret be- 
geistrer mig, kan ville lægge Vinterstemning ind i 
det, ligesaa lidt kan jeg, naar et græsk Stof begeistrer 
mig, deri ville lægge Subjektets Stemning, saaledes 
som den er betinget ved Bruddét med den objektive 
Livsform. Kun i alt det, der som Almenmenneskeligt, 
trods Tid sforskj ellen, endnu den Dag i Dag bevæger 
Hjerterne paa samme Maade som Grækernes, kan jeg 
forhøie dette græske Stof til umiddelbar Sympathi 
med vor Tid, kun forsaavidt kan jeg løfte det over i 
mit Aarhundredes sartere Levevis , dybere Følelses- 
Resonans, strengere Moral. Jeg er et Barn af min 
Tid; men nu lader jeg kun de Tidsbevidstheds-Strenge 
klinge, der i en aandelig Linie hænge sammen med 
det antikke Liv. Og paa samme Maade som det for- 
holder sig med Tidsbevidstlieden , forholder det sig 
med Karaktererne. Deres Pathos maa udformes rent, 
deres Motiver maa udvides ; men ingen anden Pathos, 
ingen væsenhg forskjellige Motiver maa tillægges 
dem. " Ved at blande Oldtid, Middelalder og Nutid, 
Nord og Syd fremgøgles kun en romantisk Drømme- 
verden uden ret Rod i Virkehgheden og derfor uden 
tilstrækkelig Livskraft. At Oehlenschlågers Tragedier, 
af hvilke de bedste dog besidde saa store Fortrin, og 
endnu mere Ingemanns historiske Romaner alt have 
tabt saa Meget af deres Tiltrækningskraft, beroer ikke 
mindst herpaa. Om slige historiske Billeder, fristes 
man til at sige som Poul Møller om Malerierne i 
Lægsgaarden i Ølsebymagie : Jeg finder det en altfor 
bizar Ide, at Adam og Eva æde af et Træ, der bærer 



48 TRE DIE KAPITEL. 

baade Æbler, Pærer og Blommer paa een Gang". Og 
derpaa passer heller ikke lidet Ordene om Fresko- 
maleriet paa Kjøkkenvæggen sammesteds: „Det hjæl- 
per Fantasien utroligt til at fatte den abstrakte Fore- 
stiUing om et firføddet Dyr. Maleriet kan umuligt 
forstyrre det rene Begreb ved at vække Tanken om 
en Hund, Hest eller Ko. At Kunstneren selv paastaaer, 
hans Hensigt var at skildre den graa Kat, omstyrter ei 
vor Synsmaade. Geniet har henrevet ham og bragt ham 
til at fremstille en hel Dyreklasse." Udgangspunktet 
fra det 18de, fremherskende humane, kosmopohtiske 
Aarhundrede røber sig slaaende heri hos Oehlenschla- 
ger som hos hans store tydske dramatiske Forbillede 
Schiller. Man har gjort gjældende, at Thorvaldsen, 
der ved sin umiddelbare plastiske Naturs fremherskende 
Hvilen i det Almen-Menneskelige er saa beslægtet 
med Oehlenschlåger, ikke havde sin Styrke i Gj en- 
nemførelsen af den historiske Karakter, at hans Statue 
af Kopernikus f. Ex. i Grunden er Astronomiens 
Muse, der ved et let Anstrøg af det Portrætagtige er 
omdannet til den historisk bestemte Person. ISTaar 
man ligeoverfor en saadan Mester i Billedhuggerkun- 
sten, hvilken Kunst tilmed i en ganske anden Grad end 
Poesien er typisk, har troet at burde gjøre opmærk- 
som paa, at hans Karakteristik holder sig altfor meget 
i en guddommelig Almindelighed, at han ikke accen- 
tuerer det Særlige tilstrækkehgt , er der saa meget 
mere Anledning til at fremhæve det Hgeoverfor vor 
Digterkonge. Rigtignok bør man (hvad Kunsthisto- 
rikeren Julius Lange heller ikke undlader ligeoverfor 
Thorvaldsen, efter at have talt om hans svage histo- 
riske Karakteriseren) tilføie, at Oehlenschlåger hyppig 



DEN JURIDISKE STUDENT. 49 

bringer alle Indvendinger til at forstumme ved sin 
henrivende Skjønhedssands og ved den Egenskab, der 
ved et poetisk som ved et plastisk Værk dækker ad- 
skillige Mangler: at det røber sin Herkomst fra en 
stor og rig Kunstneraand. Og det bør heller ikke glem- 
mes, at lignende Indvendinger mer eller mindre kunne 
gjøres mod de græske Tragikere, Shakespeare o. s. v. 
Oehlenschlagers halvandet Ark store Afhand- 
ling, der tryktes i Martsheftet af „Minerva" 1801, fik 
kun Accessit, hvorimod Prisen, som det var at vente, 
tilkj endtes en Afhandling, der forfægtede den gængse 
Anskuelse og hyldede den græske Mythologi. Oeh- 
lenschlagers Prisskrift er ogsaa uden ^ddenskabeUg Be- 
tydning ; det Videnskabelige laa ikke for Digteren, hvis 
Kundskaber desuden vare utilstrækkelige — den nor- 
diske Mythologi var heller ikke dengang synderlig 
bearbeidet. Desto større Betydning har denne lille 
Afhandling som Indledning til Oehlenschlagers nor- 
diske Digtervdrksomhed ; og selv det, vel endnu ikke 
ret beherskede, men dog naive, friske Sprog deri, som 
bærer Præg af den unge Poets levende Fantasi og 
varme Følelse, dannede en afgjort Modsætning til den 
herskende, tidt gammelagtig brede og tunge udlevede 
Stil og forjættede den nye, som Oehlenschlåger snart 
skulde føre til Seir. 

I Mai 1800 døde Oehlenschlagers Moder. Umid- 
delbart efter hendes Død forfattede Sønnen et Digt 
„Paa min Moders Grav"; og i en tydsk Psalmebog 
har han skrevet: „Denne Bog er hellig for mig. Min 
Moder læste i den, naar hun var bedrøvet; og den laa 
under hendes Hage, da hun laa Lig. '• 

Oehlenschlåger lod stadigt enkelte Smaadigte 



50 TREDIE KAPITEL. 

tiykke. I Martslieftet af ..Minerva'- for 1800, hvori 
Prisafhandlingeu stod, optoges saaledes „Rosen og 
Evighedsblomsten", en Fabel, helKget den elskede Sø- 
ster, hvori Evighedsblomsten gammelklogt forherliges 
paa Ilosens Bekostning af den blomstrende Ynghng, 
der i Datidens Aand udbryder: 

„O Skjønhed, Dødeliges korte Fryd! 
Du visner brat som ilosen og forglemmes; 
men aldrig, aldrig Du forglemmes, 
guddommelige, evig-skjønne Dyd!" 

Man ser, at Oehlenschlåger, uagtet han i Pris- 
afhandlingen theoretisk ikke sa^s^ier Øie for Enheden 
af Ide og Form som det Skjønnes Tæsen, dog prak- 
tisk i sin begyndende Produktion hyppigt gaaer ud 
fra det Abstrakte og saa paa udvortes Maade hiddra- 
ger det Konki^ete, hvorved han kommer ind paa det 
ikke rent æsthetiske Grændsegebet mellem Poesi og 
Prosa og lader det Skjønne indgaae et Fornuftgifter- 
maal med det Sande og Gode, der fremkalder Blan- 
dingsformer som Satire, Allegori, Fabel, didaktisk og 
deski'iptiv Poesi, Former, hvilke yndedes i det attende 
Aarhundrede, men med Rette stødtes fra Thronen i 
det nittende. Det satiriske Elements Fremhersken i 
den versificerede komiske FortæUing „Fanden tog 
ham" med dens fabula docet streifer saaledes alt Pro- 
saen. Den allegoriske Drøm „Visdom, Kjærlighed og 
Yenskab •• samt Digtet „Melodiens Almagt", hvori det 
Didaktiske gjør sig stærkt gjældende, tildels i Forbin- 
delse med det Deskriptive, er endnu mere inde paa dette 
Grændsegebet mellem Poesi og Prosa — og det Samme 
gj ælder om Fabelen til Søsteren. 

„Fædrenes Gravei\ol", trykt særskilt og optaget i 



DEN JURIDISKE STUDENT. 51 

Maanedsskriftet „Iris ogHebe "^ for Mai 1 800, bærer, lige- 
som Prisafhandlingen, Vidnesbyrd om Oehlenschlågers 
Begeistring for den nordiske Oldtid. Det hedder deri : 

„Mod sj-nkende Gravhøie lyde vor Sang 
og Bægerets Klang, 
thi Oldtidens Minni vi hædre I 
Beundrende svinge vor Tanke sig hen 
i Tiden, som dannede saadanne Mænd 
som Danmarks værdige Fædre 1" 

Især tyede Oehlenschlåger til L. Kruses Ugeskrift 
„ Almen Læsning af blandet Indhold". Ved Theatret 
havde den unge Skuespiller og Poet stiftet Bekjendt- 
skab med den et Par Aar ældre geniale tungsindig- 
humoristiske jydske Præstesøn P. T. Foersom, der, 
efter at være bleven Student 1793, gik til Theati'et 
1798, altsaa Aaret efter Oehlenschlåger. Den senere 
aandfulde Oversætter af Shakespeare boede dengang 
i et faldefærdigt Hus paa Kristianshavn, hvis Eier, en 
ung Haandværksinester, som saa Mange p)aa den Tid, 
var en stor Theater-Enthusiast. Oehlenschlåger laa 
halve Dage paa Knæ i dette Hus — hvor Foersom, 
der nok boede frit, sagdes at maatte Hgge med op- 
slaaet Paraply om ]S[atten — og malede KuHsser til 
Privatkomedie i et Bagværelse med Stiver til Loftet 
og nedfaldne Stene og Kalkstumper rundtom. I Foer- 
soms endnu bevarede Stambog findes blandt Vers fra 
1798 et større Digt til ham af Oehlenschlåger, hvori 
det betegnende hedder : 

„Ei vil jeg kalde Grækers blide Muser, 
men Nordens gamle barske G-ud". 

Yed Foersom stiftede Oehlenschlåger Bekjendt- 
skab med L. Kruse, Søn af en Kommandørkapitain i 



52 TREDIE KAPITEL. 

Søetaten. L. Kruse, som var bleven Student 1794 og 
1799 fik opført sit første Drama, „Emigranterne" 
(hvis „Emigranter-Lykke" Baggesen raillerer med i 
,,Theateradministratoriade") samt udgav nogle „Dra- 
maturgiske Blade" , spøgede med den et Aars Tid 
yngre Oehlenscklåger , fordi han ski^ev saa Meget, 
kaldte hans poetiske Etablissement Yandmøllen og 
spurgte, naar de saaes, om Yandmøllen igjen havde 
malet. I Begyndelsesmaaneden afKruses Ugeblad, Mai 
1800, optoges deri Balladen „Sivald og Thora" samt 
et hlle Poem „Tusmørket", hvori „Egnen h^dler stor 
som Dyden" — Le mot de vertu fut partout, siger 
Thiers med Føie i sin franske Revolutionshistorie om 
hine Dage — og „halv indhyllet Skjønhed røber, 
dobbelt skjøn, sin store Skabers Magt". Næste 
Maaned tryktes sammesteds „Blomster fra den nor- 
diske Oldtid", hvori Hedenold forherliges endnu stær- 
kere end i Prisafhandlingen. Den unge Forfatter, som, 
med forresten ikke uberettiget Eeaktion mod Oplys- 
ningstiden, ensidigt og overdrevent fremhæver Na- 
turen og dens Førstefødte, Fantasien, og uden at 
ændse Trældommen, den ustyrhge Vildhed , Blod- og 
Guldtørsten, Herskesygen, Vellysten, Hevngjerrig- 
heden, Listen og Svigen priser den unegtelig stor- 
slaaede Oldtid paa den nyere Tids Bekostning, ud- 
bryder: „Jeg kan ikke Islandsk, men allerede Over- 
sættelse var nok til at tænde Beundring i min Sjæl". 
Ligesom i Prisafhandlingen har Oehlenschlåger ikke 
tilstrækkeligt Øie for den himmelvide Forskjel mel- 
lem den gamle nordiske Poesi og Macphersons Ossian 
med dens hensvømmende Figurer, taagede, ordrige 
Lvrik og moderne Naturskildringer. Dette Feilsyn 



DEN JURIDISKE STUDENT. 53 

gjør sig endnu langt senere gj ældende. I Tragedien 
„Hagbarth og Signe" synger Skjalden saaledes i Os- 
sianske Toner; og hvor Oehlenschlåger i sit Maaneds- 
skrift „Prometheus" omtaler denne Tragedie, for- 
svarer han dens Sentimentalitet med at henvise til de 
Ossianske Sange. I Løbet af Sommeren leverede 
Oehlenschlåger adskillige andre Bidrag til Kruses 
Ugeskrift, deriblandt en Ode, en Drikkevise og en 
Ballade i gammel Stil „Fridleif og Helga" ; men der 
er ingen Anledning til at dvæle ved disse mer eller 
mindre ordinære Præstationer. 

lEfteraaret 1800 vederfores der den unge Digter 
en uventet Ære, som langt overgik Dusbroderskabet 
med Eahbek et Par Aar iforveien, idet Baggesen, hint 
bevægelige Overgangsled mellem de to Aarhundreder, 
lig en sandsigende Proteus testamenterede den tid- 
ligere Inferiør sin danske Lyra, hvilken han selv ikke 
havde i Sinde at slaae mere. Den hvileløse Baggesen, 
der var misfornøiet med det Omslag i aandelig Hen- 
seende, som var ifærd med at foregaae i Danmark, 
hvor Fichtes Filosofi og den romantiske Poesi be- 
gyndte at faae Indpas, havde besluttet atter at 
bryde op med sin anden Hustru, „den Pariserinde 
blevne Genferinde " , der ikke kunde trives i vort Nor- 
den; og i September stod han reisefærdig for at drage 
til Paris og bosætte sig der. Oehlenschlåger, som fra 
sin Barndom havde næret varm Følelse for den aand- 
fulde Forfatter, foranstaltede i Forening med Yennen 
H. C. Ørsted, trods endel Modstand, da Baggesen ikke 
stod i den tidhgere Gunst herhjemme, en Fest i 
Dreiers Klub til Ære for den berømte ældre Digter, 
der maaske for bestandig vendte sit Fødeland E.3^ggen. 



54 TREDIE KAPITEL. 

Ved Festen blev afsnngen en Sang af Oehlenschlåger 
paa Melodi af Thaamps „Fædrelands-Kj ærlighed" 
(„Du Plet af Jord, hvor Livets Stemme steg første 
Gang fra spæde Brjst"), som begjmdte: 

„Den, som med Snillets hvasse Pile 
nedfældte Dumhed, Fordom, Svig, 
Den, som fik Øiet til at smile, 
naar det med Taarer hæved sig, 
den, som gød Smag og ædel Varme 
og Følelse i Alles Bryst — 
han trykkes bør i Broderarme, 
før han forlader Danmarks Kyst". 

Det hed senere i Sangen: 

„Vor Røst er svag, den ikke stiger, 
som din, til Pindi høie Fjeld — 
det inderlige Hjerte siger 
Dig kun et vemodsfuldt Farvel". 

Den Bortdragende mindedes om de smukke Li- 
nier, hvorom han selv kort før sin Død i Udlandet 
skrev i et Rimbrev fra den første Hustrus Fødeby Bern: 

„Eet Vers dog, jeg har digtet, skal bestaae — 
det nemlig: „Ingensteds er Iloserne saa røde, 
og ingensteds er Tornene saa smaa, 
• og ingensteds er Dunene saa bløde 

som de, vor Barndoms Uskyld hvilte paa". 

Den varmtfølte Sang — vistnok det Bedste , den 
begyndende Digter hidtil havde frembragt — endte: 

„Men lyder Du den Hoies Stemme, 

og er det Skjebnens mørke Bud, 

at fremmed Land dit Støv skal gjemme — 

da smil til Danmark ned fra Gud! 

En Taare skal hvert Øie væde, 

og Hver skal hviske mod din Grav: 

Gud glæde Dig for hver en Glæde, 

din sjeldue Sang de Danske gav!" 



DEN JURIDISKE STUDENT. 55 

Et Exemplar af denne Sang, som Baggesen under 
Afsjngningen holdt i Haanden, gav han, da den 
hjertegribende Slutningsstrofes sidste Toner vare hen- 
døde, Oehlenschlåger tilbage, gjennemvædetafTaarer, 
idet han rørt omfavnede, ham og testamenterede ham 
sin danske Lyra. 

I Slutningen af den store Feide mod Oehlen- 
schlåger, hvormed Baggesen endte sit sidste Ophold i 
Danmark, erklærede Polemikeren i sine „Breve til 
Oehlenschlåger" 1818: „Jeg var den Første, der paa 
Eosings mig derom givne Yink blev faderligen op- 
mærksom paa Deres Digter-Talent og bevirkede Deres 
Fratræden fra den Bane, dette havde taget feil af". I 
Oehlenschlågers Erklæring til Publikum om hans per- 
sonlige Forhold til Baggesen, udbryder Oehlen- 
schlåger i den Anledning: „Hvad Justitsraaden for- 
tæller om faderlig Opmærksomhed og Yelvillie, han 
som Theaterdii'ektør skal have viist mig, er aldeles 
usandt". Baggesens Replik ved Afskedsfesten viser 
dog uimodsigeligt, at han maa være bleven opmærk- 
som paa Ynghngens Digter-Talent ; ellers kunde han 
umuligt have faldet paa at testamentere ham sin 
danske Lyra, selv om Øieblikkets bevægede Stemning- 
lægges nok saa meget i Yægtskaalen. Den „god- 
lidende" Maade, hvorpaa Baggesen (efter Oehlen- 
schlågers egen Fremstilling) behandlede sin hidsige 
Underordnedes uhøflige Afskedsansøgning midt i Sai- 
sonen, røber ogsaa aabenbart faderlig Opmærksomhed 
og Yelvillie og gjør det høist sandsynligt, at Baggesen 
kan have bevirket, at Direktionen gik ind paa excep- 
tionelt at føie den misfornøiede Skuespiller samtidigt 
med, at der sendtes et Circulære om til Personalet, 



56 TREDIE KAPITEL. 

som i Anledning af Oehlenschlågers Afsked gjorde 
opmærksom paa, at for Fremtiden vilde ingen Skue- 
spiller kunne vente at faae Afsked før Saisonens Slut- 
ning. At Afskedsbevillingen ikke blot er undertegnet 
af Baggesen, men skreven med dennes egen Haand 
— hvilket Sidste ikke er Tilfældet med nogen anden 
Skrivelse fra Direktionen til Oelilensclilager — synes 
at være et yderligere Fingerpeg i den Retning. 

Efter Festen i Dreiers Klub liavde Oelilen- 
sclilager et Par Samtaler med Baggesen og viste ham 
et lyrisk Digt, der fremkaldte enkelte formelle Ind- 
vendinger fra Grratiernes Sanger. Oehlenschlåger var 
ogsaa sammen med Baggesens unge , fransktalende 
Hustru, men hans svage Sprogkundskaber lagde ham 
uoverstigelige Hindringer iveien for Kommunikation 
med Genferinden. 

Idet Baggesen maaske for bestandigt tog Afsked 
med Danmark, laa det nær for ham at søge at ordne 
sit literære danske Bo ; og han begyndte derfor paa 
Udgivelsen af sine „Samtlige Værker", hvoraf dog 
blot første , tilmed ikke vellykkede , Del udkom i 
Slutningen af Aaret. Forfatteren naaede kun selv at 
faae rettet Korrektur paa Beg3mdelsen af Bindet og 
overlod Oehlenschlåger, der forresten ikke var synder- 
lig skikket til et saadant mere mekanisk Arbeide, i 
Forening med en Anden, at tage sig af det forladte 
Barn — et Tillidshverv, der viser, hvorledes For- 
holdet i kort Tid havde udviklet sig mellem den 
navnkundige ældre og den begyndende unge Poet. 

Endnu yderligere fremgaaer dette af et Brev, 
Oehlenschlåger i Februar 1801 tilskrev Baggesen som 
Svar paa nogle fra Emigranten modtagne venskabe- 



DEN JURIDISKE STUDENT. 57 

lige Linier. Overskriften lød: „Min Velynder! Min 
Ven!" og det endte: „Farvel, dyrebare Mand! som 
har næret min Fantasi, vakt min Følelse og dannet 
min Smag fra den Tid, jeg, knap en Alen lang, sang- 
Deres „Da jeg var lille" , til det Øieblik, da jeg sidst 
forelæste nogle Venner „Mirabeaus Død" og "Aaben- 
barelsen" og fik dem til at blusse ved den Første og 
til at fælde Taarer ved den Sidste! Farvel, Jens 
Baggesen! den danske Digtekunsts Hæder, som mit 
Hoved er stolt af at være kjær, og som mit Hjerte 
bæver af Glæde ved at sympathisere med ! " Hvad de 
ovennævnte Digte angaaer, der findes i første Bind af 
Baggesens „Samtlige Værker" , er det ikke lidet be- 
tegnende for Oehlenschlagers aandelige Habitus den- 
gang, at han sværmer for et revolutionært Digt som 
det førstnævnte , der ender med Forherligelse af en 
Fremtid, „naar Rousseaus Sæd fremspirer i hvert 
Hjerte, naar Kants Lys opgaaer i hvert Hoved, naar 
Verden har forglemt, hvad den lærte af Præster, og 
ingen død Apostel mer opstaaer" — et Digt, der se- 
nere bragte Oehlenschlagers unge Ven Peder Hjort 
til at beskylde Baggesen for Blasfemi. Ikke mindre 
betegnende er det, at Oehlenschlager røres saa stærkt 
af det sidstnævnte , temmebg sentimentale Digt , der 
begynder: „Tung af mange mørke Dages Kummer". 
Det hed i Oehlenschlagers Brev: „Tak, fordi De 
elsker mig! Jeg er stolt af, at Danmarks bedste nu- 
levende Skjald elsker mig. Jeg er henrykt over at 
være kommen hans Hjerte nær, thi jeg er kommen et 
stort Hjerte nær. Men heller Intet uden denne Glæde 
er i Stand til at neddysse Bedrøvelsen over, at Bagge- 
sen, som i kort Tid fik mig kjær, som kunde glædet 



58 TREDIE KAPITEL. 

mig saa meget med sin Omgang, dannet mig saa meget 
med sin Smag, at han — kun trykkede mig til sit 
Biyst for paa Øieblikket at rive sig løs igjen. Men 
jeg taber dog ikke Modet. Kan jeg end ikke omgaaes 
Dem selv, saa lever jeg dog i en fortrolig Omgang 
med den Sjæl, som bestandig saa levende, høi og yn- 
dig lyser frem gjennem Deres Mesterdigte. Den og 
Deres Breve skal erstatte mig Deres Savn, indtil vi 
personligen ses igjen — Grud give det maa ske idet- 
mindste een Gang her førend hisset!" Naar Oehlen- 
schlåger 1818 i sin lidenskabeHge „Erklæring til Pu- 
blikum" bemærker, angaaende de Samtaler, han havde 
med Baggesen efter Afskedsfesten: „Hvad han da for- 
talte mig angaaende Poesiens Væsen, indgav mig, saa 
hdet end mine egne Ideer dengang vare udviklede, 
kun ringe Agtelse for ham som Tænker" — saa staaer 
dette, som man ser, i afgjort Modstrid med Oehlen- 
schlagers Brev umiddelbart efter Baggesens Bortreise 
i Aarhundredets Vendepunkt. Oehlenschlager har 
aabenbart i sit Stridsskrift lagt en senere antipathisk 
Stemning mod Baggesen og hans æsthetiske An- 
skuelser over i deres første sympathetiske Samkvems 
Dage, da den yngre Digter endnu sværmede for den 
ældre, og derved berøvet sin Erklæring paa dette, 
som paa det alt tidligere berørte. Punkt den Betyd- 
ning, der ellers nødvendigvis maatte tillægges hans 
Ord. I det Oehlenschlågerske Brev hedder det end- 
videre: „De spørger, hvorledes jeg lever. Borger i 
Staten! De vil vist trække paa Skuldrene og selv 
svare: „I det Høieste saa saa!" naar jeg siger Dem, 
at jeg har forlovet mig uden endnu at være i nogen 
Brød-bringende Vei. Menneske! Digter! Du vil vist 



DEN JURIDISKE STUDENT. 59 

selv svare: „Overmaade lykkeligt!" naar jeg for- 
tæller Dig, at jeg elsker en ædel, dannet og elskvær- 
dig Pige og bliver inderlig elsket igjen". I en Efter- 
skrift til Brevet hedder det: „O, i dette Øieblik er jeg 
saa fyldt af Følelse for Dem, og kan jeg Andet? Bæ- 
vede Deres Hjerte ikke igaar Aftes ved ]\Iindet om 
sit Fødeland? Jeg var paa Koncert i „Harmonien" '), 
hvor man opførte Deres Mesterdigt „Skabningens 
Halleluja" 2). Det var første Gang, jeg rigtig hørte 
det; thi de andre Grange har jeg sjunget selv med. 
Den opløftede min Sjæl til inderlig Tilbedelse , til 
den stærkeste Følelse for det almægtige Væsen. 
A. S. Ørsted sad ved min Side ; og jeg havde min Glæde 
af at se, hvorledes Muserne henrev Filosofens Marmor- 
aand^). Tak for den Glæde, De Haand i Haand med 
Kunzen*) har gjort mig! Og der var endnu En 
med mig, som ogsaa glædede sig, som elsker Digteren 
Baggesen saa inderligt og har bedet mig hilse ham — 
det er min Pige." 

Oehlenschlager, for hvem, som man ser, Bagge- 
sens Poesi og Personlighed spiller en betydehg Rolle, 
var kort efter Emigrantens Bortreise bleven forlovet. 
Ude paa det landlige Bakkehus , nærved den unge 
Poets Barndomshjem, hvor Dusbroderen E-ahbek boede 
med sin elskelige Kamma, som han et Par Aar ifor- 



') Den fornemste og dyreste Klub dengang. 

^) En af de Hymner, hvormed første Bind af Baggesens „Samt- 
lige Værker" begyndte. 

3) Udtrykket „Filosofens Marmoraand" er hentet fra Baggesens 
Digt „Idealia", der fandtes i „Samtlige Værker", første Bind. 

*) Hymnens Komponist. 



60 TREDIE KAPITEL. 

veien havde ægtet, følte Stud. jur. OeKlenschlåger sig 
hendraget til Fru Rahbeks syv Aar yngre Søster Kri- 
stiane Georgina Elisabeth Heger, som først var bleven 
konfirmeret for et Par Aar siden. Det var en — fra- 
regnet Krampeanfald — sund og kraftig livlig, for- 
standig attenaarig nordisk Skjønhed med store blaa 
Øine, snehvid Hud, Rosenkinder og askelyse Haar i 
en saadan Fylde, at hun aldeles kunde skjule sig deri. 
Den første Gang, Oehlenschlåger saae hende, var en 
Sommerdag, som han ikke glemte. Hun bandt en 
Krands af Kornblomster, blaa som hendes Øine, hvil- 
ken Oehlenschlåger fik og gjemte hele Livet igjennem 
til Minde om sit første Møde med den Elskede. Oeh- 
lenschlåger var blød om Hjertet efter Moderens Død. 
Ogsaa den Elskedes varmblodige, meget heftige Mo- 
der, hvem Datteren slægtede paa, var død for ikke 
længe siden, Aaret iforveien. Efter en smuk Spad- 
seretur fra Hovedstaden, hvor de juridiske Bøger just 
ikke fængslede ham, traf den unge Poet hos Drikke- 
visernes baade lunefulde og følsomme Sanger og hans 
saavel i Henseende til Aand som Hjerte rigt begavede 
Hustru i det gjæstfri Digterhjem fjernt fra Stadens 
Larm den yndige Ungmø Kristiane ved sit Haand- 
arbeide, fra hvilket hun med veltalende Øine saae op 
til den paa een Gang bløde og ildfulde Student. I 
Digtet „Søndermarken" i „Frederiksberg" fra 1817 
henvender Oehlenschlåger følgende Ord til sine Børn: 

„Ofte denne Port, beruset 
af en kjærlig Ild, 
aabned jeg til Bakkehuset — 
da var Skjebnen mild! 



DEN JURIDISKE STUDENT. 61 

Her sin Ungdoms bedste Glæde 
Eders Fader fandt. 
Eders Moder, hulde Spæde! 
her hans Hjerte vandt." 

Aftenen fløi afsted som et Nu med muntre Sam- 
taler og Fortællinger hos den paa Anekdoter uud- 
tømmelige E-ahbek og hans skj elmske Hustru; men 
Lystigheden fik en brat Ende, naar Oehlenschlåger 
fulgte Kristiane Heger hjem til Faderens store, 
smukke Gaard paa Nørregade iMaaneskin ogStjerne- 
skjær. Med hendes Arm i sin blev „Adagiospilleren", 
som Kamma Rahbek, der, som bekjendt, holdt af at 
omdøbe Folk, kaldte Ungersvenden, forlegen og taus, 
og den Elskede blev det ikke mindre. Endehg tog 
han en Gang Mod til sig og fremstamjnede saa godt, 
han kunde, en Kjærlighedserklæring. Hun holdt sig 
lidt tilbage ; og han skiltes fra hende uden endelig Af- 
gjørelse, men dog ikke uden Haab. Det varede heller 
ikke længe , inden hun tillod ham at henvende sig til 
Faderen, hvis yngste Barn hun var, og hvis Hjem hun 
styrede efter Moderens Død, hvis SamUv med Manden 
— hvem Hustruen skal have kunnet give grundet An- 
ledning til Skinsj^ge — ikke havde været Ij^kkeligt. 
Kristianes Fader var en eiendommelig Personlighed, 
Assessor i Lands Over- samt Hof- og Stadsretten og 
tillige Eier af en efter Faderen arvet Bryggergaard, 
Smed, Snedker, Dreier, Optiker, Gartner, Fyrværker, 
Arkitekt, Komponist o. s. v. — en sand Tusind- 
kunstner, saaledes som Rationalismens i mange Hen- 
seender dygtige Dage, der ikke spildte Tiden med 
Drømmeri, frembragte ikke ganske faa. Kammas 
Forlovelse var (hvad man ser af Rahbeks „Erin- 



62 TREDIE KAPITEL. 

dringer") som alt Andet gaaet flinkt fra Haanden for 
Faderen ; og det Samme blev Tilfældet med den sidste 
Datters. Da den undselige fattige Yngling havde 
fremstammet, at han elskede og haabede at være 
gjenelsket, samt phgtskyldigst forklaret, at han vilde 
være Advokat, og at A. S. Ørsted havde lovet at 
gjøre ham færdig i et Par Aar — ringede Assessoren, 
der nok overhovedet ikke var nogen synderlig øm 
Eader, lod Datteren kalde, sagde hende, hvad Talen 
var om, lagde de Elskendes Hænder i hinanden og 
begyndte strax at tale om andre Ting. Et Oehlen- 
schlågersk Digt „Den elskende Bondeknøs" , der 
tryktes i December 1800 i „Den danske Tilskuer", 
bærer stærkt Præg af den unge Digters netop i hine 
Dage nyfødte Kjærlighedsliv. Elskeren udbryder 
deri: 

..Det undrer mig ret, 

at aldrig jeg kan en Gang blive træt 

af at se i det smilende Øie, 

af at kysse den Mund 

i rolige Lund, 

om Aftenen, naar, 

at Solen nedgaaer, 

og naar Maanen staaer 

bag de kratbevoxede Høie". 

I Digtet „Juleaftenen, en Idyl," i Oehlenschlågers 
Nytaarsgave „Sjofna for Aaret 1802", som udkom i 
December 1801, altsaa et Aarstid efter Forlovelsen, 
har Digteren ligeledes aabenbart paa et Par Steder 
havt sig og den Elskede for Øie. Han skildrer, hvor- 
dan Elskeren en Midnat i December følger den El- 
skede hjem fra et muntert Selskab: Himlen nedfunk- 
lede med sin talløse Vrimmel af Stjerner paa Sneen, 



DEN JURIDISKE STUDENT. 63 

Stormen hylede om deres blussende Kinder; men de 
Unge, hvem Kjærligheds Yaar omstraalede, mærkede 
det ikke. Og et andet Sted i Idyllen fries der med 
følgende Ord: 

„Fader! jeg elsker hende, mit Hjerte lød paa min Læbe; 

og hun elsker mig, det læste jeg i hendes Øie, 

skjøndt hun, rødmende, taug og bad mig tale til Fader". 

Ogsaa i Fortællingen „Eremiten" , der udkom 
faa Aar efter Oehlenschlågers Ægteskab, findes Mo- 
tiver fra hans Kjærligheds Vaartid benyttede i Form 
af Dichtung und Wahrheit. Hvor forskjellig var ikke 
Oehlenschlågers Kjærlighedshistorie fra den ulykke- 
lige Evalds! 

Nu da den unge juridiske Student havde knyttet 
en Andens Skjebne til sin, gjaldt det dobbelt at være 
flittig og se „med Guds og Taalmodighedens Hjælp" at 
faaeden „kjedsommelige juridiske Attestats" (som det 
hedder i det nysomtalte Brev til Baggesen) fra Haan- 
den. I Begyndelsen af den senere Romance „William 
Shakespeare" har Oehlenschlåger, upaatvivlelig ikke 
uden Henbhk paa sig selv, skildret den store engelske, 
ligesom han selv af Folkets lavere Lag fremgaaede, af 
lærd Dannelse ubetyngede, tidlig af Kjærlighed hen- 
revne Forgængers Barndom og Ungdom. Der dvæles 
ved det landlige fædrene Hjem, hvor Drengen spillede 
Klink og gik i Fattigskole, fængsledes af Natur og 
Krønike og morede sig over Egnens Originaler, Hans 
Elskov berøres, og det hedder saa: 

„Nu gjælder det først at være flink! 
Nu, "William lystre Du Pligtens Vink, 
arbeide Natten os: Dagen!-' 



64 TREDIE KAPITEL. 

Der vedblives: 

„Han var et godt og et ærligt Skind, 
taalmodig slog han Islætten ind 
og stod i Skyggen bag Muren, 
gik ikke saa meget ud som før, 
men sad om Aftnen i snevre Dør 
og skottede til Naturen". 

I Brevet til Baggesen fra Begyndelsen af 1801 
hedder det ogsaa: „H^'^d mine poetiske Bedrifter an- 
gaaer, saa har jeg foreskrevet Muserne, at de skal 
mætte sig af de Smuler, som falde af deres rige Sted- 
søster Themis' Bord". I „William Shakespeare" 
siges der: 

„Gud veed, hvordan det var gaaet tilsidst! 

En Uldvæver var han vorden vist 

som ingen af Bretlands bedste; 

han havde vævet med Kunst og med Skik, 

hvad nu den allerbedste Fabrik 

knap væver med Damp og Heste. 

Men Damp i Bretland gives der nok, 

af Heste haves en skjellig Flok, 

hvis Æt ei Landet forlader; 

en Sjæl, der Naturen som Shakespeare ser, 

i Verden findes vel aldrig mer — 

saa tænkte Digternes Fader". 

Og han lægger sig imellem, bringende Forstyr- 
ring, for at lede Ynglingen ind paa hans rette Bane. 
Det Samme gjorde Phøbus Apollo ved den juridiske 
Student herhjemme; og Gruden „lo i sin Himmel", 
da Themis trak det korteste Straa. I Brevet til 
Baggesen hedder det om Muserne: „Da disse 
Møer hverken mangle facundia præsens eller præ- 



DEN JURIDISKE STUDENT. 65 

cepsi), saa lægge de mig ofte paa Hjerte med megen 
Fynd , at det er urimeligt forlangt , at Ni skal leve af, 
hvad En levner. Jeg fortæller dem da ved slige Leilig- 
heder, ligesom den fulde Præst, om, hvorledes Jesus 
bespiste 5 Mand med 5000 Bygbrød, men saa slaae de 
en høi Latter op — og saa er jeg lige nær. Af hvad 
jeg har sagt %der, at naar Pallas bosætter sig i et 
Hoved, saa skulde egenlig Poesien, som ogsaa apud 
poetas hedder Tiggernes Tungemaal, ligge sub scam- 
num'^); men den vil ikke bUve liggende. Det er to 
Store, som ingenlunde kan rømmes i en Sæk; men 
Sækken, som de to kan ikke rømmes i, tilgavns und- 
gjælde maa for deres Klammeri. Dersom jeg endda 
elskede dem begge ! Men det er Poesien , som er min 
Kjæleclægge.^) Derfor gjør jeg ogsaa et og andet 



') Udtrykket „facundia praeceps-' (stormende Veltalenhed) er hentet 
fra Horatses ..ars poetica". 

^) I Holbergs „Jacob von Thyboe" siger Stygotius: ,,Xaar Amors 
Griller kommer et Menneske først i Hovedet, saa maa Philosophia 
ligge sub scamno. Naar Veneris Søn, jeg mener Cupido, faaer Plads 
i en Philosophi Hjerte, gaaer Minerva, som ogsaa apud poetas kaldes 
Pallas, fløiten." Og sammesteds siger Per, da Petrouius erklærer Poesi 
for Gudernes Tungemaal: „Mig synes, det maa heller hedde Tiggernes 
Maal!" 

^) Hentydning til Johan von Ehrenpreises Ord i Vessels „Kjærlig- 
hed Ilden Strømper-' : 

„O, hvilken Kval og Strid! Mit Hjerte splittes ad. 
Dyd! Elskov! Kan I To ei søbe af et Fad? 
En af Jer vinde maa, den Anden maa fordømmes; 
to Store i een Sæk kan ingenlunde rømmes, 
men Sækken, som I To kan ikke rømmes i, 
tilgavns undgjælde maa for Eders Klammeri. 
Mit Hjerte revner snart. Jeg elsker Eder begge: 
Du, Elskov! er mit Liv, Du, Dyd! min Kjæledægge." 

^rømmes. Norsk, rummes). 

5 



66 TflEDIE KAPITEL. 

Vers imellem, unter uns gesagt; og jeg har halvveis 
faaet den Ide at udgive et lille Bind Digte med det 
Første , som da bliver unter al Verden gesagt , det vil 
sige : for en Jordkreds saa stor som Landskabet Verden 
i denWestfalske Kreds, tlii meget større er den danske 
Verden ikke." Den unge Jurists og Poets gale Latin, 
barnagtige Vittighedsforsøg og overmodige Utilfreds- 
stillelse ved den snevre hjemlige Læseverden er ikke 
ubetegnende. I „Kjøbenhavnske lærde Efterretninger" 
indbød Oehlenschlager ogsaa virkeHg i Slutningen af 
samme Aars Sommer til Subskription paa et Bind 
Digte. 

Apollo skaffede i de Dage Themis en farhg Kon- 
kurrent hos den juridiske Student i Goethe, som selv 
i sin Tid emanciperede sig fra hende. Kortefter at 
Oehlenschlager var bleven Student, stiftede han Be- 
kjendtskab med Forfatteren af det 1797 under meget 
Bifald opførte Sørgespil „Xiels Ebbesen", Holsteneren 
Sander, som et halvt Aars Tid havde været hans Lærer 
i T^Tlsk i Efterslægten. Denne Skræddersøn , der var 
over en Snes Aar ældre end Oehlenschlager, havde 
studeret i Kiel, været Lærer ved det Dessauske Philan- 
thropin samt i Bondevennen Grev C. D. F. Reventlovs 
Hus i Kjøbenhavn og blev i Begyndelsen af Aaret 1800 
Lærer i Pædagogik og TjTlsk ved det pædagogiske 
Seminarium paa Blaagaard med Titel af Professor. 
Det var en lille pertenthg sygeHg Mand med ikke 
ganske ringe literær Dannelse, men uden egentligt 
skabende Geni. Sander laante Oehlenschlager Værker 
af Goethe — hvilken Forfatter, der dog alt var frem- 
traadt med sine herHge poetiske Arbeider for over en 
Menneskealder siden, Oehlenschlager mærkværdigt nok 



DEN JURIDISKE STUDENT. 67 

endnu ikke kj endte — med faderlig Advarsel om For- 
sigtighed ligeoverfor disse brændbare Sager. En 1776 
paabegyndt dansk Oversættelse af den store tydske 
Digters fortræffelige Ungdomsværk „Leiden des jungen 
Werthers" var jo ogsaa bleven standset efter det fader- 
lig bekymrede theologiske Fakultets velvise Betænk- 
ning som „et Skrift, der bespotter Religionen, besmyk- 
ker Lasterne og kan fordærve gode Sæder". Derved 
aabnedes en ny, fortryllende Verden for den unge Poet, 
der alt var bleven stærkt paavirket af Schillers ild- 
fulde revolutionære Ungdomsværker „Die Rauber", 
„Fiesco", „Cabale undLiebe" og „Don Carlos"; og den 
unge Oehlenschlåger fulgte begeistret Goethe, som den 
trofaste Dreng Georg Gotz von Berlichingen. Georg 
kommer i Begyndelsen af Goethes Ungdomsdrama 
(som Oehlenschlåger kortefter oversatte) ind til sin 
Herre i en Voxens Pandser; og med Hentydning her- 
til siger Oehlenschlåger: „Jeg krøb i det store Digter- 
harnisk ; og, skjøndt jeg endnu ikke kunde udfylde det, 
trøstede mig dog Gotzes Ord: Ogsaa de kommende 
Tider bruge Mænd ! " 

Et uendeligt Digterhav, hvorpaa den sværmeriske 
Aand kunde vugge sig i Anelse, Vemod og Længsel, 
Lune og Overgivenhed, fandt Oehlenschlåger ved 
Siden heraf i Jean Paul, som O. H. Mynster gjorde 
ham bekjendt med. „Hvor mange skjønne Morgen- 
og Aftentimer" — siger Oehlenschlåger — „har jeg 
ikke tilbragt med ham i min Faders lille Have under 
Kirsebærtræet, som rystede sin hvide Blomstersne 
ned paa Bogens Blade!" Det kjære idylliske Barn- 
domshjem og Poesien, det var dog adskilligt bedre 
end hin Videnskab, som selv den berømte Lovkyn- 



68 TKEDIE KAPITEL. 

dige Kofod Ancher 1764 raillerede med i sit lille sa- 
tiriske Skrift ..om Intet i Lov og Eet", og hvorom 
Mefistofeles i Goethes „Faust'- med bitter Spot er- 
klærer : 

..Es erben sich Gresetz' und Kechte 

v>ie eine ew'ge Krankheit fort. 

sie schleppen von Geschleclit sich zum Geschlechte 

und riicken sacht von Ort zu Ort. 

Vernunft wird Unsinn, "Wohlthat Plage — 

well Dir, dass Du ein Enkel bist! 

Vom Rechte, dass mit uns geboren ist. 

von dem ist leider! nie die Frage." 

Og nu kom ovenikjøbet Thors Kærre rullende i 
Skyerne til Skærtorsdagskampen for yderligere at 
bringe Oehlenschlager ud af de juridiske Koncepter. 
Den gamle nordiske Kraft, som Oehlenschlager saa 
begeistret hyldede, var ikke ,,en saga blott" , men 
aabenbarede sig lyslevende i Slaget paa Kjøbenhavns 
Khed, da Kanontordenen fra de danske Blokskibe 
skød det nye Aarhundrede ind i vort lille Fædreland. 
Med Undtagelse af en kort Krig med Sverrig 1788 
og med Tripolis 1797 havde Danmark havt Fred 
siden 1720, altsaa snart i tre Menneskealdere. Denne 
Fred havde medført ikke faa Goder, og betydehge 
Fremskiidt vare gjorte. Yor Poesis Udvikling fra 
Holberg og Brorson gjennem Evald og Vessel til 
Baggesen falder jo saaledes i denne Periode. Men de 
mislige Følger, en langvarig Fred pleier at medføre, 
vare heUer ikke udeble^iie. I Klubbernes og Drikke- 
visernes Tidsalder sang man med Bao-oesen i vor 
Hovedstad, hvis Handel blomstrede og Velstand tiltog : 

,,Det gaaer saa godt i Byen her, 
Koncerter, Klubber, Baller, 



DEN JURIDISKE STUDENT. 69 

Komedier og andet Mer 
i deilig Mængde falder. 
, Man hopper om fra Dør til Dør. 

man gifter sig og Bøger gjør, 
man puffer, drikker, ler og døer, 
naar Død og Doktor kalder." 

Og der har sagtens oprindelig staaet et andet, 
mere adækvat Ord i Visen end „Bøger'*. Kasmus 
Xyerup karakteriserede 1799 Danmark som „dette 
lille og af Smaaheds-Aand besjælede Land". Nu 
naaede Eevolutionstidens Krigslarm endelig ogsaa det 
sorgløse Danmark. Nelsons Kanoner skræmmede 
Folket op af dets trygge Ro, og Spidsborgerligheden 
afløstes af Heroisme. De Danske og Xorske, der saa 
længe havde levet et fra de store, rystende Verdens- 
begivenheder fjernet, til materiel og aandelig Udvik- 
ling viet fredehgt Liv, kom til at prøve Kræfter 
med den mægtige Sømagt, det stolte Albions vældige 
Flaade; og vor, i Modsætning til Landmagten, aldeles 
nationale Sømagt, svigtede ikke sine stolte Tradi- 
tioner og gjorde Tidens navnkundigste Søhelt, Seir- 
herren ved Nilen det broget nok. Oehlenschlåger 
var Øienvidne til Slaget paa Søkadetakademiets Altan 
ikke langt fra Kampens Scene, medens en anden 
Fremtidens Mand, der var blevet Student samme Aar 
som Oehlenschlåger, N. F. S. Grrundtvig havde taget 
endnu 3'derligere Stade, nemlig paa Toldbodbroen — 
Grundtvig skulde hele sit lange Liv igjennem aande- 
ligt stille sig yderhgere end Oehlenschlåger. Den 
smaalandske Præstesøn P. H. Ling, som var tre Aar 
ældre end Oehlenschlåger og hgeledes forsøgte at be- 
handle den nordiske Oldtid poetisk, stod under Vaaben 
til Forsvar for A^or Hovedstad. „Dersom det er til- 



70 TREDIE KAPITEL. 

ladt at sammenligne det Mindre med det Større" (be- 
mærker Oehlenschlåger, hvem Skærtorsdagskampen 
inspirerede til flere Digte) „saa begeistrede Slaget 
paa Eheden de Danske for Poesien ligesom Slagene 
ved Marathon og Salamis Grækerne og Tilintet- 
gj øreisen af den spanske Armada Britterne i Elisa- 
betlis Tid. Der hører en foregaaende Kraftanstren- 
gelse til for at forjage det Spidsborgerlige, det Smaa 
og stemme en ISTation for det Store, det Skjønne." 
Da Kjøbenhavn, under Frederik den tredie, belei- 
redes af Svenskerne, havde Studenterne dannet et 
Korps ; og det Samme blev, efter Opfordring af Kron- 
prindsen, Tilfældet ved Efterretningen om det fore- 
staaende engelske Overfald 1801. Oehlenschlågers 
tidligere Foresatte som Theaterdirektør , Overhof- 
marskalk Hauch udnævntes til dets Chef. Over Tu- 
sinde lode sig, grebne af den stærkeste patriotiske 
Stemning, indtegne, deriblandt akademiske Veteraner, 
endog Embedsmænd. Den tjenstivrige, men yderst 
keitede Eahbek blev, ligesom Thaarup og T. C. Bruun 
(hvilken Sidste Aaret iforveien var bleven Lektor i 
Fransk og Engelsk ved det pædagogiske Seminarium 
og Aaret efter tiUige blev Professor i det engelske 
Sprog ved Universitetet), honoris causa Lieutenant, 
medens ellers kun virkehge Militære kunde blive Of- 
ficerer. Den 32aarige tungsindige adelige Lieutenant 
Schack Staffeldt, der alt før den franske Revolutions 
Udbrud havde debuteret som Poet og kort iforveien, 
samme Efteraar som Baggesen testamenterede Oehlen- 
schlåger sin danske Lyra, var vendt tilbage fra en 
femaarig L^denlandsreise , indtraadte som Officer i 
Studenterkorpset og skrev, ligesom Oehlenschlåger, 



DEN JURIDISKE STUDENT. - 71 

flere Krigssange, deriblandt en tydsk — det Tjdske 
spillede jo dengang en stor Rolle hos os, og Staffeldt 
var desuden baade paa fædrene og mødrene Side af 
tydsk Slægt og født i Tydskland paa en Reise. Stu- 
denterne valgte selv Underofficerer og Kommander- 
sergenter; og Oehlenschlager, der alt havde et lille 
Forfatternavn og snart poetisk skulde løfte vor natio- 
nale Fane saa høit, blev Underofficer og kort efter 
Kommandersergent og Fanejunker. Desværre havde 
den fattige unge Stud. jur. ikke altid de to Skilling, 
der krævedes for at faae en Kop saakaldet The , der 
ikke var stort Andet end kogende Mælkevand, hos 
Marketenderen i Løngangen ved Ridebanen paa Kri- 
stiansborg, hvor han maatte møde med Kammeraterne 
i den tidlige kolde Foraarsmorgen for at lære Exer- 
citien. Og genial Distraktion greb af og til forstjn:-- 
rende ind i den ikke til praktisk. Virksomhed anlagte 
Ungersvends militære Pligter. Saaledes havde han 
engang glemt at spænde Faneskobeltet om Livet. 
Det blæste uheldigvis stærkt; og den spædlemmede 
unge Fanejunker, som maatte bære Fanen blot med 
Hænderne, var nær blæst omkuld. 

Det er ikke uden Literesse at sammenligne Oehlen- 
schlagers Krigssange fra 1801 med den en halv Snes 
Aar ældre Staffeldts. Hverken den Førstes eller den 
Sidstes ere af videre Betydning; men Oehlenschlagers 
vare dog, om de end ikke fattedes enkelte uheldige 
forcerede Udtryk (som, at Cimbrerne skulle skure 
Knud den stores rustne Skjold paa Britternes Pande- 
skal), ulige friskere Udbrud af en bevæget Stemning, 
end Staffeldts mere kunstige, for ikke at sige kunst- 
lede, Kompositioner. 



72 TREDIE KAPITEL. 

Ogsaa Baggesen lod fra Seinens Bred sin Stemme 
høre ved denne Leilighed. Den ulykkelige expa- 
trierede Digter laa dødelig syg af Forraadnelsesfeber 
og tænkte alt paa en ny, større Reise, „Reisen til 
Evigheden" , da „Efterretningen om den brittiske 
Hvals Indsvømmen i Sundet vakte de sidste, svindende 
Livsaander" og bragte ham til atter at slaae sin hen- 
lagte danske Lyra. Baggesens Krigssange ere vel 
ikke, ligesaa lidt som Oehlenschlågers og Staffeldts, af 
videre Betydning, men savne dog ikke poetisk Ild. 
Et Baggesensk Brev til Oehlenschlager, hvori Krigs- 
sangene skulde have været indlagte — ved en Feil- 
tagelse fulgte de ikke med — begyndte: „Min Yen! 
Dig, som jeg efterlod min danske Lyra, sender jeg, 
udsluppen af Dødens Strube, mit første Suk til Livet, 
i hoslagte Krigssange for Danmarks Forsvarere. Mit 
Hjerte brænder af Længsel efter at staae og falde med 
mine Brødre; men jeg er fængslet og syg med min 
syge Elskede. Brænd Du din Ungdoms Kraft og Fy- 
righed i dine Dig omgivende Brødres Sjæle! Syng 
dem, med dine egne, disse mine Sange! Lad dem 
føle, at Baggesens Aand er nærværende hos dem midt 
i Flammerne!" I sin bevægede Stemning tiltaler 
Baggesen Oehlenschlager her med „Du", ligesom Oeh- 
lenschlager Baggesen paa et betegnende Sted i Brevet 
fra Februar samme Aar. Dette var imidlertid sans 
conséquence; i en følgende Skrivelse fra Juli (paa 
hvilken Oehlenschlager lod Baggesen forgjæves vente 
efter Svar) siger Baggesen: „Kjære Oehlenschlager! 
Jeg elsker og bliver ved at elske Dem." 

Slaget paa Rheden begeistrede ogsaa Oehlen- 
schlager til „en dramatisk Situation" med Titel 



DEN JURIDISKE STUDENT. 73 

„Anden April 1801". Scenen er henlagt til en Em- 
bedsmands Hus i Kjøbenhavn: det var jo Bureau- 
kratiets — endnu ikke ret endte — Dage. Stykket 
aabnes med en i al sin Korthed og Simpelhed for- 
træffelig Romance om Kjøbenhavns tappre Forsvar 
under Frederik den tredie, en primula veris, der ind- 
ledede den senere rige Sommerflor af herlige Oehlen- 
schlagerske Romancer. En Student, Broder til Elsker- 
inden, hvem den unge Digter havde givet Navnet 
Georgine efter sin Forlovede, skildrer levende Dagens 
Betydning : 

„En Guddom svæver over Kjøbenhavn. 
Al Smaahedsaand, alt Nag er dræbt i Dag; 
thi Tordenen paa Danmarks Kongedyb 
har brudt Eorholdets kolde, snevre Lænker. 
Den gamle Aand er vaagnet af sin Dvale." 

Han erklærer: 

„Saameget veed jeg, at jeg er idag 
langt større, end jeg nogensinde var, 
fordi jeg føler mig at være dansk". 

Og efter Slaget jubler Elskeren, en Søofficer, i 
klangfulde Rhythmer, Forløbere for lignende i „Sankt 
Hansaften-Spil" : 

„Salige Dag! 

Danmarks og min Lyksaligheds Dag! 

Fra Vaabenbrag, 

fra de glatte Lag 

for den gode Sag 

i Elskovs bævende Favnetag! 

Salige Dag!-' 

Den fordringsløse, varmtfølte, om end ikke be- 
tydelige dramatiske Situation, hvori den unge juri- 
diske Student forherhgede Kampen og Kjærligheden, 



74 TREDIE KAPITEL. 

som han nylig havde lært at kjende , mdleveredes 
anonymt til Theaterdirektionen, der imidlertid i en 
lakonisk Skrivelse til Oehlenschlåger, dateret den 
24de Februar 1802, uden et eneste opmuntrende Ord 
fandt sig beføiet til at forkaste det vakkre lille Ar- 
beide, som saa udkom i Trykken næste Maaned. 

I December 1801 udgav Oehlenschlåger Nytaars- 
gaven ,,Sjofna for Aaret 1802", opkaldt efter Kjær- 
ligheds- Asynien Sjofn og indledet med et Digt af den 
unge poetiske Elsker til Elskovsdisen. Nytaarsgaven 
indeholdt desuden ni andre Poesier af Udgiveren, 
deriblandt en Oversættelse af en større Fortælhng af 
Baggesens Ven Wieland efter „Tusind og en Nat" 
(hvis Stof senere benyttedes i „Fiskeren") og af et 
Par Digte af Groethe. Schack Staffeldt, der efter sin 
Hjemkomst fra Udenlandsreisen var bleven — Asses- 
sor i Økonomi- og Commerce-Kollegiet og Kammer- 
junker, havde givet den unge juridiske Student et 
Par Bidrag, hvoraf især det ene „Platonismus" slaaende 
viser Modsætningen mellem de to første danske Eo- 
mantikere, idet hint Digt med den betegnende Titel i 
høiGlrad bærer Præg af det tungsindige „iiberschwang- 
Hche" idealistiske Sværmeri, hvorved dets ulykkelige 
Forfatter, som tidligst anslog de romantiske Strenge 
hos os, saa stærkt adskiller sig fra den livskraftige, 
blomstrende Aladdin, der snart skulde sætte sin dog 
saa rigt udstyrede lyriske Forgænger aldeles i Skygge. 

En Epilog af Oehlenschlåger efter Opførelsen af 
Holbergs „Hus-Spøgelse eller Abrakadabra, Komedie 
uden Aktricer," i en Klub, hvilken tryktes i „Den 
danske Tilskuer" i Februar 1802, viser, hvorledes den 
af Kjærlighedens første søde Fryd betagne unge 



DEN JURIDISKE STUDENT. 75 

vordende Romantiker stillede sig til sin store Mod- 
sætning, det foregaaende Aarhundredes epokegj ørende 
danske Digter. Freia tiltales her : 

„o harmes ei, Gudinde i det Høie! 

Hvo skrev det ued med kold, ufølsom Lune? 

En Pebersvend, som havde intet Øie 

for skjønne Piger, blonde eller brune, 

en Momus, som ei blussed for det Høie, 

fordi det Lave passed for hans Lune, 

og derfor digted slige Elskovsscener, 

hvorved det øriime Hjerte sig forstener!" 

IForaaret 1802 skrev Oehlenschlåger i Anledning 
af Søslaget det foregaaende Aar en Sang for Kron- 
prindsens Livkorps, som Studenterkorpset kaldtes, 
hvori det gribende hed: 

„Oldtids-Kæmpehøie sjunke, 

Danmarks Daad blev glemt paa Jorden — 

Dag! som en elektrisk Funke 

rystede Du atter Norden". 

Og Slagets første Aarsdag fremkaldte ligeledes en 
Oehlenschlågersk Kantate, hvori den vordende store 
Ijrisk-episke Digter paa sine Steder alt aabenbarer 
sig i de mest maleriske Skildringer. Den begynder 
med et Kor: 

„Det er Danmarks Høitidsdag!" 
o. s. V. 

Efterat „En Stemme" har skildret Fredens Lykke og 
dens Afbrydelse, sluttende : 

„Da flygted Fredens Crenius og græd", 

udbryder en anden Stemme med høi Pathos: 

„Men sagte Tordner lød, og Jorden bæved, 

og mosbegroede Bautastene rasled, 

og Oldtids sjunkne Gravhøi hæved sig. 



76 TREDIE KAPITEL. 

Da traadte Skjold og Frode 

og Svend og Knud og Valdemar 

i Kobberbrynier op og viste frem 

Rustpletterne af Blod paa Sværd og Skjold — 

og svunde. 

Og i de gothisk-mørke Hvælvinger 

vildt flagred af sig selv det gamle Banner, 

som svæved over Heltens Ben; 

og Sværdet klirred høit og lydeligt 

fra Kristian den fjerdes Kobberkiste; 

og tæt ved Tordenskjolds Kapel i Stranden 

lød vildt forvovne Havfrus Sang; 

og Stenen løsnedes om Gravene, 

hvor Jueler laa; 

og Hvitfeldt svæved smilende, forklaret, 

indhyllet i en gjennemsigtig Taage, 

Favn imod Favn med sine Heltebrødre 

paa Kongedybet." 

Koret siger saa: 

„Vi følte dem virke, de elskte Maner; 
i Tøihuset hvisled de gamle Faner. 
En underlig Aand steg fra Himmel til Jord 
og svæved over Nord." 

Hvad der end i politisk og moralsk Henseende kan 
indvendes mod den danske Politik, der førte til Slaget 
paa Rheden, hvad Mangler vort Forsvar end havde, 
hvad der end kan siges mod Kampens Afbrydelse, og 
om end den af Werlauff ikke uden Grrund fremhævede 
Tilbøielighed hos os, som vel forresten hos de fleste 
Folk, til at overvurdere vore Bedrifter og til Selvroes 
ved denne Leilighed gjorde sig stærkt gj ældende^) — 
saa vil Skærtorsdagskampen paa Kongedybet dog al- 
tid staae som et i høi Grad betydningsfuldt Moment i 



') Som Repræsentant herfor siger en gammel Matros i Oehlen- 
schlågers' „Anden April 1801", at een Dansk kan kuske ti Engelskmænd. 



DEN JUKIDISKE STUDENT. 77 

vor nyere Historie, som Udgangspunkt for vort na- 
tionale Liv i dette Aarhundrede. „Slaget paa Kjøben- 
havns Rlied" — siger Ingemann, der 1801 gik i Sla- 
gelse lærde Skole, i sin „Levnetsbog" — „maatte som 
elektrisk gjennemryste hele Danmark. Selv hos den 
mindste Skoledreng i Landet fremkaldte det en ufor- 
glemmelig Virkning. Det var, som den Folkebevidst- 
hed, der i 80 Aar havde slumret i fredelige Drømme, 
ved et eneste mægtigt Tordenbrag var bleven vakt." 
Og den et Aar yngre C. Hauch, som endnu den- 
gang var i sit Fødeland Norge, udtaler sig paa lig- 
nende Maade i „Minder fra min Barndom og Ungdom" . 

Skærtorsdagskampen banede Yeien for Oehlen- 
schlågers Poesi ikke blot, fordi den i det Hele taget 
vakte Folket til et høiere Liv, men paa endnu spe- 
ciellere Maade, idet den førte Tanken tilbage til den 
gamle Heltetid, som den unge Digter fordybede sig i 
og stræbte at fremmane af Gravhøien. Der blev jo 
ogsaa kastet en Høi over de Faldne hgesom over Old- 
tidens Kæmper. 

Oehlenschlåger , der i sin Prisafhandling forher- 
Hgede Hedenold som poetisk Fundgrube og havde 
givet sig ifærd med det Islandske, syntes, at Historien 
i Begyndelsen af Snorre Sturlessøns berømte norske 
Kongekrønike om Harald Haarfager, som under- 
tvinger Smaakongerne for at vinde den skjønne Gry da, 
egnede sig til at behandles dramatisk, og forsøgte der- 
paa. Hvor hildet han imidlertid endnu var i den sen- 
timentale Tidsalders Taager, kan ses af en tredie Hand- 
ling i Prosa af dette Drama, hvilken er bleven be- 
varet. Den handler om Herlaug, der lod sig levende 
begrave for ei at tvinges til at bøie Nakken under 



73 TREDIE KAPITEL. 

Aaget. Dette mægtige heroiske Motiv har den unge 
Poet ombyttet med et følsomt, idet han lader Helten 
gjøre det for at følge sin elskede Hustru, hvem en 
gyselig Elsker har forgivet, da hun ikke vil føie hans 
bolerske Lyst. Ogsaa Saxos Danmarkshistorie syssel- 
satte Oehlenschlåger. I sit Exemplar af Vedels Over- 
sættelse har Digteren skrevet: „Af denne Saxo har jeg 
fra min første Ungdom af havt mangfoldig Hjælp''. 
I den gamle Klerks Sagnhistorie tiltrak Fortællingen 
om de norske Brødre Eriks og Rollers Eventyr i Dan- 
mark Digteren; og han bearbeidede den til en old- 
nordisk Fortælling, hvoraf over en halv Snes Ark 
tryktes og endnu haves. Man kan godt forstaae, at 
den poetisk fremadstræbende Slotsforvalterfuldmægtig- 
Søn tiltaltes af Sagnet om Erik, ,,en ringe almues 
mand", som „vaar her til dags fortryckt oc holden for 
en simpel oc taabehg mand aff alle", men i hvis Lod 
Lykken falder, saa han i Forstand, Ord og Grjerning 
bliver uovervindelig. Den alt i Hovedsagen hos Saxo 
liggende Ide i Oehlenschlagers nordiske Fortælling 
fremgaaer af nogle Ord, som en gammel Jættekvinde 
i et Drømmesyn udtaler om Erik og Stedbroderen 
Roller til den Førstnævnte: „Du stiger, han synker. 
Længsel vil fortære ham, mens Du nyder dit liflige 
Liv." Det var ligesom et Billede af den unge Dig- 
ter selv, hvem Fremtiden tilhørte. Den ældre Tids 
aandfuldeste Repræsentant, Digterbroderen Baggesen 
skulde ikke mindre end den nye Tids for tidlig komne 
Sanger Schack Staffeldt fortæres af haabløs Længsel 
og blegne for Oehlenschlagers stigende Sol. Oehlen- 
schlåger mægtede dog ikke at gjenføde det gamle 
heroiske Stof om Erik og Roller poetisk. Hans Erik 



DEN JURIDISKE STUDENT. 79 

er moderne sentimental, og hans Roller en Slags 
AYerther. Ossianske Taager, Schillerske Røvere og 
Tiecksk „Klingklingel" -Poesi fattes ikke. Thors 
Aabenbaring viser sig betegnende rationalistisk at 
være en Mystifikation. Hvor mislykket, ja endog 
ikke ganske sjelden Parodien udfordrende denne old- 
nordiske Fortælling — hvori Digterens nyfødte Kjær- 
Hghedsliv som i adskillige andre Arbeider fra denne 
Tid ikke har ladet sig uden stærkt Vidnesbyrd — 
end unegtelig i sin Helhed er, vise dog nogle af Dig- 
tene i den, til hvilken Høide Oehlenschlager alt den- 
gang i sine mest inspirerede Øieblikke kunde hæve 
sig paa Rhythmernes Vinger. Det kan f. Ex. ses af det 
Kvad, som efterlades af den bortilende unge Skjald, 
der var draget viden om og altid sang om et hdet 
Barn, han havde set dybt nede i Syden, som han gav 
ud for at være en Gud, der var meget bedre end alle 
Nordens Guder tilsammen — Sagnet om Erik og 
Roller henlægges af Saxo til Kristi Fødselstid i Frode 
den fredegodes Dage. Dette Digt danner den stær- 
keste Kontrast til Oplysningsperiodens hele Karakter 
og er et varmblodigt, om end hist og her lidt ube- 
hjælpsomt, Udtryk for den frembrydende nye Roman- 
tiks drømmende Higen mod det lokkende ubestemte 
Fjerne saavel i Rum som i Tid: Syden, Barneverdenen, 
Historiens Begyndelsespunkter, Mysteriet. Digtet be- 
gynder : 



„Taagen dybt nedfalder, 
Natten kalder. 
Stjernen atter skimter, 
stærkt den afliniter.'' 



80 


TREDIE KAPITEL, 


Det ender: 






„Knælende jeg atter 




snart omfatter 




dine Knæ, Du Hvide, 




Søde, Blide." 



Den unge danske Digter stod selv, efterat det at- 
tende Aarhundredes Sol var gaaet ned i Blod, om- 
givet af en poetisk Taage, hvori lokkende romantiske 
Elverpiger opførte deres bedaarende Dands, som kom 
Staffeldt saa dyrt at staae. Stjernen vinkede, stærkt 
glimtende i den aflSTovalis forherligede hemmeligheds- 
fulde hellige Nat, til det straalende Fjerne, hvor det 
vidunderlige Barn sad i mystisk Herhghed paa den 
feirede Jomfru-Moders Skjød som den ældede Yerdens 
Grjenføder. Renaissancen havde søgt Foryngelse i den 
klassiske Oldtids klare Dagslys under Hellas' Him- 
mel; vort Aarhundredes Romantik tyede derimod, 
især i Udgangspunktet, den tydske Drømmeverden, 
til Middelalderens maaneklare Tryllenat, hvilken Op- 
lysningens Aarhundrede skyede hg Pesten og troede 
at have gjort det af med for bestandigt. 

Den romantiske „Hjemve" — som Romantikeren 
Eichendorff taler om i sin Bog, der afhandler den 
nyere tydske Poesis ethiske og religiøse Betydning 
— gjaldt ikke blot det religiøse, men ogsaa det na- 
tionale Barndomshjem; og for dette sidste Territo- 
riums Vedkommende var Oehlenschlager saa lykkelig 
i det gamle Norden at finde et godt Reagens mod 
Tendenserne „in's Blaue liinein", hvilket fattedes de 
tydske Romantikere. Den nye jDoetiske Verden, Oeh- 
lenschlager havde opdaget i vor Mythologi og Saga, 
var hgeledes smukt repræsenteret i hans oldnordiske 



DEN JURIDISKE STUDENT. 81 

Fortælling ved det aabenbart af Skærtorsdagskampen 
inspirerede kraftige Drapa, som begynder: 

„Naar Odin vinker, 
naar Sværdet blinker, 
er Helten glad". 

Og det gamle Norden var ikke blot Hjemsted for 
blodig Kamp, men ogsaa for trofast Kj ærlighed. Den 
graadfagre Vanadis Freia deler Yalen med As-Odin. 
Hendes Rok, som straaler prægtigt i Vinternatten paa 
den nordiske Himmel — Stjernebilledet Orion — be- 
geistrede ligeledes den unge danske Skjald og Elsker : 

„Naar Natten udruller sit sorte Slør, 
naar Lyset døer, 

naar Himlen, berøvet sin blanke Lue, 
ruger ned som en skummel Fængselbue — 
da fremluer, Freia! din Kok saa blid 
ved Kjærliglieds stille Midnatstid, 
sødtstraalende, bævende, hvid." 

Og Ynglingens Sang om Oefion ender med en 
Forherligelse af Digterens skjønne Fødeø: 

„Heltes Hjem, 
Du gamle Sjælland! 
hyggelig udsøgt 
iblandt Nordens 
bedste Egne, 
tag min Sang! 
Hil Dig, Gefion, 
bedste Disa 
iblandt Diser! 
Sjællands unge 
Skjald Dig priser." 

Ikke blot i det sidstnævnte Digt havde Oehlen- 
schlåger alt begyndt at bearbeide sin nye poetiske 
Gudeverden. Mythen om, hvorledes Idun røves, 



82 



TREDIE KAPITEL. 



men tages tilbage, behandles ligeledes i hans oldnor- 
diske Fortælling. Digtet derom ender med en varm 
Lovprisning af Skjaldens Kunst, der skulde føre 
Brages lyse, længselvækkende, sorgdulmende Hustru 
tilbage og forynge de falmede gamle Aser ogAsynier: 

„Herlige Bragamaal, 

skjønne Æble 

i Bardekvindens 

gyldne Kar! 

Kun ved Dig 

lever Guder 

og alt Lifligt 

i Naturen. 

Tidt det onde 

Muspelheimske, 

som evig strider 

mod Guders Klarhed, 

Dig vil dræbe; 

men Kjærlighed, 

den søde Freia 

bringer Dig 

med Kraft tilbage 

paa Falkevinger. 

Skjønne Bragamaal, 

Gudelue! 

Harpen toner 

høit din Pris." 

Disse Digte give en levende Forestilling om, hvor 
vidt Oehlenschlager alt før Steffens' Ankomst var 
naaet; og Digteren lod senere med Føje flere af dem 
se Lyset i en mer eller mindre forandret Skikkelse. 
Stoffet til den oldnordiske Fortælling benyttedes til 
en Episode i „Hroars Saga". 

Med Tilhængerne af den ældre Skole havde den 
unge vordende Romantiker ofte en haard Dyst at be- 
staae. Det var saaledes Tilfældet med Storms Lands- 
mand fra Grudbrandsdalen, Pram, med hvem Oehlen- 



DEN JURIDISKE STUDENT. 83 

schlager havde stiftet Bekjendtskab og drukket Dus i 
Dreiers Klub. „Hør!" sagde den iltre TNTormand en- 
gang til ham, da de disputerede om Schiller. „Naar 
jeg siger til en tydsk Underofficer: Du skal skrive 
et Stykke som Wallenstein ! og den Slyngel ikke gjør 
det inden 24 Timer, saa har han fortjent 27 Stokke- 
prygl." Flertallet af Underofficererne i vor Hær var 
i hine Dage hvervede Tydskere. Schiller, om hvem 
den ældre og yngre Poet hos os ikke kunde enes, 
havde, som bekjendt, samtidig med at Napoleon Bona- 
parte gik sin Seirsgang gjennem den lynslagne Ver- 
den, ikke blot theoretisk, men ogsaa praktisk frem- 
manet „Shakespeares Schatten" mod det borgerlige 
Dramas Smaalighed og Ynkelighed. Han havde dri- 
stigt vovet (som det hedder i Prologen til „Wallen- 
steins Lager") 

„auf einen Loliern Schaiiplatz zu versetzen, 

niclit unwerth des erhabenen Moments 

der Zeit, in dem wir strebend uns bewegen; 

denn nur der grosse Gegenstand vermag 

den tiefen Grund der Menschlieit aufzuregen: 

im engen Kreis verengert sich der Sinn, 

es wåclist der Mensch mit seinen grossern Zwecken". 

Oehlenschlåger, som snart skulde træde i Schillers 
dramatiske Fodspor, grebes naturHgvis af dette Kæmpe- 
skridt paa Kunstens Skyggescene, som havde været 
truet med aldeles at distanceres af Livets Scene i Re- 
volutionstidsalderen ; medens den brave Pram, skjøndt 
han var fra „Kæmpers Fødeland" , og skjøndt han 
havde bundet an med Stærkodder, befandt sig i samme 
Situation som Wieland i Groethes satiriske Ungdoms- 

arbeide „Grotter, Helden und Wieland". Da Herkules 

6* 



84 TREDIE KAPITEL. 

i denne aandfulde dramatiske Spøg, der spotter den 
Wielandske Opfattelse af Antiken, aabenbarer sig for 
Wieland, vil den gode Scliwaber ikke vedkjende sig 
den kolossale Heros, men erklærer: „Ich hab' Euch 
mir niemals so imaginirt. Ich vermuthete einen statt- 
lichen Mann mittlerer Grrosse." 

Oehlensclilager var dog ikke mere omvendt til 
den romantiske Skole end, at han i Hidsighed kunde 
titulere den nye poetiske Retnings tydske Banner- 
førere Brødrene Schlegel, der rigtignok ofte vare 
store Renomister og ikke gave liden Forargelse, „ufor- 
skammede Drenge". 

Umiddelbart før Steffens Ankomst lod Oehlen- 
schlager i „Den danske Tilskuer" i Mai 1802 trykke 
et Digt „Til Apol". Den unge, endnu famlende po- 
etiske Jurist træder her paa Vendepunktet mellem 
det Gramle og Nye lyslevende frem for os, som han 
staaer og gaaer. Digtet begynder: 

„Du lange laurbærkrans'de Dreng-, 
der altid Lyren har i Hænde 
og klimprer paa den gyldne Streng 
fra Morgenen til Aftens Ende. 

men gjør forresten idel Vind 

og bryster Dig saa stolt som Pokker, 

fordi Du har en Kosenkind, 

en rank Figur og brune Lokker, 

fordi der gaaer ei Dag forbi, 

da Du tilsmiles jo af Here 

og ømt omfavnes af de Ni 

og henrykt kysses af Cythere — " 



Digteren var selv en saadan prægtig lang Dreng 
med Rosenkind og mørke Lokker, der nød Kjærlig- 



V DEN JURIDISKE STUDENT. 



85 



hedens søde Fryd og klimiDrede paa den ungdomme- 
lige Lyrsi fra Morgen til Aften. Oelilenschlågers, rig- 
tignok ikke sjelden temmelig harnagtige, fra Faderen 
arvede sunde naive Lune, der bevarede ham fra at 
blive en romantisk Don Quixote som saa mange sam- 
tidige Tydskere, gjør sig gj ældende i dette Digt, 
hvilket lader Nutiden travestere de gamle Guder og 
Ceres f. Ex. optræde i moderne Skikkelse som en 
forædt Forpagterkone. Poemet ender: 

„ — Bliv lav, bliv stor, 

naar hvad Du er kun ei Du bliver! 
Du trives ei paa denne Jord, 
hvis Lyren ei Du sønderriver." 

Det er ganske Ungersvendens Situation. Oehlen- 
schlåger følte dybt i sin Trældom hos Fru Justitia — 
hvem Ingemann et Decennium senere under lignende 
Forhold udskjældte for „en gammel Mo'erlil med tu- 
sinde Rynker og tør som en Sild" — Sandheden af de 
Ord, som den unge Goethe, hvis Pegasus under Ud- 
arbeidelsen af „Gotz von Berlichingen" ligeledes gik 
i Jurisprudensens Aag, lægger sin kjække Ridder i 
Munden: „Es "^drd Einem sauer gemacht das Bischen 
Leben und Freiheit!" 

I Juni 1802, altsaa Maaneden efter at dette Oehlen- 
schlågerske Digt tryktes, gjæstede Baggesen Kjøben- 
havn, hvor han dog kun opholdt sig nogle faa Dage. 
Det var i et fremtidssvangert Vendepunkt, Overgangs- 
tidens Repræsentant dengang gjensaae vor Hovedstad 
et flygtigt Nu. Yaarprofeten Steffens ankom netop 
sydfra i dette Øiebhk, da Oehlenschlager var som en 
bristefærdig Knop. I sin „Erklæring til Pubhkum" 
siger Oehlenschlager 1818: „Da Baggesen 1802 gjorde 



86 TREDIE KAPITEL. 

et kort Besøg hjem, saaes vi ikke meget, og vi havde 
ikke længer nogen tiltrækkende Kraft mod hinanden. 
I de mellemværende to Aar var jeg gaaet frem og 
kunde ikke vedligeholde den forrige Begeistring for 
ham som Digter. Hans Kjærhgheds-Blus for mig syn- 
tes ogsaa med det Samme at glimte døende i Asken, 
og med vor Brevvexling var det forbi." Baandet 
mellem det forrige Aarhundredes sidste store Digter 
og Fremtidens Skjald løstes. Oehlenschlager stod be- 
redt til at modtage den romantiske Indvielse. 

Det tidUgere nævnte Oehlenschlågerske Digt „Min 
barnlige Dannelse " , der tryktes Maaneden efter, 
Juli 1802 i Rahbeks „Den danske Tilskuer", viser for- 
resten, hvorledes Oehlenschlager baade religiøst og 
politisk var et Barn af det attende Aarhundrede. Idet 
Digteren dvæler ved sin elskede Historielærer Dich- 
mans Undervisning, siger han nemlig: 

,,Jeg saae den store Jesus svede Blod 
i Urt^gaarden, saae, hvor Judas ilte 
med kolde Bødler frem paa sagte Fod, 
forraadende den Ven, som Gud tilsmilte. 

Og Hellas' Jesus — ogsaa ham jeg saae, 
tilgivende med salig milde Blikke, 
i Fængselshvælvingen paa sine Straa 
af Dødens Kalk høitidelig at drikke." 

Og det hedder: 

„Den vakte Frihedsaand steg til vor Jord, 
jeg saae ham Paven og Bastillen fælde. 
Dem ingen Niding, var han nok saa stor, 
skal atter hæve til den gamle Vælde!" 



ANDEN BOG. 

ALADDIN. 



FØRSTE KAPITEL 



Vendepunkt 



Det norske Element har spillet en betydelig Eolle 
i vor Kulturhistorie. I den første Halvdel af det at- 
tende Aarhundrede skjænkede Klippelandet mod Nord 
os samtidigt med Tordenskjold i hans Landsmand 
Holberg den første Forfatter af universellere Betyd- 
ning, den egenlige Grrundlægger af vor Literatur ; og 
i den sidste Halvdel af samme Aarhundrede stillede 
Norge (for ikke at tale om Andre) Tordenskjolds 
Æthng Vessel som en ypperlig Modvægt ligeoverfor 
Evald. Ved vor Literaturs Gjenfødelse i Begyndelsen 
af det nittende Aarhundrede var ogsaa en i Norge 
født ung Mand — der forresten hverken paa fædrene 
eller mødrene Side var af norsk Herkomst og alt som 
Barn kom ned til Danmark — udkaaret til at øve en 
stærk Indflydelse ; og den nye norske Poesis Betyd- 
ning for vore Dage er dybtindgribende. 

Henrik Steffens, der skulde spille en saa stor Rolle 
ved den gamle nordiske Heltetids poetiske Grjenfødelse 
i vort Aarhundredes Vaar, var født i Søstaden Stavanger 



90 FØRSTE KAPITEL. 

i det sydlige Norge, Skuepladsen for stolte nordiske 
Heltebedrifter, en Foraarsdag 1773, samme Aar som 
LudvigTieck, Aaret efter No valis og Friedrich Schlegel, 
der alle tre i høi Grrad skulde paavirke hans modtage- 
lige Aand. Faderen var af holstensk Familie, men 
født i Sydamerika paa en Plantage, som hans Fader 
eiede ; Moderen — en Søster til N. F. S. Grrundtvigs 
Moder — var en Sjællænderinde af den gamle, ud- 
bredte og ansete Bangske Familie, der skal ned- 
stamme fra Esbern Snare. Faderen var Kirurg, med 
ikke Uden Selvfølelse og af en noget heftig, revolutio- 
nær Karakter; Moderen var sygehg, bhd og religiøs. 
Oehlenschlågers Fødselsaar kom den sex Aar ældre 
Henrik Steffens med Forældrene til Danmark, hvor 
han først gik i Helsingørs og siden i Roeskildes lærde 
Skole og derpaa nød Privatundervisning i Hoved- 
staden, ved hvis Universitet han blev Student 1790 
samtidigt med den et Par Aar yngre J. P. Mynster, 
der ved sin Moders andet Ægteskab var blevet ind- 
lemmet i den Bangske Familie. Steffens skulde have 
studeret Theologi hgesom Slægtningen Mynster; men 
Naturvidenskaberne, hvilke dengang toge et stort Op- 
sving, droge ham uimodstaaeligt til sig. Goethes 
Fragment af „Faust" , der udkom i Steffens' Rusaar, 
greb mægtigt den unge Student, hos hvem den, alt 
1788 i en Alder af kun 37 Aar afdøde, sjællandske Mo- 
ders drømmende Natur var forenet med den ameri- 
kanske Faders urolige Aand. I et tydsk Brev fi'a 
1830 til Ungdomsvennen J. P. Mynster taler Steffens 
om „vore ungdommelige Drømme" og spørger: 
„Erindrer-Du, hvorledes vi dengang altid sagde: „Kun 
ikke forgaae i Mørke, ubemærkede!" I Foraaret 



VENDEPUNKT. 91 

1794 tiltraadte den kun en Snes Aar gamle Yngling 
med en sygelig tungsindig Afskedshilsen paa Yers af 
J. P. Mynster — det var jo Elegiens Dage — en 
videnskabelig Reise til sit Fødeland, der drog ham til 
sig som et Tiecksk „Runebjerg" og overhovedet spil- 
lede en lignende Rolle for ham som senere for Lands- 
manden C. Hauch. Trods sin pekuniære Hjælpeløs- 
hed seilede Steffens — over hvem J. P. Mynster havde 
lavet følgende Grravskrift : 

„Vandrer! her ligger den Mand, hvem ingen Ting høied: 
se! endnu i sin Grav ligger han stiv som en Pind'' — 

med en Energi, der minder om Holbergs i dennes 
Ungdomsaar under beslægtede Forhold, om Efter- 
aaret fra N'orge til Tydskland som til det forjættede 
Land. Der forberedtes jo samtidigt med den franske 
Revolution en Revolution i Aandens Verden; der 
var en fremtidssvanger Stræben i Videnskab og Poesi, 
som deltes af den ildfulde unge Normand; der stod 
en ideel Kamp, som han følte sig kaldet til at vie sine 
uprøvede Kræfter. 

Henrik Steffens, der, ligesom den urolige, even- 
tyrligt fremadstræbende Riddersmand Ulrich von 
Hutten i Reformationstidens Krisis, vendte det mage- 
lige Hjemfødnings-Liv Ryggen og gik ud paa dristige 
Tog, skulde dog ikke uden at sættes paa haard Prøve 
naae Maalet. Som Skibbrudden kom han til Elben 
og maatte derpaa midt om Vinteren fra Hamborgs 
storartede kosmopohtiske Handelsrøre tye til den 
lille triste danske Fæstning Rendsborg, hvor Faderen 
levede i fortrykte Kaar som Regimentskirurg, og hvor 
den unge Naturforsker ofte grebes af dybt Mismod. 



92 FØRSTE KAPITEL. 

I Februar 1796 drog lian til Kiel, hvor han, under 
stadig Kamp med det materielle Livs uafviselige For- 
dringer og under stærk indre Gjæring, paa ingen- 
lunde feilfrit Tydsk med Bifald holdt naturfilosofiske 
Forelæsninger ved Universitetet og Aaret efter fik 
den filosofiske Doktorgrad. „Ofte svæver et glim- 
rende Fantasispil for mine Øine, som forsvinder, naar 
jeg vil gribe efter det," skriver han i de Dage til en 
Ven iKjøbenhavn. „Hvilken dunkel, bevidstløs Stræ- 
ben mod det Ubekj endte, der bestandig straalede mig 
imøde fra en forunderlig fjern Verden, men flygtede, 
naar jeg vilde gribe det!" udbryder han i Anledning 
af sine Forelæsninger i et Brev til SehelHng et Par 
Aar efter. F. H. Jacobis Skrift om Spinoza — der 
ogsaa senere fik Betydning for J. P. Mynster — gjorde 
paa denne Tid Epoke i Steffens' aandelige Liv; og 
den store xDantheistiske Filosof, som i det syttende 
Aarhundrede i Holland forfærdigede optiske Glas for 
Legemets og Sjælens Øine, øvede mægtig Indflydelse 
paa den over Livets Gaade grublende moderne Ham- 
let, der grebes af „den høie Evidens i hans Demon- 
strationer, dette Lys, denne klare Overbevisning, 
denne rene, himmelske Uskyldighed" — for at bruge 
Steffens' Ord om Spinoza i hans kjøbenhavnske „Lid- 
ledning til filosofiske Forelæsninger" fra 1803. Efterat 
Steffens' Elskede, til hvem han havde været knyttet 
en tre Aars Tid, i Efteraaret 1797 havde ægtet en 
Anden, hvad der styrtede ham i mørk Fortvivlelse, 
og efterat Faderens Død i Marts 1798 yderhgere 
havde rystet ham, faldt Schellings „Ideen zu einer 
Philosophie der Natur" i hans Hænder, og han greb 
med stormende Uro dette banebrydende Skrift, der 



VENDEPUNKT. 93 

indledede den nyere tjdske Filosofis Overgang fra 
Subjektivismen til Objektivismen med Naturen som 
Udgangspunkt. Det blev af gjennemgribende Betyd- 
ning for den unge fantasirige og følelsesfulde gj ærende 
Filosof og Katurforsker, som nu med forhøiet Læng- 
sel higede mod det Land, hvor Aanden dengang fei- 
rede Triumfer, der rivahserede med de franske Hæres 
under K^apoleon Bonaparte. Han ilede til Kjøben- 
havn; og den sjeldne tydskfødte Finantsminister Grrev 
Schimmelmann, der hilsede alt aandeligt Betydnings- 
fuldt Velkommen, Baggesens og senere Oehlen- 
schlågers trofaste Mæcen, satte den 25aarige Xatur- 
forsker istand til at gjøre den attraaede Valfart til den 
nye Aands hellige Steder hinsides Elben. 

I Jena, Filosofiens Hovedarnested dengang, hvor- 
til stræbende Ynglinge strømmede fra alle Verdens 
Lande, hørte Steffens den et Par Aar yngre Schelling 
begynde sine Forelæsninger — der 1799 udgaves 
under Titel „Erster Entwurf eines Systems der Natur- 
philosopliie '• ■ — og sluttede sig varmt til den dristige 
geniale Tænker samt til A. "W. Schlegel, der samtidigt 
med Schelling var bleven Professor i Jena, hvor 
ogsaa Fichte holdt Forelæsninger. Goethe, der var 
fordybet i Xaturstudier, kom i Besøg fra det nærlig- 
gende "Weimar; og den unge Normand kjørte med 
Digterkongen som hans Gjæst til det poetiske Tydsk- 
lands Hovedstad, „^vie Bethlehem in Juda, klein und 
gross'", hvor han i Januar 1799 i Schillers Loge ved 
Siden af den ædle Forfatter af „Wallenstein'- , der 
efter „Sturm und Drang" -Perioden havde vendt sig 
til Historien som Goethe til Naturen, saae „Die Pic- 
colomini" første Gang gaae over Scenen. I Foraaret 



94 FØESTE KAPITEL. 

1799 drog Steffens til Berlin, hvor lian glædede sig 
ved at gjøre Bekjendtskab med Fr. Schlegel ogTieck, 
hvilken Sidste — som Steffens i et Brev til A. W. 
Schlegel fra samme Aar „er tilbøiehg til at kalde sin 
Sjæls Æsthetiker" — dengang udgav „Eomantische 
Dichtungen'-. Med ikke mindre Glæde gjorde Stef- 
fens i Berlin Schleiermachers Bekjendtskab. Reisen 
gik saa til den saxiske Bjergstad Freiberg, hvor Da- 
tidens største Mineralog Werner samlede Natur- 
forskere fra alle Lande om sig, og hvor Steffens lærte 
Novalis at kjende. Den sælsomme underjordiske 
Verden i Grruberne forfeilede naturligvis ikke sin 
Virkning paa Naturfilosofen. Det nve Aarhundredes 
Begyndelse feiredes i Weimar paa et Maskebal sam- 
men med Dioskurerne Goethe og Schiller samt 
SchelHng, til hvilken Sidste, der i Aarhundredets 
Vendepunkt udgav sit „System des transcendentalen 
Ideahsmus", Steffens kort iforveien havde skrevet: 
„Jeg er Deres Discipel, aldeles Deres Discipel. Alt, 
hvad jeg vil komme til at præstere, tilhører oprinde- 
lig Dem.'' I Foraaret 1801 udgav Steffens sine, til 
Goethe dedicerede, „Beitråge zur inneren Natur- 
geschichte der Erde". Næste Foraar drog han hjem 
for at omvende sine Landsmænd til det nye Evan- 
gehum, den spekulative Idealisme og den romantiske 
Poesi. Han traf i Leipzig i Slutningen af Mai sammen 
med den Hgeledes for Naturfilosofien begeistrede 
H. C. Ørsted, der var ifærd med atbegynde den samme 
Valfart til Tjdsklands Kulturmidtpunkter, som Stef- 
fens havde gjort, og forlovede sig i Begyndelsen af 
næste Maaned med Komponisten Reichardts unge, 
skjønne Datter i Giebichenstein ved Halle. 



VENDEPUNKT. 95 

Oehlenschlåger sad den Sommer en Middag paa 
et Beværtningssted paa Kongens Nytorv. En klap- 
pede ham paa Skulderen. Den unge Stud. jur. vendte 
sig om og saae Lægen O. H. Mynster bag sin Stol 
med en ung, rank Mand, hvis smukke Ansigt var 
fuldt af Liv og Aand. „Maa jeg gjøre Dig bekjendt 
med en ung Digter, som alt har ladet Adskilligt 
trj^kke ! " sagde Mynster til sin Ledsager, hvem han 
derpaa præsenterede for Oehlenschlåger som Dr. 
Steffens. 

Nogle Aftener efter traf Oehlenschlåger Steffens i 
Dreiers Klub. Dette gamle Selskab levede dengang 
for en stor Del af Reminiscenser fra det foregaaende 
Aarhundrede j)aa en første Sal i Læderstræde. Der 
var den ansete Rahbek med sit røde Haar , Hdt 
forover bøiet, altid i Bevægelse, leende og hviskende 
med sin noget skærende Stemme. Der førte den 
koleriske Pram, Kommitteret i Økonomi- og Com- 
merce-KoUegiet, en Person: han blev 1802 Justits- 
raad. Der gik Veteranen Abrahamson alvorlig om i 
sin gammeldags Artilleri-Uniform med Foret udad 
paa de brede Kjoleskjøder — han havde været Ar- 
tillerikapitain. Der spankulerede den høie , smalle 
Horn, som i Foraaret 1802 blev Høiesteretsadvokat, 
„den skrappe Regnemester" , med lange Skridt og 
paafaldende store Øine; han stillede senere Hustruens 
Navn : Winkel foran sit, da den efter Gustav den tre- 
dies Mord landsforviste svenske Grev Horn bosatte 
sig i Kjøbenhavn. Hin Sommeraften 1802 bragte 
Steffens, der faa Aar iforveien i et Brev til Schelling 
havde kaldt sine i gemytlig Ro nedsunkne Lands- 
mænd „Abderiter", Røre i den ellers jævnt kj edelige 



96 FØRSTE KAPITEL. 

Klub. Hans mægtige Veltalenhed slog ned som Lyn. 
Med Aand og Ild, straalende Øine og livlige G-estus 
prædikede han med norsk Accent det nye tydske 
Evangelium og skaanede ikke det Gramle, ja paastod 
endog- — i saa Henseende trædende i Fr. Schleo^els 
Fodspor — at Lessing ikke var nogen ægte Digter. 
De Tilstedeværende tabte baade Næse og Mund og 
stode forstenede, maalløse. Kun Oehlenschlåger, hvem 
Sander alt havde advaret for Steffens som en af den 
nyere Skoles ivrigste Tilhængere, vovede at tage til 
Gjenmæle, men kunde naturligvis ikke hamle op med 
den unge Filosofs stormende Veltalenhed. Da Stef- 
fens var gaaet, og de brave Klubbister kom lidt til 
sig selv igjen efter dette romantiske Mareridt, vare 
de ikke sene med at rose Oehlenschlåger, som Jesper 
Ridefoged Per Degn, for hans Opposition mod den 
slemme nysankomne Erasmus Montanus, der vilde 
indføre en ny Tro paa det gode gamle Bjerg og lade 
Jorden bevæge sig. Til deres ikke ringe Sorg udbrød 
Oehlenschlåger imidlertid: ,,I tage feil, hvis I troe at 
kunne gjøre Regning paa mig som en Modstander af 
denne Mand. Lad ham ogsaa have Uret i Noget, men 
hvilken Ild, Begeistring, Forstand, Vittighed, Vel- 
talenhed! Jeg føler, at Dr. Steffens og jeg ville blive 
de bedste Venner af Verden. " 

Det varede ogsaa kun meget kort Tid, inden den 
unge juridiske Student og Poet opsøgte „den tydske 
Doktor", som Steffens tituleredes i vor til Karikeren 
og Øgenavne saa tilbøieUge smaakjøbstedagtige Hoved- 
stad, om hvilken Natui^losofen faa Aar iforveien 
havde ski^evet til J. P. Mynster: „En politisk Sværm 
stormede mig imøde, jammerligt Væv døvede mig, 



VENDEPUNKT. 97 

forvanskede Genier vrimlede omkring. Ingen høi In- 
teresse, ingen Følelse, som hæver os ! Det var Hver- 
dagsmennesker, og de største Ideer tabte deres Me- 
ning og uendelige Omfang i deres Mund." Den unge 
norske Naturfilosofs Bolig var ikke mindre romantisk 
end lian selv. Over en renlig firkantet Gaard i et 
smukt stille Hus, der tilhørte en Kjøbmand, som var 
bleven rig i det fjerne Indien, kom Oehlenschlåger 
gjennem en kort mørk Gang og en lille Stue ind i en 
underlig stor gammel Sal. Væggene med poleret 
mørkt Panelværk vare delte i Felter med forgyldte 
Rande, fra hvilke Figurer af den hellige Historie 
skuede ud. Møblerne vare af gammeldags Form, 
Borde, Stole, Skabe, Pult af glindsende sort Ibenholt. 
De høie Vinduer med gule Gardiner, som faldt ned i 
rige Folder, vendte ud mod en af høie Mure omgiven 
forsømt gammel Have med yppig Græsvæxt og mange 
Træer, gjennem hvis sagte susende Løv Sommersolen 
skinnede dæmpet ind i Salen. Vognlarmen fra Graden 
lød kun utydeligt som fra det Fjerne. Den unge 
Digter følte sig hentryllet langt fra Spidsborgerhvet 
til en Troldmands mystiske Bolig, omgivet af en 
underfuld Aandeverden. Et Værk af Shakespeares, 
Calderons og Cervantes Samtidige, den tydske theo- 
sofiske Bondesøn og Skomager Jakob Bøhme, hvis 
Titel „Aurora" alt virkede betydningsfuldt forjæt- 
tende, laa opslaaet paa det sorte Ibenholts Bord, paa 
hvilket Solstraalerne spillede. Det var om dette Værk, 
Novalis skrev til Tieck: 

„Die Zeit ist da, und nicht verborgen 
soli das Mysterium mehr seyn. 



98 FØRSTE KAPITEL. 

In diesem Buche bricht der Morgen 
gewaltig in die Zeit hinein." 

Klokken var 11 om Formiddagen, da de to unge 
Mænd begyndte deres epokegjørende Samtale. De 
spiste og drak Yin sammen paa deres første Mødested 
paa Kongens Nytorv, spadserede til Oehlensclilågers 
Barndomshjem, der straalede i liele sin livsalige Sommer- 
glands, og gik rundt i den ensomme romantiske 
Søndermark. Mangen med Kone og Børn adstadig 
spadserende kjøbenhavnsk Borgermand har vist hin 
Sommer-Eftermiddag forundret stirret paa de to unge 
ivrigt samtalende og heftigt gestikulerende Grenier. 
Det var en Vandring som Aladdins med Noureddin 
udenfor Persiens Hovedstad. Reflexionens Repræsen- 
tant Noureddin og Umiddelbarhedens Repræsentant 
Aladdin komme jo i første Akt af Oehlensclilågers 
efter Steffens' definitive Bortreise i Sommeren 1804 
forfattede berømte dramatiske Eventyr gaaende sam- 
men udenfor Ispahan, fordybede i Samtale. Aladdin 
udbryder : 

„Ak, kjæreste Hr. Fætter! I fortæller 

de bedste Eventyr, som jeg har hørt 

i al min Levetid. Det er en Lyst 

at høre Eder saadan tale, Fætter! 

Det forekommer mig, som om jeg var 

langt klogere, end da vi først gik ud 

af Porten. I har viist mig rundt omkring 

i alle Verdens Dele. Hvad I siger 

om Handelsdriften er fornøieligt 

at høre paa; dog maa jeg tilstaae rent ud, 

at hvad I talte om Naturens Kræfter, 

dens skjulte underlige Skatte — om 

de Mennesker, som af en venhg Skjebne 

tidt pludselig faae det, som Andre hige 



VENDEPUNKT. 99 

forgjæves efter deres hole Liv — 

om det Usynliges Indvirkning i 

det Synlige og alle slige Sager: 

det mored mig af alle Ting dog mest." 

Noureddin svarer: 

„Det er og det Mærkværdigste, min Søn! 
det Helligste, hvortil vor Sjæl sig hæver". 

Der kan ikke være Tvivl om, at Digteren ved 
denne Scene i „Aladdin" har tænkt paa hin første, be- 
tydningsfulde Vandring med Naturfilosofen Sommer- 
dagen 1802. 

De to unge Mænd vendte saa tilbage til Steifens' 
sælsomme fra Døgnets Larm gjemte stille Bolig, hvor 
Tankeudvexlingen fortsattes til Kl. 3 om Morgenen 
— Samtalen strakte sig altsaa over hele sexten 
Timer. Oehlenschlåger gik derpaa, medens Solen alt 
brød frem efter den korte Sommernat, overvældet af 
nye Indtryk, tilkøis hos den fremmede Magus, der 
havde rørt op i hans Sjæl som Ingen før. Den ild- 
fulde Digter sov altid uroUgt og manøvrerede med 
Sengetæpperne som en Sømand med Seilene, men 
denne Morgen gik det endnu uroligere til end sæd- 
vanligt. Oehlenschlågers varme Blod var kommet i en 
saadan Bevægelse, at han, efter at have slumret lidt, 
drømmende sprang ud af Sengen og larmede. 

Efter Frokosten gik den unge Digter hjem i sit 
lille Kammer paa Vestergade hos den brave Farver- 
enke. Et saadant Døgn havde han endnu aldrig op- 
levet! Der gik høie Dønninger i hans Sjæl efter den 
fremtidssvangre Samtale; han kunde ikke holde sig 
rolig, men greb, stærkt bevæget, Pennen og gav sit 

Hjerte Luft. For hans Fantasi svævede i underfuld 

7* 



100 f^.ØRSTE KAPITEL. 

mytliisk Belysning et Par store Guldhorn med sæl- 
somme Figurer og Skrifttegn fra liine Oldtids-Dage, 
som han, dybt greben af deres Storhed, saae i Morgen- 
rødens mest straalende Glands. De vare fundne — 
og forsvundne. En Sommerdag i den første Halvdel 
af det pedantisk-lærde 17de Aarhundrede havde en 
fattig Kniplepige fra en Landsby ved Jjdlands Syd- 
grændse paa sin barbenede Kirkevandring fundet det 
første ; og et Aarhundrede efter, i Oplysningens Tids- 
alder, medens Holberg i Hovedstaden lo ad de gamle 
Dage, fandt en fattig Bonde, der en Foraarsdag gik 
ud for at grave Ler, det andet i Jorden ved den 
samme Landsby, hvor det første havde ligget. Disse 
kostelige Oldtidsminder opbevaredes paa „Kunst- 
kammeret" blandt Rariteter og Snurrepiberier, men 
vare om Foraaret blevne bortstjaalne af en Gruldsmed. 
I kraftige Jamber og heftigere fremadskridende 
Anapæster, kun to Fødder i hver Linie, med kvinde- 
lige Eim klangfuldt følgende paa hinanden, to og to. 
Slag i Slag, begyndte den begeistrede unge Digter: 

„De liiger og søger 
i gamle Bøger, 
i oplukte Høie 
med speidende Øie, 
paa Sværd og Skjolde, 
i muldne Volde, 
paa Runestene, 
blandt smuldncde Bene". 



Han vedblev: 



„Oldtids Bedrifter, 
anede, trylle. 

Men i Mulm de sig hylle 
de gamle Skrifter. 



VENDEPUNKT. 101 

Blikket stirrer, 

sig Tanken forvirrer, 

i Taage de famle. 

„I gamle, gamle 

hensvundne Dage, 

da det straalte i Norden, 

da- Himlen var paa .Torden! 

giv et Glimt tilbage!" 

Skyen suser. 

Natten bruser, 

Gravhøien sukker, 

Kosen sig lukker. 

De øvre Regioner 

toner. 

De sig møde, de sig møde 

de forklarede Høie, 

kampfarvede, røde, 

med Stjerneglands i Øie." 

De gamle Guder bestemme, at „det skjønneste 
Skjønne", en Mø, skal finde et Minde om den gamle 
Herlighed. Ikke den, der higer og søger i gamle 
Bøger o. s. v., er Lykkens Yndling, de Gammelkloges 
uroligt speidende Øie famler i Taage. Salige ere de 
Fattige i Aanden, dem aabenbare Guderne sig for — 
som det hedder i Schillers, senere af Oehlenschlager 
oversatte, Digt „Das Gliick" : 

„Nicht der Seliende wird von ihrer Erscheinung beseligt, 
ihrer Herlichkeit Glanz hat nur der Blinde geschaut. 
Gern erwahlen sie sich der Einfalt kindUche Seele, 
in das bescheidne Gefass schliessen sie Gottliches ein." 

Morgenstunden oprinder, som skal bringe Skat- 
ten i den sorgløst smilende, kun paa Elskov grublende 
Kvindes Hænder. 

„Hrymfaxe, den sorte, 
puster og dukker 



102 FØRSTE KAPITEL. 

og i Havet sig begraver. 
Morgenens Porte 
Delliug oplukker, 
og Skinfaxe traver 
i straalende Lue 
paa Himlens Bue.') 

Og" Fuglene synge. 

Dugperler bade 

Blomsterblade, 

som Vindene gynge. 

Og med svævende Fjed 

en Mø hendandser 

til Marken afsted. 

Violer hende krandser, 

hendes Rosenkind brænder, 

hun har Liliehænder. 

Let som en Hind 

med muntert Sind 

hun svæver og smiler. 

Og som hun iler 

og paa Elskov grubler — 

hun snubler 

og stirrer og skuer 

gyldne Luer 

og rødmer og bæver 

og, sittrende, hæver 

med undrende Aand 

af sorten Muld 

med snehvide Haand 

det røde Guld 

En sagte Torden 
dundrer. 
Hele Norden 
undrer." 



De stimle nu lien og grave begj ærlig for at finde 



') Rimmanke er Nattens Hest, DelUng Dagens Fader og Lys- 
manke Dagens Hest i den nordiske Mythologi. 



VENDEPUNKT. 103 

mere Guld, men forgjæves: de se kun Muldet, hvoraf 
Klenodiet er skudt frem. 

Et Sekel svinder. De gamle Guder samles atter i 
Skyerne : 

„For de sjeldne Faa, 

som vor Gave forstaae, 

som ei Jordlænker binde, 

men hvis Sjæle sig hæve 

til det Eviges Tinde, 

som ane det Høie 

i Naturens Øie, 

som, tilbedende bæve 

for Guddommens Straaler 

i Sole, i Yioler, 

i det Mindste, i det Største, 

som brændende tørste 

efter Livets Liv, 

som, o store Aand 

for de svundne Tider! 

se dit Guddomsblik 

paa Helligdommens Sider — 

for dem lyder atter vort ,.BlivI" 

Naturens Søn 

ukjendt i Løn, 

men som sine Fædre 

kraftig og stor 

dyrkende sin Jord, 

ham vil vi hædre, 

han skal atter finde!" 

Saa synge de og svinde." 

Det Umiddelbare er Lykken vedblivende liuld. 
Naturens ubekj endte store og kraftige Søn, Fædrenes 
ægte Ætling, der trofast dyrker den nærende Moder- 
jord, finder en straalende Morgenstund Guldet, hvor 
den begjærligt søgende Yrimmel kun saae Muldet. 

„Da standser Ploven, 
og en Gysen farer 



104 FØRSTE KAPITEL. 

igjennem Skoveu. 
Fugleskarer 
pludselig tier. 
HelUg Taushed 
Alt indvier. 

Da klinger i Muld 
det gamle Guld." 

Det gaaer atter, som Schiller siger i sit Digt „Die 
Worte des Glaubens": 

„Und was kein Verstand der Verståndigen sieht, 
das iibet in Einfalt ein kindlich Gemiith". 

Den kvindelige, kun paa Elskov muntert grub- 
lende Skjønked og den mandlige Styrke, staaende paa 
Folkelivets urkraftige Grund, hæve Skatten, som und- 
drog sig den gammelklogt grublende vindesyge 
Stræben. I ,,Anders-Skov" i „Langelands -Heise i 
Sommeren 1804" forherliger Oehlenschlåger — der i 
„Hæderssang over den brave Lars Bagge" (Bearbei- 
delse af en Biirgersk Romance) i „Den danske Til- 
skuer" i Slutningen af 1801 havde besunget den 
simple Søgut — paa hgnende Maade som i „Gruld- 
hornene" den danske Almue ude i den frie Ka- 
tur, hvis Lænker den brave unge Krouprinds 
Frederik og hans ædle Raadgivere brøde, saa den 
efterhaanden kunde indtage sin berettigede Plads i 
Folkenes Aarhundrede : 

„Bonden end med Andagt skuer 
hen til Kirkens hvalte Buer, 
Himlen i hans Hjerte luer--. 

Og i den lille dramatiske Idyl „Ærhghed varer 
længst", der udkom og opførtes 1813, hedder det: 

„Bag Purpret skjuler Synden sig saa ofte — 
lad bag en Bondekofte 



VENDEPUNKT. 105 

idag et Hjerte funkle. 

hvis stille Dyd kan Heltene fordunkle!" 

Landbefolkningen, det agerdyrkende Danmarks 
Hovedbestanddel, den egenlige Bærer af Nationali- 
teten i Modsætning til den stærkt fortydskede Intelli- 
gens, havde alt øvet megen Tiltrækning paa Oehlen- 
schlagers to store poetiske Forgængere Holberg og 
Evald, af hvilke den Første saa gjerne i sin Alder- 
dom færdedes paa Landet, og den Anden tilbragte et 
Par af de bedste Aar i sit ulykkelige kortvarige Liv 
ved Øresundets Kyst opad Helsingør til. I sin 29de 
Epistel erklærer Forfatteren af den Bondemandens 
Fornedrelse saa ypperligt fremstillende Komedie 
..Je^Dpe paa Bjerget"', at han „haver mere Behag i at 
omgaaes med Bønder end med Kjø]l3stæd-Folk" ; i 
sine latinske Epigrammer hævder han, at intet Liv er 
ædlere end Agerdyrkerens; og i „Niels Klims under- 
jordiske Heise" skildrer han, hvorledes Bondestanden 
i Byen Keba holdes for den ædleste Stand, medens 
den hos os foragtes. Forfatteren af „Fiskerne", hin 
skjønne Idealiseren af den danske Sømands raske, 
farefulde Liv, siger i en paabegyndt Afhandling om 
Almuens Oplysning, for hvilken der til alle Tider er 
gjort saa utilbørlig lidt og det Lidt endda som oftest 
paa en mer eller mindre taabelig Maade: „Min 
Skjebne har i en Del Aar indskrænket min daglige 
Omgang til den Klasse af mine Medbrødre, som i en 
vis Forstand kan kaldes den ringeste, men i en anden 
og sandere uden Tvivl er den største og betydeligste. 
Jeg kunde her aabenbar bedre lære at kjende Men- 
nesker end ved Hoffet eller ved Akademiet eller paa 
Børsen og bedre lære at kjende Danske end i deres 



106 FØRSTE KAPITEL 

Hovedstad." Forfatteren af „Høstgildet", hvori det 
hed: „Adel kan en Bonde være!" havde nylig vendt 
Hovedstaden Ryggen og søgte paa sin lille Bonde- 
gaard ved Øresundets Kyst at realisere den poetiske 
Idyl i det "\nrkelige Liv. Det laa nær for den fattige 
unge Digter Oehlenschlager derude fra Grændsen 
mellem Stad og Land i vort folkelige Aarhundredes 
Begyndelse — ligesom for hans i den norske Fjelddal 
fødte Efterfølger Bjørnstjerne Bjørnson og Andre 
senere — at henvise til det umiddelbare Livs landlige 
Repræsentanter , hvilke netop dengang udløstes af 
Aarhundreders skjændige Trældom, som Udgangs- 
punkter for en ny livsfriskere, nationalere Tid, der 
skulde hæve de gamle Fædres Arv, Oldtidens koste- 
lige Guld. 

I Modsætning til den idealiserede Bonde stiller 
Oehlenschlager i „Anders-Skov" den spidsborgerlige 
Bybefolkning, der ingen blid Medfart faaer : 

„Kjøbstedfolket, plat og sløvet, 
fromhed, Kraft og Tro berøvet, 
Sølvets Slaver, slængt i Støvet". 

Disse Sidste, der have tilegnet sig de i Naturen af 
dens skjønne Datter og kraftige Søn Aladdinsagtigt 
fundne gaadefulde Vidnesbyrd om Oldtidens Herlig- 
hed, se kun Guld i dem, uden Sands for deres dybere 
Betydning, og stille dem til Skue for aandløsNysgjer- 
righed. Da vredes de gamle Guder og tage deres her- 
Hge Gave tilbage. Digtet om Guldhornene endte: 

..Himlen sortner, Stoi*me brage. 
Visse Time! Du er kommen. 
Hvad de gav, de tog tilbage. 
Evig borts vandt Helligdommen." 



VENDEPUNKT. 107 

Ogsaa J. P. Mynster vil faa Aar efter (i et Brev 
til Fru Rahbek) „give vore høiere Stænder, Middel- 
standen naturligvis iberegnet, til Pris" , men holder 
paa Bonden, hvem han som Landsbypræst havde 
ulige bedre Leihghed end Oehlenschlager til at lære 
at kjende baade hvad Dyder og Lyder angik. 

Med blussende Kinder og straalende Øine læste 
Oehlenschlager „Gruldhornene" for Steffens. Den 
unge Digter havde gjort et stort Indtryk paa jSTatur- 
filosofen. Oehlenschlågers smukke Ansigtstræk, Il- 
den i hans Øine, den underfulde Blanding af blød 
Længsel og trodsig Dristighed i alle hans Yttringer 
lode Steffens snart erkjende, at det ikke var en al- 
mindelig Yngling, han her var stødt sammen med. 
Hvad han hidtil havde læst af Oehlenschlågers Poesi 
syntes ham dog ingenlunde betydeligt. Dennes nylig 
trykte Digt „Til Apol" f. Ex. var et let henkastet 
livhgt hlle Arbeide, men heller ikke mere ; og Stef- 
fens fandt endnu deri Spor af den gamle Parykstil. 
Da Oehlenschlager havde reciteret „Guldhornene", 
udbrød Steffens imidlertid, slaaet af Digtets Dybsin- 
dighed, maleriske Diktion, klangfulde Rhythmer og 
nye, usædvanhge Sprog: „Ei, min Bedste! De er jo 
virkehg Digter!" Steffens fik en Følelse af, at den 
unge smukke sortlokkede fattige Slotsforvalterfuld- 
mægtig-Søn ude fra det landlige Frederiksberg selv 
var „Naturens Søn, ukjendt i Løn," der skulde finde 
de gamle poetiske Guldhorn, som laa dybt nedgra- 
vede i Fædrejordens Muld. Steffens hørte alt pro- 
fetisk en sagte Torden dundre og saae i Aanden hele 
Norden undre sig over Thors paa Poesiens Himmel 
henruUende gamle mægtige Kærre. 



108 FØRSTE KAPITEL. 

Hvilken Sommer maa ikke Oehlenschlåger have 
tilbragt med Steffens 1802! Hvor har den unge Dig- 
ter ikke sværmet med den kun lidt ældre Naturfilosof 
indenfor vore gamle Volde og sagtens endnu mere 
ude i det Frie, i Frederiksberg-Have, i Søndermarken, 
paa Strandveien, mellem Dyrehavens Bøge! Hvem 
ser ikke Dioskurerne lyslevende vandre Arm i Arm, 
fordybede i aandfuld Samtale, snart polemisk stor- 
mende mod det Gramle, snart begeistret jublende 
Fremtiden imøde ! 

Et Par Dage før Oehlenschlågers 23aaarige Fød- 
selsdag i ISTovember 1802 begyndte Steffens offentlige 
Forelæsninger paa Ehlers' Kollegium i Kannike- 
stræde, ligeoverfor hvilket han nu boede efter at have 
maattet forlade sit første poetiske Asyl. Oehlen- 
schlåger og en Broder til hans Forlovede , Theologen 
Carl Heger — denne kunstelskende Klosterbroder, 
som Oehlenschlager kalder hin noget sære og tung- 
sindige unge Mand med Hentydning til „Herzens- 
ergiessungen eines kunstliebenden Klosterbruders" 
fra 1797 af Wackenroder og Tieck — , der ligeledes 
var vunden for det nye Evangehum, ledsagede den 
stærkt bevægede unge Naturforsker til hans betyd- 
ningsfulde fyrste Forelæsning. Den ellers saa stille 
Gade vrimlede af Folk; og Steffens kunde knap 
trænge sig op til den projDfulde Høresal, hvor han 
med Møie naaede Kathedret. Det var en Kreds af 
Tilhørere, til hvilke man aldrig før havde set Mage i 
Kjøbenhavn. Alle Aldere og Klasser vare repræsen- 
terede, ogsaa Ustuderede. Mange maatte gaae bort 
uden at kunne komme ind. Steffens' Ydre impo- 
nerede, hans Organ var klangfuldt, hans Veltalenhed 



VENDEPUNKT. 109 

mægtig. Saadan livlig aandfuld Tale var endnu al- 
drig hørt fra et dansk Katlieder. Det var desuden 
første Gang, at den nye Filosofi, der forjættelsesrigt 
med høi Begeistring førte Mennesket ud i den store 
Natur og lod ham føle sig som et ringe og dog mæg- 
tigt Led i den, foredroges hos os. Steffens bekæm- 
pede heftigt den herskende Rationalisme , angreb 
skarpt dens Fostermoder, det nys endte Aarhundrede, 
og dette Aarhundredes to berømte franske Banner- 
førere Voltaire og Rousseau, forhaanede hensynsløst 
den danske Theater- og Læseverdens tydske Afguder 
Kotzebue og Lafontaine, og brød Staven over det 
Meste af, hvad man hos os kaldte Poesi. Han talede 
med høi Ærbødighed om Kristus og ydede den ka- 
tholske Kirke — som Romantiken stærkt hendroges 
til — saa varm Anerkj endelse, at Mange ansaae ham 
for en hemmelig Konvertit. Som sine Lærere og 
Mestere nævnede han først og fremmest Spinoza, 
Goethe og Schelling , hvilken Sidste forherligedes 
som en af Verdens største Aander. Shakespeare an- 
pristes ligeledes i høie Toner. Det A^ar Altsammen 
mer eller mindre nyt og kjættersk i det gode 
Kjøbenhavn, hvor den brave Rahbek præsiderede i 
Smagens Høiesteret, og Universitetet redeligt er- 
nærede sig af videnskabehgt Vrag. Steffens' Fore- 
drag var fuldt af fremmede Kunstord; og kun Faa 
forstode hans, ofte ogsaa alt Andet end videnskabe- 
ligt klare, Foredrag i dets Helhed. Man stod som i 
en romantisk Foraarsmorgens dæmrende Skjær, gj en- 
nem hvilket Landskabet kun utydeligt skimtedes. 
Men der var Grøde i de varme Taager; og naar de af 
og til lettede, syntes man at skue ind i en ny, under- 



110 FØRSTE KAPITEL. 

fuld Verden, hvis halv tilhyllede Skjønhed virkede 
dobbelt betagende ved at give Anelsen frit Spillerum. 
Det var derfor intet Under, at fængelige Sjæle blus- 
sede i aandeløs Spænding. Ikke blot Oehlenschlåger 
lyttede til Foraarsprofetens gribende Ord; ogsaa 
N. F. S. Grundtvig, der endnu dengang var hildet i den 
ældre Tids rationalistiske Anskuelser, der saae op til 
Holberg som Mønster paa en virkelig Poet og fuld- 
kommen Skribent, og der aldrig havde hørt Shake- 
speare og Goethe nævne — hvad unegtelig , lige- 
som Oehlenschlågers langvarige Ubekjendtskab med 
Goethe, er sørgehgt betegnende for Datidens danske 
Kultur — bevægedes stærkt af Moderens Søstersøn, 
der som en rigtig Henrik spillede den gamle Jeroni- 
mus saa dristigt paa Næsen og udslyngede sine 
„Tordenkiler". Det var de eneste Forelæsninger, den 
unge Theolog nogensinde udholdt at høre tilende. 
Steffens' Tale faldt ham rigtignok mørk og syntes 
ham urimelig. Han lo kjækt og troede, at der i 
Grunden dog ikke var Noget i, hvad hans Sødskende- 
barn saa henrivende forkyndte. Men Steffens' Fore- 
læsninger brøde dog ogsaa hos ham Isen baade for 
det KristeUges, Historiskes og Poetiskes Vedkom- 
mende. I „Mands Minde" fra 1838 erklærer han 
endog, at hele hans Udvikling er en Frugt af Stef- 
fens' vingede Ord, hvis Mage til at lynslaae Folk med 
aabne Ører han aldrig har kjendt. Blicher hørte 
ligeledes som ung theologisk Student disse mærke- 
lige Foredrag. Efter sin Hjemkomst i Begyndelsen 
af 1804 hørte H. C. Ørsted, der paa sin Reise i Tydsk- 
land havde Leilighed til at iagttage Opsigten, den ge- 
niale Normand havde vakt i Nabolandet, ham; og Hi- 



VENDEPUNKT. lU 

storikeren Werlauff var flere Gange tilstede. Schack 
Staffeldt, der (ifølge et utrykt Brev fra Prof. tlieol. 
P. E. Midler fra Januar 1803) skal have været en 
varm Beundrer af Steffens, har sagtens ogsaa hørt 
ham. I Staffeldts første Digtsamling, der udkom i 
December 1803, Aaret efter Oehlenschlågers , kan 
man, Ugesom i dennes, høre Efterdønninger af Stef- 
fens' Forelæsninger. Man sammenligne f. Ex. det 
Staffeldtske Digt „Blomsten" med Steffens' „Indled- 
ning til filosofiske Forelæsninger" fra 1803, hvor det 
hedder: „Livet er en Plante, og alt det Skjønneste og 
Herligste i Verden er dens Stilk og Blade og Bæger. 
— Den hele Klode svnes en Blomst, som aabner sine 
mangefarvede Blade, udaander sit Liv om Dagen og 
lukker sig om Xatten." Den unge svenske Præstesøn 
P. H. Ling, der opholdt sig i Kjøbenhavn fra 1800 til 
1 804 og den anden April 1 801 havde været under Yaaben 
til Forsvar for vor truede Hovedstad, den mærkehge 
Forfatter af „Asarne" o. s. v., hørte hgeledes Steffens. 
Steffens holdt Forelæsninger i Yinterhalvaarene 
1802—1803 og 1803—1804 dels over JSTaturfilosofi, 
dels over Poesi, in specie Goethes „Faust". Der 
havde udbredt sig det Rygte, at de skulde forbydes. 
Hans „M^^sticisme" var ilde anset, ikke mindst af Da- 
tidens rationalistiske Geistlighed ; og Universitetets 
Patron, Kongens Svoger Hertugen af Augustenborg, 
der, ligesom Baggesen og saa mange Andre af den 
ældre Slægt, misbilligede Eetningen, den nye tydske 
Literatur tog, var ham heller ikke gunstig. Man ven- 
tede endog, at Interdiktet vilde ramme den dristige 
unge Privatdocent, medens han stod i)aa Talerstolen. 
Tilstrømningen forøgedes naturhgvis derved. Sine ni 



112 røHSTE KAPITEL. 

første Foredrag over Filosofiens, især Naturfilosofiens 
Hovedproblemer har Steffens udgivet 1803 i sin 
eneste danske Bog „Indledning til filosofiske Fore- 
læsninger". Han aj)pellerer heri til den indvortes An- 
skuelse, som sammenfatter hver enkelt Del til et Helt 
og sætter det absolut Hele, Ene som det Reelle. Han 
fremhæver, at en Anelse om en uendelig Forbindelse 
er det djbe bevægende Princip for Naturforskeren 
og Historikeren, og udbryder: „Denne Anelse kaldes, 
naar den, levende, skabende, aabenbarer sig i sin Her- 
lighed i et fortræffehgt G-emj^t, Poesi. Det er, som 
vaagnede Naturens egen Produktivitet med Digteren. 
Ædle høie Gestalter trine frem; en guddommehg 
gylden Verden, oplivet af en evig Sol, oplukkes for os 
som ved et pludseligt Trylleslag. En uendelig Sands 
synes at have skjult sig bag enhver Grestalt og straaler 
os mystisk imøde. Yi omgives af en høi, en herlig 
Glands. En dyb Længsel vaagner i vort Inderste og 
slutter os uimodstaaelig til den forunderhg gøglende 
Verden." Han søger at vise, hvorledes en ordnende 
Haand synes at skjule sig bag den tilsyneladende 
regelløse Vilkaarhghed i Naturens Produktioner og 
vækker Anelsen om en uendelig Sammenhæng; han 
erklærer, at Ideen, som alene formaaer at fatte Dif- 
ferenserne i Identiteten og Identiteten i Diff'eren- 
serne, indeholder Nøglen til al Naturtheori ; og han 
overskuer saa poetisk Naturens uendelige Verden. 
Han gaaer derpaa over til Historien og søger at gjøre 
opmærksom paa det Planfulde i dens Gang, stærkt 
fremhævende „den gamle gyldne Tid" i Modsætning 
til den nj-ere Tids „overveiende Prosa". I den sidste 
Forelæsning apotheoseres Geniet som tidhgere Poe- 



VENDEPUNKT. 113 

sien. „Det er" (hedder det) „den umiddelbareste 
Aabenbarelse af det Evige selv i det Endelige og der- 
for, endskjøndt det Individuelleste , dog tillige det 
Universelleste. Geniet spotter de blotte Klogskabs- 
regler, gjennembryder alle Kegler, man vil udkaste 
for det. baner sig og ved sig sin hele Tidsalder en 
egen Yei. Geniet er Guddommens egen Straale, der 
nu og da, glandsfuld, bryder ud af Massen. Til at be- 
dømme et Geni kan man aldrig bruge Regler, som 
Tiden giver; thi den er intet Geni, som ikke rager 
ud over sin Tid, skaber en ny. Det er, som om hele 
Historiens Aand reiste sig midt i Tiden. Den, som 
lever blot i det Endelige, forstaaer aldrig det sande 
Geni. For den sande Tænkende er han en mystisk 
Hieroglyf, ved hvilken det Evige profetisk viser hen 
til en tilkommende Tid. Naar Geniets Stemme lader 
sig høre, saa lytter Enhver. De Ideer, de Gestalter, 
han producerer, ere Historiens egen evige Eiendom, 
dens uforvisnelige Blomster. Hele Generationer komme 
og forsvinde, hele Nationer gaae tilgrunde i den 
evige Konflikt — hans Produkter ere uforgængelige 
som det Evige, af hvilket de havde deres Udspring." 

Hvilken Modsætning mellem det begyndende 
Aarhundredes jublende Idealisme, der paa sin Ørne- 
flugt ser Tilværelsen i Fugleperspektiv, og det da- 
lendes som oftest mer eller mindre pessimistiske Rea- 
lisme, der Muldvarpeagtigt fordyber sig i Detaillen ! 
Med hvilken Ild forherliger ikke Steffens det poetiske 
Geni, som han havde havt den Lykke at mødes med 
Ansigt til Ansigt i saa fuldendte Skikkelser som 
Goethe og Schiller paa deres Høidepunkter og den 
maaske endnu større Lykke at se i forjættelsesrig 



114 FØRSTE KAPITEL. 

A-^orden lios ISTovalis og Tieck — og paa ulige nær- 
mere Hold hos Oehlensclilager ! Vor Tid foretrækker 
Prosaen. 

Man kan let tænke sig den Begeistring, hvormed 
den unge Oehlensclilager, som selv var et saadant 
banebrydende Geni, en umiddelbar Aabenbarelse af 
det tilsidesatte Evige, har lyttet til denne kjække 
Forherligelse af Greniet, der gjennembryder alle Reg- 
ler, man gammelklogt vil foreskrive, og baner sig og 
med sig sin hele Tidsalder en ny Vei. Han er aaben- 
bart bleven grebet af en lignende Følelse som den 
unge Groethe en Menneskealder tidligere under be- 
slægtede Forhold. „Ich sprang in die freie Luft" — 
siger Goethe, idet han med flammende Ungdoms- 
begeistring forherliger Shakespeare — „und fiihlte 
erst, dass ich Hånde und Fiisse hatte. Und jetzo, da 
ich sahe, wie viel Unrecht mir die Herrn der Regeln 
in ihrem Loch angethan haben, wie viel freie Seelen 
noch drinne sich krummen, so ware mir mein Herz 
geborsten, wenn ich ihnen nicht Fehde angeklindigt 
hatte und nicht tåglich suchte ihre Thlirme zusammen 
zu schlagen." 

Steffens virkede paa Oehlensclilager som den 
26aarige Herder paa den faa Aar yngre juridiske Stu- 
dent Goethe i Strasburg. Han fuldendte Bruddet 
med den gamle Skole og sprængte de sidste Lænker, 
som fængslede den unge Genius. Han fik Oehlen- 
sclilager til at samle sig og stræbe mod større Maal. 
Han fremmanede vide Perspektiver for den studsende 
Yngling og viste ham de evige Idealer, som skulde 
restitueres, i straalende Glands. „Var jeg end ikke 
selv nogen Digter" — erklærer Steffens i „Was ich 



VENDEPUNKT. 115 

erlebte" — .,saa følte jeg dog, at jeg formaaede at 
oplyse en poetisk Aand om sig selv og sætte den i le- 
vende Bevægelse". Og han formulerer træffende sin 
Betydning for Grjenføderen af vor Poesi i dette Aar- 
hundrede med de Ord: ..Ich gab ilin sicli selber". 

Steffens' Indflj^delse hidrørte ingenlunde blot fra 
hans Eorelæsninger. Hans personlige Omgang var, 
specielt for Oehlenschlågers Vedkommende , endnu 
mere vækkende og befrugtende. ,.Jeg har aldrig 
kjendt et Menneske med den interessante Personlig- 
hed" , erklærer J. P. Mynster og kalder ham „en 
Talekunstner som Faa eller Ingen". H. C. Ørsted 
siger: „Det Liv, der sprudlede i hans Samtaler, de 
herlige Fremstillinger, de ofte meddelte, blandt Andet 
af store Mænds Liv og Tanker, den elskværdige Med- 
delsomhed i hele hans Adfærd frembragte en over- 
ordenlig Virkning". 



8* 



ANDET KAPITEL. 

Digte. 



Oelileuschlåger — om hvem Steffens erklærer, at 
han endnu aldrig havde lært at kjende nogen ung 
Mand, der saa fuldstændigt, ja lidenskabehgt og til- 
hge aktivt sluttede sig til ham — kasserede efter 
Steffens' Ankomst med et for en fattig Student ikke 
ringe Pengetab sin moderne sentimentale oldnordiske 
Fortælling „Erik og Roller", hvoraf over en halv Snes 
Ark alt vare trykte. Samme Skjebne overgik næsten 
hele Manuskriptet til det Bind Digte. Oehlenschlåger 
havde udstedt Subskriptionsplan paa. Den unge ro- 
mantiske Neofyt sagde med Apostelen Paulus: „Det 
Gamle er forbigangent. Alt er bleA^et in't", og satte 
sig hen og skrev i største Hast — der var Grøde i 
Jorden — en nj Række Poesier. „Jeg forfærdedes 
næsten-, udbryder Øienvidnet Steffens, „da den ung- 
dommelige friske Kilde strømmede mig voldsomt 
imøde". I December 1802 udkom saa „Digte af Adam 
Øhlenslæger" med et Motto af Goethe. Forlæggeren, 
Universitetsboghandler Brummer havde kun vur- 
deret dem til hundrede Rio^sdaler, fem Daler Arket, 



DIGTE. 117 

Og var skamløs nok til at foranstalte et hemmeligt 
Efter-Oplag paa 1500 Exemplarer. Denne lille Bog, 
som er af saa stor kulturhistorisk Betydning, inde- 
holdt 34 originale Digte, hvoraf Halvdelen var Ro- 
mancer, denne lyrisk-episke Digtart, hvori Oehlen- 
schlager havde sin Hovedstyrke, samt 5 oversatte Digte 
af Goethe, Novahs, Horats og Yennen Steffens og slut- 
tede med Hovedarbeidet, den frit dramatiserede Digt- 
ning „Sankt Hansaften-Spil". 

Normanden Holberg havde i Begyndelsen af det 
foregaaende Aarhundrede grundlagt vor Literatur. 
Skjøndt fattig og sygelig, tumlede han sig viden om 
i Verden og i Studierne med en Energi og Rastløshed, 
der viser, at han, trods al Forskj ellen, var Torden- 
skjolds Samtidige og Landsmand, og „som rensende 
Stormvind" klang hans Latter ud over Dal og Fjeld, 
idet han gik løs paa vore Jeronimuser, Erasmus Mon- 
tanuser, Stygotiuser, Jakob von Thyboer o. s. v. 
Havde Holberg i Begyndelsen af Oi^lysningens Aar- 
hundrede efter Svenskekrigen paa Basis af Europas 
nyere Kulturliv , hvis L'dgangspunkt var England, 
nærmest støttet til den klare, men ikke tilstrækkelig 
dybe franske Aand, givet vor Literatur en rationel, 
satirisk, komisk Retning — saa var det Oehlen- 
schlagers Mission i Begyndelsen af vort Aarhundrede 
efter Slaget paa Rheden, støttet til den dybere, men 
ikke tilstrækkelig klare gjenfødte tydske Aand, tyende 
tilbage til de livsfriske Begyndelsespunkter i jN^atui* og 
Historie og specielt søgende hen til den gamle nor- 
diske Kulturs Mausoleum Island, med sit umiddel- 
bare Geni at bringe det modsatte Element, som alt 
Evald havde hævdet ligeoverfor Yessel, til sin Ret. 



118 ANDET KAPITEL. 

Og hvor glimrende skete dette ikke alt i Oehlen- 
schlågers første Digtsamling! 

Oelilenschlåger staaer i et lignende Forhold til 
Groethe som Holberg til Moliére; og „Sankt Hans- 
aften-Spil" har — ved Siden af hist og her at minde 
om Tieckske dramatiske Poesier fra denne Roman- 
tikers Ungdomsaar, „Der gestiefelte Kater ", „Prinz 
Zerbino oder die Reise nacli dem guten Geschmack" 
og „Die verkehrte Welt", hvilke tre fremherskende 
literære Satirer senere delvis oversattes af Oehleii- 
schlåger — et Slags Forbillede i Groethes lille Ung- 
domsarbeide „Das Jahrmarkts-Fest zu Plunderswei- 
lern-^, der i lignende Form som Fastelavnsspillene af 
Hans Sachs i kjækt henkastede dramatiske Scener 
fører et broget Folkeliv frem for Læseren og med 
det Samme spøger med den poetiske Parykstil. Et 
enkelt Sted kan man endog i Yers-Rliythmerne finde 
Parallehsme mellem Oehlenschlågers og Groethes Ung- 
domsdigtning. I den sidste raaber saaledes „ISTlirn- 
berger" : 

„Trummel und Schlagel, 
ein Eeitpferd. eiii Wagel, 
Kugeln und Kegel 
Kistchen und Låufer. 
Husar und Schweizer — . 
nur ein paar Kreutzerl- 

Og i den første udbryder „Mødende Kor af Alf' i 
Dyrehaven : 

j.Smagfulde Pantouiiuer! 

Per Døver og Kirsten Kimer I') 

') Time- og Kvarterslag angivende Figurer i Koeskilde Dumkirke. 



DIGTE. 119 



Valdhorn og Violiner! 
Bajatzer og Harlekiner! 
Kager og Appelsiner!" 



I et Brev til A. W. Schlegel fra Sommeren 1799 
havde Steffens benyttet nogle Ord af „Zigeunerhaupt- 
mann'' i „Das Jahrmarkts-Fest zu Plundersweilern'*. 
Maaske har Steffens henledet Oehlenschlagers Op- 
mærksomhed paa det lille poetiske Arbeide af den 
beundrede Mester, naar de i Sommeren 1802 gik 
over Dyrehavsbakken, hvilken tidligere spillede en 
langt større Rolle end nu. 

Hvor vellykket imidlertid end Goethes næsten en 
]\Ienneskealder forud skrevne lille Skizze er i sin Art, 
saa blegner den dog, ligesom Tiecks ovennævnte 
fremherskende polemiske Poesier i dramatisk Form, 
aldeles ved Siden af Oehlenschlagers vidtforskjellige, 
ulige større og fyldigere Yærk. Det Kosteligste i 
Oehlenschlagers Ungdomsdigt, den vidunderlige Ro- 
mantik fattes saaledes aldeles i Goethes og spiller en 
ganske anden, baade mere underordnet og langt 
ufriskere Rolle hos Tieck. I „Sankt Hansaften-Spil" 
faaer man, som i et Brændpunkt, hele det overvæl- 
dende Indtryk af den unge danske Digters ved jN^atur- 
filosofien og den romantiske Poesi nys til Selvbevidst- 
hed vakte poetiske Genius. Schelling søgte aandfuldt 
at føre den brogede Mangfoldighed tilbage til Ideens 
Enhed som Moderskjødet, idet han specielt vendte 
sig til I*^aturen som Ideens første, umiddelbareste Ma- 
nifestation. Denne epokegj ørende poetiske Livs- 
anskuelse, som Steffens havde indviet Oehlenschlåger 
i, pulserer overalt med den nye lykkelige Opdagelses 



120 ANDET KAPITEL. 

uendelig jublende Grlæde i vor Digters første Hoved- 
værk og giver det sin dybe Betydning. Fra Begyn- 
delsen til Enden er denne, man kunde fristes til at 
sige, Naturdrukkenskab, til hvilken Oehlensclilager 
har hengivet sig i Sommeren 1802 under Samlivet 
med den poetiske norske Naturfilosof, Grrundstem- 
ningen i de fortryllende dramatiske Scener. Dyre- 
havsspillet slaaer strax denne Akkord an. Den gamle 
Vandringsmand, der fra en Oldtids Gravhøi aabner 
Stykket som Prologus i „den røde Morgenstund" — - 
ogsaa „PrinzZerbino" begynder med „der rothe Mor- 
gen" — hilser Enhver velkommen, der vil ombytte 
„Byens dorske Taage" med Naturens nyfødte Herlig- 
hed, og udbryder: 

„O, Du evige Natur! 

inden jeg favnes af den sorte Mur, 

lad mig skue Dig! 

Du oplue mig! 

Din uendelige Harpe saa huld 

med de liflige Strenge 

af Havets Sølv og af Solens Guld 

i mit Hjerte trænge , 

med sin Harmoni, 

med sin søde Sympathi!" 

Og Enden svarer til Begyndelsen. Tildels med 
samme Ord lyder Natte-Hymnen tilsidst: 

Tryllende Harmoni 

i midnatsdunkle Jord! 

Salige Sympathi. 

Hellige Poesi 

uden Ord! 

Sammensmeltning af Lund og Sø 

og Stjerner og omslynget Yngling og Mø — 

Favn mod Favn 

tolker hele Naturen Kjærligheds Navnl-' 



DIGTE. 121 

Jægeren kommer saa gaaende gjennem Skoven 
med sin Hmid — i „Prinz Zerbino" er en Jæger som 
Naturlivets Repræsentant baade Prologus, Epilogus 
og Chorus. Jægeren i „Sankt Hansaften-Spil" ud- 
bryder : 

„Den hele Natur er min Elskerinde. 
Gid jeg som de hvinende Vinde 
kunde styrte høit fra Skyerne ned 
og favne Alt ! Det var Kjærlighed !" 

Med de smaa Fugles yndige Slutnings-Kor ud- 
klinger Digterværket. Indenfor disse Yderpunkter 
gjør Begeistringen for den „hellige Natur" sig sta- 
digt gjældende. Stykket begynder i Huset hos en 
Borgermand, der siger : 

„Om Sommeren er man kun lidet glad 
ved at sidde midt i den lumre Stad. 
Naar Øiet standser paa snevre Mur, 
da længes man efter den vide Natur. 
Grønt overalt og Fuglesang, 
hoppende Vildt og Valdhornklang, 
viden Udsigt og svale Vind — 
det gjør et let og fornøiet Sind!" 

Maria udbryder paa sit Kammer: 

„En stor, en hellig Aand usynlig vanker 
i al Naturens vidtudstrakte Egne I" 

De Kjørende juble : 

„Fra kvalmfulde Mure 
til Marken saa huldl" 

Manden ved Kilden synger : 

„Der er saa lummert og saa tungt, 
det brænder stærkt deroppe. 



122 ANDET KaPITEL. 

Her skygger Løvet grønt og ungt 

fra Vaarens lyse Toppe. 

Her springer langt fra Kvalm og Larm 

ved Sang af Nattergalen 

den tykke Straale som en Arm 

fra Høien ud i Dalen." 



Pigerne inde i Skoven sige: 

,.I Skyggen vi vanke 
blandt lysgrønne Straa, 
Sankt Hans-Urt vi sanke, 
hvor Blomsterne staae. 
Pæne lille Urt ! 
staaer saa rent og purt, 
staaer saa frisk og grøn 
uformærkt, i Løn." 

En gammel Mand med en Perspektivkasse fører 
os i mesterlige poetiske Træsnit, som i al deres Sim- 
pelhed ere uendelig maleriske, „ned i dunkle Fjeld, 
omsust af kolde Kildevæld '^ — den underjordiske 
Verden, som havde virket saa stærkt paa Steffens i 
Freibergs Gruber, og som han naturligvis veltalende 
har skildret for den unge Digter — og ud til Korn- 
marken med Kæmpehøien, paa hvis Runestens gamle 
Skrift Maanen nedstirrer gjennem Skyens Rift, ve- 
modig blid vækkende Anelser om længst forsvunden 
Tid. Af Xaturbillederne i Digtningen skal her endnu 
blot fremhæves den hundredaarige Eg, hvis Liv er 
„langsomt, koldt, stærkt'-, som aandfuldt stilles i 
Modsætning til Sankt Hans-Ormen ved dens Fod, der 
„kun er een Dag", og hvis Liv er ..hurtigt, bræn- 
dende, begeistret, lutter Grlød, levende bevægelig 
Glød, et Øieblik mellem Fødsel og Død" — ligesom 
symbolske Repræsentanter for den gammeldags Soli- 



DIGTE. 123 

ditet og den nye Tids ungdommelige romantiske Ild- 
fuldhed. 

Skjøndt Naturen spiller en saa stor Rolle hos den 
afSchelHngsiSratui'filosofi grebne unge danske Roman- 
tiker, er Historien dog ikke tabt af Syne i „Sankt 
Hansaften-Spil". Den Schellingske Identitetsfilosofi 
vilde jo med I^aturen som Udgangspunkt omspænde 
hele Tilværelsen, altsaa ogsaa det liistoriske Liv ; og 
Oehlenschlager havde jo tidligt følt sig hendraget til 
dette, specielt som det aabenbarer sig i vor Hedenold 
og Middelalder. Den gamle Mand med Perspektiv- 
kassen fremviser foruden Oldtidens Kæmpehøi, som 
Oehlenschlågers Tanker stadigt kredsede om, og som 
alt føres frem i Prologen, en Middelalders Ridderborg 
paa en Klippetop, en Ruin med Latin paa Porten — 
to Hæres vældige Kamp med Spyd og Sværd før 
Krudtets Opfindelse — Klerken Saxo Grrammaticus i 
det gothiske Kammer, hvor det svage L3"s flammer i 
Natten, grublende med Haand under Kind ved det 
store Bord med gamle Pergamenter o. s. v. 

„Han stirrer ud i den vide Natur 

gjennem Yiudvet paa den tykke Mur. 

Xaar man sidder i mørke Midnatsstund 

og stirrer ud i den dunkle Lund, 

og Maanen med sine blege Miner 

kneiser over de gamle Ruiner — 

da bliver man saa underlig. 

Det Svundne og det Kommende hæver sig, 

det Nærværende ubemærket døer 

i Ubetydelighedens Slør. 

Han skuer dybt i Naturens Høie, 

den ædle Mand med sit skarpe Øie 

og stirrer til den straalende Top, 

hvorfra vi er sunken og atter skal op. 

Saa griber han Pennen i sin Haand 

for at indgyde Nutid Oldtids Aand, 



124 ANDET KAPITEL. 

de adspredte Sange han forvandler 

til et gothisk Epos, som lever og handler." 

Oprindeligt skal Oehlensclilåger her forresten 
have forherliget sin kjære A. S. Vedel, „som blæste 
Liv i Saxos Grrammatica". 

Kjærligheden, Livets Midtpunkt, med sin halvt 
mod Naturens, halvt mod Aandens Verden vendte 
Ild, forherliges i Scenerne mellem Ludvig og Maria, 
hvis Møde ved Kilden danner ligesom et romantisk 
Modstykke til Leanders og Leonoras Udflugt i „Kilde- 
reisen" af Holberg. 

Selve Aandeverdenen bryder tilsidst ind i de svær- 
meriske natlige Slutningsscener, hvor de høieste Myste- 
rier feires. Døden, det brogede Livs blege Arvtager, sti- 
ger over den fjerne Kirkemur og gaaer gjennem Mar- 
ken forbi Skoven til en Bondeby med sin Le paa 
Nakken. Sankt Kirsten, Stedets Helgen, kommer til 
sin gamle Kilde og kalder paa Ellepigen, der skal 
sørge for, at de klare Bølger udvælde „køle, milde 
og mange". Og Kj ærlighedens Grenius, hvis Vingeslag 
mærkes gjennem hele Digtningen, triner endelig frem 
i hele sin mægtige Herlighed med Griorie om Hovedet 
og bringer forsonende Afslutning paa Dissonanserne, 
som ikke fattes i dette „lette Spil, som flygtig Fantasi 
har sammenføiet", hvilket i al sin Lethed dog anslaaer 
de dybeste Toner og selv streifer det Tragiske. 

Dyrehavsspillet, hvori Oehlenschlågers Lidgang i 
Romantikens nye straalende A^erden saa stærkt mani- 
festerer sig, har — hvad der er en naturlig Følge af 
dets Stilling paa Grrændsen mellem de to vidtforskj el- 
lige Verdener, det 18de og det 19de Aarhundrede — 
som ei\ Janus tvende Ansigter, foruden det mod Frem- 



DIGTE. 125 

tiden vendte sværmeriske et satirisk, der gjør Front 
mod Fortid og Samtid. Medens den gamle Vandrings- 
mand som Prologus repræsenterer den dybere Natur 
i det umiddelbare Drama, repræsenterer en anden 
Prologus, Harlekin, der afløser den første, Skjemten 
og Polemiken. Den brogede Harlekin var alt bleven 
benyttet af Holberg i „De Usynlige" og af Evald i 
„Harlekin Patriot'-. Justus Moser's „Harlekin oder 
Vertlieidigung des Groteske-Komischen" fra 1761 
forplantedes fire Aar efter fra Tydsk til Dansk i 
„Samling af Skrifter til de skjønne Videnskabers Op- 
komst". Alt før Stefi'ens' Ankomst havde Oehlen- 
schlåger (efter den anden April 1801) forsvaret og 
adopteret den iTydskland af Gottscked banlyste, men 
atter rehabiliterede og af Goethe og Tieck anvendte 
Harlekin i et utrj^kt Lystspil „Frierne", der endnu 
haves. Dettes første Scene indeholder følgende Dia- 
log mellem en forhenværende Husar-Major Hjelm og 
dennes Tjener Hans: 

Hjelm. 
Du er en Harlekin I 

Hans. 
Ja, det var just rare Folk. 

Hj elm. 
Men de gik dog saa udmærket klædte! 

Hans. 
For at skille sig fra de dumme Narre! 

Hjelm. 
Som det lader, kan Du godt lide Harlekin. 

Hans. 
Naturligvis! De vare vittige og gjorde Nar af Narrestreger. 

Hj elm. 
De gjorde Løier! 

Hans. 
Løier er Fløden af Livets Mælk. 



126 ANDET KAPITEL. 

Hj elm. 
De sloge sig med Brixen for Rumpen! 

Hans. 
Det gjorde de for at bevise, at Menneskene bør have Ris, saa 
gamle de end ere. 

Hjelm. 
De ranglede med Bjælder ligesom Kaneheste! 

H ans. 
Kaneheste trække lettere end andre Heste. 

H j elm. 
De gik med en spidspullet Hat! 

Hans. 
Des bedre kunde Vandet løbe ned ad dem, naar det regnede. 

Hjelm. 
De gik med Trækaarde ved Siden! 

Hans. 
For at vise, det er bedre at være naragtig end grum. 

Hj elm. 
Deres Klæder vare syede af brogede Lapper! 

Hans. 
En Satyre paa den menneskelige Sjæls Bestandighed! 

Og Hans optræder saa efter sin Herres Ønske i 
Harlekinsdragt. 

I „Sankt Hansaften-Spil" introducerer Harlekin 
sig, idet han kommer styrtende op ad Grravliøien, som 
den gamle Vandringsmand netop har forladt, med 
følgende karakteristiske Ord: 

„De Gravhøie skulde Fanden flytte! 

De staae her og gjør ikke den mindste Nytte!" 

Nytten var jo Oplysningstidens Løsen. Oldtid, 
Middelalder, Fantasi, Følelse vare mer eller mindre 
satte i Skammekrogen ; Prosaen havde afløst Poesien. 
„Nytten er Tidens store Idol, som alle Kræfter skulle 
trælle for, og som alle Talenter skulle hylde", klager 
Schiller bittert 1795 i sine Breve „Ueber die åsthe- 
tische Erziehung des Menschen", hvilke skreves til 



DIGTE. 127 

Hertugen af Augustenborg, som ædelt havde under- 
støttet den betrængte og lidende store tydske Digter, 
men forresten var et Barn af Oplysningstiden. 
Harlekin vedbliver: 

„Det er en Levning af Barbariet! 
Jeg- troer, jeg skal klage for Politiet.-' 

I Oelilensclilagers Alderdom gjenfindes samme 
Polemik — som „haver den Skjebne, den aldrig skal 
døe" — i det aandfulde tragiske Drama „Dina", hvor 
den unge Dina, da Hr. Geheimeraad og Oberst Valter 
taler om det Nyttige i Modsætning til det Poetiske, 
fortørnet stamper i Gulvet og udbryder: 

„Pløi Kjæmpehøien bort, som staaer paa Marken!-' 



o. s. 



Harlekin raillerer med „den gamle Kj ællinge- 
præst", der har havt Ordet før ham, og siger: 

„Han førte vel en lang Konferens 
om Komposition og en høi Tendens. 
En høi Tendens i et Dyrehavsspil! 
I hans Pande det aldrig gaaer rigtig til. 
Det sk-al være paa sin Shakespearisk — 
en Skik, som hos os er rent barbarisk! 
For Guds Skyld lad Eder ikke smitte 
af denne uvidende excentriske Britte!" 

Shakespeare (af hvem A. W. Schlegel alt dengang 
havde oversat sexten Dramaer) var jo et af de vig- 
tigste gamle , men evig unge Begyndelsespunkter, 
hvortil den gjenfødte Poesi støttede sig i sin Kamp 
mod Realismens Aandløshed. 

Dandseren paa Voltigerlinen, med hvis romantiske 
Vagabond-Natur, der svæver høit over Filistrenes 



128 ANDET KAPITEL. 

Hoveder, den unge Digter selvfølgelig sympathiserer, 
vender sig kjækt mod Spidsborgerlivet, som ikke 
mangler Repræsentanter paa Dyrehavsbakken: 

„Du rynker Panden, Du satte Flok ! 

Gavner jeg ikke nok? 

Heisa! Hopsa! Høit i Skyl 

Lad dem knye! 

Mit Liv er Sving 

og Dødningespring. 

Som Ingenting 

jeg svaier omkring, 

til jeg gjør det allersidste Spring; 

og spør' saa St. Peder: „Hvad Godt har Du gjort?" 

svarer jeg Schweizeren: „Ikke stort I 

Men hvad har de andre Bengler da gjort?" 

Baade den civile og militære Stand tager tilorde 
mod en saadan usolid Grøgler-Letsindighed og frivol 
Kaadhed, medens et ungt Menneske smiler ad Re- 
spektabilitetens dydige Harme. 

En Kancelliraad. 
Den Knægt falder lidt impertinent! 

En Officer. 
En Dragt Prygl han havde fortjent! 

Et ungt Menneske. 
Det er Skade, han svæver dem for høit! 

En Borger. 
Af mig skal han ikke faae en Døit! 

I Marionetspillet spottes den ældre Digterskole. 
Marionetspilleren siger : 

„At gavne, medens vi fornøie, 
har vi bestandig havt for Øie, 
da det er Kunstens Hovedsag-'. 

Ikke blot i Livet var „Nytte" dengang Stikordet; 
ogsaa Poesien skulde tendensmæssig gjøre Nytte — 



mCilE. 129 

en Afvei, som vore ligesaa problematiske Dage atter 
har faaet Kunsten ind paa. Oelilenschliiger er nu 
bleven saa dristig, at han endog gjør Løier med Tids- 
alderens store „klassiske'" Autoritet Horats, som han 
tidligere stadigt brugte som æsthetisk Hjemmels- 
mand. I den berømte Romers „ars poetica" doceres 
der jo: „Omme tulit punctum, qui miscuitutile dulci" 
— „Musernes Lov : at nytte og more'*, som Bagge- 
sen siger i Forerindringen til anden Del af sine ,,Ung- 
domsarbeider'- 1791. Med samme polemiske Tanke- 
gang mod de poetiske Tendensbjørne havde Tieck 
faa Aar iforveien i „Prinz Zerbino oder die Reise 
nach dem guten Geschmack'- erklæret, at hint 

„bekannte utile dulci, diesen Syrup, 
der von Catarrhen uns erlosen soli, 
trefft Ihr bei uns in Vers und Prosa nicht". 

Marionetspilleren erklærer videre : 

„Her ser I intet Sværmeri — 
med Sligt har vi ingen Maskepi 
og endnu mindre Sympathi. 
Akkurat som det i Livet gaaer. 
til Eders Fryd I skue faaer." 

Realismen, som vor Tid atter søger at optage i en 
høiere Form og ikke sjelden, man kunde fristes til at 
sige, fortaber sig i, maa holde for. 
. Der vedblives: 

,.Det er det rene, gediegne Guld I 
Af Moraler Stykket er pærefuld. 
Humanitet og Dyd og Gavn — 
og fremfor Alt Poesiens Savn, 
kort Alt, hvormed en ærlig Mand 
vor oplyste Tidsalder glæde kan. 



130 ANDET KAPITEL. 

Her ser 1 nu en borgerlig Stue, 
vi efterligne Iffland og Kotzebue." 

Det borgerlige Drama, Tidens theatralske Yndlings- 
genre — hvilken vore Dage har taget op igjen — for- 
haanes, ligesom i Tiecks dramatiske Satirer. Iffland, 
Rahbeks Ideal, spottes; og Kotzebue, hvis Lystspil 
„Armod og Høimodighed" Oehlenschlåger faa Aar 
iforveien (i en Dagbog fra 1796) erklærede for „nyde- 
ligt'', og hvori han 1798 havde spillet en, af ham 
selv valgt. Hovedrolle, sættes i Skammekrogen. 

I selve Marionetspillet erklærer Frieren om Shake- 
speare og Groethe, den nyere Digterskoles beundrede 
Mestere : 



,.De følger ikke den rigtige Regel, 
roses desuden af Tieck og Schlegel" 



Og Baggesen, hvem Oehlenschlåger endnu Aaret 
iforveien havde lovprist som „den danske Digtekunsts 
Hæder", parodieres. I Marionetkomedien gaaer det 
ud over Begyndelseslinierne i et Baggesensk Digt 
„Taus Tilbedelse" til Palmine (Sofie Haller): 

„Den høiere Begeistrings Himmelelv 
lienrinder uden Sprudlen i sig selv". 

Ved samme Leilighed railleres der med et Par Li- 
nier i Thaarups Syngespil „Peters Bryllup", hvori en 
lignende Tanke udtales. Værtindens Ord om sin af- 
døde Mand, Officeren, der „var altid i Fred til Krig 
parat, som det sig sømmer en brav Soldat," o. s. v. 
sigter hgeledes til Thaaruj), nemlig til Syngespillet 
„Høstgildet", hvor det hedder: 



DIGTE. 131 

„Være i Fred til Krig parat, 
det bør den danske Landsoldat". 

I „Idyl", der persiflerer de dengang høit skattede 
Idyller af Baggesens Ven Voss — en Digtart, hvori 
Oehlenschlager selv Aaret iforveien havde præ- 
steret „Juleaftenen" , og som atter i vore Dage er 
bleven bragt til Ære i Landsbyhistorierne — be- 
nyttes Udtrykket „O, tro mig, Fremtid!" i en sa- 
phisk Ode af Baggesen („Hellebæks Harjje") til Spøg 
med, at den „ærværdige Husfader Morten" og hans 
„geskæftige Hustru" ude i Skoven, „spiste, alt hvad 
de kunde". Begge de Baggesenske Digte , som det 
i „Sankt Hansaften-Spil" gik ud over, stode i første 
Bind af Emigrantens „Samtlige Værker", hvis Korrek- 
tur Oehlenschlager det foregaaende Aar havde havt at 
gjøre med. 

I Scenen mellem Harlekin og Poppe spottes lige- 
ledes den ældre Digterskole. Harlekin erklærer, 
„meget alvorlig og vigtig" : 

„Her finde vi en dannet Digter, 
som synger kun om Fornuft og Pligter. 
Hans store Plan, mens han hopper herneden, 
er den: at forædle Menneskeheden." 

I Epilogen „til Læseren" efter „Labyrinten" 
havde Baggesen 1793 erklæret, at „den Quixote, hvis 
Fjed han følger, er Humaniteten". 

Poppe forsikkrer: 

„At jeg har anvendt megen Flid 

og brugt en grumme Hoben Tid, 

før et Ord slap ud af min Digterelv — 

er en Erklæring, jeg skylder mig selv. 

En Kleinsmed bruger sin Fil med Forstand — 

en Rimsmed er ligesaa klein som han!" 

9* 



132 ANDET KAPITEL. 

Allerede i Fortalen til sit første større Arbeide 
„Komiske Fortællinger'- erklærede Baggesen: ^,Jeg 
stræbte at anvende den muligste Flid paa mit Ar- 
beide og at bruge Filen saa længe, jeg nogenledes 
kunde". Forerindringen til anden Del af Baggesens 
andet Hovedværk ,~Ungdomsarbeider" lægger ogsaa 
meget større Vægt paa „hvorledes" end paa „hvad". 
Og i sine „Erindringer" siger Yennen J. K. Høst om 
Baggesen: „Ingen brugte Filen mere end han". I 
Forordene til F. H. Guldbergs 1803 udkomne „Sam- 
lede Digte" hedder det: „Jeg er mig bevidst at have 
anvendt den strengeste Flid i at bruge Filen". 

Poppe deklamerer saa „Hymnen til Middelmaadig- 
hed" — hin Samtidens Afgud, hvilken Schack Staf- 
feldt ligeledes havde angrebet 1802 i et Digt „Op- 
fordring". 

Hos Steffens' Mæcen Grev Schimmelmann faldt 
Talen engang i hine Dage paa Opdragelsen. Henrik 
Steffens — som (ifølge Grundtvig) kaldtes Holbergs 
Henrik — sagde spottende, at en berømt Læge havde 
gjort den Bemærkning, at der gaves to Excesser i 
Samfundet: Nogle vare for kloge, de saakaldte Ge- 
nier, de Andre for dumme; det gjaldt nu at ned- 
stemme Genierne og hæve de Dumme for at tilveie- 
bringe en jævn Vælling, den sande menneskelige 
Lyksalighed. En indflydelsesrig Mand, som var til- 
stede, billigede til Steffens' store Forundring et saa- 
dant juste milieu og afviste fornemt Naturfilosofens 
Railleri dermed. 

Man kommer uvilkaarligt til at tænke paa denne 
Scene ved „Hymnen til Middelmaadighed", som min- 
der om den Holbergske Livsvisdom og Moral: „Den 



DIGTE. 133 

tryggest er, der Middelveien tager" og: Al Dyd be- 
staaer udi Mediocritet'*, hvilken Livsvisdom og Moral 
er „ein gefundenes Pressen" for den Tilbøielighed 
til at gaae Middelveien, som (ifølge den ældre 8nee- 
dorf) karakteriserer det danske Folk. Det hedder i 
Poppedrengens Hymne: 

.,Hvis Du vil høste Livets Frugt, 
da gaa ad Middelveien smukt!" 

Der fortsættes : 

„Den Sætning mig saa vel behager, 
at ei engang jeg Vers undtager. 

I ret fornuftig Poesi 
bør aldrig spores Fantasi. 
Hvad Djævlen rager Fantasien 
den mindste Smule Poesien? 

Hvi skriver nu en sand Poet? 
Af Iver for Humanitet, 
for vor Moral at understøtte, 
i Korthed: for at gjøre Nytte! 

Hvor stort for en moralsk Poet 

at tolke blid Humanitet 

om sveden Grød og svegne Pligter — 

hvor skjønt, hvor saligt for en Digter!" 

Selv Baggesen havde 1792 i et Poem „Den brave 
Digter" (tilegnet den senere bittre Modstander Peder 
Hjorts Pader, som dengang var Præst paa Amager og 
havde ladet trykke „en Folkesang" , kaldet „den 
brave Husbonde") paa lignende Maade i den Grrad 
lovprist Kjøkkenhaven paa Blomsterflorens Bekost- 
ning, at man endog fristes til at betragte Poemet som 
Ironi. 



134 ANDET KAPITEL, 

Bladet „Dagen" stillede 1803 Tode op mod den 
sværmeriske Schack Staffeldt som „en Digter, der 
staaer paa en solid Grund". I lignende Aand forher- 
liger „en Tilskuer" Poppe: 

„Poppe hedder han, Pope burde han hedde!" 

Baggesen nævner i Forerindringen til „Digter- 
vandringer" 1807 Pope, i Forening med Voltaire og 
Wieland, som en Forfatter, der „forgudedes" iKjøben- 
havn i Slutningen af forrige Aarhundrede. I Eeins 
samtidigt med Oehlenschlågers udkomne Digtsamling 
siges der, at en himmelsk Glands omgiver Pope. Eng- 
lænderen Alexander Pope fra den første Halvdel af 
det 18de Aarhundrede, Holbergs Samtidige, „the 
grand poet of reason", var jo en af Parjktidens dig- 
teriske Koryfæer. 

Kritikerens Ord til Poppe om det Par enkelte 
Steder, som stødte ham i dennes Digt til Middel- 
maadighedens Forherligelse, og den derpaa følgende 
„fine Anmærkning" om „ganske" og „det nemlig" 
fører Tanken hen til Stedet i Oehlenschlågers „Er- 
klæring til Publikum om hans personlige Forhold til 
Baggesen" 1818, hvor det hedder: „I vort Bekjendt- 
skabs første Dage viste jeg ham et lille lyrisk Digt, 
hvori han gjorde mig opmærksom paa Hiatus og fore- 
slog et Par Ordforandringer med Hensyn paa Vel- 
klangen. " 

Ogsaa de unge Menneskers „Sang fra Teltet" er 
en Protest mod den nyere Tids „overveiende Prosa", 
ved hvilken „al Poesi, alle Gruder bleve forjagede" 
(for at bruge Steffens' Ord i „Indledning til filosofiske 
Forelæsninger") og ikke uden Lighedspunkter med 



DIGTE. 135 

en poetisk Apotlieose af Vinen i Tiecks „Franz Stern- 
balds Wanderungen" fra 1798, som dog er formet 
paa en ganske anden Vis. 

Man kan vistnok gjøre enkelte Indvendinger mod 
„Sankt Hansaften-Spil". Det ironiske Element breder 
sig unegtelig temmelig meget og er heller ikke fri for 
en vis, Oehlensclilager i det Komiske eiendommelig, 
Barnagtighed — Goethes lille Ungdomsarbeide er 
baade mere begrændset og finere i sin Satire. Ung- 
domssværmeriet er maaske ogsaa hist og her vel 
stærkt 1 Djrehavsspillet. Af og til nødes man næsten 
til at indrømme Sandheden af Grrnndtvigs Bemærk- 
ning om Oehlenschlagers første Digte i Verdens- 
krøniken fra 1812, at endel af dem „avledes i en 
aandelig Rus". Man kan overhovedet ikke let gjøre 
sig for stor en Forestilling om den unge Digters Be- 
tagethed i hine Romantikens Hvedebrødsdage. Oeh- 
lenschlåger fortalte senere C. Hauch, at han dengang 
blev saaledes reven med af de Fantasier, der syssel- 
satte ham, at han kunde vandre et langt Stykke Vei 
uden at vide, hvor han var, ja engang var han kom- 
men en hel Mil ud i Landet, fordybet i sin Digtning, 
og da han vaagnede op af Drømmen, befandt han sig. 
midt i en Kornmark ude ved Gjentofte uden at ane, 
hvorledes han var kommen derhen. 

Alle Indvendinger mod „Sankt Hansaften-Spil" 
maa dog forstumme ligeoverfor Skjønheden i dette 
Oehlenschlagers første Hovedværk, om hvilket J. L. 
Heiberg ikke uden Grund siger: „Begrebet af det 
umiddelbare Drama i lyrisk Form er aldrig blevet 
fuldkomnere realiseret end i Oehlenschlagers „Sankt 
Hansaften-Spil". Fantasi, Følelse og Lune ere i rig 



136 ANDET KAPITEL. 

Fylde udbredte over dette herlige Digt, som aander 
Sommerens Liv og Varme." 1816 lagde Heiberg sin 
Erkj endelse af dette Digterværks Skjønhed for Dagen 
i Grjerningen ved at udgive en saakaldet „Fortsæt- 
telse" deraf, „Julespøg og Ny taarsløier" , der i lyrisk 
Fylde dog ikke kan maale sig med Forbilledet, me- 
dens derimod Heibergs mere udviklede Reflexion be- 
virkede, at den æstlietisk-kritiske Side, de satiriske 
Partier, som droge tilfelts mod den nu alt herskende 
Romantiks Ingemannske „Ueberschwangligkeit", ere 
finere formede. Ogsaa ellers undlod „Sankt Hans- 
aften-Spil" ikke at øve Paa virkning. Man sporer det 
saaledes i St. St. Blichers „Jyllandsreise" fra 1817, 
der ogsaa har en blind Mands Sang , hvilken dog 
staaer meget langt tilbage for Oehlenschlågers, samt 
i Henrik Hertz' polemiske Komedie „Hundrede Aar" 
fra 1849, hvor en gammel Mand ogsaa foreviser Bil- 
leder, der imidlertid aldeles ikke kunne maale sig med 
dem i „Sankt Hansaften-Spil". 

Hvor Steffens i Slutningen af første Del af „Was 
ich erlebte" taler om den danske ISTatur, siger han: 
„Yndige Sagn omsvæve som lyse Aander de skjøn- 
neste Egne. Det er ikke de vilde Bjerges truende 
Myther; det er en sagte, mild, lokkende Aande- 
hvisken, som bleve Bladenes Susen og Bølgernes 
Brusen Sange. Det danske Sprog har Udtryk af den 
største Sarthed for denne Naturpoesi. Oehlenschlager 
er den Digter, som bedst forstod at bruge dette 
Sprogets dybe Trylleri. Han har aabnet de yndigste 
Naturtoners inderste Kilder." Intetsteds er dette 
maaske mere Tilfældet end i Oehlenschlågers første 



DIGTE. 137 

Hovedværk, som blev til i den unge Digters lykke- 
lige Samliv med Natnrfilosofen. 

Af de mindre Digte, der udgjøre de første to Tre- 
diedele af den lille Bog, havde ikke engang en halv 
Snes før været trykte. Man mindes om Steffens' 
„Indledning til filosofiske Forelæsninger" i „Val- 
ravnen", hvis unge ul3^kkelige Helt fortæller om, hvor- 
ledes en Engel aabenbarede sig for ham en Sommernat 
i en Lund, hvor han laa slumrende : 

„Han viste mig en Kjæde, som sig rækked 

fra Himlen ud — den klang som Fryd og Klage. 

Halvsynlig den sig rundt om Jorden strækked, 

i mange Bugter vendte den tilbage. 

Med Blodstænk var den ofte helt bedækket, 

paa mange Steder Ledene var svage. 

Af blandet Erts den slyngte sig om Muldet, 

først Guld, saa Sølv, saa Jern, saa atter Guldet. 

Da raabte Englen med sin klare Stemme: 
,.Du Skjebnens Kjæde ser, som hænger ned. 
Den sluttet er, dens Løb kan Intet hemme — 
Alt ordnes ved en streng Xødvendighed." 

Steffens siger: „At gjenkjende Naturens Nødven- 
dighed i Historien er den filosofiske Opgave. Det 
Hele virker med tvingende, uimodstaaelig Nødven- 
dighed paa Enhver; og Enhver satte Skjebnen, den 
usynhge Haand, som leder det Hele, paa en bestemt 
Punkt, i en bestemt Tid og beredte ham Indtryk og 
Ideer, hvilke, ubøielige, uforanderlige som Natur- 
lovene selv, følge ham sit hele Liv igjennem. Ingen 
formaaer at træde ud af den Ring, som Fødsel og Op- 
dragelse, bestemte af en ubøielig Skjebne, har snoet 
om ham. Der er en Plan i hele Menneskeslægtens 
Historie, i hvilken Frihedens og A'ilkaarlighedens 



138 ANDET KAPITEL. 

tøilesløse Spil med Nødvendighed taber sig, i hvilken 
en Guddom aabenbarer sig. Vi ere alle Led af den 
Kjæde, som ud^dkler sig i en uendehg Progressus i 
Tiden." 

Ideen om Livets kæmpende Magter, h^dlke den 
nordiske Mythologi, som Oehlenschlåger fordybede 
sig i, saa storartet personificerede under Form af 
Aser og Jætter, og Ideen om det G-odes Udødelighed, 
der i vore Forfædres Billedsprog saa herligt aaben- 
barer sig i Gjenfødelsen efter Eagnarøk, hævdes ogsaa 
i,,Yalravnen", ligesom oftere, f.Ex. i ..Løveridderen", 
hvor Kongen, for stærkere at indskærpe Sandheden, 
et Par Gange gjentager: 

,.Det Onde med det Gode altid strider 
og vinder, til det evig overvindes". 

Ligesom i „Sankt Hansaften.Sx^il" gjor baade Na- 
turen og Historien, de to Hovedformer for Ideens 
Udvikling, sig stærkt gjældende. For Historiens Ved- 
kommende fremhævede Grundtvig med Føie i sin 
Verdenski^ønike 1812 ..Higen mod de gamle Tider'- 
som et af de mest fremtrædende Særkj ender for den 
begyndende Oehlenschliigerske Digtergenius. „Ha- 
rald i Offerlunden" er karakteristisk i saa Henseende. 
Harald vanker en Midnat iMaaneskin mellem Herthas 
Alterstene og udbryder: 

„Oldtids underlige Minde! 
Du mit Hjerte gjennemtrænger. 
Hvad I frtr, I elskte Steder! 
ak, det er I ikke længer. 

Her, hvor Hjertet helligt brændte, 
nu kun mine Suk opstige. 
I forsvandt, I skjønne Dage! 
Dødt er Fantasiens Rige. 



DIGTE. 139 



Intet luer, Intet hæver. 
Alt er koldt, fornuftigt, øde. 
Fyldt med Oldtids store Minder, 
vanker jeg som mellem Døde." 



En Benrad hæver sig langsomt op af Jorden 
med sønderslagen Pande og en gammel, rusten Dag- 
gert i venstre Side og spørger : 



„ønsker Du Dig, unge Daare! 

i den grumme Tid tilbage, 

da man offred kold sin Broder; 

døvende hans bange Klage?-' 



Ynglingen vaagner af sin Afmagt i den friske 
Morgenluft. Men den kraftige, fantasirige Oldtid sei- 
rer dog over Oplysnings- Aarhundredets Philantropi : 

„Blomsten aabner sig saa venlig, 
Duggen ned ad Espen glider. 
Harald gyser ved sin Drøm — 
ønsker dog de gamle Tider." 

Denne Begeistring for og Kjærligiied til de svundne 
Dage repræsenteres slaaende af „Digteren i Leire- 
Lunden", der begynder: 

„Fantasi! hvi river Du mig 

til skjønne Erindringer henV 

Gjerne, gjerne fulgte jeg Dig, 

men maa vende tilbage igjen 

til den kolde Tid, da din skjøune Lue 

hvirvler ei længer mod Himlens Bue." 



Digtet ender gribende 



„Kom, Harpe 1 Solen udslukkes brat, 
dens sidste Straaler kun virke. 
Kom ! Vi vil lukke os inde i Nat 
1 Roskildes gamle Kirke. 



140 ANDET KAPITEL. 

Der vil jeg ved din dæmpede Klang 
i Koret synge min Svanesang. 

Min Røst skal mane Skyggerne frem 

fra Jordens fugtige Volde. 

Fra Gravens gamle, ærværdige Hjem 

skal de stige med Harnisk og Skjolde, 

og de blege Piger i Maaneskin 

skal atter smile med blussende Kind. 

Saa har jeg dog sjunget en eneste Stund 
paa en Tid, det var værd at sjunge. 
Farvel Du gamle, dunkle Lund! 
Under Hvælvingen nu min Harpe skal runge. 
Mellem Ridder og Hustru og Svend og Mø 
vil jeg synge og Ijlusse og blegne og døe!" 



Den modneste Frugt af Digterens historiske Be- 
geistring er Romancen „Hakon Jarls Død", der paa 
den mest romantisk-malende Maade, ogsaa hvad 
Versemaalet angaaer, fremstiller det store Vende- 
punkt, da Kristendommen holdt sit seirrige Indtog i 
Norge med det vaiende Korsbanner, og ender: 

„Det ruller i Horizontens Himmel, 
og sagtelig skjælver Hav og Jord. 
De gamle Guders brogede Vrimmel 
forsvinder og kommer ei mer til Nord. 
Istedetfor Lundens ærværdige Minder 
man idel Kirker og Klostere finder. 
Kun hist og her 
man fjern og nær 

en Høi og en opreist Kampesten skuer, 
der minder om Oldtidens slukte Luer." 

Oehlenschlager skuer længselsfuld tilbage til den 
nordiske Oldtid som Goethe og Schiller — ikke 
mindre end Renaissancen — til den græske og ro- 
merske og mindes vemodig Valhals Guder som For- 



DIGTE. 14 L 

fatterne af ..Die Braut von Corinth'* og ..Die Gotter 
Griechenlands'' Olympens: 



„Und der alten Gotter bunt Gewimmcl 
hat sogleich das stille Haus geleert. 
Unsichtbar wird Einer nur im Himmel, 
und ein Heiland wird am Kreuz verelii't". 

„Ja, sie kelirten heim, und alles Schone, 

alles Hohe nalimen sie mit fort. 

alle Farbeu, alle Lebenstone — 

und uns blieb nur das entseelte AVortl" 

Oehlenschlågers ungdommelig friske og rige Fan- 
tasi fandt i den nordiske Oldtid en ungdomsfrisk rig 
poetisk Yerden. Den fandt det ogsaa i den nordiske 
Middelalder, hvis Fantasi endnu var saa levende, me- 
dens den unge Digters varme Følelse desuden i hine 
den himmelske og jordiske Kjærligheds romantiske 
Dage, da de gamle Folkevisers gribende Toner løde, 
mødte en Følelsens Glød. som Oldtiden ikke saaledes 
havde kjendt. Fra vore „Kæmpeviser", der jo bleve 
sungne i Barndomshjemmet, og af hvilke Sandvig og 
Nyerup 1780 — 84 havde leveret nye Samlinger i „Lev- 
ninger af Middelalderens Digtekunst", har Oehlen- 
schlåger hentet Stof til flere Digte. I sit Exemplar af 
Peder Syvs Kæmpeviser skrev han: „Denne Bog 
læste jeg uafladeHgt i min Ungdom". Middelalderens 
Kæmpevise er — som N. M. Petersen med Rette be- 
mærker — Moderen til den moderne danske Bal- 
lade og Romance. „Yalravnen'*, hvori et Barn i 
Moders Liv loves bort til Uhyret, støtter sig til Vi- 
sen om Germand Gladensvend; „Løveridderen'', som 
i Lindormekampen allierer Dj^renes Konge med 
Heltekongen, der fører en Løve i sit Vaaben, og saa- 



142 ANDET KAPITEL. 

ledes lader Naturen slutte sig sammen med Historien 
til Striden paa Liv og Død mod de dæmoniske Mag- 
ter, støtter sig til Visen om Kong Diderik og Løven. 
Er Middelalderens Kæmpevise imidlertid end Moder 
til vor nyere Romancedigtning, saa er dog ogsaa en 
anden Faktor medvirkende ved denne Poesi. De 
gamle Yiser, der uden Ueflexion i korte, storstilede, 
slaaende Træk gaae lige løs paa Sagen, og hvis Yerse- 
maal ere høist simple, faae hos den nyere Digter, 
samtidigt med at Ideen fremhæves, en fremmedartet 
Kolorit og yppig Fylde, der minder om Syden, hvis 
klangfulde ottave rime ogsaa benyttes i de sidst- 
nævnte Digte. P. L. Møller siger ikke uden Føie i 
„Adam Oehlenschlåger, et Erindringsblad", om Dig- 
teren: „Han var saavel af Ydre som af Lidre i Grun- 
den en langt mere sydlig end nordisk Natur. Langt- 
fra som Digter eller Menneske at have Noget af den 
nordiske Indesluttethed, Ordknaphed og bedske Tvær- 
hed var han Aabenheden og Expansionen selv; han 
undsaae sig aldrig for at udtale en varm og ædel 
Følelse og stræbte aldrig efter at holde den saakaldte 
„Inderlighed" skjult, men aabenbarede den til For- 
staaelse og Glæde for saa Mange som muligt." Alt 
Folkeviserne vare jo forresten, som vor Middelalder i det 
Hele taget, stærkt paavirkede af Syden. Hvad her er sagt 
om „Yalravnen" og „Løveridderen" gj ælder ogsaa 
om „Ellehøien", der støtter sig til den herlige gamle 
Yise om Naturens bedaarende Ynde (som J. L. 
Heiberg senere benyttede i sit bekj endte Drama) 
men er skrevet i de sydlige høitidelige Terziner. 
„Rosmer Havmand" , der skildrer , hvorledes Kong 
Ulier tilligemed Hustruen, hvem en Havmand har 



DIGTE. 143 

røvet, reddes fra det dæmoniske Dyb, støtter sig 
ligeledes til en gammel Folkevise og har i skiftende 
Versemaal en stærk dramatisk Karakter. „Fugle- 
fængeren", hvori Ynglingen — med dristig Symbolik 
— hugger Kjød af sit Bryst til Fuglen paa Kvist, saa 
denne forvandles til en ung og deilig Mø, er derimod 
holdt i en simplere lyrisk-episk Tone, som ikke fjer- 
ner den saa meget fra den gamle Vise, hvorpaa den 
grunder sig. „Fridleif og Helga" , Omarbeidelse af 
det ovenfor nævnte ældre Digt af Oehlenschlåger, 
der havde staaet i Kruses Ugeskrift, er en endnu 
mere direkte Kæmpevisestudie, hvis Slutning for- 
resten slaaer over i det Parodiske og viser, at den 
unge Digter endnu ikke havde naaet det Herredømme 
over Kæmpeviseformen, der faa Aar efter aaben- 
barede sig saa glimrende i „De to Kirketaarne " . 

Ogsaa den i Fortidens Poesi sig fordybende ro- 
mantiske ISTeofyts polemiske Stilling til Samtiden er, 
som vi alt have set Prøver paa, repræsenteret i disse 
mindre Digte, ligesom i „Sankt Hansaften-Spil". I saa 
Henseende er „Harpespilleren ved Posthuset", hvori 
Oehlenschlåger selv umiskj endeligt fremtræder i po- 
etisk Forklædning, specielt af mer end almindelig 
Interesse. Ligesom i Dyrehavsspillet bruger Dig- 
teren, der forherliger det Gamle, men evig Unge, en 
livsfrisk Olding som sin begeistrede Muses Repræsen- 
tant. Harpespilleren synger: 

„Jeg sidder som Oldtids Skjald 
og digter og synger — store Kald ! 
Skjøndt gammel, med sølvgraa Haar, 
dog kraftigt jeg Harpen slaaer." 

Han har „med en Sjæl saa uskyldig og ren" taget 



144 ANDET KAPITEL. 

Stade ved Posthuset, hvorhen den rastløse Verden 
strømmer, og udbryder: 

„Og kunde jeg, medens de styrte afsted 

ad Porten ind som en Elv, 

et Øieblik sagtne det hurtige Fjed, 

faae dem til at glemme sig selv 

og Breve og Penge og kolde Ord 

for Sol og Maane og Blomster og Jord — 

kunde jeg standse den hele Flok: 

da var det dog artigt nok!" 

Men den travle, hjerteløse Mængde, de snilde 
Handelsmænd med de kolde, urolige Smil, de „nyt- 
tige Drog", hvis Aand Guldet tynger til Jorden, 
ændse ikke hans „Klimpreri". Kun de Fattige byde 
ham Noget, men af dem tager den Fattige Intet. Da 
kommer en blussende Yngling henrykt med et Brev 
fra den Elskede; og hans modtagelige Sjæl smeltes af 
Harpespilleren, der saa med kraftig Haand griber i 
Strengene og, profetisk begeistret, udbryder: 

„Endnu er Kjcerlighed til paa Jord, 

med det Øvrige ikke den svandt! 

Jeg haaber, jeg haaber, min Tro er stor: 

den Tid skal komme tilbage, som randt! 

Ja, Kjærligheds Gnist saa mild 

skal tænde Oldtidens Guddomsild; 

af det kolde natlige Hav 

skal Solen staae frem af sin Grav!-' 

Ligesom i „Sankt Hansaften-Spil" træder ogsaa 
her Kjærlighedens Genius frem med Glorie om Ho- 
vedet som forsonende Afslutning paa Dissonanserne, 
som udødelig, livsforyngende Magt. 

Den udspringende Bøgs grønne Blade kaste ikke 
strax det brune Hylster, og der er i Oehlenschlagers 



DIGTE. 145 

Digte endnu Levninger af hans tilbagelagte Udvik- 
ling. Hertil hører f. Ex. den tidligere i Kruses Uge- 
skrift trvkte Ballade „Sivald og Thora" , som vel 
ingenlunde fattes poetisk Liv og Yarme, men dog 
bærer Præg af Lafontainesk Sentimentalitet og Spies- 
sesk G^'selighed. Og der er (som P. L. Møller i sit 
ovennævnte „Erindringsblad" bemærker) ikke saa 
ganske sjelden lidt Dissonans mellem de romantiske 
Forfærdeligheder i Digtsamlingen og .,det sunde, 
rødmussede Liv i Diktionen, hvorved Digteren røber 
sig selv, og hvem han egenhg er'-. Der kan ogsaa 
efter\dses Sprogfeil og LTagtsomheder af forskjellig 
Art. Men Sligt er, ligesom i „Sankt Hansaften-Spil", 
for Intet at regne i Sammenligning med „den frem- 
brydende Yaar" — Xavnet paa et af Digtene, i hvis 
Slutning Evald forherliges — der, sødt berusende, 
uimodstaaeligt maa henrive enhver Læser af disse 
Laigdomsdigte, hos hvem ikke al poetisk Receptivitet 
er gaaet tilgrunde i Livets Prosa. Ikke mindst maa 
Sprogformen fremhæves. Steffens siger i „Was ich 
erlebte": „Hvad der forbausede mig, da jeg mest 
umiddelbart af Alle oplevede det, var den Lethed, 
hvormed Oehlenschlager beherskede sit Modersmaal. 
En aldrig før kjendt Ynde og digterisk Fvlde udvik- 
lede sig pludselig; en ny Epoke i sproglig Henseende, 
der udbredte sio- mæo'tio't over hele Skandinavien — 
thi ogsaa i Sverrig trængte den senere ind og øvede 
sin Indflydelse paa de mest udmærkede svenske Dig- 
tere, Tegner og Atterbom — traadte anelsesfuldt og 
rigt frem under mine Øine. Man kj ender ikke Oeh- 
lenschlager som Digter, man kan ikke tilbørlig skatte 
hans ungdommelige Fortjeneste, naar man ikke over- 



10 



146 AXDET KAPITEL. 

veier den næsten utrolige Magt, han øvede over 
Sproget. '• 

Det frembyder selvfolgelig ikke ganske liden In- 
teresse at komme til Kundskab om. hvorledes Sam- 
tiden optog Oehlenschlagers første , banebrvdende 
Digtsamhng. I sin Yerdenski^ønike fra 1812 er- 
klærer Grrundtvig om Oehlenschlagers første Digte, 
at de ,,ændsedes kun af Faa og yndedes af Færre". I 
sit Maanedsskrift ..Ei blot til Lyst'- siger Baggesens 
Yen J. K. Høst i Begyndelsen af 1803, at Oehlen- 
schlagers Poesisamhng har fremkaldt ,.de stridigste 
Domme af dens forskjellige Læsere'^, og taler om ..det 
høie !N"ummer iblandt Skalder, AdskilHge give ham". 
Høst, der ogsaa havde Sands for Schack Staffeldt, er- 
klærer om ..Sankt Hansaften-Spil'-, at ,.det udmærker 
sig iblandt vor Literaturs poetiske Fænomener ved 
de umiskjendehgste Tegn paa sandt og sjeldent 
DigtersniUe" ; men han har rationaHstiske Betænke- 
ligheder ved Oehlenschlagers romantiske Sværmeri 
og finder, at Digteren ikke altid tilstrækkehg respek- 
terer Sproglære og Prosodi. I de to første Xummere 
af „Dagen", der begyndte med Aaret 1803, leverede 
Bladets Udgiver, den ansete Bogtrj^kker K. H. Seide- 
lin, hvem "Werlauff tillægger baade Talent og Dan- 
nelse, en Anmeldelse af „Digte", der begynder: „En 
synderlig blandet Følelse opstod hos Recensenten 
ved at læse disse Digte. Ligesaa meget som han 
glædede sig over det Gode, der findes i dem, Hgesaa 
misfornøiet blev han over det Slette, der staaer ved 
Siden af det og vansirer det." Han ønsker Forfat- 
teren ..menneskeligere Fantasi", forarger sig over 
,. frastødende Underligheder" og ender med det Haab, 



DIG-TE. 147 

at Oehlenschlåger „vil uddanne sit sande poetiske 
Talent ved at studere gode Mønstre, ved flittigen at 
bruge Filen, ved at raadføre sig med Mænd, hvis 
dannede og sikkre Smag kunde veilede hans, f. Ex. 
med en Sander eller Rahbek". Den ældre Skole lod 
sig endvidere i „Kjøbenhavnske lærde Efterretninger 
for 1803" høre gjennem en af sine Hoved - Repræsen- 
tanter, Rahbeks Discipel Præsten Pavels, der selv 
forsøgte sig som Poet, og om hvem V. H. F. Abra- 
hamson 1790 havde spaaet, at hans Navn vilde blive 
et af de berømteste paa det danske Parnas. Oehlen- 
schlåger var den en halv Snes Aar ældre Xormand 
Pavels' Dusbroder fra Samlivet i det dramatisk-lite- 
rære Selskab, oprettet 1780, det mest bekjendte Pri- 
vattheater dengang, der efter Eieren af det Hus, hvor 
det begyndte sine Øvelser, sædvanlig kaldtes Borups 
Selskab. Oehlenschlåger havde forelæst „Til Apol", 
„Den frembrydende Vaar" og „Hakon Jarl" før 
deres Optagelse i „Digte" for Pavels og dennes lige- 
ledes æsthetiserende Ven Liebenberg, der 1799 blev 
Sognepræst i Oehlenschlågers Barndomshjem, Fader 
til Udgiveren af Oehlenschlågers „Poetiske Skrifter" 
o. s. V. Da Pavels — Landsmanden Steffens' ratio- 
nalistiske Antipode — bedst giver et Billede af den 
ældre Skoles Standpunkt hgeoverfor den frembry- 
dende Romantik og bragte Oehlenschlåger til at 
rykke i Marken mod Kritiken, er der Anledning til 
at dvæle lidt længere ved den brave Præstemands Op- 
fattelse af „Digte". 

Pavels, som i Begyndelsen af 1803 leverede en 
Række æsthetiske Anmeldelser i „Kjøbenhavnske 
lærde Efterretninger", havde alt i Februar i Forbi- 

10* 



148 ANDET KAPITEL. 

gaaende fat paa Oehlenschlåger i en Bedømmelse af 
sin elegiske Landsmand Reins samlede Digte, der, 
ligesom Oehlenschlågers, vare udkomne Aaret ifor- 
veien. Det hedder om Rein med Hentydning til Pole- 
mik mod den Evaldske Retning i et Yesselsk Digt : 
„Vistnok er han ikke af dem, der efter allernyeste 
Mode svæve saa høit blandt Ætherens Regioner, at 
de rent glemme, de leve blandt Mennesker og skrive 
for dem — der, som Vessel siger: 

„ — — • — skrive høit og vildt 
og gjøre Hvers Umage spildt, 
som vil opdage, hvad de mene, 
men som opdager altfor sent, 
at de har oftest Intet ment". 

Ei heller henhører han blandt dem, efter hvis 
Dom Alt er flant og sløvt og væmmeligt, som ikke 
idetniindste er tusinde Aar gammelt — der saa ki^af- 
tigen anprise den barbariske Oldtid, at de maa for- 
modes ikke at kjende eller d^'bt at foragte Horatses : 

didicisse fideliter artes 
emollit mores nec sinit esse feros ' ). 

Det kunde vel endog hænde sig, at de , der anse 
det vanærende for Digteren „at tolke blid Humani- 
tet", som finde lige lavt at synge om „svegne Phgter" 
og „sveden Grød'-, rent ville frakjende Rein Digter- 
navnet. Men for dem , der tillægge Digteren en 
anden og høiere Bestemmelse end den at synge for 
sig selv og Muserne, der finde det værdigt for ham at 



*) Kunsten mildner Siederne og hindrer Raalied. 



DIGTE. 149 

indgyde blide , ædle , humane Følelser i sine Med- 
menneskers Hjerter, for dem, der elske de gamle 
Grræker mer end de gamle Skandinaver, troe mere 
paa Horats og Pope end paa Tieck og Schlegel, er 
Eein en skjøn, hædei^^ærdig Digter." 

Det er den høie Flugt og det oldnordiske Svær- 
meri, som sj^mpathiserer med de tydske Romantikere 
og ikke stiller Poesien i Oplysningstidens humane 
Tjeneste med Grækerne, Horats og Pope til Mønstre, 
der forarger den gode JSTormand ligesom Evalds 
Patlios tidligere forargede saa Mange af Paveis' 
Landsmænd. 

Et Par Maaneder efter leverede Pavels en om- 
hyggelig udarbeidet Anmeldelse af Oehlenschlågers 
„Digte" paa ikke mindre end 24 tættrykte Sider, Alt 
Anmeldelsens Størrelse viser, hvilken Betydning Re- 
censenten tillægger Oehlenschlager, der ogsaa i Ind- 
ledningen til de Pavelske Kritiker ved Aarets Begyn- 
delse var bleven kaldt „en ung Digter af stort Haab". 
Anmeldelsen begynder med følgende Lovprisning: 
„Uden Tvivl er den Digter, hvis Arbeider her an- 
meldes, et af de ypperste Genier, der nogensinde har 
betraadt vort Parnas. Liv og Ynde , Kraft og Ild, 
forenede med en umiskjendeUg Originalitet, udmærke 
saare hæderligen en ikke liden Del af nærværende 
Digte. Endog i de mest ufuldkomne spores herlige 
Anlæg. Opmærksomheden holdes ideligen spændt. 
Selv de Stykker, der ved første Læsning, prøvede 
efter Kritikens Regier, vakte grundet Misnøie, lokkes 
man uvilkaarligen til at læse anden Gang. Man er- 
kj ender, at de Feil, der findes hos ham, ere de, der 
nødvendigen maa findes hos den fyrige, genirige Yng- 



150 AWDET KAPITEL. 

ling ved hans første Indtrædelse x^aa Digterbanen." 
Og der tales om, at Oehlenschlager „niaaske med 
Tiden kunde erstatte os vor hidtil uerstattelige Evald" 
og „vil kunne leve i sine Digte Aarhundrede, efterat 
han har forladt Jorden". Der kan ikke let tæn- 
kes noget større Bevis paa den unge Oehlen- 
schlågerske Muses betagende Magt end, at selv en 
Mand af den ældre Skole som Pavels i den Grad 
grebes af den. 

Naturligvis har dog Kritikeren — hvad der alt 
fremgaaer af Anmeldelsen af Rein — ikke faa og 
smaa Betænkeligheder. Han er misfornøiet med „de 
Mønstre, hvorefter Hr. Oehlenschlager tydeligen ses 
at have dannet sig istedetfor at holde sig til exem- 
plaria græca" — Hentydning til Horatses bekj endte 
Opfordring i „ars poetica" : stadigt at have de græske 
Mesterværker for Øie, som ogsaa var det norske 
Selskabs Valgsprog — og taler om „Døgngenierne 
Tiecks og Schlegels vanærende Fodspor". Han anker 
ogsaa over „den haanende Tone, hvori Hr. Oehlen- 
schlager bryder Staven over hele Digtearter" og over 
„de sarkastiske Sidehug til Mænd, han, som ældre og 
høiligen talentfulde Digtere, bør have Ærbødighed 
for". Han fremhæver endvidere som „en Synderlig- 
hed, der nok har bidraget med til at lede vor Digter 
hen paa en Afvei," at „Hr. Oehlenschlager i de gamle 
Nordboer har fundet de sande Mennesker, hvis Lige 
nuomstunder ikke findes" ; og Pavels er ogsaa paa 
Post mod den middelalderlige Poesi. Om „Dand- 
seren paa Voltigerlinen" i „Sankt Hansaften -Spil", 
der jo paa en Maade repræsenterer Oehlenschlager 
selv, er Kritikeren ganske af Hr. Kancelliraadens Me- 



DIGTE. 151 

ning, at det er en impertinent Knegt. „En Luft- 
springer" (hedder det), .,der vil indbilde sig at gavne 
lio'esaa meo-et som den virksomme Statens Boro-er, 
burde rigtignok have en Plads i Tvangs-Arbeidshuset, 
hvor han dog nok vilde gavne mere end før". Slut- 
ningen af Dyrehavsspillet bringer selvfølgelig Hr. Pa- 
storen rent fra Koncepterne. ,,I Egens , St. Hans- 
ormens og Jægerens Monologer" (udbryder han) ,.er 
Poesi, men tillige — ja, den, som finder, at det ikke 
er Sværmeri, jeg laster ikke hans hede Indbildnings- 
kraft, men han udskjælde ei heller mig for en kold 
Ignorant, fordi jeg kalder det saa!" Eorskjellige De- 
tailler i det Oehlenschlågerske Sprog, hvilket over- 
hovedet underkastes en minutiøs Kritik, paaankes 
ogsaa. 

I „Dagen" tog Oehlenschliiger. hvis stolte Selv- 
følelse og hede Digterblod ganske oversaae den 
stærke Anerkj endelse hos Pavels, ligesom senere hos 
Baggesen, og kun holdt sig til Dadelen — tilorde 
mod den velærværdige Dusbroder i et Digt, hvori det 
hedder: 



;,Til Værge for den spæde Lire 

blev Persiflage og Satire 

nedlagt i Skjaldens kjække Bryst. 

Ham idel Hindringer omgiver: 

han nødes, Svøben svunget bliver — 

troer Du, han snerter til med Lyst? 

O ueil Tidt nærved at forsage 

han mindes Nords og Grækers Dage, 

da Alle hørte Skjalden fro, 

da ei for Enkelte blev skrevet, 

da i een Verden kun han leved 

og ikke, ak! som nu i to. 



152 ANDET KAPITEL. 

I Stormen staaer den unge Hose 

midt i en døsig Taage-Mose, 

derfor afledes Vandets Gang. 

Sig golde Urter sammenklæbe 

de spæde Knopper plumpt at dræbe, 

og derfor lyder Leens Klang." 

Den Ulige sværmeriske Oelileiischlager føler dybt, 
som enhver sand Digter, den imndgaaelige Konflikt 
mellem Yirkeligliedens og Idealets Verden. Kunst- 
poesiens mislige exklusive Stilling i den moderne 
Tid, da den store Masse af Folket næsten staaer uden- 
for al Berøring med den kølere Literatur, der kun 
har Betydning for en kile Minoritet, virker kgeledes 
nedslaaende i^aa ham. Og den sluttede Falaiix af au- 
toriserede regelrette Poeter og Kritikere og deres 
Publikum, hvilken han niaa gjennembryde for at 
faae Luft, tvinger ham til med Yaabeii i Haaiid at 
bane sig Yei ud i det Frie. I høi Begeistring ud- 
bryder han: 

„Det blev den sande Digter givet 

at se Naturen, skue Livet 

i al sin Glands og Herligbed. 

Den Gud, bvis Blik i Alt fremtrænge, 

udtaler sig ved Harpens Strenge 

i vrimlende Mangfoldigbed. 

Et Liv som det, Du fik at skue, 
Du skabe skal; og det skal lue 
i Evigbedens rene Glands. 
Det er det Maal, livortil jeg sigter; 
det kalder jeg at være Digter 
og at fortjene Dafnes Krands." 

Pavels, som især krænkedes ved et Par Linier, 
hvori det hed, at „Pavels var ei længer Pavels, ifald 
han skrev med andre Ord", kalder i sin 1809 — 12 for- 



DIGTE. 153 

fattede Autobiografi Oehleiischlagers Replik — der 
i „Dagen" foranledigede et Par plumpe anonyme 
Verslinier „Til en vis Anti-Recensenf' — „etTorden- 
veir, som rent slog ham til Jorden" og nedlagde Re- 
censentpennen, hvilken han først optog et Par Aar 
efter og da kun brugte nogle faa Gange. 

Oehlenschlåger havde i Marts 1803 i „Den danske 
Tilskuer" ladet trykke et Digt „Fantasien", en Over- 
sættelse af et tydsk i Tiecks „Franz Sternbalds Wan- 
derungen". Dette for den fi^embrydende tydske Ro- 
mantik meget betegnende Poem skildrer aandfuldt i 
ubundent, rimfrit Versemaal — der oftere brugtes saa- 
vel af Goethe som af den Skrankerne saa gjerne 
sprængende nyere Digterskole — og i allegorisk Form 
— hvilken ligeledes oftere anvendtes paa dette Over- 
gangsstadium af den yngre Generation, ja selv kun 
altfor hyppigt af Goethe i hans senere Aar — hvorledes 
den lunefulde Fantasus, en underlig gammel Knark, 
er bunden i en Krog, og Forstanden holder Vagt 
over ham, medens Mennesket, som maa gaae til For- 
retningerne, kun med et Sideblik skotter til Gubben 
og trækker paa Skuldrene ad ham. Opgaven var 
dengang : atter at bringe den af Oplysningsperioden 
dethroniserede Fantasi til Ære og Værdighed. Ra- 
vels, der holdt æsthetisk Vagt i Aarhundredets Be- 
gyndelse i „Kjobenhavnske lærde Efterretninger", 
som redigeredes af Baggesens Ven den rationalistiske 
fyenske Bondesøn Rasmus Nyerup (der 1796 blev 
Professor i Literaturhistorien og 1803 Universitets- 
bibliothekar), kunde naturhgvis umuhg Andet end 
finde, at den Tieckske Fantasi, som havde sprængt 
sine Baand, ja endog holdt sit Indtog i Lærerens og 



154 ANDET KAPITEL. 

Mesterens respektable Ugeblad, var „Ammestuesnak" 
og titulerede den ogsaa saaledes i sin Anmeldelse af 
Oehlenschlågefs „Digte", der liertillands første Gang 
med ungdommelig Kamplyst, som ikke var fri for 
Overmod, poetisk løftede det romantiske Banner. En 
moderne, forresten ganske anderledes organiseret og 
ganske anderledes talentfuld, Anti-Eomantiker hos os, 
Gr. Brandes, mødes iøAi'igt — ligesom hans paa sin Yis 
ligesaa ensidige tydske Forgænger Julian Schmidt i 
„ Grescliichte der deutschen Literatur seit Lessing's 
Tod" — med Pavels i Forkastelse af dette Tieckske 
Digt og siger i Skildringen af den romantiske Skole 
i Tydskland i ,, Hovedstrømninger i det 19de Aar- 
hundrede", at Digtet er „uden Gruist af Fantasi i elen- 
dige Yers". Med ulige større Ret kalder Jean Paul i 
sin „Yorschule der Aesthetik" Tiecks Digt „næsten 
en Shakspeare'sk humoristisk Fantasi over Fantasien". 
Idet Oehlenschlåger, ligesom den tydske Roman- 
tik, med ungdommelig Dristighed sprængte de Læn- 
ker, hvori Oplysningstiden havde smeddet den gamle 
Fantasus, var det naturligt, at han, hgesom den nyere 
Skole i det Hele taget, tyede til de svundne Dage. 
hvori Fantasien rørte sig saa frit og mægtigt, og ikke 
mindre naturligt, at han vendte sig til det ISTationale, 
der, ligesaa lidt som Fantasien og Fortiden, var kom- 
met til sin Ret i det fremherskende kosmopolitiske 
18de Aarhundrede. Og for det Nationales Vedkom- 
mende havde Oehlenschlåger — som alt fremhævet 
— et livskraftigt Udgangspunkt i den nordiske Old- 
tid, som den tydske Romantik til sin Skade savnede. 
Medens Holberg ringeagtede det Islandske , som 
han først paa sine gamle Dage gav sig noget af med, 



DIGTE. 155 

fordybede Oehlenschlager sig deri. Medens Baggesen 
i Ungdomsaarene som begyndende Digter Yoltairesk- 
Wielandsk legede med den nordiske IVfythologi i ..Poe- 
siens Oprindelse", og medens han senere, ligesom den 
franske Revolution, gjorde mislykkede Forsøg paa at 
frembringe en moderne, rationel Mythologi, færdedes 
Oehlenschlager med ungdommehg Begeistring i Nor- 
dens storartede Grudeverden. I sin Opdagerjubels 
første Hede røbede Oehlenschlager endog en nnegte- 
lig lidt faretruende Tilbøielighed til at oyervurdere 
den, heller ikke altid ganske rigtig opfattede, nor- 
diske Oldtid — og Paveis' Memento for dette Punkts 
Vedkommende savner derfor ikke ganske Berettigelse. 
Det Samme gj ælder om Paveis' rationelle Frygt for 
Middelalderen, som Holberg havde spottet, og specielt 
for dens romantiske Fantasi, der ganske vist oftere ud- 
arter til Fantasteri ; Baggesen gjorde sig senere til Tals- 
mand for en lignende Opposition mod Middelalder- 
Sværmeriets Udskeielser. Oehlenschlager fik ogsaa 
selv efterhaanden et besindigere Blik paa Fortiden, 
ja var endog af og til ikke fri for at vende sig vel 
meget imod sin egen Ungdoms overstrømmende Be- 
geistring for de svundne Dage. 

Det var Higen mod det Gamle, in specie Nordens 
Oldtid og Middelalder, der mødtes med den Schel- 
hngske Naturfilosofi hos den unge Oehlenschlager i 
hans Steifensske Vendepunkt, hvis første Frugt 
„Digte" blev. Den evig unge Natur frembød ikke 
mindre end Nationahtetens Begyndelsespunkter et 
Foryngelsens Bad for en gammelklog Tid. Vil man 
slaaende føle den nye Aand, som Oehlenschlager 
ogsaa for dette Punkts Vedkommende gjorde sig til 



156 ANDET KAPITEL. 

Organ for, behøver man kun at sammenligne „Sankt 
Hansaften-Spil" med „Gedicht auf den Thiergarten 
und auf die nicht weit von Bellevue darinnen befind- 
liche Quelle" i J. E. Schlegels Ugeskrift „Der 
Fremde" 1745, eller med „Kilden eller den nydte 
Dag, en Kjøbenhavner-Idylle" i Rahbeks Ugeskrift 
„Den danske Tilskuer" 1797 eller maaske endnu 
bedre med Prams „Emilies Kilde" fra 1782. Hos 
Pram, hvis Naturskildringer Pavels roste i Anmel- 
delsen af Rein, hedder det saaledes: 

„Nu Solen bort til Vestens Egne iler, 
og dobbelt skjøn dens sidste Straale smiler. 
Med stille Grang, i Guld og Purpur klæd, 
gaaer Bølgen frem og kysser yndig Bred." 
o. s. V. 

Oehlenschlåger synger: 

„Den vilde Støi nu lyder ikke længer, 
den store Sværm fremtrænger ei i Støvet, 
ei længer under Løvet Kredsen sidder; 
kun sagte Fuglekvidder sine Toner 
saa sødt i Skovens Kroner sammensmelter. 
Den tunge Bølge vælter sig mod Sandet, 
mens Purpurskjær i Vandet venlig glimter, 
og medens Lyset skimter hist i Hytten. 
I Skovens Dybde Skytten og lians Hunde 
gaaer gjennem dunkle Lunde; Maanen titter 
bag Egers Stammegitter i sin Lue. 
Ad blege Himmelbue Kragen svæver, 
og Harpelyd sig dybt i Lunden hæver." 

Begge Digtere skildre Sobiedgangen ved Øre- 
sundets skjønne Kyst i samme Versemaal; men 
hvilken Modsætning mellem Prams polerede Rheto- 
rik og Oehlenschlagers romantiske Maleri, hvori Ri- 
met — ligesom for at betegne Tusmørket, siger 



DIGTE. 157 

C. Hauch i ny Række af „Afhandlinger og æsthetiske 
Betragtninger" — forvilder sig ind i Verslinien og 
først tilsidst med den endte Dag finder sig tilrette 
paa sin sædvanlige Plads som afsluttende Samklang. 
Selv om det „Sværmeri", Pavels denuncerer, hist og 
her gjør sig stærkt gj ældende, saa er det dog en sød 
Beruselse, om hvilken man fristes til at udbryde med 
Daumer's Hafis: 

„Enthalte Dich der Niichternheit. 
so bist Du auf der rechten Bahn: 
denn dass der Rausch zur Seligkeit 
unniitze sei, das ist eiii Wahn. 

Wahrhafter Offenbarung Licht, 
das wii'st Du nur im Rausch empfah'u; 
denn dass der Unberauschte nicht 
ganz finster sei, das ist ein Wahn." 

Og hvor forløsende brød ikke denne Naturjubel 
ind over den altfor naturløse ældede Kultur, der ikke 
sjelden sagde med Vessel i „Vaaren" : „Ja, HeiTe 
Gud! man veed, hvordan en Mark, naar den er grøn, 
ser ud!" og selv ikke skaanede Haverne for sin Pa- 
rykstil. Oehlenschlåger kunde vel, sværmende, for- 
vilde sig i den romantisk dæmrende Sommernat; men 
denne var dog ikke en tydsk „mondbegiånzter 
Zaubernacht" , fuld af Fantasmer; men — hvad 
C. Hauch ogsaa hævder — en nordisk Sommernat, hvori 
Aften- og Morgenrøde række hinanden Haanden, 
og Lyset aldrig ganske forsvinder. Ogsaa for dette 
Punkts Vedkommende modererede Oehlenschlåger 
sig forresten senere, af og til endog vel meget. 

Hvilken ideel Glands kastes der endvidere ikke, 
samtidigt med Forherligelsen af Natur og Historie, 



158 ANDET KAPITEL. 

over Tilværelsens evige Livskilde, Kj ærligheden 
mellem Mand og Kvinde, som Holberg og Vessel 
havde smilet ad og Baggesen kun altfor tidt leget og 
leflet med! Midt i jSTaturen apotlieoseres Naturens 
høieste Moment, hvor den modes med Aanden. 
Medens Skoven hvælver sig som en Kirke ved Mid- 
natstide, lyder Hymnen brusende med Jubel over 

„Sammensmeltning af Lund og Sø 

og Stjerner og omslynget Yngling og Mø" 

Og udklinger begeistret: 

..Favn imod Favn 

tolker liele Naturen Kjærligheds Navn-'. 

Ligeoverfor det Positive i Oehlenschlågers første 
Digtsamling, Kjærhghedens Jubel, Vemod og Smerte, 
!N^aturbegeistringen, Fortidsminderne stod det Nega- 
tive, Polemiske, der skulde bane Veien for og værge 
det nye Aandsliv ved at rj^dde Hindringerne tilside. 
Det var naturligt, at Pavels, der her kæmpede pro 
aris et focis, maatte føle sig høist ubehagehg berørt 
ved den ungdommeHge Hensynsløshed, hvormed Oeh- 
lenschlager nedst}T:'tede de gamle poetiske Altre. 
Senere har ogsaa Oehlenschlager selv fremhævet de 
lyse Sider ved de Hterære Fænomener, han som be- 
gyndende Digter først hyldede og derefter heftigt 
drog tilfelts imod. I Fortalen til „Nordiske Digte" 
1807 kalder han saaledes Voss' „Luise" for et 
Mestertykke; og i „Erindringer" undlader han ikke 
at paapege det Gode hos Iffland og Kotzebue. I An- 
ledning af Baggesen hedder det sidstnævnte Sted: 
„Min store Begeistring for Baggesen var bortdunstet. 



DIGTE. 159 

Heri var nu vistnok tildels den nyere romantiske 
Skole Aarsag, som bragte mig til med ungdommelig 
Ensidighed at vrage en hel Del af det, der forhen 
havde henrykket mig, og som siden igjen, om ikke 
just henrykkede mig, dog meget behagede mig." 

Den nye, romantiske Sprogfylde, der brød frem i 
Oehlenschlagers første Digtsamling med Yaarens be- 
tagende, berusende Magt, kan endelig — som alt 
fremhævet — ikke sættes høit nok, om man end maa 
indrømme Pavels Ret i enkelte af hans Ankeposter 
for dette Punkts Vedkommende , som senere gav 
Baggesen endnu mere grundet Anledning til Polemik, 
da Oehlenschlagers stigende Berømmelse gjorde ham 
i en utilbørlig Grad lidet nøieregnende. 



TREDIE KAPITEL 



Poetiske Skrifter. 



1803, altsaa omtrent samtidigt med Oehleii- 
schliigers første danske Digtsamling, udkom den ex- 
patrierede Baggesens første tydske „ Gredichte '• , hvori 
den uforlignelige Rimkunstner polemiserede mod det 
romantiske Rim til Fordel for det klassiske Hexa- 
meter og angreb den nyere tydske Digterskole, ja 
selv Groetlie , hvis Storhed han forresten aner- 
kjendte. Det hed f. Ex. i en Sang fra Nytaar 1802 
— med Rim: 

„Der Diclitkuust wiinsch' ich die Fiisse frey 

vom Ketten-klirrenden Reini, 

die l'liigel gereinigt von Schlegeley 

und allem klebenden Schleini 

und — dass sie entfliege dem Tross 

und sicher in Fluge harmoiiisclies Schwungcs die Stern' erreiclr, 

Helliinis gleich — 

Musikgesetze von V<iss". 

Og et Digt om Goethe ender med Dadel over Me- 
sterens ringe Respekt for Læseverdenen (vistnok 
ikke mindst med Hentydning til de bekj endte bidende 



POETISKE SKRIFTER. 161 

Epigrammer „Xenien", der tryktes i ScMllers Musen- 
almanach for 1797, og hvoraf et upaatvivlelig sigtede 
til Baggesen) : 

„o, wollt' er sicli manierlicher geberden, 
fand er der Lesewelt was Andres -werth als Spott, 
was wiird' aus ihm dann Cxrosseres noch werden — 
es wiird" aus diesem grossen Gotlr ein Grott!" 

Iforveien hed det i samme Digt: 

„Er hat dem Pobel manclies Bucli gesclienkt, 
worin er niemals dacht, und jede Zeile denkt". 

Oehlenschlager, som netop samme Aar udgav en 
Oversættelse af den elskede Mesters herlige Ung- 
domsværk „Gotz von Berlichingen", forargedes selv- 
følgelig høiUg herover og gav sin Harme Luft i — 
forresten ikke synderlig vellj^kkede — satiriske 
Digte, som oplæstes for Yenner, men først tryktes i 
„Erindringer". I et af dem skildrer Oehlenschlager 
sit Forhold til Bao^Q-esen saaledes: 

„Der er en Tid, man græder 
og elsker alle Steder, 
hvor der er rigt paa Vand. 
Jeg tilstaaer det med Smerte: 
der var en Tid, mit Hjerte 
Dig elskte, kjære Mand! 
Jeg eftersang din Trille 
og njTinede din Sang — 
da var Forstanden lille 
og knap en Alen lang.'' 

Efter denne Skildring af Oehlenschlågers senti- 
mentale Periode, som ender med Hentydning til Bag- 
gesens berømte: 

11 



162 TREDIE KAPITEL. 

„Uei- var en Tid, da jeg var meget lille, 
min hele Krop var knap en Alen lang" — 

yedblives der: 

,.Der er en Tid, man higer 

til Sirius'ers Riger, 

til Soles høie Sol; 

man elsker Eminensen — 

det er Reminiscensen 

af Barnets høie Stol. 

Naar Du Dig nærmed Himle, , 

jeg tænkte: „Himlen veed, 

hvor han saa høit kan svimle 

og falder ikke ned!" 

Dvi skjænkte mig din Lyre, 

da Sukker, Rum og Syre 

os gjorde Hjertet blødt. 

Jeg klimprede, jeg snakked — 

snart blev mit Vers for blakket, 

snart blev det mig for sødt. 

Algodhed i det Høie 

da fandt Barmhjertighed, 

den aabnede mit Øie — 

og væk jeg Lyren smed. 

Derved jeg blev Dig væm'lig. 

Du fandt mig utaknemlig 

og Gaven slet anvendt. 

Som Gotz von Berlichingen 

din Streng med samt sin Klingen 

jeg nær Dig havde sendt 

og sagt som han: „Jeg fatter, 

at ei Du kj endte mig; 

den Haand, Du gav, jeg atter 

tilbagegiver Dig!" 

Der alluderes her til en Scene mellem Gotz og 
Biskoppen af Bamberg, hvori denne Sidste uden at 
kjende Grotz giver ham Haanden, og Helten saa siger: 
„Herre! ich merkt's wohl, dass Ihr mich nicht 



POETISKE SKRIFTER. 163 

kanntet, und hiermit habt Ihr eiire Hånd wieder!" 
Udtrykket „Derved jeg blev Dig væm'lig" o. s. v. 
røber, at Baggesen alt paa dette Tidspunkt maa være 
bleven opmærksom paa Oelilenschlågers Overgang til 
Romantiken og have misbilliget den. Da Baggesen i 
Juni 1802 gjestede vor Hovedstad, havde Oehlen- 
schlåger jo ogsaa alt skrevet — skjøndt rigtignok 
endnu ikke ladet trykke — saa afgjort romantiske 
Digte som de tidligere omtalte i „Erik og Roller" ; 
og Bruddet mellem den ældre og yngre Digter maa 
sagtens da, idetmindste i det Yæsenlige , være fuld- 
byrdet, hvad der jo ogsaa synes at fremgaae af Oeh- 
lenschlågers nys anførte Ord i „Erklæring til Pu- 
blikum". 

Oehlenschlåger vedblev i sit polemiske Digt, med 
Hentydning til Baggesens SkærsHberpoesi i „Ge- 
dichte", hvor Emigranten optræder i poetisk For- 
klædning som en fra Sted til Sted lystigt dragende 
Skærsliber, der bestaaer allehaande Eventyr : 

„Dog" — tænkte jeg — „hvad Fanden! 

Hvo nægte kan, at Manden 

besidder sit Talent? 

Imedens om han tripper 

bisweilen som Skærslipper 

han synger excellent." 

Men som paa Saar') jeg bødte 

og havde Skaden kvalt, 



'") I de efter Digterens Død af hans ældste Søn ikke omhyggelig 
nok udgivne „Erindringer" staaer her meningsløst „Svar"; men Ma- 
nuskriptet har „Saar", og i den tydske Oversættelse („Meine Lebens- 
Erinnerungen") hedder det: 

,.Doch wie den Schmerz ich todte, 
als ich die Wund" vergass". 

11* 



164 TREDIE KAPITEL. 

saae jeg dit Vers til Goethe 
og i Forundring faldt. 

HvadV Synger han for Pøbel? 

Sligt ormestukket Møbel 

vil styrte Helten ned! 

Du, liøist en Jens for Piger, 

som Goethes Kjortelfliger 

bør kysse med Besked — 

hvis Spring er lig en Laxes 

i Taarers salte Sø! 

Jens Baggesen maa baxes, 

Jens Baggesen maa døe!" 



Tanken om Digterbroderens mislige Stilling i Ud- 
lændigheden med sin sygelige Hustru bringer dog 
den unge Romantikers „hede Harme" til at svinde. 

Umiddelbart efter Udgivelsen af „Digte" tryktes 
i „Den danske Tilskuer" i Januar 1803 Oehlen- 
schlagers skjønne Digt over Nordens første betyde- 
ligere Billedhugger, Thorvaldsens for Antiken begei- 
strede Lærer Wiedewelt, der ogsaa omfattede det 
gamle Norden med levende Interesse og har efter- 
ladt sig talrige Haandtegninger til Evalds „Balders 
Død". Det Oehlenschlagerske Mindedigt ender, som 
bekjendt, med Hentydning til den i December 1802 
paa en saa sørgelig Maade tabte ædle og elskelige, 
mer end almindelig dannede gamle Billedhuggers 
mest berømte Figur, Statuen „Troskab" paa Friheds- 
støtten paa Vesterbro : 

„Troskab græder 

i de hvide Marmorklæder, 

kold og bleg, den ranke, hulde Mø. 

Haand paa Brystet, 

aldrig, aldrig trøstet, 

stirrer hun hen paa den grumme Sø." 



POETISKE SKRIFTER. 165 

I et samtidigt (utrykt) Brev fra Prof. theol. P. E. 
Muller hetlder det: „De skjønne Kunster havde ved 
Wiedewelts og Juels Død^) lidt et Tab, som ei lette- 
ligen vil erstattes. Wiedewelt havde i et halvt hun- 
drede Aar udført en Mængde store og skjønne Mo- 
numenter. Som han begyndte at ældes, tog Fortjene- 
sten af; nogle sammensparede Penge mistede han ved 
en Bankerot; han begyndte at føle trykkende Næ- 
ringssorger, thi hans faste Gage var kun 500 Rdl., 
og, omendskjøndt han var ugift, havde han dog 
tvende Søstre og en gammel Yen at ernære. Det 
krænkede den 72 Aars Olding at maatte pantsætte 
sit Tøi og falde sine Venner til Besvær, en mørk De- 
cemberaften gaaer han ud af Nørreport og kaster sig 
i Pebhngesøen." ^) 1790 havde en anden Kunstner, 
den kun 40aarige Landskabs-, Historie- og Portræt- 
Maler Erik Pauelsen (hvis Billede af Evald Martin 
Hammerich har ladet sætte foran Digterens Levnet) 
taget Livet af sig ved at springe ud af Vinduet i sin 
Bohg. En Billedhugger, der, hgesom Wiedewelt, var 
Professor ved Akademiet, Stanley, gik forfalden om- 
kring i en lurvet Dragt ogtiggede. Kunsten har tidthavt 
tunge Dage i vort lille Land. Samtidigt med Wiedewelts 
Død grundlagde forresten hans Discipel, den 32aarige 
Æthng af Snorre Stmiason, Thorvaldsen i Rom ved sin 
kolossale Statue af Jason med det gyldne Skind vort 
Aarhundredes plastiske Kunst og gjenfødte den græ- 
ske Oldtids Gruder og Heroer, ligesom den en halv 
Snes Aar yngre Oehlenschlager grundlagde vor 



') Den berømte Maler Juel døde Dagen efter Wiedewelt. 
^) Jfr. Fr. J. Meiers „Efterretninger om "Wiedewelt", 1877. 



166 TREDIE KAPITEL. 

nyere Poesi og gjenfødte den nordiske Oldtids Guder 
og Helte. 

I „Den danske Tilskuer" tryktes i Mai 1803 Eo- 
mancen „Eventyret i den fremmede Stad". Den blev 
i August i „Dagen" G-jenstand for en pseudonym 
Parodi, hvilken (ifølge C. Hauch) var af en Søn af 
den bekj endte V. H. F. Abrahamson. Oehlenschlager 
kunde sige ligesom Goethe og i det Hele taget alle 
fremadstræbende Aander : 

„Wir reiten in die Kreuz' und Quer' 

nacli Freuden und Geschafteu, 

doch immer klåfft es hinterher 

und billt aus allen Kraften. 

So will der Spitz aus unserm Stall 

uns immerfort begleiten, 

und seines Bellens lauter Schall 

beweist nur, dass wir reiten." 

Parodien synes dog — nærmest imidlertid nok kun 
paa Grund af sin Plathed — at have vakt Forargelse ; 
thi alt i det næste Nummer af Bladet saae dens Autor 
sig foranlediget til at fremkomme med en Erklæring 
desangaaende. „Eventyret i den fremmede Stad" har 
iøvrigt havt slaaende Eftervirkninger i vor Literatur. 
Schack Staffeldts „Et Aar i Padua", „Trende Nætter" 
og „Ruinens Indvaaner" i hans i December 1803 ud- 
komne første Bind „Digte" minde saaledes om den. 
St. St. Blichers „Ynglingen i den store Stad" i hans 
første Bind „Digte" 1814 er heller ikke fri for at 
røbe Paavirkning af den. Og samme Tone klinger 
hørligt gjennem N. Søtofts „Den kongelige Kiste" i 
dennes første større Arbeide „Romantiske Digte" 
1815. Oehlenschlager var i Sandhed „Skaldernes 
Adam" i vort Aarhundrede. 



POETISKE SKRIFTER. 167 

Umiddelbart efterat Oehlenschlåger var bleven 
parodieret i „Dagen", greb han selv til Persiflagens 
Yaaben, som han havde brugt saa skrapt i „Sankt 
Hansaften-Spil", og lod i August i „Den danske Til- 
skuer" trykke et lille Digt „Den j^oetiske Billed- 
jæger", der udmaler, hvorledes A^edkommende man- 
gen Aftenstund gaaer i den grønne Lund med sin 
Lyra og søger sig halv træt efter et Sujet, som han 
kan bearbeide „sødt, blødt, blidt, net". Selv den 
ældre Tids nøisomme Korfører Eahbek havde hge 
iforveien i sit Ugeblad set sig nødt til at indrømme, 
at vor Poesi dengang kun å^embragte „enkelte smaa 
Døgnblomster" — Oehlenschlagers Mdvise var alt- 
saa et Ord i rette Tid. 

I „Den danske Tilskuer" tryktes endvidere i Au- 
gust „Den gamle Kæmpe Kometes", der, med Af- 
benyttelse af Folketroen om Kometerne, forherUger 
Oldtiden som Livets Vaar, fuld af Heltemod, medens 
det i Anledning af Middelalderen hedder : 

„Jeg græd, da jeg forsvundet saae 
den høie Kraft og Kunst. 
Saa mørk man skued mig at staae 
i taaget Taaredunst." 

Korstogene berøres, og der siges saa : 

„Men ak! det var det sidste Grlimt 
i matte, brustne Blik. 
Jeg kom igjen — og intet Skimt 
mig mer imøde gik. 

Thi vil jeg tugte, streng og god, 
forjage dorske Ro 

og gjøde Dig, o Jord! med Blod — 
deraf skal Roser groe. 



168 TREDIE KAPITEL. 

og Stjerner atter lue frem, 
for høit at staae i Glands, 
naar de har flettet gamle Hjem 
den gamle Blomsterkrands.-' 

Det geniale Digt ender: 

,,Meu kommer jeg lier sent igjen 
(læg Mærke til mit Ord!) 
og ser i Dig bestandig end 
den kolde, mørke Jord — 

da støder jeg med rædsom Gru 
mod Dig min Barm saa bred, 
at udi tusind Stykker Du 
i Dybet styi'ter ned." 

Oelilensclilager ser i „Den gamle Kæmpe Kometes" , 
ikke mindre end i sit tidligere, ligeledes symbolske, 
Digt „Guldhornene" og i det Hele taget i Aarhun- 
dredets Morgen, Tidernes Morgen i Frastandens idea- 
liserende Glands som den straalende Top, hvorfra vi 
ere sjunkne, og hvortil vi atter skulle op (for at bruge 
Ordene i „Sankt Hansaften-Spil"). I Sammenhgning 
med Oldtiden blegner for ham den hos os rigtignok 
ogsaa mindre fremtrædende JMiddelalder , som de 
tydske Romantikere, der ikke havde en national Old- 
tids rige Minder at t^^e til, medens Riddertiden og 
Katholicismen har efterladt sig storartede Monu- 
menter i deres Fædreland, saa ensidigt forherligede. 
Det var vor Digters Opgave, med Begyndelsens Ex- 
klusi^itet, at vise den gammelkloge Tid tilbage til 
Foryngelseskilden , der for Nationen som for den 
Enkelte ligger i Udgangspunktets storstilede Mulig- 
hed med Uendehghedens Præg. „Uden I blive som 
Børn, komme I ikke i Himmeriges Rige!" gj ælder 



POETISKE SKRIFTER. 169 

ogsaa i folkelig Henseende. Kun ved at holde sin 
Naturgrunds Kræfter friske formaaer en Nation som 
et Individ at fuldføre sin Mission. Nornerne maa øse 
Vand fra Urds hellige Brønd ved Ygdrasils himmel- 
ske Rod over Træet, der i Tidernes Løb forulemj)es 
saa haardt af Ormene og Hjortene. Den unge Oeh- 
lenschlagers nationale Tro var ganske vist ikke uden 
Paradoxi, og hans Oldtidsbegeistring var unegtelig 
ikke fri for at være overdreven og uden tilstrække- 
ligt Fundament; men, med al Misvisningen, frem- 
kaldte denne stærke Tro og høie Begeistring de her- 
ligste Digtersyner og skabte henrivende Billeder med 
den lifligste Farveglands. 

I Slutningen af 1803 tryktes i Rahbeks „Charis 
for 1804" „Første Sang af Edda, Epopee i 24 Sange". 
Det var en Begyndelse til at realisere den i Afhand- 
lingen om det æsthetiske Prisspørgsmaal for 1800 
fremsatte Tanke : i episk Form at behandle den nor- 
diske Mythologi, der forekom Oehlenschlåger at inde- 
holde en Række Digtninger, gjennem hvis Billed- 
sprog en aandfuld Yerdensbetragtning gjorde sig 
gjældende. Den, forresten djærve, Træsnitmaneer, 
de korte muntre treføddede Jamber med Rim 
hurtigt følgende paa Rim, hvori den for det Natio- 
nale og Naive i Homer begeistrede unge danske Dig- 
ter, støttende sig til den tydske Middelalderspoesi, 
begyndte det tilsigtede Epos, røbede alt slaaende, at 
hans frodige Natur uimodstaaehgt drev ham til at 
give det i den nordiske Mythologi fremherskende 
Yilde, Mørke, Grublende, Tungsindige en blidere, 
lysere, lettere, naivere, hvsgladere Kolorit. Alt i sin 
første Strofe anslog han de prægtige Toner, som med 



170 TREDIE KAPITEL. 

Rette have gjort hans ., Thors Reise til Jothunheim" 
saa berømt: 

„Et Sagn, fuld værd at høre, 
med gamle Runer staaer. 
Laaner mig Eders Øre, 
mens jeg Guldharpen slaaer! 
Hvad i de mørke Skrifter 
er tegnet om Leg og Krige 
og Gudernes Bedrifter, 
det vil jeg Eder sige." 

Selve Udtrykket „Griildharpen" er ligesom sym- 
bolsk for den danske Digters paabegyndte Grjen- 
fødelse af Edda, fra hvis yidtforskjeUige Aand mange 
Aarhnndreders ikke hdet fremmedartede Kultur 
skilte ham. Asers og Asyniers Boliger og Virksom- 
hed samt Jætternes Yerden skildres i denne første 
Sang paa Grundlag af Fremstillingen i den yngre, 
prosaiske Edda, hvilken Oehlenschlåger ikke ubeteg- 
nende vendte sig til som den moderneste og lettest 
tilgængehge, uagtet den, idetmindste i det Hele og 
Store taget, staaer langt tilbage for den ældre, poe- 
tiske Edda, især for Yoluspå, og ofte paa mange 
Maader udvisker og overmaler de gamle storartede 
Myther. Oehlenschlagers første Sang endte med, at 
Thor ager afsted til Udgaardsloke : 



„INIed Søm han fast mon nagle 
Guldsko til haarde Hov; 
Selen fra lette Skagle 
han fæst om stærke Bov, 
tog saa i Haand sin Hammer, 
bød Loke fare med. 
Der gnistred Ild og Flammer, 
saa hart de foer afsted." 



POETISKE SKRIFTER. 171 

Hvad „Griildhornene" havde forjættet, begyndte 
at gaae i Opfyldelse. 

„Eu sagte Torden 
dundrer. 
Hele Norden 
undrer." 

Den unge, ildfulde Digter stod selv paa lignende 
Maade som Thor — med hvem han i sin Ungdom 
drog ud, medens Holberg som begyndende Poet be- 
gav sig afsted med Peder Paars — ifærd med at vove 
sig ind i en ubekjendt forunderhg vild Fjeld verden, 
fuld af Fare; og han kom ogsaa til at dele Skjebne 
med den stærke, trohjertede As, der vel slogDomme- 
dagsslag, men ogsaa var udsat for Øiensforblændelse. 
Strax i sin første Sang gjør Digteren Sjøfn , der 
hører til Freias Kreds og bøier Mænds og K^dnders 
Hu til Kjærlighed, paaGrrund af Ordklangen til „Søv- 
nens milde Dys"; og Aserne svømme i Gruld, uagtet 
Guldaldren ligger bag dem, og de kaste Gruldtavel over 
Bord, skjøndt de gyldne Tavlbrikker, hvormed de 
legede i Tidens straalende Morgen, ere gaaede tabte 
og først skulle gjenfindes efter Ragnarøk. ISTaar man 
imidlertid ikke blot ser fremad mod en mulig Be- 
handling af den nordiske Mythologi, som er mere i 
dens Aand, men tilbage til det tidligere Pra^sterede, 
vil man føle den gjennemgribende Betydning af Oeh- 
lenschlågers episke Vovestykke. Man læse f. Ex. 
Baggesens første større Arbeide, hvormed „Komiske 
Fortælhnger" aabnedes 1785, „Poesiens Oprindelse", 
der behandler den yngre Eddas Mythe om Suttungs- 
mjøden, altsaa ogsaa et humoristisk Stof fra samme 
Kilde som Thors Eeise, og begynder: 



172 TREDIE KAPITEL, 

„Engang i denne Verdens unge Dage, 

en fem, sex tusind Aar og fler, ifald man vil, 

før jeg, min Læser! eller Du var til 

og andet Mer, som jeg ei vil umage 

mig eller Dig med at opramse her, 

var noget Andet til, som nu just ikke er 

(medmindre hele Sæmunds Bog er Sludder), 

det er at sige: der var Guder", 

Hvilken Modsætning mellem det attende Aarhun- 
dredes moderne rationalistiske Plaisanteri å la Vol- 
taire og Wieland 

„i Vers som trækkes ud og ind 
alt efter Musens løierlige Sind" 

Og det nye Aarlinndredes kjærligliedsfnlde og tro- 
faste Fordybelse i Hedenold, der gjorde sig gj ældende 
i OeUensclilågers fantasifulde maleriske Træsnit i 
den gamle Heldenbuchs naive, af den unge Digter 
med sjældent Mesterskab behandlede Yersemaal ! Og 
saa læse man i Baggesens „Nye blandede Digte" fra 
1807 denne Digters 1803 forsogte Begyndelse af et 
alvorligt Digt om Odin i Jamber: 

„Om Fædres Hedenold og Asers Ankomst 
fra Morgenland til Xords besueete fjelde 
og til det havgjenfødte Herthas Sletter 
mit Kvad fortæller underfulde Hjemsagn" 
o. s. V. — 

Og den sammesteds trykte Hexameter-Bearbeidelse 
deraf: 

„Oldtid toner min Sang, Dans Æt og Asernes Ankomst 
fjern fra bebyggede Høie til Nords udyrkede Snefjeld 
og det af Havet igjen fremblomstrende Cimbrias Sletter" 
o. s. V. 



POETISKE SKRIFTER. I73 

Hvilken himmelvid Forskjel mellem Oehlen- 
schlågers og Baggesens samtidige Forsøg paa at tage 
den nje poetiske Verden i Besiddelse! Det bør 
dog ikke glemmes, at i Evald fandtes en For- 
gænger, som i l^^risk-dramatisk Form havde leveret 
nordisk mythologiske Skildringer af stor Yærdi. 
Med Imlken høi Flugt svinge saaledes ikke i ..Bal- 
ders Død" Valkyrierne sig 

,.over -Bjerg, over Dal, 
over brusende Søer". 

En af Oehlenschlagers Omgangsvenner i disse her- 
lige Ungdomsaar var den fem Aar ældre Urte- 
kræmmersøn fi'a Altona, Organisten ved reformert 
Kii'ke, Komponisten AVevse, et betydningsfuldt Led i 
den prægtige Konstellation, som i Aarhundredets Be- 
g}Tidelse kastede saa stor Glands over vort lille Land. 
Det var, ligesom Oehlenschlåger, en barnlig Kunstner- 
sjæl, til hvem en Ven 1802 skrev: ,.Jeg haraldrig 
set et Menneske paa 28 Aar, der saa ganske i Ordets 
skjønneste Forstand er Barn som Du". AVeyse ta- 
lede endnu dengang mest sit Modersmaal, Tydsk — 
som overhovedet i hin Tid lød langt hyppigere i 
Kjøbenhavn end i vore Dage — og morede sig med 
at gjøre lystige tydske Knittelvers. Den herlige Eo- 
mancedio'ter Oehlenschlaoer henreves af den ikke 
mindre fortræffehge Romancekomponists skjønne Me- 
lodi til Theklas Sang i Schillers „Wallenstein" : „Der 
Eichwald brauset" og lod i „Sankt Hansaften-Spil" 
Maria synge Sangen i dansk Oversættelse. Weyse havde 
forsøgt sig i forskjelhge Retninger, Klaverstykker, 
Sange, Symfonier og ^ilde prøve sin Lykke med en 



174 TKEDIE KAPITEL. 

dramatisk Komposition. I Foraaret 1800 fandt han 
tilfældig hos en Boghandler de faa Aar iforveien ud- 
komne „Singspiele von Bretzner" (af hvilke Mozart 
henved en Snes Aar tidligere havde skrevet Musik til 
„Die Entflihrung ans dem Serail") og tog dem hjem 
med sig. „Der Schlaftrunk" syntes ham brugelig, og 
han komponerede i Løbet af Sommeren næsten hele 
første Akt og noget af anden. Han forespillede Oeh- 
lenschlåger sin geniale Musik og bad den unge Poet 
om at oversætte, hvad han havde komponeret, og 
bearbeide Resten af det komiske Syngestykke. Oeh- 
lenschlåger havde i Begyndelsen ikke synderlig Lyst 
til dette mere mekaniske Arbeide, men efter et Aars- 
tids Forløb gav han sig dog ifærd dermed. Weyses 
(i A. P. Berggreens Biografi af Kunstneren frem- 
dragne) ulykkelige Kjærlighedshistorie med den rige 
Grrosserer Tuteins ni Aar yngre smukke, musikalske 
Datter Julie, hvem Komponisten underviste, kastede 
imidlertid 1801, medens Oehlenschlåger netop nød 
sin nyfødte Kjærligheds Lykke, en mørk Skygge ind 
i Musikerens Sjæl og standsede hans Produktion. I 
Sommeren 1803 endte Oehlenschlåger sin overgivne 
frie Bearbeidelse af „Der Schlaftrunk" ^), hvori for- 
resten Adskilligt mishagede Weyse — den er da hel- 
ler ingenlunde fri for Smagløshed og Sjudskeri, ikke 
at tale om den Oehlenschlåger i det Komiske eien- 
dommelige, tidt flaue, Barnagtighed. Paa flere Punk- 
ter bærer Omarbeidelsen af den tydske Text Præg af 
den unge danske Digters Datids-Situation og faaer 



') Angaaende Bearbeidelsens Forhold til den tydske Text kan 
efterses „Om Syngespillet Sovedrikken" af Carl Elberling, 1876. 



POETISKE SKRIFTER. 175 

derved forøget Interesse. Den oplyste „chirurgus 
literatusque " Braiise angriber saaledes i Begyndelsen 
af det komiske Syngestykke „skammelig dum Over- 
tro" og „nymodens Sværmerier" ; og Vandmølleren, 
der lovpriser den nyttige Poesi og selv fusker i den, 
da han troer, at „en Poet og en Vandmøller kan for- 
enes i een Person", polemiserer i Slutningen af anden 
Akt mod „disse gamle enfoldige overtroiske Viser, i 
hvilke der ikke er sund Smag og jSTytte", mod „dette 
Blod, dette evige Blod", som „fordærver Gremyttet 
og gjør os haardhjertede mod vore Medmenneskers 
Jammerlighed", mod „dette gamle dumme Fjas", der 
„fordærver Smagen og befordrer Overtroen" — 
aabenbart med Hentydning til Kritiken over „Digte", 
specielt til Pavels, der især var fremkommet med lig- 
nende Expektorationer. Den for en stor Del af Oeh- 
lenschlåger skabte Safts Forkj ærlighed for Mad og 
Drikke er maaske heller ikke uden Allusion til den 
æsthetiserende Præstemand, der i sin „Autobiografi" 
og i sine „Dagbogs-Optegnelser" tilstaaer: „Grod 
Mad og Drikke var i lang Tid den høieste og er 
endnu en ikke uvigtig jSTydelse for mine Sandser. Jeg 
har ikke Styrke nok til at overvinde Fristelsen, naar 
jeg seer delikat Mad og Vin foran mig, men maa 
nyde af Alt. " 

I September 1804 viedes Julie Tutein, hvis Fader 
ikke fandt Musikeren, for hvem Datteren nærede 
varm Følelse, acceptabel som Svigersøn, til en rig 
Kjøbmand fra Amsterdam i reformert Kirke, hvor 
Weyse var Organist — den ulykkelige Elsker har 
altsaa maaske endog maattet spille op til Brylluppet. 
I Foraaret 1807 vakte Opførelsen af Mozarts „Don 



176 TKEDIE KAPITEL. 

Juan" paa vort Theater endelig Wevse til nyt Liv, og 
han fremtog den henlagte ..Sovedrik" , hvis Kom- 
position var bleven afbrudt ved Sangen i anden Akt : 

„Elskovs skjønue, gyldne Dage 
svandt for evig for mig hen. 
Natten iører nu min Klage. 
Deu, hvem Elskovs Roser døde, 
aldrig mere ny frembrøde — 
Tornens Saar er kun igjen." 

Kjøbenhavns Bombardement om Efteraaret bragte 
vel atter Forstyrrelse; men i Jannar 1808 begyndte 
Komjjonisten igjen at arbeide, og i Marts var Synge- 
stykket færdigt fra hans Haand. Theaterchefen, 
Overhofmarskalk Hauch \TJde længe ikke antage 
„Sovedrikken", fordi det var en Farce; men Kapel- 
mester Kuntzen overvandt dog tilsidst hans Mod- 
stand, og i April 1809 — medens Oehlenschliiger 
gjestede Eom — gik det komiske, paa Erotik saa 
rige Syngestykke, der var udkommet i Trykken 
Aaret iforveien, med stort Bifald over Scenen 
umiddelbart efter dets diametrale Modsætning Tra- 
gedien „Palnatoke'' , af hvilken K^dnder ere ude- 
lukkede. „Sovedrikken- er nu blevet opført hundrede 
Gange. 

Efterat Oehlenschlager havde skaffet sig nogen 
Øvelse i Syngespilformen ved sin frie Bearbeidelse af 
„Der Schlaftrunk" , skrev Digteren, hvem Kompo- 
nisten, Koncertmester Schall havde anmodet om et 
Arbeide, han kunde sætte Musik til, i Sommeren 
1803 det overgi\Tie Syngestj'kke „Freias Alter". 
Oehlenschlager, som i hine Ij^kkelige Ungdomsdage 
ret var oplagt til at slaae sig løs, stillede her den 



POETISKE SKRIFTER. 177 

(ogsaa, skjøndt paa hel anden Maade, i Goethes 1787 
hos os opførte Sjngestykke fra Ungdomsaarene 
,.Claudine von Yilla Bella'- dramatiserede) geniale ro- 
mantiske Yagabondage — der alt i „Sankt Hans- 
aften-Spil" havde set Fihsteriet over Hovedet — lige- 
overfor sært Pedanteri. Sønnens og Faderens Skik- 
kelser ere ligesom Repræsentanter for de to Gene- 
rationer, mellem hvilke Kampen dengang stod. 
Guilelmo og Bilbo flakke, hver paa sin Yis, om i 
Midsommernattens poetiske Skov, hvilken William 
Shakespeare ogsaa havde tnmlet sig lystigt i. ..Freias 
Alter" bærer, ligesom „Sankt Hansaften-Spil" og 
„Sovedrikken", ikke lidet Præg af sin Tilblivelsestid. 
..Keiser a:ale Fredrik" fio-urerer saaledes deri. aaben- 
bart med venskabeligt spøgende Hentydning til Stef- 
fens, der af Kamma Rahbek beæredes med denne 
Titel efter en gal Mand, der ansaae sig for en fyrstelig 
Person og gik omkring paa Gaderne og talede med 
sig selv under mange besynderhge Fagter. Skole- 
holderen i „Freias Alter" erklærer: „Den gode Yil- 
lie er dog i alle skjønne Kunster det Fornemste" ; og 
han veed ingen bedre Trøst end „smukke didaktiske 
Yers". Bilbo synger „noget Idyllisk" og anser Pa- 
rykken for „Hovedsagen". Obersten kan ikke lide 
den nye Havekunst med „disse Kanaler og Djævel- 
skaber", men foretrækker „en smuk Buxbomfugl i 
en net, tæt og velreven Hækkegang — det giver en 
Hauge et vist ærværdigt Udseende!" 

„Freias Alter" — hvori der findes saa smuk Lyrik 
som den erotiske Sonet „Saa dugbesprængte staae de 
Roser her" — forkastedes 1804 afTheaterdirektionen, 
der var paa Post imod det Burleske og ikke ganske 

12 



178 TREDIE KAPITEL. 

uden Grund fandt Syngestykket i flere Henseender 
stridende mod „sand god Smag" (som det hedder i 
Forkastelses-Skrivelsen). Syngespillet aabnede saa 
Aaret efter 1805, som en munter Ouverture, „Poe- 
tiske Skrifter^', i hvis Fortale der findes Sidehug til 
Theaterdirektionen , fordi den havde ladet „Freias 
Alter" dele Skjebne med „Den anden Aj^ril 1801". 
Oehlenschlågers første større Arbeide „Sankt 
Hansaften-Spil" øvede stor Indvirkning paa J. L. Hei- 
berg; og man fristes til i Brugen af Kurven som 
„Kjærligheds Postvogn" i „Aprilsnarrene" at se en 
Gjenganger fra „Freias Alter". Oehlenschlågers bur- 
leske Syngespil med Sange som 

„Endelig fik jeg min Lykke fat, 
jeg er i Nærheden af min Pige" 

har upaatvivlelig i det Hele taget ikke været uden 
Indflydelse paa Vaudevillernes Forfatter, der karak- 
teriserer „Freias Alter" som „et St3^kke, man, hvad 
man end vil udsætte derpaa, dog ikke kan nægte en 
usædvanlig Grad af frisk og ungdommeligt Lune". 
J. L. Heiberg siger ogsaa i sine autobiografiske 
Fragmenter fra 1839: „I min Barndom var jeg 
Vidne til den Sensation, som Oehlenschlågers første 
Fremtræden i Literaturen gjorde; og min Begeistring 
for ham var grændseløs". Scenen i „AjDrilsnarrene", 
hvor Sigfrid truer Zierlich til at opgive Constance, er 
heller ikke fri for at minde om en lignende i „Sove- 
drikken", hvor Falentin truer Saft til at ojDgive Eose. 
Oehlenschlågers ungdommelige, lidt barnagtige Ly- 
stighed har aabenbart fundet Gjenklang hos „l'en- 
fant", som den unge J. L. Heiberg tituleredes i det 



POETISKE SKRIFTER. 179 

Brnnske Hus. I en Anmeldelse af „De Uadskillelige" 
1832 i Maanedsski^ftet „Prometheus" udbryder Oeh- 
lenschlager ogsaa: „Det smigrer mig at troe, at den 
ungdommelige , den danske Munterhed og lystige 
Kjækhed, som lever i Sankt Hansaften-Spillet, i den 
fri Bearbeidelse af Sovedrikken og i Freias Alter har 
i Heibergs Barndom bidraget til at nære hans med 
hint beslægtede Lune". 

Et yderligere Bevis paa den unge Oehlenschlågerske 
Muses Tryllemagt afgiver Schack Staffeldts første 
Digtsamhng, der udkom i December 1803, idet den 
bærer øiensynHgt Præg af, at selv en saa vidtforskj el- 
lig og stolt Digterindividualitet ikke kunde unddrage 
sig Paavirkning af ham, hvem J. L. Heiberg i Sangen 
„Den yngre Digterskole" ved Festen for Oehlen- 
schlåger paa hans TOaarige Fødselsdag med Føie 
kaldte „vor Adam paa Parnasset". 

Et Par Sommere boede Oehlenschlåger sammen 
med Steffens i Xærheden af Barndomshjemmet, i 
Runddelen af Frederiksberg- AUee. Det var saaledes 
Tilfældet 1803. I^. C. Bjerring, Skibstømmermands- 
sønnen, der i Begyndelsen af det sidstnævnte Aar 
blev Prokurator ved Kjøbenhavns Hof- ogStadsret, en 
mærkelig excentrisk Personlighed, revolutionær paa 
Politikens Omraade — han var i sin Tid bekjendt i 
hele Kjøbenhavn under Navn af „den lille Marat" — 
som den over sex Aar yngre Oehlenschlåger paa Poe- 
siens, hvor Bjerring var af den gamle Skole, foreslog 
engang den unge Poet, at han og Steffens skulde lade 
sig male og hænge udenfor Huset, hvori de boede, 
ligesom de vilde Dyr paa Vesterbro figurerede uden- 
for Forevisningsstedet. Digterfantasien, der paa den 

12* 



180 TREDIE KAPITEL. 

Tid under Samlivet med den ildfulde Kontubernal var 
i den stærkeste Bevægelse, fremkaldte i den landlige 
Bolig en lignende Scene som den første Sommernat, 
Oehlenschlåger tilbragte sammen med Natuil&losofen : 
den unge Poet sprang, larmende, op fra sit natlige 
Leie. Han drømte nemlig, at en Røver sneg sig ind 
paa ham med en Dolk i den bælmørke Stue , hvis 
Vinduesskodder vare for. 

I Sommeren 1803 sad den 27aarige J. P. Mynster, 
der, dengang hans Slægtning Steffens, af hvem han 
var bleven ikke hdet paavirket, begyndte sine Fore- 
læsninger i Vinteren 1802, drog ud til sin stille syd- 
sjællandske Landsbypræstegaard i Spjellerup ikke 
langt fra Præstø Bugt (hvor Steffens besøgte ham), en 
Dag henimod Aften og læste i F. H. Jacobis Bog 
„Ueber die Lehre des Spinoza" , som nogle Aar 
iforveien havde gjort Epoke i Steffens' Liv. Da foer 
der med Et gjennem den unge Landsbypræsts sø- 
gende mismodige Sjæl .,som et Lys fra det Høie" — 
der var Elektricitet i Luften i hine mærkværdiofe 
Dage. Det Religiøse kom til Gjennembrud hos ham 
som det Poetiske hos Oehlenschlåger og det Pla- 
stiske hos Thorvaldsen, og en 113^ Faktor traadte der- 
med ind i vort AandsHv. 

Samme Sommer foretog Steffens, hvem Schimmel- 
mann havde skaftet offentlig L^nderstøttelse, en geo- 
gnostisk Reise til sin Families oprindelige Hjemstavn, 
Holsten; og om Efteraaret førte han den Elskede 
som sin Hustru til Kjøbenhavn, i hvilken Anledning 
Oehlenschlåger foranstaltede en Fest, som han for- 
herUgede med et Digt paa den unge Kones Moders- 
maal. Steffens fremhæver den vidunderhge Lethed, 



POETISKE SKRIFTER. 181 

hvormed Oehlenschlager, trods sin grammatiske Svag- 
hed, haandterede det tydske Sprog poetisk. „Han 
formaaede" — hedder det i „Was ich erlebte" — 
..endnu ikke at føre nogen længere tydsk Samtale, 
da han alt bragte mig tydske Digte, der rigtignok 
maatte klinge sælsomt for en Tydsker, men dog rø- 
bede en indre dyb Forstaaelse, en formende Kraft, 
der hurtigt assimilerer, hvad der sædvanlig kun er- 
hverves møisommeligt ved regelmæssigt Arbeide". 
Det Tydske, som den danske Digter forresten aldrig 
blev ret Herre over, laa ham jo alt i Blodet; og hans 
Læsning havde desuden fremherskende været tydsk. 
I Fortalen til fjerde og sidste Bind af sin tydske 
Oversættelse af Størstedelen af Holbergs Komedier 
1823 kalder han det tydske Sprog „mit andet Moders- 
maal, da mine Forældre vare Tydskere," og siger: 
„Det har altid dybt krænket mig, naar man under- 
tiden i Tydskland betragtede mig som en Fremmed". 
Festen for Steffens, som Oehlenschlager foranstaltede 
i Efteraaret 1803, danner en slaaende Modsætning til 
Festen, den unge Digter i Efteraaret 1800 fik bragt i 
Stand for Baggesen. Nu lød Sangen til Ære for den 
romantiske ^Naturfilosof som tre Aar tidligere for den 
ældre Tids poetiske Hovedrepræsentant. 

I Foraaret 1804 udstedte Oehlenschlager en Sub- 
skriptions-Indbydelse paa „Samlinger af den nordiske 
Middelalders skjønne Literatur" , specielt islandske 
Sagaer. Han agtede at gjøre dem, som ikke kunde 
eller ikke vilde gaae til Kilderne, bekj endte med 
disse gamle Sager, „der fra hans Barndom af paa den 
besynderhgste og kraftigste Maade have trukket ham 
til sig og sysselsat hans Sjæl'^ ligesom Evalds. Han 



182 TREDIE KAPITEL. 

mener: „Den Tid synes at komme igjen, da Inte- 
resse for det Skjønne og en inderligere Længsel efter 
fortrolig Bekjendtskab dermed synes at vaagne, da 
en Væmmelse A^ttrer sig for det Fade og Kuustløse, 
hvilket saa let langsomt og uformærkt bemægtiger 
sig den uskyldige Yduns Helligdom og jager hende i 
Landflygtighed med sin uædle Klang som hendes 
Husbond, den mandige Bragi, med sin kvindelige Af- 
magt. Man begynder at ane. at Beskyldningen om 
smagløst Barbari vel turde være et Foster af Fordom, 
Uvidenhed og Mangel paa Fordøielsesevne, og at 
vore gamle Digte, igjennem hvilke en liflig og har- 
monisk Natur med Kraft og Enfoldighed udtaler sig, 
maaske endda vel turde komme de græske Urbilleder 
nærmere end det Meste af, hvad der er bleven til paa 
en Tid, som Intet havde at udtale". Han kaster et 
Blik tilbage paa disse gamle Minders Skjebne gj en- 
nem Tiderne og siger: ..Denne Følelse for en for- 
gangen Xationalpoesi har vel været underkuet, men 
aldrig udslettet. Selv da den næsten ganske var tabt, 
yttrede den sig endnu bestandig hos Almuen ubevidst 
i sin fulde Kraft." Hentydende til sine to store 
Forgængere Holberg og Evald, vedbliver han med 
ikke tilstrækkeligt opladt Blik for Holbergs over- 
ordenlige komiske Fantasi: „Da et udødeligt Greni, 
skjøndt ensidigt, vidste at gribe den gamle National- 
poesis Naivitet og Vittighed og ved at potensere den 
bødede paa, hvad Fantasi og dybere Anskuelse skor- 
tede, varede det ikke længe, inden det blev almen 
Lecture; men hvad der manglede, følte man, og 
Kæmpeviserne laa altid ved Siden af Holbergs Ko- 
medier. Ja, selv den høiere Klasse blev begeistret. 



POETISKE SKRIFTER. 183 

da en Digter med mindre Fuldendelse og Originalitet, 
men med ædlere Anlæg lod Valhallas Guder gaae 
over Skuepladsen, skjøndt i en sydlig Dragt." I god 
Overensstemmelse med den sidste Bemærkning' om 
Evalds „Balders Død'- siger Odin til Braga i en 
Oehlenschlågersk Elegi ..Evald" fra samme Aar: 

„Braga! den Balder, som huld i Evalds Rose fremblusser 
er miu Balder vel ei, men eiendommelig hans-'. 

I Anlednii]g af, at Konstruktionerne, Ordføinin- 
gerne og Udtrykkene for de islandske Sagaers Ved- 
kommende agtes gjengivne saa nøie som muligt, er- 
klærer Oehlenschlåger , at lian nærer det Haab, at 
„vort paa de senere Tider noget forkjælede Sprog- 
Intet vil tabe ved at reduceres til Roden, hvoraf det 
er udsprunget". 

Naar Oehlenschlåger i denne Subskriptions-Indby- 
delse — der paa en Maade slutter sig til Prisafhand- 
lingen — hævder, at Evald i sin „Balders Død" lod 
Valhals Guder fremtræde „i en sydlig Dragt", mær- 
ker man, at den unge Digter har faaet Øiet opladt 
for, at hans store Forgænger i den alvorlige Poesi, 
hvad Behandlingen af det Oldnordiske angaaer, hvori 
Oehlenschlåger i Prisafhandlingen opstillede Forfat- 
teren af „Balders Død" som Mønster, ikke er gaaet 
dybt nok og har ladet Meget tilbage at gjøre. Naar 
Oehlenschlao'er imidlertid tillæo'a:er de gamle Di^te 
„en liflig og harmonisk l^atur", faaer man dog sam- 
tidigt en ligesaa bestemt Følelse af, at han selv ikke 
tilstrækkeligt er trængt ind i de poetiske Fortids- 
minders Eiendommelighed. Han har ganske vist Ret 
i, at de staae ..de græske Urbilleder" nærmere end 



184 TREDJE KAPITEL. 

det Meste, hvad en senere, kraftløsere Tid, trods al 
dens Talen om det Klassiske, har frembragt; men 
Edda og Saga ere netop, i Modsætning til Homer og 
den græske Poesi i det Hele taget, af en alt anden 
end liflig og harmonisk Natur. Medens det Skjønne, 
det Harmoniske var fremherskende under Glræken- 
lands klarere, mildere Himmel, hvor Livet var lysere 
og lettere, er det Ophøiede, der forudsætter Brud- 
det, Hovedkategorien i Norden, paa hvis Himmel de 
tungsindige Skjer, lig den nordiske Mythologis Jæt- 
ter i Ulveham, saa tidt sluge Sol og Maane, og hvor 
Livet hyppigt — som det hedder i Sagaen om Half 
og hans Kæmper — ikke er lettere end Døden. 
Hvilken Forskjel mellem den gaadefulde , mørkt 
grublende, enøiede Yalfader Odin og den skjønne 
livsglade Zeus, mellem den langskj æggede Brage og 
den evige Ynghng Apollo, mellem det skjoldtækkede 
Valhal og Olymp, hvor Gudernes udødelige Latter 
Ij'der, og Muserne synge! Der kæmpes vel begge 
Steder; men i Illaden gjælder Kampen den kvinde- 
lige Skjønhed, repræsenteret af Helena, i Norden er 
det derimod en Yalhalsleg, hvor Freia kun faaer Lov 
at dele Valens faldne Kæmper med Odin. Ragnar 
Lodbrog døer leende, medens Akilles hellere vil 
trælle paa Jorden end herske i Underverdenen. Og 
saa det rædselsfulde Eagnarøk, hvori Alt maa gaae 
under for at gjenfødes ! Orækeren befandt sig altfor 
vel i dette Liv til at stræbe efter et bedre , oven- 
ikjøbet gjennem en slig forfærdelig Krisis. Oehlen- 
schlågers poetiske Natur var heller ingenlunde syn- 
derlig beslægtet med en saadan Kæmpeverden som 
den nordiske, hvis villiestærke, kun stødvis sig ud- 



POETISKE SKRIFTER. 185 

ladende Pathos var energisk sammentrængt ordknap 
og foretrak Sværdets Afgjørelse. Derfor gjorde 
]Sr. F. S. Grundtvig ikke uden Grund 1808 i sin For- 
tale til „Nordens Mythologi" og Aaret efter i Til- 
egnelsesdigtet til Oehlenschlager foran „Optrin af 
Kæmpelivets Undergang i N^ord" Oehlenschlågers 
Indvending mod Evald gj ældende mod Oehlensclilåger 
selv og erklærede, at han stundom iførte vore Fædres 
Guder „et Purpur, sprængt med Sydens Guld", at 
han vel havde vakt Nordens Kraft, men „klædt i Sy- 
dens Glands". Alt 1807 havde Grundtvig i en An- 
meldelse af Oehlenschlågers „Baldur hin gode" i 
Rahbeks Maanedsskrift „Ny Minerva" stillet sig hge- 
saa kritisk overfor Oehlenschlågers Balder som Oeh- 
lenschlager overfor Evalds. Om der forresten ikke 
ogsaa kunde gjøres grundede Indvendinger mod 
Præsteskjaldens Opfattelse og Gjengivelse af det Nor- 
diske, er et Spørgsmaal, som det her ikke er Stedet 
at gaae ind paa. Med aabenbar Overdrivelse, men 
dog ikke uden Føie tilraabte Islænderen Repp 1819 
Grundtvig i Anledning af dennes Oversættelse af 
Snorro: „Intet Slægtskab er fjernere end det imellem 
Dem og Island, Intet er mindre Grundtvigsk end Is- 
land og Intet mindre Islandsk end Grundtvig!" Hvad 
endelig Oehlenschlågers Bestræbelse for at „redu- 
cere" vort Sprog til Roden angaaer, maa den god- 
kj endes, naar man da ser bort fra det mindre heldige 
Udtryk, hvormed der selvfølgelig blot menes, at nye 
Kræfter kunne tilføres det moderne Tungemaal fra 
det gamle. Saavel i Henseende til Sproget som til 
Aanden vare de Fortidskilder, man havde fjernet sig 
saa langt fra, aabenbart et Gjenfødelsens Bad, det 



186 TREDIE KAPITEL. 

vel var værd at søge hen til. At Oehlenschlåger 
ogsaa for dette Punkts Vedkommende har de største 
Fortjenester, er uimodsigeligt; skjøndt Sandheden 
byder at tilføie, at han, for hvem et strengere Stu- 
dium aldrig laa, og som aldrig ret bevægede sig mel- 
lem Menigmand, hos hvem det Oprindelige er bedst 
bevaret, heller ikke her gik dybt nok. Kilden til 
Sprogets Mlflod er ligesaa vanskehg at finde som 
Kilden til Ægyptens. 

Der blev forresten ikke Noget af disse „Sam- 
linger", som blandt Andre Grrundtvig (efter sin Er- 
klæring i „Lidet om Sangene i Edda", hvormed han 
1806 i „Ny Minerva" aabnede sin Eorfattervirksom- 
hed) med Længsel imødesaae. Oehlenschlåger var 
paa G-rund af utilstrækkelig Sprogkundskab heller 
ingenlunde et saa vanskeligt Foretagende voxen, og 
den fornødne Taalmodighed og Flid til slig besværlig 
filologisk Virksomhed fattedes ham ligeledes. 

1804 begyndte Oehlenschlåger forfra paa sin my- 
thologiske Digtning og skrev „Thors Eventyr hos 
Udgaardsloke " , men lagde saa atter Arbeidet hen. 
Den nordiske Mythologis poetiske Gjenfødelse var 
ikke at løbe til. Det er ret betegnende , at Oeh- 
lenschlåger begyndte sin poetiske Behandling af den 
nordiske Gudelære med denne Mythe, der vel ikke 
savner dybere Betydning, men dog aabenbart er et 
senere Eventyr. 

Fra det groteske Eventyr i den yngre Edda om 
Thor, som gjækkes af Udgaardsloke, vendte Oehlen- 
schlåger sig derpaa til et af de heroiske Digte i den 
ældre Edda med en ganske anden Kolorit og skrev 
„Vaulundurs Saga". Dette Kunstnersagn om den 



POETISKE SKRIFTER. 187 

nordiske Dædalus er en forunderlig tiltrækkende 
Forbindelse af de to poetiske Hovedstrømninger, 
mellem hvilke den unge Digter dengang bevægede 
sig: det Oldnordiske, der ingenlunde fattes et roman- 
tisk Element, og den nye Naturfilosofi og Romantik. 
Det gruvækkende gamle Vølundskvad er Grrundlaget ; 
men de tre store forskjellig farvede Ædelstene kaste 
symbolsk Glands fra „den skjulte og dybe Natur" 
over det. „Hvad der bsérer Spiren til Fordærvelse i 
sig selv, maa gaae tilgrunde; hvad der derimod lever 
i en bestandig Fred med sig selv, og hvis Fjende kun 
udvortes er sat, det seirer tilsidst, naar det med Taal- 
mod og Sindighed udholder Nødens Time" — saa- 
ledes formulerer Digteren Sagnets Ide, som alt fand- 
tes i den forkastede oldnordiske Fortælling om Erik 
og Stedbroderen Roller og senere gjorde sig saa fuld- 
endt gjældende i „Aladdin". Oehlenschlåger for- 
dybede sig ikke for Intet i Vedels i sproglig Hen- 
seende saa fortræffelige Oversættelse af Saxo. Der 
hviler ligesom et fint Skjær fra gamle Dage over 
„Vaulundurs Saga" med dens tiltrækkende Prosa- 
form. Hvilket Fremskridt denne Digtning baade for 
Aandens og Sprogets Vedkommende var, ses ret, 
naar man sammenligner den med, hvad der hidtil var 
præsteret i vor Literatur i samme Retning, Suhms 
oldnordiske Fortællinger (f. Ex, den i sin Tid saa an- 
sete „Sigrid eller Kjærlighed Tapperheds Belønning") 
og Samsøes hgnende Arbeider i Suhms Maneer. Den 
„underskjønne Bearbeidelse af Vaulunds Kvæde" 
virkede derfor ogsaa stærkt paa N. F. S. Grundtvig — 
der tidligere havde set op til Suhm som Mønster — da 
den unge theologiske Kandidat i sit Livs gj ærende 



188 TREDIE KAPITEL. 

Vaartid som Huslærer ovre paa den smukke lille 
Langeland stiftede Bekjendtskab med Oehlenschlågers 
første større Prosaværk, der aabnede anden Del af 
„Poetiske Skrifter" 1805. Det greb ham ikke mindre, 
end Oehlensclilågers første større poetiske Arbeide 
„Sankt Hansaften-Spil" greb J. L. Heiberg. Man ser, 
hvorledes „vor Adam paa Parnasset" paavirker de 
mest forskjellige yngre poetiske Aander, og hvor- 
ledes den ene føler sig mere tiltrukket af den ene 
Art af Oehlenschlågers i alle Farver — ligesom Gu- 
dernes Yndling, den kunstrige Yaulundurs Ædelsten 

— spillende Ungdomspoesi, den anden mere af den 
anden Art. „Yaulundurs Saga" er forresten ikke al- 
deles fri for Pletter. Digterens mangelfulde Sprog- 
kundskab røber sig saaledes i Udtrykket: „Jeg stræn- 
ger Dig høit ved alle Guderne". Det er (ligesom 
Sjøfna med de halvtillukkede Øine og med Yalmue- 
krandsen over de mørke Lokker) en af Ordklangen 
hidført Forvanskning; det islandske „strengja heit", 
gjøre et høitideligt Løfte, har fremkaldt den. 

Ogsaa Syden øvede Tiltrækningskraft paa den 
unge Digter, I Mai 1804 lod han i „Den danske Til- 
skuer" trykke en smuk Gjengivelse af en Canzone af 
Petrarka — hvoraf en tydsk Oversættelse fandtes i 
en samme Aar udkommen Samling af poetiske Over- 
sættelser fra de romanske Sprog af A. W. Schlegel 

— og i Juli 1804 en Gjengivelse af en erotisk Elegi 
af Properts. Den sprogkyndige Kamma Rahbek har 
sagtens hjulpet Oehlenschlåger med det Italienske og 
Rahbek eller Ørstederne med Latinen. 

I den i Slutningen af 1804 udkomne „Charis for 



POETISKE SKRIFTER. 189 

1805", udgivet af Rahbek, tryktes en skjøn Oehlen- 
schlågersk „Sang" ved Yaarens Komme , hvori det 
hedder : 

„O Pige, søde Pige! 
nu har jeg lukt min Bog. 
Jeg sidder ei og stirrer 
mer i det gamle Sprog. 
Det Liv, som der jeg finder, 
det blomstrer ude nu." 



Der siges, betegnende for Digteren, som søgte til- 
bage til Menneskeslægtens Foraarsdage i Oldtiden : 

„Ak, Tiden gaaer tilbage, 
naar Løvet springer frem ! 
De unge gamle Dage 
staae op fra mørke Hjem." 

De græske sommerlige Guder og Gudinder ind- 
tage de nordiske vinterlige Asers og As^^niers Plads; 
Zefyrer, Fauner o. s. v. holde deres Indtog — ved 
hvilken Leilighed dog uheldigvis Dryader boltre sig i 
Tandet istedetfor Najader, hvad „Poetiske Skrifter", 
hvori Digtet gjenoptoges , imidlertid raadede Bod 
paa. I Sommeren 1804 lukkede Oehlenschlåger Bø- 
gerne og drog afsted til sine Venner Ørstedernes 
Fødeø Langeland, som F. C. Sibbern kalder „Dron- 
ningen for alle de danske Øer", og hvor de nærmest 
paafølgende Aar Lodden kastedes for N. F. S. Grundt- 
vigs Fremtid ikke mindst ved Oehlenschlagers Poesi. 
Det poetiske Udbytte af denne Reise, den første lidt 
større Udflugt den dog snart 25 Aar gamle Digter 
havde gjort, nedlagdes i en Digtcyklus, som optoges 
i „Poetiske Skrifter" Aaret efter. Det er et slaaende 



190 TKEDIE KAPITEL. 

Bevis paa Oelilensclilågers overstrømmende Produk- 
tionskraft i disse straalende Ungdomsaar, at en lille 
Sommerreise til Langeland kunde fremkalde en saa- 
dan Række Poesier. Omtrent en Trediedel af „Lange- 
lands-Reise i Sommeren 1804" er vel temmelig 
ubetydelig, tildels endog lidt triviel og barnagtig; 
men det Øvrige er unegtelig desto skjønnere. 

Man liar med Grrund som den herligste Eien- 
dommeliglied ved Homer fremhævet hans friske Syn 
paa Tilværelsen. Oldtidsskjalden — der vel, efter 
Sagnet, skal have digtet som blind Olding, men da 
under alle Omstændigheder først maa have levet som 
klartskuende Yngling og Mand — ser med et Barns 
forundrede store Øine paa det brogede Liv rundtom. 
Bølgernes Brusen, Kornmarkens Svaien i Vinden, 
Biernes mylrende Sværm, den tykuldede Vædder, 
det dorskfremvraltende Hornkvæg, Fuglen, der stik- 
ker i Sky — hele Naturen har Nyhedens Interesse 
for ham. Oq; han dvæler med ikke mindre naiv 
Grlæde ved Menneskeaandens og Menneskehaandens 
Frembringelser ligefra Skjaldekunsten til Kongescep- 
teret og det rullende Vognhjul. Alt er den præg- 
tigste Baggrund for Heltelivet, som han besynger. 
Morgenluft og Foraarsduft møder os paa ethvert 
Punkt hos den gamle evig unge Sanger. Med en be- 
slægtet, i den nyere Tid neppe overtruifet Umiddel- 
barhed ser den unge Oehlenschlager i vort Aarhun- 
dredes Morgen paa Alt omkring sig. Udgaaet fra 
Naturens Skjød, ubetynget, men ikke uberørt af Re- 
flexion og Kundskab, baaret op af en ny, grundj)oetisk 
Verdensanskuelse, bevæger han sig med høi Livs- 
glæde og friske Sandser i den straalende Tilværelse, 



POETISKE SKRIFTER. 191 

som aabner sig for ham, der hidtil kun havde været 
faa Mile fra Hovedstaden. Han er som en opvakt 
Student, der gjor sin første deilige Fodtour, paa 
hvilken Alt, selv det Mindste, har Nyhedens fulde 
Interesse. Medens Baggesen foretog sin tidligste 
større Udflugt, selv sygelig gj ærende, i en sygelig 
gj ærende Overgangstid umiddelbart før den store 
franske Eevolution og nærmest færdedes som et 
svagt, forkjælet Barn paa adehge Herresæder, næsten 
udelukkende blandt dannede forfinede Tydskere, ikke 
mindst i Holsten — drager Oehlenschlåger, kjærne- 
sund, paa en Tid da vor Tids mægtigste Heros havde 
gjort Ende paa Kevolutionens vilde Grjæring og sam- 
tidigt næsten forvandlet Virkeligheden til et Alex- 
andertogs-Eventyr, om paa vore skjønne Smaaøer, 
som hvilede i idyllisk Fred, uberørte af den rundtom 
rasende Krigslarm, og han bevæger sig fornemmelig 
blandt vor jævne Borgerstand, Mellemklassen, til 
hvis lavere Lag han selv hørte. Datidens Kjærne. 

I Modsætning til Skipperdatterens Søn fra Kor- 
sør, der efter sit eget Udsagn var „en født Matros", 
føler Slotsforvalterfuldmægtigens Søn fra det idyl- 
liske Frederiksberg, der hidtil kun har sat sin Fod 
paa den sikkre Landjord, sig ikke ret hjemme paa de 
brusende Bølger. Han ser helst Havet i Ko fra den 
trygge Strandbred, som i Digtet, der begynder saa 
malerisk smukt: 

,.Søen strammer ud sit Klæde, 
Himlen farver Søen blaa. 
Klare, lyse Bølger smaa 
ganske bly paa Landet træde; 
Breddens Blomstersiv de væde, 
trække sig saa uden Brag 



192 TREDIE KAPITEL. 

atter hen, saa sølversmukke, 
i det stille Hav og vugge 
mod den klare Sommerdag." 

Men er Oelilensclilåger ikke ret i sit Es paa sine 
Landsmænds „Vei til Roes og Magt", saa er han det 
desto mere paa den faste Jord, i Taasinges og Lange- 
lands frugtbare Herlighed. Kosteligt skildres „Frei- 
digt Sommerliv" i Naturens Skjød, og det hedder ka- 
rakteristisk : 

„O søde Drøm! Jeg skuer grant i Aanden 
den gamle Oldtid række Eremtid Haanden. 
Alt synker Døgnet ned, som vilde hindre, 
og tætforenet ser jeg begge tindre." 

Overalt i den gjenfødte Natur følges den unge 
Digter nemhg af de nationale Minder, hvormed han 
vil gjenføde Aandens Verden og skabe en lysere, 
mere poetisk Fremtid. Han har vel lukket den 
gamle Foliobog med Pergamentbindet, den kjære 
y edelske Saxo, men 

„følger den Elskte ei med, selv naar Farvel der er sagt?" 

Ved de mosgroede Mure, under den hellige Hvæl- 
ving, hvor Heltenes Ben smuldre til Støv, er den 
gamle Klerk fra den glimrende Valdemarstid med som 
trofast Cicerone, der ogsaa lærer Digteren „igj en- 
nem Bondens enfoldige Mund" at opdage mangt et 
Sagn fra svundne Dage, 

„at sig Oldtid kan blande med Nutid og Nutid med Oldtid 
kjærligt, i blid Harmoni gjennem det reisende Digt". 

I Eioeskilde, hvortil han havde gjort sin tidhgste 



POETISKE SKRIFTER. 193 

Reise, begeistrer Domkirken ham paany ; og han ud- 
bryder i høitidelige Terziner : 

„Med vilde, stærke Slag mit Hjerte slaacr. 
En barnlig Skjald, som Harpen kun kan røre, 
de tunge Sværd jeg løfte knap formaaer. 

Men for det Store gav mig Gud et Øre. 
Skjøndt selv ei Helt, jeg tolker hans Bedrifter — 
og sene Slægter skal mit Drapa høre." 

Ved Sigersted ikke langt fra Ringsted mindes 
han de to navnkundige Elskende Hagbarth og Signe, 
som Kæmpevisen saa gribende besynger, og Saxo 
fortæller om, og som han selv senere forherligede i 
en Tragedie: 

„Længst foi's vundne Bedrift! den ringe, lavthvælvede Kirke 
toner den sidste Lyd end af dit hellige Sagn." 

I ,, Anders-Skov" ved Slagelse (i hvis lærde Skole 
Ingemann havde efterfulgt Baggesen) besynges den 
nationale Helgen, som J. L. Heiberg ligeledes senere 
viede et Ungdomsdigt, der dog langtfra ikke i lyrisk 
Klangfylde kan maale sig med Oehlenschlagers : 

„Skjalden, ak! hvis Blik saa længe 
paa de gamle Mure hænge, 
griber i de stemte Strenge, 
blusser, sødt til Sang opvakt." 

I „Thorsing" mindes Oehlenschlager i Hexametre 
vor stolte Søhelt Mels Juel. I „Morgenvandring" 
hedder det: 



„Til Skoven jeg gjenneni en Mark monne gaae. 
Da fik jeg se 

13 



194 TREDIE KAPITEL. 

en vældig Stenhob paa Marken staae 

mellem Høie tre. 

Den stod saa ærværdig og saa blid, 

en aflang King. 

Her holdtes der %åst i gammel Tid 

et Konge-Thing." 

I „Freidigt Sommerliv" have forresten, ligesom i 
Vaarsangen, de mildere, gladere græske Guder for- 
trængt de strengere, mørkere nordiske ; og den græ- 
ske Mjthologi spiller overhovedet en betydelig Rolle 
i Digterens Sommerreise, ved kvilkenLeilighed Hama- 
drvader dog uheldigvis boltre sig i Bplgerne, hgesom 
Drj'ader tidligere — paa det lærde Gebet fik Oehlen- 
schlåger aldrig rigtigt Fodfæste. Græske Yersemaal 
blandes ogsaa med gothiske i ,, Langelands -Reise". 
Som et af de smukkeste alvorhge Digte i Samhngen 
maa fremhæves den gribende ..Aften - Sang'- , hvori 
det Religiose spiller stærkt ind. 

Xutids Genrebilleder fattes ikke, men ere for- 
resten som oftest mindre vellykkede. Det var først 
J. L. Heiberg, der ret skulde finde et Spillerum for 
sit Talent i den Retning. Opmærksomheden drages 
specielt hen til FamiUehjemmet i Rudkjøbing, hvor- 
fra de to berømte Brødre stammede. Hvem har 
staaet i den lille Langelandske By ved Apotheket 
ikke langt fra Havnen og set ^Daa den gammeldags 
Stentrappe og Mindetavlen paa Facaden uden be- 
væget at ihukomme Dioskurerne, som udgik derfra, 
og den unge, begeistrede Digter, der i smukke Sommer- 
dage dvælede her som Gjæst? 

Der er ogsaa endel Polemik i „Langelands-Reise". 
„Nutids-GKmmer" stilles mod ,, Oldtids Kjerne", „Chi- 
nesernes The" mod „vort straalende Mjødhorn" o.s.v. 



POETISKE SKRIFTER. I95 

I Slagelse (hvor den navnkundige gamle Ratio- 
nalist Kristian Bastholm dengang, efterat have 
søgt sin Afsked som Præst, levede hos Sønnen) er 
Herberget en fordums Præstegaard; i Korsør er Klo- 
steret først blevet forvandlet til Fæstning og siden til 
Pakhus, medens et Pakhus figurerer som Kirke — 
„man ser rundtom Forædlingens Skridt". Tanken 
ledes herved uvilkaarHgt hen paa, hvorledes Holberg 
i Begyndelsen til sidste Bog af sin Helt Peder Paar- 
ses Reise spotter Manden, der deklamerer: 

„Jeg kimcle regne op vel tusind Sager meer, 
som nok heviiser, at det fast mod Enden er. 
Det Huus til Hestestold nu gjort er af Hans Mentz, 
som i min Barndom var en Klokker-Residentz". 
o. s. V. 

Paa den i Baggesens Fødeby 1798 som Præst 
døde brave, baade reUgiøst og politisk frisindede 
Kantianer Birckners Gravsten har man sat „Sand- 
heden" istedetfor „Gud". Videnskaben — der iøv- 
rigt saa temmelig var terra incognita for Oehlen- 
schlåger — har forjaget de gamle Guder: 

„At Alt af Surstof, Vand-, Stikstof og Kul bestaaer — 

saa vidt vor Videnskab alt nu til Dato gaaer. 

Hvad disse er, hvordan de Alting kan bestride — 

det veed vi endnu ei, det faaer vi vel at vide. 

At destruere Alt, det kan vi nu perfekt; 

at komponere — ja, det maa en anden Slægt! 

Tid er en Sandseform, dog Meget den udretter. 

Naturen lystre skal, hvor meget den end sprætter! 

Tilsidst vil Mennesket blot ved Forstandens Bud 

forstaae at skabe Alt, saa godt som næsten Gud. 

Derfor til Overtro man bør ham ei forlede; 

han er sin egen Gud, han bør sig selv tilbede.' 

Det andet Væsen er kun Egoisteri 

og Væv og Nonsens af den dumme Fantasi, 

18* 



196 TREDIE KAPITEL. 

som. skjøndt ved Skjebnen den har nydt den store Lykke 
at være af vor Sjæl et ganske artigt Stykke, 
bør dog afhugges rent og kastes i en Krog 
og af den anden Del behandles som en Pog." 

Man ser, at den religiøse Reaktion, som dette 
Aarhundredes Begyndelse indledede , gjør sig ikke 
ganske lidet gj ældende hos den unge Oehlensclilåger. 
Holberg kaldes ..den koldsindige Digter" og karak- 
teriseres som ,, negativ blot'- og „from kun lidet og 
blid. fremmed for Elskov oo- Lvst'". Den Aaret før 
Oelilensclilagers Fødsel døde Voltaire — hvem Oehlen- 
sclilåger forresten ikke kj endte synderligt til — titu- 
leres ..den frosne Spottefugl" med ..Abekatte -Fjæs", 
og der siges: 

„Den tomme Sjæl! han skal herned, 
som vilde Kunst og Fromhed døde 
og troede, fræk, paa Alt at bøde 
med usle Stumper Vittighed!" 

Hvilken Modsætning mellem den unge Oehlen- 
schlager og den unge Baggesen, der 1785 i ..Poesiens 
Oprindelse" forherligede „den exig store, herlige 
Voltaire" som .,den liele Klodes Ære" ! I Dio-tet 
„Korsør" leveres da ogsaa en temmelig hensjmsløs 
Karakteristik af Beltbyens navnkundige Fostersøn : 

„Her er altsaa den By. hvor Jens Baggesen fødtes! Hvor liden, 
brøstfældig, sørgelig møi'k — komisk som Stabelstad dog!" 

o. s. V. 

Den unge Digter kan imidlertid, hvor meget han 
end føler sig fristet dertil, ikke rent opgive sin gamle 
Kjærlighed til Forfatteren af „Der var en Tid, da jeg 
var meget lille," og ender: 



POETISKE SKRIFTER. 197 

„Underlig blandede By! uagtet din Svaghed og Brusen 
maa jeg dog have Dig kjær, enten jeg vil eller ci". 

De Vessel - Baggesenske Parentheser spottes ikke 
mindre end den i sin Tid saa yndede Alexandrin, og 
vor Literatur behandles i det Hele taget med ung- 
dommeligt Overmod. 

„Langelands-Reise" afbrydes med en „Katastrofe '^ 
Midt i den unge Digters liflige Sommerlyst kommer 
det Sørgebud, at Steffens om et Par Dage vil forlade 
Danmark for bestandig — ligesom Baggesen tid- 
ligere; og Oehlenschlåger bryder øieblikkelig op og 
iler afsted for endnu engang at favne ham, om hvem 
det i „Erindringer" hedder: „Ingen Mand har jeg 
elsket mere". Hovedstaden naaes. Digteren ud- 
bryder: 

.,Til vante Dør jeg foer og aabned den 

og skjalv — og saae — og fandt endnu min Ven-'. 

„Langelands -Reise", hvori Allegro ellers er frem- 
herskende, ender saa med Andante: 

„Og hermed er min Reise nu forbi. 

Min Sjæl er fuld, min Haand kan Intet male. 

Jeg veed, at varig Fryd og Harmoni 

ei søges maa i Jordens dunkle Dale. 

Den matte Harpes douce Melodi 

kan ei mit eget tunge Bryst husvale. 

Hvad skal da Flere med den tause Kummer? 

Kamønen tier, Harpens Lyd forstummer." 

I Foraaret 1804 var Steffens bleven kaldet som 
Professor til Halle. Der var ikke blivende Sted for 
ham herhjemme, hvor Autoriteterne næsten uden 
Undtagelse betragtede ham som en fantastisk Drømmer, 



198 TREDIE KAPITEL. 

der fordreiede Hovederne paa Folk , især paa Ung- 
dommen. En ung Mand skal virkelig være kommet 
i Gralehuset og stadigt have raabt: „O Steffens! O 
Oehlenschlåger!" Prof. theol. P. E. Muller udbrj^der 
i et (utrykt) Brev fra Februar 1804 i Anledning af 
Oehlenschlåger: „Naar kun ikke Steffens' Filosofi 
gjør ham gal!" Man kan føle sig fristet til at be- 
klage, at en Mand som Steffens gik tabt for os; men 
ved nøiere Overveielse vil man dog nødes til at sande 
]Sr. F. S. Grrundtvigs Bemærkninger i Yerdenskrøniken 
fra 1812: „Han kom og svandt som et Luftsyn. Det 
var godt; thi han havde vist ellers forvirret, om ei 
forrykket mange Hjerner. Nu derimod vakte han 
kun Eftertanke ; og mangt et Frøkorn, som han ud- 
strøede, er vist i Stilhed opvoxet til at bære god 
Frugt." Steffens havde (som hans anden berømte 
Slægtning J. P. Mynster med Føie bemærker i „Med- 
delelser om mit Levnet") for liden videnskabelig 
Stringens; og naar man søgte Oplj^sning hos ham, 
maatte man ofte tage tiltakke med uklare Ord i den 
nyeste filosofiske Jargon. Han var vel en Sædemand, 
som havde Frø af mange Slags og udstrøede dem 
rigelig trindt omkring; men hans Mission gik aaben- 
bart ikke videre. A^ort lille Fædreland var in specie paa 
dets daværende Udviklingstrin ingenlunde — saaledes 
som det aandelig modnere store Naboland — istand til 
at assimilere ham. Den danske Kultur, som ikke for- 
maaede at præstere den nødvendige jævnbyrdige 
Modvægt, var kun lidet egnet til at fordøie et saa- 
dant Grjæringsstof og udstødte det derfor ik:ke uden 
Grund, efter at have modtaget et gavnligt Incitament 
deraf. 



POETISKE SKRIFTER. I99 

Der findes et Digt i Oehlenschliigers „Poetiske 
Skrifter" fra 1805, der aabenbart er skrevet umiddel- 
bart efter Naturfilosofens Bortreise og afgiver et le- 
vende Vidnesbyrd om, hvor dybt Digteren savnede 
Vennen. Det hedder „Fortrøstning (Til Henrik Stef- 
fens)" og begynder med at skildre, hvorledes den 
unge Poet, der gaaer ensom gjennem Landet og med 
barnlig Andagt staaer for de gamle Gravstene og 
under Kirkens høie Bue, ser, hvorledes Alt for- 
falder, og den fromme Manddomsalder dækkes af 
Støv — og der vedblives saa: 

„Naar da jeg, bleg, har fundet, 
at Kraften længst gik ud, 
at Fromhed er forsvundet, 
at Faa kiin troe paa Gud — 
naar da jeg hen vil ile 
udi din Favn, min Ven ! 
for ved dit Blik at smile 
og hente Kraft igjen — 

og naar jeg da nu finder, 
Du est der heller ei, 
at sørgende Kjærminder 
kun blaane paa min Vei, 
at Intet mig omgiver, 
som støtte kan min Fod, 
naar nedtrykt da jeg bliver 
og taber plat mit Mod: 

da gjennem Buskens Gitter 
Hun trænger ind til mig 
og rækker mig sin Cither, 
og jeg er lykkelig! 
Hver Fryd da frem jeg kvæder 
hen i mit dunkle Ly, 
og alle svundne Glæder 
omringe mig paany." 

Medens Oehlenschlåger saaledes varmt udtrykte 



200 TREDIE KAPITEL. 

sin Sorg over Steffens' Bortreise, sendte den ældre 
Skole gjennem Sander Ukvemsord efter den Expa- 
trierede. Aaret efter Naturfilosofens Bortreise ud- 
kom ..Hospitalet", et uheldigt Lystspil i fem Akter, 
som i Foraaret 1806, da Oehlenschlåger alt var 
udenlands, opførtes paa det kongelige Theater, der 
ikke havde villet vide af Oehlenschlågers dramatiske 
Poesi at sige. Alt i Forordet til ..Hospitalet" polemi- 
serer Sander mod den nye Filosofi. Der citeres med 
lidt Modifikation en Replik af Holbergs Komedie 
„Philosophus udi egen Indbildning'" samt nogle Be- 
mærkninger af en tydsk Kunstdommer, hvori det 
gaaer ud over ..unsere modemen philosophischen und 
asthetischen Systeme , Avelche die Phantasie , unter 
dem Titel: Greist, zur Mutter der Yernunft und zur 
Selbstbeherscherin aller Speculationen erheben und 
nun im Stande sind Alles, was ihnen beliebt, a priori 
zu construiren". Stykket har følgende Indlednings- 
Replik af den unge „mystiske nymodens Filosof", 
hvis Tjener hedder Jakob Bøhme: „Xei, længe holder 
jeg det ikke ud blandt disse gemene Naturer, der 
mangle Organet for al Filosofi!" Hvorledes Oehlen- 
schlager, der heller ikke var gaaet Ram forbi i Lyst- 
spillet, optog dette Angreb af sin tidligere Lærer, 
kan man let tænke sig. „Professor Sander er en 
Æsel!" hedder det i et Brev til Vennen H. C. Ørsted 
fra Dresden i Sommeren 1806, og endnu stærkere 
(hidtil utrykte) Expektorationer findes i et andet 
Brev til den Samme fra næste Aar. I sit uheldige 
Sørgespil „Knud, Danmarks Hertug", der udkom 
1808 og opførtes i Begyndelsen af næste Aar, kaldte 
Sander en Stimand Adam. 



POETISKE SKKIFTER. 201 

Musen trøstede — som Oehlenschlåger siger i 
Slutningsstrofen af det nys anførte Digt til Henrik 
Steffens — den unge danske Skjald over Yennens Tab. 
Fuld af forhøiet Naturbegeistring, skrev han umiddel- 
bart efter sin første større Udflugt, der havde affødt 
„Langelands-E-eise i Sommeren 1804", den fortræffe- 
lige Digtc3^klus „Jesu Kristi gjentagne Liv i den 
aarlige Xatur". I „Erindringer" hedder det, at No- 
valis' aandelige Digte, der tiltalte Oehlenschlagers alt 
i Barndommen vakte religiøse Følelse, som nu igjen 
gjorde sig gj ældende efter et rationalistisk Interreg- 
imm , begeistrede ham til at skrive disse Natur- 
symbolske Digte. Man kan ogsaa i den tolvte af No- 
valis' „Geisthche Lieder" finde „Aarets Evangelium", 
som Oehlenschlåger senere kaldte Digtcyklen, an- 
tydet. Gud -Fader anraabes her om at sende Verdens 
Trøst: 

„In schweren "Wolken sammie ihii 
und lass ihn so hernieder zielm! 

In kiililen Stromen send' ihm her, 
in Feuerflammen lodre er!" 



Og det hedder saa : 

„Der AVinter weicht, ein neues Jahr 
steht an der Krippe Hoclialtar. 

Aus Kraut und Stein und Meer und Licht 
schimmert sein kindlich Angesiclit." 

Blandt Novalis' Fragmenter findes ogsaa et, som 
lyder: „Naar Gud kunde bhve Menneske, ka.n han 



202 TREDIE KAPITEL. 

ogsaa blive Sten, Plante, Dvr og Element; og maaske 
gives der paa denne Maade en bestandig Forløsning i 
Xatnren". Detmaa dog stærkt accentueres, at Aarets 
Evangelium, der, som den kjernesunde Oehlen- 
schlågers Poesi i det Hele taget, fremherskende be- 
væger sig i det klare Dagslys, er uendelig vidt for- 
skjelligt fra den sygelige tydske Romantikers my- 
stisk-religiøse Poesi. I Fortalen til „Poetiske Skrif- 
ter", hvori „Jesu Liv i den aarlige Xatur" Aaret efter 
tryktes, gjør Oehlenschlåger for denne Digtcyklus' 
Yedkommende dels Front mod den nærværende „Fri- 
volitet, denne sørgelige Indifferentismus, hvori Men- 
neskene, blot med det sløve Øie heftet paa den dag- 
lige iSTødtørft, forskandser sig med den endelige For- 
stands malmløse Floskler, som man forskandser Last- 
dyret med Øieklapper, at de ikke skulle skotte til 
Siden og forstyrres af alle de Særsyn, som rundt om- 
ringe dem og vække Ideer om det Evige, Trang til 
Religion" — dels mod de Fromme, der muhgvis 
kunde forarges over Digtcyklen i den Tanke, at det 
havde været Forfatterens Hensigt at reducere Kristus 
til en M3'the af den aarlige Natur. Ligeoverfor de 
Sidste hævder han, at, naar han har søgt at ^åse Na- 
turen som en aarlig gjentaget Mythe af den gud- 
dommelige Forløser, „vilde denne Mythus i ingen 
Henseende have nogen BetvdniuQ-. dersom han ikke 
troede -pB>?i det hellige Kulminationspunkts Grud- 
dommehghed i Historien". Den ikke sjmderlig po- 
etiske Biskop BaUe havde som Professor i Theolo- 
gien været med til at afgive den ovenfor omtalte Be- 
tænkning i Anledning af en dansk Oversættelse af 
„Leiden des jungen Werthers", med hvis fem Aar 



POETISKE SKRIFTER. 203 

yngre Digter han som theologisk Kandidat var sam- 
men ved Leipzigs Universitet. Ligesom Balle syntes, 
at Goethes Værk bespottede Religionen, saaledes 
fandt han, at Oehlenschliiger, der som Skoledreng 
paa Frederiksberg, naar Bispen visiterede, havde 
staaet mellem hans Knæ og ramset Lektien op, kun 
daarligt mindedes sin Børnelærdom og ikke var stort 
bedre end den tydske Poet. Ved en Bispevielse i 
Frue-Kirke kortefter Udgivelsen af „Poetiske Skrifter" 
gjorde den gamle Biskop netop den Opfattelse af 
„Aarets EvangeHum" gjældende, som Oehlensclilåger 
havde reserveret sig imod, og udbrød: „O Gud, 
hvilke Forvildelser!" I sin Verdenskrønike fra 1812 
bemærker forresten ogsaa den efter sin Faders Svo- 
ger Balle og dennes første Kone opkaldte Grundtvig, 
efter i de stærkeste Udtryk at have prist „Poetiske 
Skrifter" : „Dog, at der var en Orm, som nagede den 
herlige Rose og vilde, hvis den fik Raaderum, fortære 
dens herligste Safter, det var synligt, fremfor Alt i 
den allegoriske Fremstilling af Kristi Liv. Digteren 
var Kristen, men Tænkeren var det kun halvt." 
Denne sidste Bemærkning savner ikke Sandhed. 
Hvor meget end Oehlenschlågers Fantasi og Følelse 
bevægedes ved Evangeliets storartede og hjerte- 
gribende Historie og Lære, var han ikke for Intet en 
Søn af det 18de Aarhundrede, og Rationalismen 
fremtraadte ofte temmehg stærkt hos „denuomvendte 
Adam" (som Digteren tituleres 1805 i et Brev fra 
Fru Rahbek til J. P. Mynster). Oehlenschlågers 
Fromhed var væsentligt blot, hvad man kunde 
kalde Naturfromhed. Men hvor skjønt viser 
denne Naturfromhed sig ikke i „Aarets Evangelium" ! 



204 TREDIE KAPITEL. 

Hvem mindes ei bevæget Digte som „Jesu Mi- 
rakler'' og „Jesu Lære", for kim at nævne et Par 
Exempler? 

Den 29cle December 1804 tryktes i Adresse- 
avisen Oehlensclilågers smukke Mindedigt over den 
nogle Dage iforveien døde Normand Yahl, sin Tids 
mest udmærkede Botaniker, en af den store Linné's 
sidste umiddelbare Disciple, Steffens' elskede Lærer, 
paa livis Forelæsninger Oelilensclilager havde været 
som Dreng. Faa Dage efter lod Schack Staffeldt 
sammesteds trykke sit ikke mindre smukke Minde- 
digt. Den ulykkeUge store Lyriker, der anslog de 
romantiske Strenge hos os før Oehlenschlåger — som 
mærkværdigt nok aldrig nævner den af ham aaben- 
bart miskj endte Staffeldts Navn — havde vel ikke 
kunnet unddrage sig Paavirkning af den opgaaende 
straalende Oehlenschliigerske Sol , men vilde dog 
prøve en Væddekamp og ikke være en uselvstændig 
Planet. „Digterløfte", som Staffeldt paa denne Tid 
lod trykke i en Nytaarsgave, er betegnende i saa 
Henseende. Det hedder deri: 

„Hvad? Jeg skulde forraade den Magt, som mit Indre bevæger, 

vanvittig svimlende, Dyrkeren dyrke igjen, 

troløs opløse hint Forbund med Kunstens ædle Fuldendte 

og til den Vordende binde en trællende Flugt!-' 

Og Digteren udbrj'der: 

„ — I min Kraft vil jeg staae, som Træet suser i Skoven, 
og i mit sagtere Liv ligne selvstændige Blomst. 
Dybt i Verdenens Indre jeg slaaer mine evige iiødder, 
ei fra en fremmed Rod spirer min Blomst og min Frugt." 

Medens Staffeldt saaledes ikke vil bøie sig for den 
„senere Komne" — for at bruge et Schellingsk Ud- 



POETISKE SKRIFTER. 205 

tryk om Hegel — har den ældre Baggesen derimod 
faaet en Følelse af, at han ikke formaaer at optage 
nogen poetisk Yæddekamp med hin Lykkens Ynd- 
ling. I et fortræffeligt Rimbrev fra Begyndelsen af 
1804 siger Baggesen, der paa denne Tid forgjæves 
havde søgt at faae Lod og Del i Oehlenschlagers nye 
poetiske Verden i det gamle Norden ved ogsaa at 
skrive et episk Digt om Aserne : 

„Om for barn i Skjul jeg krøb? 
Ham i Drukkenskab at stikke 
vover min Begeistring ikke, 
skjøndt i Digter-Yæddeløb 
fra de Fem og fra Forstanden 
den tør trodse bver en Anden." 

Man mindes uvilkaarhgt ved de tre Digtere, som 
i Aarhundredets Begyndelse saaledes kæmpede om 
Seirspalmen, de tre Brødre i Oehlenschlagers „Vau- 
lundurs Saga". Slagfidnr, den ældste Broder, sværger 
til Haabets grønne Fane, men drives af en uimod- 
staaehg Magt høiere og høiere, saa han tilsidst svim- 
ler paa Fjeldets Tinde — Baggesen sammenHgnes 
ogsaa af Oehlenschlager i ..Erklæring til Pnblikmn" 
1818 med denne Kongesøn, Eigil, den mellemste 
Broder, har intet Haab; han drives af den dunkle, 
ængstelige, tærende Forlængsel langt, langt hen efter 
noget Bedre ; hans Blik stirrer ud i den tomme blaa 
Himmel, og han sluges af Bølgen. Er det ikke, som 
Talen var om Staffeldt? Og fører ikke den yngste 
Broder, den kunstrige Yaulundur, Grudernes Yndling, 
hvis røde Ædelsten overstaaer alle Trængsler og til- 
sidst straaler seirrig, begende med alle Farver, medens 
den Lykkelige favner sin elskede Yalkyrie og ud- 



206 TREDIE KAPITEL. 

raabes til Konge, Tanken hen til Digterkongen, Alad- 
din-Adam Oehlenschlåger? 

I Vinteren 1804 — 1805 skrev Oehlenschlåger med 
et stort fortræffeligt Eventyr i „Tusind og een Nat" 
til Grundlag, selv i Detailler, „Aladdin eller den for- 
underhge Lampe". Ligesom „Sankt Hansaften-Spil" 
var Hovedværket under Oehlenschlågers SamHv med 
Steffens, saaledes var „Aladdin" Digterens Hoved- 
værk umiddelbart efter Naturfilosofens Bortreise og 
tillige Afslutningen paa Oehlenschlågers første po- 
etiske Periode, hvis mest betegnende og modne Frugt 
det er. I dette dramatiske Eventyr, hvori den 25aarige 
Digter staaer i sin hele straalende Ungdomsfylde 
— ikke mindst hvad det Erotiske angaaer — førte 
han Læseren fra det høie Norden hen til det fjerne 
Østen, hvorfra vore Forfædre i Tidernes Morgen vare 
udgaaede, og hvortil en af Digterens sandsynlige For- 
fædre, den navnkundige Skræddersøn Adam Olearius 
eller Oehlschlåger i det syttende Aarhundrede drog 
med et Gesandtskab fra Hertugen af Holsten-Gottorp. 
„I Orienten", havde Fr. Schlegel sagt, ..maa vi søge 
det høieste E/Omantiske". Og Novalis havde erklæret: 
„Eventyret er ligesom Poesiens Canon". Imod det 
attende Aarhundrede s Forstandsoplysning stillede det 
nye Aarhundredes danske poetiske Bannerfører Tu- 
sind og een Nats eventyrlige Fantasi, der alt havde 
henrevet ham i Barndomsaarene, imod den Noured- 
dinsagtige Grublen satte han Aladdins geniale Umiddel- 
barhed, imod Rationahsmen Underet. 

I Fortalen til sin tydske Oversættelse af „Alad- 
din" siger Oehlenschlåger, at Tiecks 1804 udkomne 
store romantiske Lystspil „Kaiser Octavianus" havde 



POETISKE SKRIFTER. 207 

Del i Tilblivelsen af det danske dramatiske Eventyr. 
Der er ganske vist Lighedspunkter mellem disse to 
Værker, som begge fremstille den nye Romantiks 
Sprængen af de gamle Skranker — Florens i anden 
Del af „Octavianus" er saaledes en Slags Aladdin — ; 
men der er dog ligesaa stor Forskjel mellem Oelilen- 
schlågers solklare Digtning ogTiecks „mondbeglånzter 
Zaubernacht" som mellem „Aarets Evangelium" og 
Novalis' „ Greistliche Lieder". 

„Aladdin" sluttede „Poetiske Skrifter" 1805. FaaAar 
efter udkom første Del af „Faust" af den store Mester, 
hvem Oehlenschlåger tilegnede sin tydske Oversættelse 
af „Aladdin" medet varmtfølt Digt. Havde den umiddel- 
bare Oehlenschlåger forherliget Umiddelbarheden i 
„Aladdin", saa fremdrog den gjennemdannede Goethe 
Noureddins Tankeverden i „Faust", med hvis Frag- 
ment den brusende Yngling 1775 var draget til Wei- 
mar. Havde Oehlenschlåger, hvis eget Liv frembød 
saa mange Paralleler med „Aladdin" , skrevet Un- 
derets eventyrlige Evangelium og prist Naturens 
muntre Søn , hvem Lykken tilfalder, medens han 
sorgfrit blunder, i Modsætning til Nattens Grubler, 
der higer og søger i gamle Bøger — saa lod Goethe 
denne Sidste, med hvem den herlige tydske Digters 
rastløs stræbende Aand følte dyb Sympathi, ske sin 
Ret i hin storartede Digtning, hvis anden og sidste 
Del afsluttedes med , at Englene komme svævende 
med den udødehge Del af Faust, idet de synge : 

„Grerettet ist das edle Grlied 
der Geisterwelt vom Bosen. 
"Wer immer strebend sich bemiiht, 
den konnen wir erlosen." 



208 TREDIE KAPITEL. 

Og medens Oehlenschlager i Danmark skrev sin 
„Aladdin" og Goethe i Tydskland sin „Fanst", paa- 
satte i Frankrig Napoleon, der nylig i Lighed med 
Alexander den store havde søgt et ndødeligt ISTavn i 
Østerleden, som en Aladdin-Noureddin sig Keiser- 
kronen og gjorde de eventyrlige poetiske Typer til 
haandgribelig Virkelighed. 

At „Aladdin" drog dybe Spor i vort Aandsliv, er 
selvfølgeligt; og vor Literatur hærer ogsaa stærkt 
Præg deraf i Eomantikens Tidsalder, hvis Kj ende- 
mærker (som Jnlian Schmidt med Føie bemærker i 
sin „Greschichte der deutschen Literatur seit Lessing's 
Tod") vare Sværmeri og Frivolitet. Ligemanns en 
halv Snes Aar yngre dramatiske Eventyr „Reinald 
Underbarnet" er saaledes et Slags kristelig Aladdin, 
et Barn af Restaurationsperiodens dristigt fremskri- 
dende religiøse Reaktion; og J. L. Heibergs omtrent 
med Ligemanns supranaturale Tryllespil samtidige 
romantiske Skuespil „Dristig vovet, halv er vundet" 
er Underbarnets Aladdinsagtige Antipode og repræ- 
senterer det diametralt modsatte, ikke mindre be- 
tegnende , letsindigere Moment i Datiden , hvilken 
snart yderst devot bøiede Knæ for de gjenopreiste 
Altere, snart meget verdshgt gik paa galante Eventyr. 
Aladdinstypen var i det Hele taget poetisk mer eller 
mindre fremherskende i den største Del af vort Aar- 
hundredes første Halvdel. Eventyrdigteren H. C. An- 
dersen, der fødtes samme Aar, som „Aladdin" udkom, 
var dens sidste store Repræsentant. 

Havde Julen 1802, da Oehlenschlågers „Digte" 
udkom, været epokegjørende for vor Literatur, saa 
var Sommeren 1805, da „Poetiske Skrifter", indledede 



POETISKE SKRIFTER. 209 

med et smukt Digt „Til Danmarks Frederik", i Juli 
Maaned saae Lyset, det endnii mere. Forlæggeren, 
Hof boghandler Schubothe, skal ogsaa have „grinet 
i Skj ægget" af Tilfredshed med Afsætningen af disse 
herlige to Bind, for hvilke han havde givet den unge 
Digter sex Rigsdaler Arket og Skamflikker i Tilgift, 
fordi Bogen var bleven saa stor. I en Fortale hævder 
Oehlenschlager : „Granske at kunne tabe sig i sit 
Objekt og fremstille det sandt, tydeligt og betydnings- 
fuldt uden uvedkommende Indblanding er uden Tvivl 
det, som karakteriserer den virkelige Kunstner. Fun- 
damentet for den sande Kunst er Harmonien og Lige- 
vægten af Sjælekræfterne. Mangler en Kunstner 
denne, kan han vel vise Talent, men bliver altid ma- 
niereret og ensidig; det kan aldrig længer bhve den 
hele Verden, der bevæger sig i hans Værk, men kun 
enkelte Dele, og selv disse kun bornert betragtede, 
da han mangier den Cirkumspektion, der ser dem som 
Lemmer af det Hele." Oehlenschlager har hermed 
klart angivet sin Position. Ligeoverfor Baggesen, 
der udgik fra den franske Revolutions og Kants Sub- 
jektivisme, førte Oehlenschlager, paa Basis af Restau- 
rationens og Schellings Objektivisme, Poesien fra det 
Subjektive — hvis lunefuldt blandede Spil hos Bagge- 
sen dog forresten ogsaa har sin ubestridelige Beret- 
tigelse — til det Objektive. Og idet Oehlenschlager 
gjør Harmonien og Ligevægten af Sjælekræfterne 
gj ældende som den nødvendige Forudsætning hos 
den objektive Digter, er Differensen mellem hans og 
Baggesens Natur træffende udtalt. Ogsaa over Oeh- 
lenschlagers Stilling til Schack Staffeldt kaste disse 
Bemærkninger orienterende Lys. Staffeldt, der ligesom 

14 



210 TREDIE KAPITEL. 

Baggesen, udgik fra Subjektivismen, formaaede, uagtet 
han tilegnede sig den nje Livsanskuelse — li\alken 
Baggesen heller ikke blev uberørt af — og søgte at ud- 
præge den i sin Poesi, dog ikke at naae til Harmoni 
af Sjælekræfterne og fuld og klar kunstnerisk Objek- 
tivitet. Staffeldts aandfulde Kamp med Ide og Form 
har med alt det noget paa sin Vis ikke mindre Til- 
trækkende end den Oehlenschlågerske Ligevægt, der 
bringer En til at tænke paa „Stemmen fra Lamj)en", 
da Aladdin har grebet Klenodiet: 

„Nu Skjebnen har en Lykkelig forundet 
at trænge dybt udi Naturen ind. 
Da først det store Unders'ærk er fundet, 
naar Øiet blander sig med Bjergets Skin. 

Naar Litet længer Jordens Hersker blinder, 
da ser ban Undervirkning rundtomkring. 
En Aaud til at udrette Alt han finder, 
og Harmonia skjænker ham sin Ring. 

Den fjerner fra hans Hjerte Angst og Krampe, 
den gjør ham let og lykkelig og mild, 
mens Helligdommenes dybtfundne Lampe 
udretter Alting med sin Himmelild.-' 

Subjektiviteten, der feirede sin FormæUng med 
Objektiviteten, Aanden, der kastede sig i Armene 
paa Naturen og gjenfandt sig selv i den — med hin 
salige Identitetsfølelse, som udtrykkes i Ordene: 
„Naar Øiet blander sig med Bjergets Skin" — det 
var Adam Oehlenschlågers poetiske Aladdins-Fund i 
Aarhundredets Morgen. Det var et umiddelbart 
Fund ; og Oehlenschlager var altfor sorgløs til at tage 
ret vare paa, hvad han saa let kom til. Men „Helhg- 
dommenes dybtfundne Lampe" var dog hans; han 
kunde vel letsindig forskjærtse den, men den vendte 



POETISKE SKRIFTER. 211 

igjen tilbage i hans Haand. Oehlenschlager var det 
lykkelige „Kongsemne", ligeoverfor hvilket Kron- 
prætendenterne Baggesen og Staffeldt sattes i Skygge. 
„Freias Alter" aabner „Poetiske Skrifter" som en 
ungdommelig overgiven Capriccio og følges af „Ro- 
mancer, Sange og Elegier", der begynde med Sagnene 
om Oldtidshelten „Uffe hin spage" , hvem man ikke 
uden Grund har betragtet som et Speilbillede af vort 
Folk, og om Middelalderskongen „Knud den store", der 
ydmygt bærer Kronen hen i Kirken efter Scenen ved 
Strandbredden, hvilken alt havde tiltrukket Evald i 
Barndomsaarene. Den derpaa følgende Romance 
„Borgridderen" er høist karakteristisk for den unge 
Digters Higen mod de gamle Tider. Borgridderen 
hæver sig i den romantiske Maaneskinsnat og gjæster 
Ruinen paa Fjeldet, hvor han i længst henfarne Dage 
havde hjemme. 

„Naar Østen frem da luer, 
han hen for Vindvet gaaer. 
Mørk han til Jorden skuer, 
som dybt i Taage staaer, 
ser deres travle Hænder 
og deres Trællefærd 
og harmfuld bort sig vender 
med Haanden paa sit Sværd." 

I en stor aandfuld Afhandling karakteriserede 
K F.S.Grundtvig 1818 i sit Tidsskrift „Danne- Virke" 
træffende den unge Oehlenschlager paa følgende 
Maade : „Det er, som om han af al Magt kneisede for 
at kunne se op og ud over en tyk og lummer Taage, 
der bedækkede ØiebHkket. Livet og Lyset sætter og 
søger han i det Forbigangne og Tilkommende; og 
med lyse, kraftige, glødende Farver skildrer han os 

14* 



212 TREDIE KAPITEL. 

Aandelivet i Kamp med Øieblikket. " De fleste af de 
efter „Borgridderen" følgende Digte havde været 
trykte idet foregaaende Aar. „Langelands-Reise" og 
„Jesu Liv i den aarlige Xatur" slutte den første Del af 
„Poetiske Skrifter". Anden Del indeholder „Yau- 
lundurs Saga" og „Aladdin" , der satte Kronen paa 
det Hele. 

Denne rige og mægtige Produktion vakte natur- 
lig\ds overordenlig Opsigt. Ikke mindst tiltalte „Alad- 
din". „Uskyldighed og naturlig Sorgløshed, besei- 
rende ved egen Kraft Argehst og selvisk Kløgt, 
ikke tilintetgjort ved Ulykke, men luttret til høiere 
Lykke og betrygget for Fremtids Letsind, dette er 
en Grjenstand, som bevæger ethvert ufordærvet Ge- 
myt" — siger med Føie den unge Meklenborger 
F. C. Dahlmann (den senere saa bekj endte Pohtiker 
og Historiker, Forfatteren af „G-eschichte Dane- 
marks"), der i nogen Tid havde studeret ved Kjøben- 
havns Universitet, hvor han 1811 holdt filologiske 
Forelæsninger over Aristofanes paa Latin, i sine 1812 
udkomne „Betragtninger over Oehlenschlågers dra- 
matiske Værker", hvilke oprindehgt vare skrevne 
paa Tydsk. Og han tilføier: „Intet Under altsaa, at 
dette Værk, udrustet med saadan Fantasi, Lune og al 
den Grratie, som er det danske Sprog egen, blev mod- 
tagen med Enthusiasmus". Især den yngre Slægt 
grebes af Beundring. Man kunde dog ikke ret 
komme til Klarhed over en saa ny og uvant Poesi. 
Selv J. P. Mynster formaaede kun i poetisk Form at 
gjengive sit Indtryk: at Vennens Poesi stammede fra 
den samme Livskilde, han selv var tyet hen til i sin 
ensomme Landsbypræstegaard, og derfor maatte liilses 



POETISKE SKRIFTE«. 213 

som en Allieret i Kampen for det Religiøses Restau- 
ration — en Betragtning som Aarhundredets anden 
store Theolog, der var saa vidt forskjellig fra Mynster, 
N. F. S. Grundtvig ligeledes gjorde gjældende i sin 
Verdenskrønike 1812, hvor han hævder, at „Poetiske 
Skrifter" aandede en kristelig Stemning og derfor 
maatte vække en saadan , idet han tilføier, at de sik- 
kert virkede mere for Kristendommen end alle Tids- 
alderens apologetiske Skrifter tilsammen. Ogsaa 
Cand. theol. Jens Møller, Adjunkt ved den lærde 
Skole i Slagelse, der ligesom Oehlenschlager havde 
besvaret den æsthetiske Prisoj3gave fra 1800 og 
maattet lade sig nøie med Accessit, besang Forfat- 
teren af „Poetiske Skrifter". 

Den gamle Skole kunde selvfølgehg ikke føle sig 
rigtig vel tilmode. Dens godmodige Hovedrepræsen- 
tant Rahbek, hvis Tidsskrifter havde indeholdt flere 
af Digtene i „Poetiske Skrifter", erkjendte vel, lige- 
som Pavels tidhgere ligeoverfor „Digte", at den til- 
kommende Svoger var „et af de yj)perste poetiske 
Grenier, vor Literatur nogensinde har frembragt," 
ikke mindst i sproglig Henseende, og optog J. P. 
Mynsters og Jens Møllers Hyldest i „Den danske 
Tilskuer"; men det Underfulde i den nye Poesi med 
sin fra den ældres grundforskjellige Idekreds og 
Kunstform var ham dog saa fremmed, at han følte sig 
ikke mindre desorienteret end Discipelen Pavels. En 
decideret Stemme fra den rette faste Stok af de Kon- 
servative lod sig høre i „Nyeste Skilderi af Kjøben- 
havn" i en stor „Skrivelse fra Poeten i Aabenraa", 
der klager over, at „en nyere Ringelrangelpoesi for- 
trænger den sande Digtekunst", og med den øiensyn- 



214 TREDIE KAPITEL. 

ligste direkte personlige Hentydning til Oehlen- 
schlåger spottende præsenterer „en ung Digter af 
den nyere Skole". Skrivelsen, som ingenlunde er 
blottet for en vis polemisk Fynd, røber mer end al- 
mindeligt Kjendskab til den nyere tydske Literatur; 
og man fristes til at gjætte paa Forfatteren af ..Ho- 
spitalet" som Autor. 

Ogsaa i Privatlivet kom det til et ScMsma mel- 
lem det Gamle og det K"ye. Under Steffens' Opliold 
i Kjøbenhavn vare han og Oehlenschlager optraadte 
privat i Holbergs „Erasmus Montanus": Steffens 
spillede den slemme Titelperson og OehlenscMåger 
Antipoden Per Degn. De to unge Romantikere vare 
overhovedet, som man let kan tænke sig, meget 
uregerlige, sloge om sig med Paradoxer og frakjendte 
strax Enhver, som var af anden Mening, al Sands for 
det Høiere. Efterat H. C. Ørsted i Begyndelsen af 
1804 var kommet hjem fra sin Udenlandsreise , sad 
han, der vel af og til kunde have sin Xød med 
den poetiske Vens Balstyrighed, men dog følte sig 
fastere og fastere knyttet til denne, en Aften sammen 
med Oehlenschlåger ved et Gilde i Dreiers Klub, 
hvor der blev sunget flere Viser. Efter en saadan i 
gammel Stil af en skikkelig Præstemand stirrede 
Oehlenschlågers Vis-å-vis, den over en Snes Aar 
ældre Horn med sine forunderlig store Øine stivt paa 
den unge Poet, hvis ildsprudende Væsen ikke ganske 
sjelden forargede de adstadige Klubgængere , og 
sagde: „Det var en deihg Melodi!" — „Ja," svarede 
Oehlenschlåger, „meget smuk." — „Det var ogsaa 
en meget smuk Vise!" vedblev Horn udfordrende. 
„Aaja!" svarede Oehlenschlåger langtrukkent. „Ja," 



POETISKE SKRIFTER. 215 

udbrød saa Horn heftigt, „det er rigtignok ikke af 
disse nymodens Digte, som jeg anser for det pære 
Skidt — men hvad forstaaer jeg mig derpaa?" Nu 
tabte Oehlenschlager Taahnodigheden , som over- 
hovedet ikke var hans stærke Side, og replicerede: 
„Ingen kan forlange, at D e skal forstaa Dem paa 
Poesi; men hvad man kan forlange, er, at en ældre 
Mand ikke bærer sig ad som en Dreng!" Horn sprang 
da op og raabte: „Hermed lader jeg det ærede Sel- 
skab vide, at Hr. Oehlenschlager har skjældt mig ud 
for en Dreng!" Der opstod naturligvis stor Larm. 
Oelilenschlåger fortalte Sagens Sammenhæng, buk- 
kede og sagde: „Jeg melder mig ud af Selskabet!" 
— „Og jeg med!" sekunderede den trofaste Kamme- 
rat H. C. Ørsted. Begge gik saa. Efter dette Brud 
med den gamle Skoles Hoved- Arnested, hvor Oehlen- 
schlager umuligt længere kunde føle sig hjemme, 
levede han mere afsondret i sine hushge Kredse, især 
paa Bakkehuset og hos A. S. Ørsted, der 1802, efter 
at være bleven Assessor i Hof- og Stadsretten, havde 
ægtet Søsteren og boede j)aa Vestergade ligesom den 
unge Digter. Paa dette sidste Sted havde Oehlen- 
schlager sit egenlige Standkvarter. Her sang han 
med sin kjære Sofia i Yinter-Tusmørket, medens Ilden 
fra Kakkeloven svagt oplyste Værelset; her læste 
han, naar der blev tændt Lys, høit i Voss' Homer, i 
Tiecks Don Quixote , i Schlegels Shakespeare , i 
G-oethes, SchiUers, Tiecks og Novahs' Værker — 
som man ser, lutter Tydsk; selv de andre fremmede 
Literaturer tilegnede Oehlenschlager sig gjennem 
dette Medium. 

Efterat Oehlenschlager havde udgivet „Poetiske 



216 TKEDIE KAPITEL. 

Skrifter", som grundlagde hans Digternavn, hørte 
han, at Grevinde Schimmehiiann havde læst dem og 
ønskede at lære deres Forfatter at kjende. En smuk 
Sommerdag 1805 begav den unge Aladdin sig saa ud 
til Sølyst, Finantsministerens smukke Sommerbolig i 
Nærheden af den prægtige Dyrehave, Scenen for 
„Sankt Hansaften-Spil". Med bankende Hjerte stod 
Slotsforvalterfuldmægtigens Søn, den fattige Student, 
der for første Grang skulde besøge en saa fornem 
Dame, hvem han ovenikjøbet aldrig havde set, i For- 
gemakket og krammede, forlegen, Hatten. En bleg, 
mager, simpelt klædt Kone traadte ind og sagde med 
en venlig Hilsen: „Nu kommer min Mand strax!" 
Hun tog saa Poeten med ind i sin store Havestue og 
vidste snart at indgyde ham Mod. Den lille, magre, 
koparrede, skelende, stærkt snusende Greve, der saa 
faderligt havde taget sig af Baggesen og Steffens og 
understøttet Schiller, traadte vaklende ind med blaat, 
vatret Eidderbaand og et Par store Stjerner paa 
Brystet ; de tynde Haar vare friserede og pudrede op 
med en lille Pidsk i Nakken. Oehlenschlåger stud- 
sede i Begyndelsen over Mæcenens Hæslighed ; men 
det varede ikke længe, inden han aldeles glemte den 
over Stormandens venlige Væsen, beskedne, undselige, 
følsomme, menneskekj ærlige Smil og sjælfulde Blik. 
I et Digt ved Schimmelmanns Død 1831 mindedes 
Oehlenschlåger sin ædle Mæcen paa følgende Maade: 

„Statsminister, Digter, Tænkei', 
fri for alle Fordomslænker, 
sund, dog øm for Andres Smerte, 
munter, med et Englehjerte, 
følsom som en Mø i Vaaren, 
Øiet skarpt, men mildt af Taaren, 



POETISKE SKRIFTER. -217 

tankefuld, i Visdom kyndig, 
lille, bleg, og dog saa yndig — 
saadan ind til os han traadte, 
og et Vennesmil forraadte 
al den Godhed, Hjertet gjemte, 
som til Glæde Flokken stemte. 

Saadan staaer han for mit JØie 
hist iDaa Sjølunds Blomsterhøie. 
Blikket med Begeistring brænder. 
Videnskabens, Kunstens Kjender! 
Videnskabens, Kunstens Dyrker! 
mangen Ynglings Mod Du styrker. 

Ogsaa mit Du styrked, hæved; 
da min Knop i Stormen bæved 
vauded Du dens Rod og satte 
huldt i Sol den fast Forladte." 

Ministeren raaclede Poeten, der havde slaaet Haan- 
den af Juraen og ønskede at reise udenlands, til at 
indgive en Ansøgning desangaaende og førte ham 
derpaa tilbords, ved hvilken Leihghed Slotsforvalter- 
fuldmægtig-Sønnen sagtens har følt sig tilmode om- 
trent som Skræddersønnen Aladdin, der, da A anden 
dækker op for ham, udbryder: 

..Hvad? Dyrekjød! Kjødsuppe! Kogte Riis! 
Bagværk og Frugrter! Fiskemad! Fasaner!" 



Efter at have indgivet Ansøgning om Reisestipen- 
dium, drog Oehlenschlåger , der betragtede Sagen 
som afgjort, strax til den elskede , dybtsavnede Stef- 
fens, fra hvem han havde modtaget en Indbydelse til 
Halle. 

Hvor meget „Poetiske Skrifter" grebe ind i vort 
Aandsliv, er der stærke Vidnesbyrd om. De øvede 
saaledes afgj ørende Indflydelse paa N. F. S. Grundt- 



218 THEDIE KAPITEL. 

vig, cla han fik dem over paa Langeland, hvor han i 
deres Udgivelsesaar var bleven Huslærer; og han kal- 
der dem i sin Yerdenskrønike 1812 „en Blomster- 
kost, til hvilken Danmark ei kan fremvise Magen-. 
I sit Tidsskrift „ Danne- Yirke" skildrede han lidt over 
en halv Snes Aar senere hint mærkehge Vendepunkt 
i sit Liv saaledes: ..En sælsom Drift til at vandre med 
Fædrene greb mig alt i Børnesko. Det staalblanke Val- 
hal og guldtakte Grimle var Grjenstand for min Længsel, 
og Skjaldenes dundrende Kvad klang sødt i mit Øre. 
Tiden kunde ligesaa lidt vinde mig for sin Viden- 
skabehghed, som den formaaede at give mig Opl^^sning 
om, hvad der gj ærede i mig, og hvorledes jeg skulde 
finde Udvei af det Vilderede, som omringede mig. 
Fritænkeriet var Alt, hvad jeg af min Tid tilegnede 
mig. Jeg fulgte min Fornuft ligesaa vel, naar den o})- 
høiede sig over det tørre, kjedsommehge Tøi, man 
kaldte Lærdom, den forskruede, vandede, langtrukne, 
følsomme Snak, man kaldte Poesi, som naar den mod- 
satte sig Troen. Et forvirret Billede af Holberg, 
Vessel, Baggesen, Samsøe, Balders Digter, Sneedorf, 
Sigrids Forfatter — og Skriftemaalets svævede som 
Mønster for mig^). Ledsaget af Sandvigs Edda, 
Vedels Saxo, Clausens Snorro, nogle Sagaer, Olavsens 
Bog om Nordens Skjaldskab, Hvitfeldts Krønike, de 
første Bind af Sulims danske Historie med hvad 



') Ved Sneedorf menes aabenbart Suhms Lærling, Historikeren 
Fredrik Sneedorf, der ihukommes varmt af Grundtvig i Fortalen til 
hans Oversættelse af Saxo fra samme Tid. Den nordiske Fortælling 
af Suhm (efter Saxo) „Sigrid eller Kjærlighed Tapperheds Beløn- 
ning" spillede i sin Tid en ikke ringe Rolle. Skriftemaalets 
Forfatter er den lascive Poet T. C. Bruun, som Grundtvig tog skrapt 
i Skole i sin Yerdenskrønike 1812. 



POETISKE SKRIFTER. 219 

andet dansk Historisk, jeg havde sammenplukket, og 
med den Smule Islandsk, jeg uden Veiledning havde 
stavet mig til, begav jeg mig, som mig syntes, i Land- 
flygtighed; og her i landlig Ensomhed gj ærede det i 
mig, til Sponsen af sig selv fløi op, og jeg blev For- 
fatter. Oehlenschlågers „Poetiske Skrifter" fandt hos 
mig et Øre, der var fortroligt med nordiske Toner, og 
et Øie, der just nu begyndte at oplade sig for Kristen- 
dommens Herhghed og alle Livets store Gestalter, 
samt et Hjerte, hvis dybere Længsler, som ved et 
Tordenskrald, vare pludsehg vaagnede. Det var mig 
som et Underværk, at de i Tiden længst hensovne 
Toner og de i Hjertedybet 'hviskende Længsler kunde 
føre et saadant levende Sprog paa Dannemarks Tunge- 
maal. Mange henslumrede Minder vaagnede. Til 
Shakespeares , Goethes, Schillers og Ossians Harpei" 
havde jeg og i min Ensomhed lyttet; medFichte, Schiller 
og Schelhng grundede jeg paa Livets Yilkaar, paa 
det Faste og Flygtige. Hvad Steffens fordum ei 
kunde bringe mig til at troe, men nødte mig dog til 
at huske, levede op i min Sjæl; og der skete en For- 
vandling i mine Forestillinger og min hele Tanke- 
gang, som jeg selv først ret mærkede, da jeg atter 
greb den en Stund henlagte Pen for, efter min Sæd- 
vane, at gjøre mig selv Rede for, hvad jeg troede og 
tænkte om det, der i mine Øine var vigtigt og stort. 
Hvorledes jeg nu betragtede Norden, det fik man at 
\dde; thi nu var mit Tungebaand løst." Den fra 
Grundtvig saa vidtforskjelhge J. L. Heiberg, der kun 
var tretten Aar gammel, da „Poetiske Skrifter" ud- 
kom, erklærede i sin „Flyvende Post" 1828, at nogle 
af hans Barndoms kjæreste Erindringer vare knyt- 



220 TREDIE KAPITEL. 

tede til Oehlenschlagers „Digte" og „Poetiske Skrifter". 
Han udbryder: „Hine Værker betoge mig saaledes, 
at min poetiske Bevidsthed, saa at sige, først vaktes 
fra det Øieblik af, da jeg lærte dem at kjende. Det 
forekom mig, som om jeg tilforn aldrig havde vidst, 
hvad Poesi var , men nu først havde lært det. " Efter 
anden Examen 1809 faldt „Poetiske Skrifter" i 
O. Hauchs Hænder. „Jeg havde neppe læst „Lange- 
lands-Keise", „Jesus i Naturen" og de øvrige lyriske 
Digte" — hedder det i „Minder fra min Barndom og 
Ungdom" — „før Oehlenschlåger vandt mig for be- 
standig; og jeg blev vistnok allerede dengang en al 
de varmeste Tilhængere af hans Poesi, som fandtes i 
det hele Land. Min Grlæde og Beundring forhøiedes 
endnu mere ved at læse hans „Yaulundurs Saga", 
hans „Aladdin". jSTæsten Alt, hvad jeg tidhgere 
havde læst af Poesi, lignede kun adspredte Grhmt fra 
Grudens Tempel, der i Frastand af og til havde mødt 
mit Øie; men Oehlenschlåger var, næstefter Shake- 
speare, den, der helt aabnede Templet for mig, saa at 
den fulde Guddomsgiands strømmede mig imøde." 



TREDIE BOG. 

FØRSTE UDENLANDSREISE. 



FØRSTE KAPITEL 



I Halle, Weimar og Dresden. 



Det var i Begyndelsen af August 1805, altsaa 
umiddelbart efter Udgivelsen af „Poetiske Skrifter", 
at den unge Aladdin drog afsted for at gjæste JSTatur- 
filosofen, som havde øvet saa afgjøreade Indflydelse 
paa ham, og for derpaa at drage videre ud i den ube- 
kjendte fremmede Verden, som lokkende vinkede den 
hvsfriske, men uprøvede 2 5aarige Digter, hvis længste 
Udflugt hidtil havde været til Langeland. 

En Søndagmorgen ankom Oehlenschlåger til Halle. 
Steffens og hans Hustru tilbragte hver Søndag hos 
Reichardt i det smukke romantiske Giebichenstein 
en Fjerdingvei fra Universitetsbyen ; og Oehlenschlåger 
ilede strax derud, hvorved han med det Samme stif- 
tede Bekjendtskab med den begavede Komponist af 
Goethes Sange o. s. v. samt med hans Familie, hvis Pige- 
børn ofte fik sig en god Latter over den unge, smukke 
danske Poets gale Tydsk. Her traf Oehlenschlåger 
ogsaa Steff'ens' Ven Schleiermacher , der samtidigt 
med den nogle Aar 3'ngre jSTaturfilosof var bleven 



224 JFØRSTE KAPITEL. 

ansat som Professor i Halle. Oehlenschlåger over- 
satte de to saa vidtforskjellige poetiske Arbeider 
„Yaulimdurs Saga" og „Freias Alter" for den be- 
rømte Theolog, der forresten i sin Ungdom havde 
havt Leilighed til at læse lidt Dansk i den Hernliuter- 
Skole, hvori han var bleven opdraget. Til Grjengjæld 
foredrog og oversatte den aandfulde Schleiermacher, 
der netop dengang havde begyndt sin Oversættelse 
af Plato, Sofokles' herlige „Ødipus i Kolonos" for 
Oehlenschlåger, hvis geniale Naivetet i høi Grrad til- 
talte den gjennemdannede Theolog. Achim von Ar- 
nim — der i Forening med Clemens Brentano, hvis 
Søster han senere ægtede, stod ifærd med i „Des 
Knaben Wunderhorn" at udgive de herlige gammel- 
tydske Folkeviser — gjestede denne Høst Reichardt; 
og Oehlenschlåger gjorde saaledes ogsaa denne mærke- 
lige Romantikers Bekjendtskab. 

Et Par Dage efter sin Ankomst til Halle kjørte 
Oehlenschlåger, utaalmodig efter at træffe den høit 
elskede Goethe , med Steffens til Lauchstådt ikke 
langt fra Halle, for at hilse paa den mægtige Glenius, 
der opholdt sig nogle Dage i den lille By, hvorhen 
det Weimarske Theater i hine Aar forlagdes om Som- 
meren. En tidlig Formiddag besøgte den reisende 
Digter med Naturfilosofen den store tydske Mester, 
der var en Menneskealder ældre end sin danske Be- 
undrer. Goethe kj endte lidt til „Aladdin", da en 
Datter af hans aandfulde Ven, den berømte filologiske 
Professor F. A. Wolf i Halle, der havde lært noget 
Dansk, havde oversat Noureddins første Monolog for 
Forfatteren af „Faust" , og bad Oehlenschlåger be- 
søge sig i Weimar. 



I HALLE. WEIMAR OG DRESDEN. 225 

En Dag var Oehlensclilåger i Selskab med Stef- 
fens hos en anden Professor. En tyk, rødmusset, ly- 
stig , snaksom Mand , der spiste og drak godt , for- 
talte Anekdoter og var i det Hele taget Midtpunktet 
for den selskabelige Moro. Hvor forundredes Oehlen- 
sclilåger ikke, da han hørte, at det var Lafontaine. 
Komanforfatteren , der i Digterynglingens sentimen- 
tale Periode havde afpresset ham saa mange søde 
Taarer! Lafontaine boede udenfor Halle. 

Oehlensclilåger, som hørte Steffens' Forelæsninger 
over Naturfilosofi, Schleiermachers over Ethik og 
AYolfs over Arkæologi — neppe dog spiderlig flittigt, 
da et alvorhgt Studium aldeles ikke laa for ham — 
spadserede daglig langsmed den gustne Flod Saales 
stenede Bredder, der kun vare en daarlig Erstatning 
for Øresundets deilige Kyst. Paa disse ensomme 
Yandringer tænkte han tidt paa Hjemmet ved det 
sølvblaa Hav. En saadan rørt Aftenstemning i den 
dalende Efteraarssols matte Skjær fremkaldte det 
skjønne, dybtfølte Digt „Hjemve". 

Oehlenschlågers 26aarige Fødselsdag høitidelig- 
holdtes hos Steffens, der i den Anledning forærede 
Digteren en jSTytaarsgave af Fr. Schlegel. Om Af- 
tenen samledes Schleiermacher og andre Yenner af 
Huset i Naturfilosofens festlig oplyste Stue. 

Det stille Efteraar og Begyndelsen af Yinteren 
færdedes Oehlenschlågers Fantasi langt borte fra den 
hlle , noget triste tydske Universitetsby i Steffens' 
storladne Fødeland. Paa Universitetsbibliotheket havde 
Digteren faaet fat i Snorro Sturlessøns norske Konge- 
krønike. Hakon Jarls Historie, som Oehlensclilåger 
tidligere havde benyttet til sin fortræffelige Eomance, 

15 



226 EØRSTE KAPITEL. 

syntes ham egnet til en Tragedie ; og i en halvanden 
Maaneds Tid fuldendte han sit første Sørgespil „Ha- 
kon Jarl" ved et lille Bord ved Vinduet i den samme 
Stue, hvor jSTaturfilosofen henne i en Krog ved sit 
Skrivebord arbeidede paa „Grundziige der philoso- 
phischen Naturwissenschaft", som udkom 1806. 

Medens Historien gik med Kæmpeskridt over 
Verdensscenen og drog Alles Blik hen paa sig, vendte 
Oehlenschlåger sig fra det umiddelbare Drama, hvori 
han hidtil havde naaet sit Høidepunkt, til Tragedien 
og førte , ligesom Schiller , Historien op paa den 
Skyggescene, der forestiller Verden. Med Føie siger 
Oehlenschlåger i Fortalen til „Nordiske Digte" 1807, 
der sluttede med „Hakon Jarl" : „Den høieste Grj en- 
stand, en Digter kan bringe paa Theatret, er uden 
Tvivl en historisk Bedrift. Da enhver Nation har 
sine egne Bedrifter, saa følger heraf, at enhver Nation 
ogsaa bør have sit eiendommelige Nationalskuespil. 
Dette eiendommelige Nationale er Poesiens ædleste 
Blomst." Det historiske Drama har nu ubetinget sit 
bedste Stof i Historiens Knudepunkter, Kevolutions- 
tiderne, da det Gamle og Nye brydes; og det var 
derfor et heldigt Greb af Oehlenschlåger at vælge 
Sammenstødet mellem Hedenskab og Kristendom, 
Overgangen fra Oldtid til Middelalder, det betydeligste 
af alle historiske Vendepunkter, til Stof for sin første 
Tragedie, skjøndt rigtignok Kristendommen lægger 
særegne Hindringer iveien for poetisk Fremstilling. 

Den danske Digter havde nu ganske vist ikke den 
radikale Karakter, intensive Villiestja^ke og udvik- 
lede Reflexion, som den fuldendte Dramatiker maa 
være i Besiddelse af. Oehlenschlåger var et noget 



I HALLE, WEIMAR OG DRESDEN. 227 

blødt Folks noget bløde Søn, der vel levede paa et 
stærkt bevæget historisk Tidspunkt, men dog, ligesom 
Nationen, hvortil han hørte , kun svagt berørtes af de 
mægtige Brydninger ude i den vide Verden. „Jeg 
læste denga-ng endnu ingen Aviser" , siger Oehlen- 
schlåger i sine ,, Erindringer" om hine Dage , da 
Aviserne dog indeholdt det største historiske Drama; 
og han tilføier ikke uden Grrund: „Det er ubegribe- 
ligt, hvor unge Folk, som elske Historien, saa Kdet 
kunne bekymre sig om de politiske Begivenheder, da 
disse dog ere Dagens Historie'-. Aandens Verden 
lagde næsten udelukkende Beslag paa den danske 
Digter som paa de tydske Ideologer, til hvem han 
følte sig hendraget, og mellem hvem han færdedes. 
Oehlenschlåger havde heller ikke oplevet Synder- 
ligt, ingen Lidenskaber havde omtumlet ham , han 
havde ikke gjennemgaaet nogen Vildfarelsernes Skole 
— komplicerede Karakterer, i hvilke Godt og Ondt 
sælsomt blandes, laa derfor ikke for ham; og hvad 
er det liistoriske Drama egenlig uden dem? Re- 
flexionen var hans svageste Side, han var en umiddel- 
bar Natur med en høist ufuldstændig Dannelse — og 
hvad er den dramatiske Dialog uden den skarpe 
Dialektik, hvori Replikkerne krydse hinanden som 
smidige Kaardespidser ; hvilken ud\åklet Reflexion 
hører der ikke til for at knytte Scene til Scene i sti- 
gende Spænding, for at slynge Katastrofens Knude og 
løse den kunstrigt? Hvad det Nordiske angaaer, var 
Oehlenschlåger desuden altfor meget et naivt og 
aabent Barn af en vidtforskjellig human Tid til at 
kunne gjengive den energiske ordknappe Sagatid, da 
næsten blot Sværdets Tunge talte, og da de stærke, 

15* 



228 FØRSTE KAPITEL. 

indesluttede Karakterer, naar de brøde Taushedeu, i 
Regelen kun lode det komme til enkelte korte, 
slaaende Yttringer, hvilke tilmed ikke sjeldent gave 
deres Tanker et indirekte Udtryk, der ligesaa meget 
skjulte som røbede, hvad der bevægede sig i deres 
Indre ^). Baade for det Dramatiskes og Nordiskes 
Vedkommende var Oehlenschlåger ubestridehg meget 
for Ijrisk-episk expansiv anlagt. Det frembyder i saa 
Henseende ikke ganske liden Interesse at sammen- 
ligne „Mellem Slagene", det første dramatiske Ai- 
beide af Bjørnstjerne Bjørnson, som ogsaa tyede til 
den norske Historie, med Oehlenschlågers første dra- 
matiske Arbeide. I Fortalen til „Nordiske Digte" 
siges der: .,Som et Forbillede for den nyere dra- 
matiske Digter staaer den udødelige "William Shake- 
speare som en høitidelig Kolossus i Baggrunden •■. 
Men Schiller — der var død midt i sin stolte poetiske 
Seirsgang i Foraaret 1805, kun 45 Aar gammel, efter 
at have dig^tet ..Wilhelm Tell" — var Oehlenschlao-ers 
nærmeste dramatiske Forbillede ; og den tydske Dig- 
ter besad, som Søn af et Folk, hvis Aandsudvikhng 
var langt forud for dets historisk politiske Modenhed, 
om han end havde gjennemgaaet en ganske anden 
Livets og Dannelsens Skole end Oehlenschliiger og i 
den var bleven en kraftigere Karakter og skarpere 
Tænker end Oehlenschlåger, ingenlunde et saa emi- 
nent dramatisk Geni som den store engelske Digter i 
Elisabeths paa een Gang handlekraftige og dybsin- 



') Træffende Bemærkninger af Islænderen Grimur Thorasen om 
den gamle nordiske Aand findes i „Annaler for nordisk Oldkyndiglied" 
1846, Side 96—115, „Nordisk Literatur-Tidende'' 1846, Nr. 22—23 og 
25—26, samt „Nordisk Universitets-Tidsskrift^' 1857, III, 1, Side 1—54. 



I HALLE. WEIMAR OG DRESDEN. 229 

dige Tidsalder. Schillers humane Filosoferen og ord- 
rige abstrakte idealistiske subjektive Pathos vare 
endog alt Andet end gode dramatiske Ledestjerner, 
specielt for det Jordiskes Vedkommende. Schiller 
var maaske i saa Henseende et næsten ligesaa vild- 
ledende Forbillede for Oehlenschlager som Klopstock 
for Evald. 

„Hakon Jarl'- er dog visselig i dobbelt Betydning 
Oehlenschlagers første Tragedie. Ikke at tale om, at 
den er et Kæmpeskridt ud over de foregaaende 
danske Sørgespil, ligefra Evalds „Rolf Krage" til 
Samsøes „Dyveke"' og Sanders „Mels Ebbesen" , saa 
er den i og for sig af en uimodstaaeHg Skjønhedsvirk- 
ning. Hakon Jarl og Olaf Trygvesøn ere rigtignok 
ikke Snorros Granitkæmper — den Første er des- 
uden bleven poetisk forherliget paa den Andens Be- 
kostning — men Thorvaldsenske Marmorskikkelser 
ere da heller ikke at forsmaae. Oehlenschlagers rige 
Ungdomsfylde , der aabenbarer sig saa mægtigt i 
„Sankt Hansaften-Spil" og „Aladdin" med Goethe 
og Tieck til Forgængere, har i „Hakon Jarl" med 
Schiller som Forbillede indført Melpomene paa vor 
Scene — hvilken i Aarhundredets Begyndelse af de 
storartede Verdensbegivenheder i saa høi Grad dreves 
henimod det Pathetiske — som en jævnbyrdig Søster 
af Thaha, der i Begyndelsen af det foregaaende Aar- 
hundrede holdt sit Indtog hos os med „Den politiske 
Kandestøber" , hvori Enevoldsmagtens uhistoriske 
Spidsborgere fik sig en lungerystende Latter over 
deres egen Taabehghed. 

„Hakon Jarl" ankom til Kjøbenhavn i Manuskript 
i Begyndelsen af Marts 1 806 og oplæstes en Søndag- 



230 FØRSTE KAPITEL. 

aften hos OeMenschlågers elskede Søster af Heltens 
Landsmand, Digterens Ven og Beundrer Eosing, der, 
som Oehlenschlåger siger, levede med sine Fantasier 
i Sagaernes gamle Tid, og paa hvem Digteren havde 
tænkt ved Skildringen af den vældige Hlade-Jarl. 
„Saadan en Aften har jeg aldrig havt!" udbryder 
Oehlenschlågers Forlovede, der saae op til sin herlige 
Elsker som til en Grud, om hin Helhgaften, da Oeh- 
lenschlågers tragiske Førstefødte forbausede den 
lille Kreds af Slægt og Venner paa Vestergade. ,,Saa- 
ledes som da har jeg aldrig været tilmode!" vedbhver 
hun. „Rosing læste os „Hakon Jarl" mesterhgt for, 
hvert Ord gjorde sin Virkning." Det var et epoke- 
gj ørende Øieblik, da disse mægtige Lurtoner fra de 
norske Fjelde første Gang lød i den stille danske 
Hovedstad i den spirende Vaar. 

Tragedien var bleven sendt hjem fra Berhn, hvor- 
hen Oehlenschlåger, som havde faaet det attraaede 
Reisestipendium — 600 Rigsdaler — , var draget i 
Begyndelsen af 1806, altsaa efter henved et halvt 
Aars Ophold hos Steffens. Forholdet mellem Dig- 
teren og Xaturfilosofen havde ændret sig ikke ganske 
lidet. Oehlenschlågers Selvfølelse var forøget i be- 
tydelig Grad; og han kunde ikke længere finde sig i 
den Maade, hvorpaa Steffens \ålde gjøre sin Over- 
legenhed over ham paa Reflexionens og Kundska- 
bernes Gebet gj ældende. Breve fra Oehlenschlåger 
til H. C. Ørsted et Aars Tid efter vise, til hvilken 
Høide Spændingen mellem de to ildfulde Romantikere 
var stegen under Samhvet i Halle. Oehlenschlåger 
bebreider Steffens „immens Pretention og utaalehg 
Impertinens" og frakj ender ham „Kunstsind". Det 



I HALLE, WEIMAR OG DRESDEN. 231 

hedder: „I et halvt Aar gik jeg daglig i Halle og 
maatte se Steffens' Forfængelighed støde Alt ned, 
som ikke konvenerede ham. Omstændighederne bøde 
mig at blive hos ham, jeg maatte altsaa daglig døie at 
høre de største Digtere af alle Nationer nedrives, 
hvis Skotvinge han ikke er værdig at opløse." Den 
hidsige unge Digter taler om „den lange trykkende 
Inkommodation af Steffens' Personhghed" og leverer 
en meget vidtløftig og i høieste Gi-rad bitter Karakte- 
ristik af Naturfilosofen (som imidlertid ikke er bleven 
optaget i H. C. Ørsteds trykte Breve). Ogsaa i de faa 
Aar efter Oehlenschlågers Hjemkomst fra Udenlands- 
reisen udgivne Fortællinger „Eremiten" og „Lykke- 
ridderne" , hvori Steffens optræder i poetisk For- 
klædning, dvæles der ved denne Misstemning. 

Et af Stridsæmnerne mellem Oehlenschlao-er og; 
Steffens i Halle var Schiller, hvem Oehlenschlåger 
som begyndende Tragediedigter havde vendt sig hen- 
imod, medens Steffens, som den romantiske Skole i 
det Hele taget, ikke havde noget godt Øie til ham : 
„det ensformige deklamatoriske Klædebon" — siger 
Steffens i „Was ich erlebte" — „var mig altid fra- 
stødende hos Schiller; det bevirkede en altfor stor 
Overensstemmelse mellem de forskjellige Personer, en 
Monotoni i FremstilHngen, der har noget uovervinde- 
Hg Trættende". Det kom i den Anledning engang 
til en voldsom Scene mellem de to unge Brushoveder. 
Steffens begyndte en Dag at forelæse Schillers sidste 
Drama „Wilhelm Tell" i en af sine Tilhøreres, en 
ung Schweizers IS[ærværelse. Midt under Oplæs- 
ningen kastede han Bogen fra sig med de Ord: „Jeg 
kan ikke udholde det længere ! " Misfornøiet herover 



232 FØRSTE KAPITEL. 

gik Oehlensclilåger ind i sit Yærelse. Steffens fulgte 
ham, men den vrede Poet lukkede Døren ilaas efter 
sig. jSTu blev Naturfilosofen rasende. Der var Grlas- 
ruder paa Døren, dem slog Steffens itu og aabnede 
Døren indvendigfra , idet han spurgte , om Oehlen- 
schlager vilde lukke ham ude i hans eget Hus. Freden 
blev dog snart gjenoprettet; et Par gode Ord bevir- 
kede, at den letbevægelige Steffens brast i Glraad og 
omfavnede og kyssede Oehlenschlager, som forresten 
kunde havt Nytte af at tage noget mere Hensyn til 
Indvendingerne mod det Schillerske Drama. 

Paa ..Hakon Jarl" maatte Steffens naturligvis 
sætte Pris. Den sidste Aften, Oehlenschlager tilbragte 
i Halle, vare Steffens, Schleiermacher og Oehlen- 
schlager sammen; og Naturfilosofen forelæste den 
storartede Tragedie om sin vældige Landsmand fra de 
gamle Dage. 

I Berlin besøgte Oehlenschlager den mod Natur- 
filosofien protesterende Fichte, hvis mandige Kraft, 
moralske Dygtighed og Lutherske Mod imponerede 
den danske Digter, som hørte nogle af Filosofens 
Forelæsninger — „Anweisung zum seligen Leben" — 
og læste sin „Hakon Jarl" extempore paa Tydsk for 
ham. Krigen mellem Frankrig og Preussen førte 
næste Sommer Fichte til Kjøbenhavn, hvor hans 
Navn havde en god Klang, især hos A. S. Ørsted. I 
Søndermarken brød den store tydske Filosof, der 
havde faaet Oehlenschlager kjær, en Grankvist af ved 
det norske Hus og gav Sofia Ørsted den, forat hun 
deraf kunde flette en Krands til Forfatteren af „Ha- 
kon Jarl". I Berlin var Oehlenschlager ogsaa sammen 



I HALLE, WEIMAR OCI DRESDEN. 933 

med l^aturforskeren Alexander Humboldt og Histo- 
rikeren Johannes Miiller. 

En smuk Foraarsdag kom den unge danske Digter 
til Weimar. Goethe modtog Oehlenschlåger, som 
havde længtes inderhg efter at mødes med sin store 
Lærer og Mester, faderligt. De to dramatiske Hoved- 
værker, hver i sin Retning, „Aladdin" og „Hakon 
Jarl" forelæstes i en improviseret Oversættelse fra 
Dansk paa Tydsk, og det fornøiede Groethe at se sit 
Modersmaal „blive til i en poetisk Aand". „Alad- 
din" optoges godt; men „Hakon Jarl", h^ås Stof 
jo ogsaa laa Goethe fjernere, vilde ikke strax behage. 
Oehlenschlåger fortæller, hvorledes han i den An- 
ledning, nedslaaet, vandrede om i den hertugelige 
Lysthave ved Bredderne af den lille Flod Hm og 
mismodig blev staaende foran et Stenbilled : en Slange, 
der bed i en henkastet Klump — det forekom ham, 
som det var i haus Hjerte. Det Monument, der sigtes 
til, findes endnu i den smukke Slotshave i Weimar, 
som Ingen kan gjennemvandre uden dybtbevæget at 
mindes alle de herlige Mænd og Kvinder , der have 
vandret paa denne lille Plet. Det er et Søilestykke, 
omkling hvilket der snoer sig en kolossal Slange, som 
er ifærd med at fortære de ovenpaa Søilestykket lig- 
gende antikke Offerbrød. „Genio loci" (Stedets Ge- 
nius helliget) lyder Monumentets Indskrift. Den 
ulærde Oehlenschlåger har ikke kjendt Betydningen 
af dette Monument, der refererer sig til et Sted i Vir- 
gils Æneide og til en gammel Kommentator af Stedet, 
og i Offerbrødet kun set „en henkastet Klump". Da 
Oehlenschlåger faa Aar efter i Italien digtede Scenen, 
hvor Mikkel Angelo gjør Indvendinger mod C or- 



234 FØRSTE KAPITEL. 

reggios Maleri, har Digteren sagtens tænkt paa Goe- 
thes Indvendinger mod „Hakon Jarl", der ogsaa, hge- 
som hine, kun vare forbigaaende. 

Oehlenschlåger tilbragte henved et Fjerdingaar i 
Goethes Selskab. Den store tydske Digter fik den 
unge, smukke, varmtfølende elskværdige Forfatter af 
„Aladdin" kjær som „ein herzheber Junge" , der 
mente det „treu und gut". Yar Oehlenschlågers Be- 
geistring for Eomantiken alt dalet under Opholdet hos 
Steffens i Halle, saa bidrog i Weimar „den gamle 
Løves stumme Indignation over den nyere Frækhed 
og kaade Petulans" — som Oehlenschlåger taler om 
Aaret efter i et Brev til H. C. Ørsted — endnu mere 
til at fjerne ham fra den. 

Oehlenschlåger stiftede Hgeledes i Weimar Be- 
kjendtskab med Wieland, som Baggesen, for hvem 
Oberons Forfatter spillede en lignende Eolle som 
Fausts for Oehlenschlåger, ogsaa havde lært personHg 
at kjende paa sin første Udenlandsreise. Herder var 
alt død, ligesom Schiller, hvis Enke Oehlenschlåger 
besøgte og viede et varmtfølt Digt. 

I Jena var den danske Poet sammen med Hegel, 
der Aaret iforveien var bleven Professor i Filosofi 
ved Universitetet og arbeidede paa sit første epoke- 
gjørende Hovedværk „Phånomenologie des Geistes". 
Ved Liitzen betragtede Oehlenschlåger bevæget den 
af Popler omringede Sten, hvor Gustav Adolf var 
falden; i Leipzig besøgte han den af sin kjære afdøde 
Moder saa høit elskede GeUerts Grav og naaede der- 
paa gjennem de smukke Egne ved Floden, paa hvis 
Bredder Evald i sin stormende Ungdom havde svær- 
met og drømt om Krigerhæder, Dresden, i hvilken 



I HALLE, WEIMAR OG DRESDEN. 235 

By Evald havde været under dens Bombardement af 
Preusserne 1760. 

Her henrev det herlige Billedgalleri Oehlen- 
Bchlåger, som efter det første Besøg i et Brev til sin 
Forlovede udbrød: ,,0, hvor takkede jeg Gud, at jeg 
ogsaa er Kunstner, da jeg med bævende SkiMt 
gjennemvandrede Kunstens Tempel, at ogsaa jeg 
havde dannet og skulde danne Billeder, som ville 
indgyde Glæde og Andagt i kommende Slægters 
Bryst, naar mit havde ydet sin sidste Saft til en HUe, 
snart visnende Gravblomst, og mit Støv havde blandet 
sig med min Moder Jordens Støv!" Rafaels verdens- 
berømte Madonna begeistrede ham — som Steffens 
nogle Aar tidligere — og fremkaldte et smukt Digt. 

I Dresden var Oehlenschlager sammen med flere 
Landsmænd, deriblandt Filologerne Brøndsted og 
Koés og læste „Hakon Jarl" samt Partier af „Alad- 
din" og „Jesu Liv i den aarlige Xatur" for Tieck, 
der fandt ikke mindre Behag end Schleiermacher, 
Fichte og Goethe i den unge danske Digter, hvis 
sunde og friske Natur dannede en velgj ørende Mod- 
sætning til de grasserende s^'gehge romantiske tydske 
Sonetfabrikanter. Den nyere Skoles Overdrivelser, 
især dens forcerede doktrinære retrograde fromme 
Sværmeri, der var stærkt repræsenteret i den navn- 
kundige Kunstby, virkede ikke lidet frastødende paa 
Oehlenschlager, som i Opposition hertil skrev et Digt 
„Kiinstlers Morgen- und Abendhed'-, der begynder: 

„O helliger Gott! was Dir gehoi't 
tief in der menschlichen Brust, 
nicht die gesmide Freude stort, 
ist ja nicht Schmerz, ist Lust, 



236 FØRSTE KAPITEL. 

åussert in That sicli und frischer Kraft, 
in bliihender Schonheit Schein, 
nicht die Bliitlien weg es rafft, 
liebt nicht Grab und Gebein." 

Digtet ender: 

„Wirken und weben, 

nehmen und geben 

und tiichtig streben — 

das ist Leben! 

So wollen wir leben 

und Etwas leisten 

mehr als die Meisten. 

Es ist Gottesdienst ein "Werk zu voUenden, 

wiedér bilden muss Gottes Bild. 

Das wollen wir fiihren in unserm Schild. 

Teufel noch einmal! so wollen wir enden." 

Dette Digt (hvilket Oehlenschlåger senere ikke 
ret heldigt oversatte paa Dansk) er ganske i samme 
Aand som Goethes „Kiinstlers Morgenlied" og „Kiinst- 
lers Abendlied". 

I Dresden havde Oehlenschlåger i det Kørnerske 
Hus, der spiller en saa stor Rolle i Schillers Liv, truffet 
Theodor Kørner, som nogle Aar efter, kun 22 Aar 
gammel, skulde finde Heltedøden for Fædrelandet, 
efter at have vundet et Navn som Digter. 

Fra Dresden drog Oehlenschlåger i Begyndelsen 
af Oktober med Brøndsted og Koes igjen til Weimar 
for endnu engang at mødes med Goethe. Uden at 
ane det geraadede den fredsæle danske Digter derved 
midt ind i Napoleons Krigsrædsler. Den franske 
Keiser rykkede frem mod Preusserne, hvis Hoved- 
kvarter samt Konge og Dronning kom til den lille 
Digterby, udenfor hvilken Leiren bredte sig i en uhyre 
Udstræknino;. Den 14de Oktober oprandt, Kanonade 



I HALLE, WEIMAR OG DRESDEN. 237 

lød, Slaget ved Jena var begyndt. Vogne med Saa- 
rede, franske Krigsfanger ankom. Efter Middag nær- 
mede Kanonaden sig mer og mer, og enkelte Kugler 
hvinede over Weimar. Preusserne flygtede i Hobetal 
gjennem Byen. Forfatteren af „Hakon Jarl'-, der, da 
det første Skud rystede Værtshuset paa Torvet, hvor 
han boede, i naiv Befippelse havde lukket et Vindue, 
som stod aabent i hans Værelse, søgte Tilflugt i en 
Kjælderhals tilligemed Landsmændene — Oehlen- 
schlåger gjorde ikke, som Evald, Fordring paa at være 
en Helt. Pludseligt blev det dødsstille. Butikkerne 
lukkedes. Alle forsvandt fra Gaderne. Seirherrerne ryk- 
kede ind. Smukke, drabelige solbrændte franske Hu- 
sarer satte sig, hede af Kampen, tilbords i Værtshuset. 
Oehlenschlager kastede sig paa en Sofa i et af de to 
smaa Kvistkamre , han og Landsmændene maatte 
nøies med, og slumrede ind, men foer op, vækket af 
Jammerskrig. Det var ganske lyst i Stuen. Byen 
brænder! Fortvivlet vred han Hænderne. De føl- 
gende Dage toge et Par franske Generaler Værts- 
huset i Besiddelse, og vor Digter maatte finde sig i at 
blive sat paa smal Kost. Den uhyre franske Armee 
marscherede" gjennem den lille By, hvis Storhertug, 
den navnkundige Karl August, kommanderede et 
preussisk Armeecorps. 

Oehlenschlager spiste endnu en Middag hos Goethe, 
der havde svævet i Fare, da et Par franske Soldater 
trængte ind i hans Værelse, ved hvilken Leilighed 
den aldrende Digter var bleven staaet trofast bi af 
sin lille Veninde af den nederlandske Skole, Søsteren 
til den bekj endte Forfatter af Køverromanen ,.Ri- 
naldo Rinaldini", med hvem Goethe alt længe havde 



238 FØRSTE KAPITEL. 

levet sammen og faaet en Søn, og hvem han ægtede 
faa Dage efter Slaget. Oehlenschlåger forlod saa til- 
ligemed Landsmændene den 24de Oktober Weimar, 
som var bleven forvandlet til et Lazareth, for at drage 
til Paris. 

I "Weimar og Dresden havde Oehlenschlåger digtet 
sit nordisk-mythologiske Sørgespil „Baldur hin gode". 
I Fortalen til „Nordiske Digte" erklærer Oehlen- 
schlåger i Anledning af „Thors Reise til Jothunheim", 
at Homer — som han forresten kun kj endte af Voss' 
Oversættelse — var ham „et af Drivehjulene til dette 
Foretagende", og siger: „Hvad der især henrev mig i 
Homer var det eiendommelig Nationale, det karak- 
teristisk Naive , det store Græske , den individuelle 
Natur. Ved at læse Oldtidens skjønneste Digt be- 
gyndte en ny A^erden at bevæge sig i mit Indre. Jeg 
fik Lyst, saa vidt mine Kræfter vilde tillade det, at 
digte noget Lignende. Den homeriske Natur vakte 
min, det Græske begeistrede mig til det Nordiske. 
Jeg fik Lyst til i mit eget Sprog, ved egen Nationalitet 
at vdrke og yttre mig, saaledes som de gamle Rhap- 
soder paa deres Vis havde gjort det i sin Tid." Stod 
„Thors Reise til Jothunheim" i Relation til Homer, 
saa stod „Baldur hin gode" det endnu mere til So- 
fokles, hvis Kunstform endog benyttedes til Oehlen- 
schlågers nordisk-mythologiske Sørgespil. I Halle 
førte Schleiermacher den unge danske Digter ind i 
Sofokles, som Oehlenschlåger saa paa egen Haand 
studerede i Solgers Oversættelse ; og i Weimar ledede 
Omgangen med Goethe, for hvem den klassiske Ver- 
den spillede en afgj ørende Rolle, naturligvis Oehlen- 
schlåger yderligere hen til Grækerne, med hvem det 



I HALLE, WEIMAR OG- DRESDEIN. 239 

Plastiske i Oehlenschlagers — som i Thorvaldsens — 
Natur ikke følte sig ganske lidet beslægtet. Allerede i 
Oehlenschlagers Barndom havde Evalds „Balders 
Død" virket paa ham; senere havde han i Edda fundet 
en ganske anden Balder end Evalds fra Saxo hentede 
sagnhistoriske Heros; og efter at have endt „Hakon 
Jarl" fik han Lyst til at prøve poetisk Behandling af 
den herlige Mythe, hvori han fandt en dybsindig 
filosofisk-poetisk Symbolik, der, anslaaende Tilværel- 
sens Grundakkorder, i gribende Billeder fremstillede 
Menneskets og Menneskeslægtens Liv og Skjebne. 
Idet han saae sig om efter en Kunstform, forekom det 
ham, at den græske Tragedie, som han nylig var 
bleven hendraget til, maatte kunne afgive et Forl)il- 
lede. „Den uendelige Skjebne, det Eenfoldige i Hand- 
lingen , det store Optrin , hvortil Menneskehoben 
maatte være deltagende høitideligt Kor, det med 
Dramaet blandede Episke, der nødvendig af en ind- 
trædende Person maatte fortælles, alt dette" — siger 
han i Fortalen til „Nordiske Digte", hvori „Baldur 
hin gode" optoges — »gav Æmnet en stor Lighed 
med de græske Sørgespil. Det alvorlige, strenge, af 
Jern smeddede Trimeter vedligeholder en fremtræn- 
gende egen Tone, hvilken giver det Hele Høitidelighed, 
Old-Ærværdighed. Jeg fandt ogsaa i de anapæstiske 
kortliniede Korvers nogen Lighed med de islandske 
Vers. For at bevise denne Lighed har jeg et Par 
Gange blandet dem ind mellem det Antike." Lige- 
som imidlertid Schillers Pathos ingenlunde var det 
adækvateste Forbillede for Sagahelten Hakon Jarl, 
saaledes er Sofokles' Tragedie heller ikke saa kom- 
mensurabel med Baldersmythen, som Oehlenschlåger 



240 FØRSTE KAPITEL. 

mente. Der kan ogsaa gjøres Indvendinger mod Dig- 
terens Mytliebehandling i „Baldur liin gode" som i 
det Hele taget, hvad der alt skete i ^N". F. S. Grundt- 
^dgs Anmeldelse af det mjtliologiske Sørgesj)il i Rah- 
beks Maanedsskiift „Ny Minerva'- i Slutningen af 
1807. Desuagtet er „Baldur liin gode" baade for Dia- 
logens og Korsangenes Yedkommende et af Oehlen- 
schlagers skjønneste Værker og af uforgængelig Be- 
tydning , ogsaa hvad Sprogformen angaaer , trods 
enkelte Smaapletter i saa Henseende. Som det første 
Drama i græsk Tragedieform er det desuden, ligesom 
Oehlenschlagers foregaaende Ai'beider, et nyt Be- 
g}Tidelsespunkt og faaer derved forhøiet Interesse. 

I Dresden gjorde Oehlenschlager endvidere „Thors 
Reise til Jothunheim" færdig til Trj^kken. Yor Dig- 
ters poetiske Behandling af den bekj endte Mythe i 
den yngre Edda med den „episk humoristiske Kolos- 
Natur", hvori Oehlenschlager fandt et Billede af den 
uden sindigt Overlæg spildte Kraft, af Striden mellem 
skjult Værd og gøglende Pral, er, som bekj endt, et i 
sin Art mesterligt Arbeide, selv om en mere old- 
nordisk, vild og grotesk poetisk Gjenfødelse afMy- 
then nok lod sig tænke ; og Oehlenschlager kalder den 
med Rette en af sine dristigste og eiendommeligste 
Sprogdigtninger, idet han fremhæver dens „egetvovede 
naivheroiske nordiske Tunge". 



ANDET KAPITEL 



I Paris. 



I August 1806 gjestede Baggesen atter Kjoben- 
havn , medens Oehlenschlager i Dresden arbeidede 
paa „Baldur hin gode'", hvori Digteren maaske af og 
til i Skildringen af Loke har tænkt paa Baggesen — 
idetmindste anvender Oehlenschlager i et Brev fra 
1808 til H. C. Ørsted Tiltalen: „Du brænder eller 
frjser!" af det mythologiske Sørgespil paa Baggesen. 

Den Expatrierede havde forsøgt at sætte sig fast i 
Oehlenschlågers nye poetiske Verden , det gamle 
ISTorden, hvilken Forfatteren af „Komiske Fortællinger'- 
som begyndende Digter spasede med i ,, Poesiens Op- 
rindelse", men igjen opgivet dette Foretagende, som 
han aldeles ikke var voxen. I Marts 1806, altsaa 
umiddelbart før han paany gjestede vor Hovedstad, 
skrev han i et Brev herom: „Jeg har ladet det beroe 
dermed, indtil jeg faaer at se, hvorledes Hr. Oehlen- 
schlager har behandlet eller behandler disse Materier 
— og det er sandelig ligesaa meget af Interesse for 
ham som Digter som for mig selv. Min Sjæl kj ender 

16 



242 AXDET KAPITEL. 

ingen Skinsyge paa denne, som mig synes, over al 
Forfængelighed ophøiede Løbebane. Det er neppe 
muligt, at en Prosaist hjerteligere og ivrigere kan 
have hyldet og udbasunet en Poets Talent end jeg, 
selv Poet, hyldede og udbasunede Oehlenschlagers, 
da det anede mig." Han sammenhgner derpaa Oeh- 
lenschlagers Genius med en Pige i Vuggen og ved- 
bliver: ,,Jeg frygtede med Grund Børnekopperne, 
da man lod til hverken at ville inoculere hende ved 
Studium eller vaccinere hende med Kritik. Har hun 
overstaaet dem uden at Hde Skaar i den Skjønhed, 
hun lovede mig, skal det være mig hjertelig kjært; 
og uagtet Hr. Oehlenschlåger har erklæret, at han 
ikke vidste, hvad Poesi var, dengang han holdt mig 
for Digter, skal jeg være redebon til at erklære, at 
han altsaa var det uden at vide det. Jeg elskede en- 
gang Oehlenschlåger, og saa meget mere, da fast Alle 
miskj endte ham; og han havde en næsten grændseløs 
Uartighed nødig for aldeles at forkjøle min Interesse. 
Men næsten Alt tilgiver jeg en ung Poet, især hvis 
han virkelig er det. Kun har jeg Møie med at over- 
bære med en vis Art af Indbildskhed. Et høit- 
svævende Ideal synes mig at gjore den umulig.*' 
Oehlenschlåger havde jo dengang offentlig angrebet 
Baggesen i Digtet „Korsør", og i Fortalen til „Poe- 
tiske Skrifter" polemiseres der aabenbart ligeledes 
mod Emigranten. Privat havde Oehlenschlåger taget 
endnu stærkere fat paa Digterkollegaen. 

I Vinteren 1806 — 7 levede Baggesen næsten ude- 
lukkende i Huset hos A. S. Ørsted, hvis sjeldne Hu- 
stru aldeles henrev Baggesen og, blandt Andet, fik 
Bugt med hans antipathiske Stemning mod Oehlen- 



I PARIS. 243 

schlagers Lærer og Mester Goethe. Baggesen læste 
Oehlenschlågers „Digte" og „Poetiske Skrifter" og 
gjorde Bekjencltskab med Oehlenschlågers sidste, ny- 
lig i Manuskript hjemsendte Arbeide „Hakon Jarl". 
Det var en Selvfølge, at den ældre Digter stærkt gre- 
bes af denne nye og storartede Poesi, der saa pludse- 
ligt var brudt frem som en Kilde i Ørkenen og udvik- 
lede sig rigere og rigere, modnere og modnere med 
uendelige Perspektiver. I et Brev til Filosofen Rein- 
hold i Kiel fra denne Tid kalder Baggesen Oehlen- 
schlåger „den danske Groethe" ; og i et andet Brev til 
den samme Ven skriver han, at der i det danske 
Drama hæver sig „ein schillernder, vielleicht mehr 
als Schillerscher Stern" af første Størrelse. I et Brev 
til Hustruen i Frankrig hedder det om Oehlen- 
schlåger: „Det er den mest aandfulde unge Danske 
og alt en Digter af første Rang". Baggesen stod den- 
gang ifærd med at udgive „Skjemtsomme Rimbreve", 
hvori hans Eiendommelighed gjorde sig gj ældende 
med saa stort Mesterskab. Et af de sidste Digte heri 
var „Noureddin til Aladdin. Til Digteren Adam Oeh- 
lenschlager i Paris." Dette Rimbrev, som var dateret 
den 14de November 1806 , Oehlenschlågers 27aarige 
Fødselsdag, sendtes af den 42aarige Baggesen i et 
Separataftryk (som endnu haves) til Forfatteren af 
„Hakon Jarl". Paa første Side af dette Separataftryk 
er der ovenover Rimbrevets Titel med Baggesens 
smukke Haand skrevet: „I min bedste, høiest skat- 
tede og inderligst elskede danske Venindes, din gud- 
dommelige Søsters Stue — efter at have helligholdt 
din Fødselsdag". Rimbrevet er underskrevet: Bag- 
gesen; og derefter følger paa Resten af den sidste 

16* 



244 ANDET KAPITEL. 

Side af Rimbrevet og paa den efterfølgende blanke 
Side en lang Efterskrift, der begynder: „Jeg vilde 
have altfor Meget at fortælle, min Oeklenschlåger ! 
hvis jeg begyndte at tale om, hvor og hvorledes jeg 
har tilbragt de tre sidste Maaneder af mit Liv. Derom 
maa siges Alt eller Intet. Jeg sparer det til en Række 
af mundtlige Samtaler." Det hedder derpaa: „Under- 
hgen ere vore virkehge Tilværelser, efter i lang Tid 
at være stødt, næsten i det UendeHge, langt fra hin- 
anden, igjen trufne sammen. Jeg veed ikke hvorfor; 
men jeg har en besynderUg indvortes Overbevisning, 
at det er ikke blot mig, som er vendt tilbage til den 
sympathetiske Punkt,' vi begge gik ud fra." Der 
siges: „Min Længsel efter min Fanny og min Paul^) 
og min og Sofies Broder er ubeskrivelig. Hvi er jeg 
ikke allerede i Paris for at lette Dig den hurtigste 
Nydelse af Alt, hvad deri er din Aand og dit Hjerte 
værd!" Efterskriften er undertegnet: „Evig din B." 
Alt Overskriften paa dette i poetisk Henseende 
saa fortræifelio;e Rimbrev var et o-enialt Greb. Bao-- 

o o o 

gesen kunde — bortset fra det moralske Moment — 
ikke uden Grund sammenhgne sig med den grub- 
lende og søgende Noureddin. Han var et svageligt, 
indesluttet, altfor tidlig udviklet Barn med Hovedet 
fuldt af mest paa egen Haand uordenhgt samlede 
Kundskaber. Latinskolen i Slagelse gav ham det 
lærde Grundlag; og den unge, sygelige kjøbenhavnske 
Student syslede i Hovedstaden og paa de adehge 
Herresæder med Æsthetik, Sprogstudium, Mathematik, 
Ji)Ioi 

"^ ') Sønnen, som Fanny havde født Baggesen et Par Aar iforveien 
i' Paris. 



I PARIS. 245 

Astronomi, Botanik o. s. v. Hans Vandring gjennem 
de forskjellige Tankens, Følelsens og Fantasiens Egne, 
indtraf (som han selv fremhæver) i Tidsalderens store 
Vendepunkt, da Politik, Filosofi og Poesi brøde sig 
nye Baner. Den franske Revolution, Voltaire og 
Rousseau, Kant, Fichte og F. H. Jacobi , Klopstock, 
Wieland og Schiller — for kun at minde om nogle 
af de betydeligste Elementer i den gj ærende Tid — 
omtumlede hans rastløse Aand paa høi Sø. Hans bro- 
gede Liv, ikke mindst hans stadige Udenlandsreiser, 
førte ham ind i de forskjelligste Forhold, høie som 
lave, sammen med Statsmænd, Feltherrer, Filosofer, 
Digtere , Pædagoger o. s. v. som med de jævneste 
Mennesker af den laveste Klasse. Han gik i Paris 
(efter sin egen FortælHng) med den unge korsikanske 
Lieutenant Bonaparte under Armen, og denne afteg- 
nede for ham i Sandet med sin lille Kor23oralstok en 
Plan til Tuileriernes Beleiring; og han flakkede om 
blandt Alpernes Hyrder og Hyrdinder — imellem saa 
slaaende Modsætninger bevægede den Hvileløse sig. 
To Grange hentede han sig en Hustru i Udlandet. 
Vennen Grrev Adam Moltke (en Fader til vor senere 
Minister Carl Moltke) kunde alt 1803 med Føie 
spørge ham: „Hvor er den Digter blandt de nyere, 
der har havt Leilighed til at indsamle mere Erfaring 
end Du?" Baggesen erklærer selv under Opholdet i 
Kjøbenhavn, der fremkaldte Rimbrevet til Oehlen- 
schlåger: „Jeg har paa min Bane som Menneske og 
Digter gjennemvandret næsten Begges muhge Tids- 
og Rum-Stillinger. Der gives faa menneskelige For- 
fatninger fra Overflødighedens til Armodens, fra Hof- 
mandens til Eremitens, fra den i Verden omhvirvlede 



246 ANDET KAPITEL. 

Reisendes til den Aar ud og Aar ind i sin Hytte med 
Kone og Børn levende Bondes, jeg ikke har fundet 
mig i, snart i Syden, snart i ISTorden; der gives faa 
Kunstens og Videnskabens Sfærer, hvori min Aand 
ikke har svævet, faa Europas dyrkede Lande og dyr- 
kede Sprog, hvori jeg ikke har gjort Bekjendtskab 
med det Kj ende værdigste." Hvad Studierne specielt 
angaaer, siger han, der, ligesom Holberg, men ganske 
anderledes urohgt og hvileløst, havde Følehornene 
ude til alle Sider: „Naar jeg undtager Jurisprudens 
og Medicin, gives der faa Videnskaber, hvormed jeg 
ikke mer eller mindre har søgt at gjøre migbekjendt". 
Et af de Baggesenske Digte, der var Frugten af Sam- 
hvet med Oehlenchlågers Søster, som blev besunget 
under Navnet: „Liha" , hedder „Samklang" og be- 
gynder: 

„Jeg havde ledt derom paa tusind Veie 
med ufortrøden Omhu, Flid og Sved 
i Himmelens og Jordens Kongers Eie, 
i Kunstens Spor og i Naturens Ejed". 

Det Komiske, Baggesens Hovedforce, forudsætter 
jo ogsaa en udviklet Eeflexion. 

Og Oehlenschlager var vissehg fremherskende en 
Aladdin. Var Jens Baggesen i den lille, brøstfældige, 
sørgelige, mørke Kjøbstad yderst paa den sjællandske 
Kyst, for hvem Beltets skummende Bølger nynnede 
sine urohge Vuggesange, et svageligt, indesluttet, 
altfor tidlig udviklet Barn, saa var Adam paa „det ly- 
stige Frederiksberg" lige det Modsatte: sund, aaben 
og saa uudviklet, at han endnu spillede KHnk i sit 
17de Aar. Over en Snes Aar gammel, i en Alder da 
Baggesen alt havde frembragt sit første Hovedværk 



I PARIS. 247 

„Komiske Fortællinger", havde Oehlenschlager, efter 
sin egen Tilstaaelse, endnu „et atærkt Anstrøg af det 
Barnlige, ja næsten Barnagtige". Forfaren var han 
ingenlunde, og han blev det aldrig. Hans Kund- 
skaber vare et Minimum. Oehlenschlager dvæler 
ogsaa selv i sine „Erindringer" ved Ligheden mellem 
sig og Aladdin. Det var heller ikke ubetegnende, at 
Oehlenschlager i sit første store Arbeide vendte sig 
til Eventyret, hvilket fantaserer sig bort fra det reale 
Livs strenge Krav og Kamp og lægger Hovedvægten 
paa Naturbegavelsen, Umiddelbarheden, den barnlige 
ISTaivetet, den ungdommelige Sorgløshed, det hulde 
Letsind og Uskyldigheden fremfor paa det Selver- 
hvervede, Reflexionen og den mandlige Kraft, — Even- 
tyret, hvilket forherliger Lykken fremfor Fortjenesten, 
Underet fremfor Virkeligheden. Han søgte jo ogsaa 
en ny poetisk Yerden i vor Nationalitets Barndom, den 
fantasirige Oldtid med det mythologiske Billedsprog; 
og han var ubetinget mere anlagt paa det Lyrisk- 
Episke end paa det Lj-riske, der forudsætter et stærkere 
gjennemarbeidet Gemyt, eller paa det Dramatiske, 
der kræver større Yilheskraft og Reflexion. 

„Noureddin til Aladdin" involverer nu paa den 
ene Side den mest afgjorte Anerkj endelse af Oehlen- 
schlågers geniale Natur og af hans lykkelige Fund af 
„den gamle hellige forunderlige Lampe, som i Na- 
turen dybt nedgravet laa," samt den aabneste Ind- 
rømmelse af, at Rimbrevets Forfatter ikke havde for- 
maaet at gribe Klenodiet, som han saa brændende 
higede efter. Man kommer uvilkaarlig til at tænke 
paa nogle Ord i et Brev af den i flere Henseender 
med Baggesen aandelig beslægtede Wieland om hans 



248 ANDET KAPITEL. 

Stilling til Groethe, der ikke var uden Lighed med 
Baggesens daværende Situation ligeoverfor Oehlen- 
sclilager: „Wissen Sie ein ander Beispiel, dass jemals 
ein Dichter den andern so enthusiastisch geliebt hat? 
Fiir mich ist kein Leben mehr ohue diesen wunder- 
baren Knaben, den ich als meinen eingebohrnen ein- 
zigen Sohn liebe und, wie einem åchten Yater zu- 
kommt, meine innige Freude daran håbe, dass er mir 
so schon iibern Kopf wachst und alles das ist, was 
ich nicht håbe werden konnen. " 

Paa den anden Side har Sammenstillingen mellem 
Noureddin og Aladdin imidlertid ogsaa en Braad. 
Oehlenschlager har ikke søgt, men kun spøgt; han 
har fundet iblinde ; han stod som et Barn midt i Her- 
ligheden, fortryllet af falsk Grlimmer — medens Bag- 
gesen, som erkjender Lampens Aand, bestandig har 
havt Øiet heftet paa den i alle Livets Taager og søgt 
med Alvors dybe Grrublen og med utrættelig Arbeid- 
somhed, glødende og isnende, i Afgrundens Skjød og 
paa Klippernes Top, blandt Torne og Tidsler i blodige 
Fjed, mens Hindring og Fare kun forøgede hans 
Stræben. 

Det Baggesen-Oehlenschlagerske Forholds Genesis 
fremstilles i ret god Overensstemmelse med det Bil- 
lede, man kan danne sig deraf ved Hjælp af tidligere 
Aktstykker. Den ældre Digter, som alt 1800 testa- 
menterede „Manden med de skjulte Talenter" sin 
danske Lyra, erklærer i Rimbrevet: 

„Fra første Gang, jeg saae Dig, var jeg din" — 

Og tilføier: 

„og hver Triumf, Du nød som Digter, min." 



I PARIS. 249 

Ligesom i Brevet fra Marts 1806 skildrer Bag- 
gesen i sin poetiske Epistel, hvorledes han fnlgte 
Oehlenschlåger „paa de vilde Grange, nu fuld af Haab, 
nu tvivlende, nu bange " . Kollisionerne mellem den ældre 
og yngre Digter, som man faaer et Indblik i ved det 
nysnævnte Baggesenske Brev saavelsom ved Oehlen- 
schlågers Poesier, berøres i E-imbrevet, idet der siges, 
at Oehlenschlåger engang har ærgret sig over, at han 
nogensinde har kunnet holde Baggesen for endog en 
lille Digter, og idet der dvæles ved „de blinde Puf-', 
Digterkollegaerne gave hinanden, „miskjendende hin- 
andens Aand, forledte af Fanden, der gjerne sætter 
Splid imellem Vid og Vid". Hentydning til Oehlen- 
schlagers i det Baggesenske Brev fra Marts samme 
Aar omtalte „Indbildskhed" fattes heller ikke — Stef- 
fens taler ogsaa i en Skrivelse til Tieck fra samme 
Aar om Oehlenschlagers „umaadelige Forfængehg- 
hed", der overhovedet stadigt vakte Anstød, ude som 
hjemme. 

Rimbrevet tager sit Udgangspunkt fra ..Aladdin", 
uimodsigelig det Betydeligste , Oehlenschlåger hidtil 
havde ladet trykke, og udbryder: 

..Aladdin Adam Oehlenschlåger! 

Xoureddin Baggesen, ukjendt med Svig, 

uegennyttig, umisundelig, 

fro hos sin Ven at se den Skat, han ønskte sig, 

opkalder Dig 

Aladdin Adam Oehlenschlåger". 

Berørende „Vaulundurs Saga" , hvori Oehlen- 
schlåger efter Baggesens Mening alt viste sig som en 
Mand, ender Rimbrevet med Forherligelse af Oelilen- 



250 AXDET KAPITEL. 

sclilågers sidste, endnu utrykte Yærk „Hakon Jarl", 
hvorom det hedder: 

„-- Høi og herlig, stod Du med et Hop. 
som Hakon Jarl, paa Fjeldets Top-'. 

Baggesen udbryder saa: 

„Vær hilset her, hvis ei mit Øie svigter, 

hvis Du bevarer Dig for Fald. 

vær hilset af den ældre Broderskjald 

med høie Bifaldshymners Jubelskrald 

som Danmarks Melpomenes største Digter!" 

Rimbrevet aabner forskjelHge Fremtidsperspek- 
tiver for de to saa vidt forskjeUige Aander, der — 
efter Baggesens Mening — ville elske hinanden som 
de navnkundige græske Dioskurer. Om Digter- 
ynglingen Aladdin hedder det : 

„Dig vinker i din Lampes A ånders Dands 
paa Fjeldets Tinding Evighedens Krands". 

Om den grublende Mand Noureddin siges der: 

„Jeg vandrer end, skjøndt ei blandt Dalens Dampe. 

forsigtig, varsom-dristig, uden Lampe. 

Min Gang mod Banens store Maal er sen, 

men stadig, lige, tryg, paa begge Ben. 

Dog, hvad jeg finder efter mange Kampe 

(ifald jeg ellers finder en) 

det bliver neppe den forunderlige Lampe, 

men ventelig Vaulundurs Sten." 

Vaulundurs rødmende og luende Ædelsten, hvilken 
tilsidst bryder frem igjennem og leger med alle 
Farver — der af Baggesen bruges som Symbol paa 
de Vises Sten — venter den rastløse Aand muligvis, 
efter mange Kampe, at finde som en Erstatning for 
den vidunderlige Lampe, der ikke skulde vorde hans. 



I PARIS. 251 

I et Distikon, der blev til j^aa samme Tid som Rim- 
brevet og tr^'ktes i Baggesens tjdske Digtsamling 
^Heideblnmen" 1808 under den betegnende Titel 
„Trost'", hedder det: 

„GottLob! fiihl' ich doch selbst in der hochsten Dichterbesreistrung 
iiber dem Dichter in mir immer was Hoheres noch". 

Den Salighed, der vinker Xonreddin Baggesen, 
som alt i sin Ungdom troede at have fundet de Vises 
Sten hos Filosofen, hvis Fornavn ..Immanuel'- han 
adopterede, og hele Livet igjennem, utrættet, aldrig 
aflod at søge den, er en høiere, totalere, klarere end 
Aladdin Oehlenschlagers poetiske Triumf. 

Xaar man vil gjøre sig Regnskab for dette mærke- 
Hge Rimbrevs Hovedindhold, drages man, som næsten 
altid ligeoverfor dets Forfatter, i dobbelt Retning. 
Paa den ene Side maa man nødvendigvis vurdere, 
endda temmehg høit, den Frihed i Sindet, der satte 
Baggesen i Stand til ikke blot at se Oehlenschlagers 
Aladdins-Fund, men ogsaa til — med Opgivelse af al, 
dog naturlig og undskyldelig, Egenkj ærlighed, med 
Forglemmelse af de lidte Krænkelser og af den bittre 
Dethronisation — aabent, utvetydigt og varmt at 
anerkjende , ja tiljuble sin seirende poetiske Rival. 
At Baggesen viste sig uegennyttig, umisundelig, har 
saa meget Mere at sige, som han endnu vistnok af 
det langt overs^eiende Flertal ansaaes for Danmarks 
største Digter. Umiddelbart før hans Besøg i Fædre- 
landet 1806 udkom i „SamHng af fortjente danske 
Mænds Portrætter med biografiske Efterretninger" 
en Skildring af Baggesen ved hans nogle Aar ældre 
Yen Xyerup, der begynder: ..Den Plads, som ved 



252 ANDET KAPITEL. 

Evalds Død blev ledig paa det danske Parnas, er man 
temmelig enig om, kan blandt alle norske og danske 
Digtere ikke tilkomme Nogen med større Eet end Jens 
Baggesen". H. C. Ørsted skriver i et Brev fra September 
1806, altsaa umiddelbart før det Baggesenske Rim- 
brev, til Oehlensclilager: „Naar Publikum har været 
vant til endnu et Par Aar at kalde Dig en stor Digter, 
vil Deres Tal , der anse Dig for den største , blive 
langt mere overveiende" — hvad der jo er en aaben- 
bar Anerkj endelse fra Oehlenschlågersk Side af, at 
Forfatteren af „Aladdin" endnu ikke var kommet i 
ubestridt Besiddelse afDigterthronen. Med hvor ugun- 
stige Øine Oehlensclilager endnu dengang ikke sjelden 
betragtedes, fremgaaer blandt Andet af C. Hauchs 
„Minder fra min Barndom og Ungdom". 

Paa den anden Side lader det sig ikke negte, at 
(len overordnede Position, Baggesen, hvad Tænkning 
angaaer, tillægger sig ligeoverfor Oehlenschlager, 
uagtet delvis Berettigelse, ingenlunde i sin Helhed er 
holdbar. Baggesen var et Barn af det 18de Aar- 
Inmdrede med dettes Fortrin og Feil og havde alt 
overskredet Manddomsalderens Tærskel, da det nye 
Aarhundrede brød frem, og de nye Idealers Faner 
førtes i Marken. Ikke uden Grund skrev han til 
Adam Moltke Aaret før Rimbrevet „Noureddin til 
Aladdin", at det 18de Aarhundrede var det eneste, 
af hvis Aand han var gjennemtrængt. Pope , Wie- 
land og Voltaire forgudedes (som Baggesen beretter 
i Forerindringen til en ny Udgave af „Labyrinten", 
hvoraf der 1807 udkom første og eneste Del under 
Titel „Digtervandringer") af Korsørianerens nærmeste 
Omgivelser, da han kom til Kjøbenhavn fra Slagelse 



I PARIS. 253 

lærde Skole og blev Student; og Baggesens første 
Hovedværk „Komiske Fortællinger^' gik strax ind 
paa Tidens Smag og anslog den yndede Spøgetone i 
Vessels Fodspor. „Den evig store herlige Voltaire'-, 
af hvem Baggesen oversatte et Par mindre Arbeider, 
pristes i det første Arbeide i „Komiske Fortællinger", 
„Poesiens Oprindelse", hvor Paavii'kning af Wieland 
ligeledes er kj endelig nok. Ogsaa den alvorlige Ret- 
ning, som Baggesens delte Natur samtidigt med den 
spøgende hengav sig til, var ganske i det 18de Aar- 
hundredes Aaiid. Den Klopstock-Evaldske Odedigt- 
nings „IJberschwånglichkeit", den Rousseauske Sen- 
sibilitet var jo fremherskende i dette andet Ansigt, 
som Janus Baggesen vendte mod sit Publikum. Kants 
Subjektivisme begeistrede endvidere Digteren , dei- 
ikke drog Subjektivismens Konsekvenser med Fichte 
og endnu mindre gik over til Objektivismen, hvilken 
Schelling hævdede, nærmest for Naturens Vedkom- 
mende, ligesom Hegel senere paa Aandens Gebet — 
om end Baggesen under den Krisis, som Opholdet i 
Kjøbenhavn i Vinteren 1806 — 7 fremkaldte hos ham, 
blev stærkt paavirket af Naturfilosofien saavelsom af 
den romantiske Poesi. Det er klart, at den saaledes 
stillede Baggesen ikke med sin bedste Villie, skjøndt 
han i Reflexion og filosofisk Dannelse havde Meget 
forud for Oehlenschlåger, kunde indtage en i Sandhed 
overordnet Position til Forfatteren af „Hakon Jarl", 
hvis poetiske Udgangspunkt fra „Digte" af var den 
med Schelling frembrudte nye høiere Livs- og Verdens- 
anskuelse, som vor „Aladdin" rigtignok saa godt som 
kun paa anden Haand gjennem Steffens havde stiftet 
Bekjendtskab med og blot modtaget et mere alminde- 



254 ANDET KAPITEL. 

ligt, ubestemt Indtryk af, men som dog under alle 
Omstændigheder havde paavirket og befrugtet ham. 

Ogsaa hvad Detailler i Baggesens Eimbrev an- 
gaaer, kan der med Grund gjøres adskilHge Indven- 
dinger. I^aar han saaledes kalder sin Grang mod 
Maalet lige, tryg o. s. v., da er han aabenbart hildet i 
en stor Illusion. 

Dagen efter sin 27aarige Fødselsdag var Oehlen- 
schlager ankommet til Paris efter at have besøgt det, 
ikke mindst ved Luther, navnkundige Wartburg og 
efter paa A^eien til Groethes Fødeby at have truffet 
den landsforviste P. A. Heiberg, der fulgte Talley- 
rand, som drog til Berlin for at ordne det under- 
tvuno-ne Xordtvdsklands Anlio-o-ender, 

Ligesom Baggesens Brev fra Marts 1806 bærer 
Vidnesbyrd om Emigrantens Misstemning mod Oeh- 
lenschlager, saaledes viser et (utrykt) Oehlenschlågersk 
Brev fra Februar 1806, hvor lidet velsindet man i 
dennes Kreds var mod den ulvkkelio'e Bao-Q-esen. 
Det hedder nemlig deri: „Jeg kan ikke noksom for- 
undre mig over den Sympathi, der har været over os 
Alle i denne Tid med at ride paa den stakkels Bag- 
gesen, der neppe kan bære sig selv, mindre lade sig 
ride paa af Andre " . 

Alt i Januar 1807 udkom i Kjøbenhavn Oehlen- 
schlagers ..Svar til Baggesen paa hans Brev: jS[ou- 
reddin til Aladdin'-. Man ser, at Oehlenschlåger ikke 
har taget sig lang Betænkningstid, inden han be- 
svarede Digterkollegaens poetiske Henvendelse. 

Den poetiske Epistel af Baggesen, der foreholdt 
Oehlenschlåger „den af Grækerne og Evigheden er- 
kj endte Kunstens rette Vei" , hvilken Pavels alt tid- 



I PARIS. 255 

ligere havde henvist til — J. P. Mynster kaldte der- 
for i et Brev spydigt Epistelen „Paveis' Recension, 
udsat i en Cantate" — var i moderne rimede Jamber; 
Svaret af Oehlenschlåger var, ligesom det nylig for- 
fattede Sørgespil „Baldur hin gode", i antikke Tri- 
metre. „Det alvorlige strenge, af Jern smeddede Tri- 
meter, der vedligeholder en fremtrængende Tone", 
var unegtelig en ligesaa fortræffelig Kunstform for 
den poetiske Akilles' kraftige Svar-Pathos som de 
kortere rimede Jamber for Baggesens aandrige Rim- 
brev. Trods al Antikiseren er Baggesen den store 
Rimkunstner, som først ret er sig selv i moderne Ind- 
hold og Form; og trods al Romantik er Forfatteren 
af „Baldur hin gode" paa mange Maader ved sin 
umiddelbare Xatur og plastiske Fantasi ikke ganske 
lidet beslægtet med den antikke Yerden. 

Oehlenschlåger siger vel i sin Replik, at „ingen 
Vredesbrusen , ingen Harm" fremkalder Svaret , og 
at han „rolig-streng" tager til Gjenmæle; men det 
er dog tydeligt nok, at denne poetiske Vin er voxet 
paa Lava — og det er, som bekjendt, ikke den daar- 
ligste A^in, der voxer der. Det er ogsaa let at for- 
staae, at det heftige Digterblod kunde komme i lidt 
Oprør ved Læsningen af det Baggesenske Rimbrev, 
der, jævnsides med al Anerkj endelsen, paa mange 
Maader satte Digteryngiingens høie Selvfølelse paa 
en streng Prøve. Oehlenschlåger kalder rigtignok i 
Replikken den ældre Broderskjald „en ædel, en be- 
slægtet skjøn Xatur", hvem Ringens Aand gjestede 
ved Fødselen, og hvis Poesi flød som en Sølvbæk 
gjennem Blomsterdalen, dreven af egne Kilder; men 
Svaret fattes doe ingenlunde Bitterheder. „Den 



256 ANDET KAPITEL. 

Svage taber Modet; snart brændes han af Solens 
Blus, snart fryser Issen ; som et Vrag opløse sig hans 
Planker" — disse Yttringer ere tydeligt nok myn- 
tede paa Baggesen. De korrespondere jo med Ven- 
dingerne i dennes Rimbrev, hvor der tales om Nou- 
reddins „glødende Pande" og „frysende Hjerne", 
med Digtet „Korsør", hvor det hedder, at „Blæsten 
ryster dens inderste Tømmer" o. s. v., samt med den 
nys fremhævede Replik „Du brænder eller fryser!" i 
„Baldur hin gode". Naar „det Maal, som forhen 
stod" , karakteriseres som „en Trøskepæl" , er det, 
mildest talt, heller ikke hensynsfuldt mod den ældre 
Digter, selv om det var fuldstændig rigtigt, hvad det 
dog paa ingen Maade kan siges at være. Slutnings- 
Fihppikaen mod „Løgn, Forfængeligheds Hykler- 
maske, Plathed og den hule Prosa, der, lig Alliken, 
smykker sin Krop med falske Fjere," er neppe heller 
uden Braad. Idet Oehlenschlager dvæler ved, at 
Baggesen kalder sig iS^oureddin , indtræder en slem 
Mislighed. Den moralske Side af Noureddin, der af 
Oehlenschlager vendes mod Baggesen som et for- 
stenende Medusahoved, havde Rimbrevets Forfatter 
naturligvis ladet aldeles ude af Sigte. Han havde 
brugt Aladdin og Noureddin som Repræsentanter for 
den geniale Umiddelbarhed og den overlegne Intelli- 
gens, men hverken tænkt paa at angribe Oehlen- 
schlagers Karakter som letsindig eller paa at frem- 
stille sig selv som hjerteløs , misundelig o. s. v. — 
han kalder sig jo udtrykkelig „ukjendt med Svig, 
uegennyttig, umisundehg". Skulde Nogen mene, at 
Oehlenschlager umulig kunde være saa forblindet, at 
han ikke saae, hvad de nysanførte Ord, i Konsekvens 



I PAKIS. 257 

med hele Sammenliængen , ligefrem udtale, kommer 
Oehlenschlager kun fra Asken i Ilden, idet han der- 
ved taber i polemisk Xoblesse, hvad han vinder i In- 
telligens. Oehlenschlågers Spørgsmaal: „Du kalder 
Dig en !N'oureddin?" siges vel at være et „venligt" 
Spørgsmaal, der gjøres „fast med Smil" ; men der er 
jo forskjellige Slags Venlighed og forskjellige Slags 
Smil. 

Midtpunktet i Baggesens Rimbrev, der alt frem- 
træder i Overskriften „Xoureddin til Aladdin", be- 
røres kun ganske løseHgt af Oehlenschlager. Han 
værger vel, og det med Føie, for sit herlige dra- 
matiske Eventyr, som Baggesen unegtelig ikke lod 
vederfares fuld Ret, og hævder, at det ikke er „et 
Barneværk, gjort i Søvne"; men dette var jo kun et 
Moment i Sammenligningens Totahtet. Bemærk- 
ningen, at „Digteren har Fuglens Søvn" o. s. v., der 
rammer Hovedsagen, kommer først henimod Brevets 
Slutning og henkastes blot en passant. Det Samme 
gjælder om Yttringen, at „Musers Søn har sjelden 
svedt". Hvad forresten dette interessante Spørgsmaal, 
Aladdins og I^oureddins væsenligste Mellemværende, 
angaaer, da lader det sig selvfølgelig ikke negte, at 
Umiddelbarheden, Inspirationen, som Oehlenschlager 
ikke uden Ensidighed forherligede i „Aladdin" , er 
Digterens Udgangspunkt, conditio sine qua non ; men 
det er ligesaa uimodsigeligt, at Kunsten ogsaa er en 
Anstrengelse og et Arbeide, og at Oehlenschlager 
ikke altid i sit Digterliv gjorde Fyldest i saa Hen- 
seende. 

Et enkelt Sted i Baggesens Rimbrev modtog en 
faktisk Berigtigelse. Baggesen opfattede „ Vaulundurs 



258 ANDET KAPITEL. 

Saga" som et Fremskridt ud over „Aladdin'". Hertil 
bemærker Oehlensclilåger , at „Vaulundur digtedes 
før Lampen". 

Naar Baggesen raillerer med den nye tydske Ro- 
mantiks Indflydelse paa den unge Aladdin, og 
„de tydske Snurrepiberier, Rangier, Schlegelpærer, 
Tieckske Blommer, Goethes underjordiske Grranater" 
i den Anledning maa holde for, jævnsides med den af 
de tydske Romantikere fremdragne Calderon, minder 
Oehlenschlåger med Grund Baggesen om den ældre 
tydske Digterskoles Indvirkning paa ham. Samtidigt 
med , at Baggesen saaledes advarer Oehlenschlåger 
for det Tj^dske , som han selv havde været mindst 
ligesaa igaaet med, var Oehlenschlågers sunde Xatur 
jo forresten ifærd med at vende sig fra den nye 
Skoles Udskeielser. Alt i Sommeren 1806 havde han 
skrevet til H. C. Ørsted: „Jeg skammer mig, naar jeg 
tænker paa alle de ensidige Domme, som Steffens i 
sin Rus forledede mig til". Oehlenschlågers Reaktion 
mod det nylig saa stærkt Hyldede gik endog ikke 
sjelden over alle rimelige Grændser. 

Oehlenschlåger beder Baggesen forskaane sig for 
slig „Varselsang". Det skulde dog inden ikke lang 
Tid vise sig, at Oehlenschlåger, ligesom Eventyr- 
helten, efter hvem han opkaldtes, ikke tog tilstrække- 
Hg vare paa sin forunderhge Lampe. 

Oehlenschlågers Svar, der, med al sin skjønne pa- 
thetiske Kraft, unegtelig er noget vel bredt og mindre 
kunstfuldt end Rimbrevmesterens poetiske Epistel, 
skuflede Baggesens Overbevisning, at det ikke blot 
var ham , som , efterat de to Digtere vare komne 
„næsten i det Uendelige- bort fra hinanden, var 



I PARIS. 259 

vendt tilbage til det sympathetiske Udgangspunkt. 
H. C. Ørsted læste Oehlenschlagers „gevaltig stærke" 
Digt (som Brøndsted, der var sammen med Oehlen- 
schlåger i Paris, kalder Svaret i sin Dagbog fra den 
Tid) for Baggesen i Manuskript, saasnart det var an- 
kommet til Kjøbenhavn. I Førstningen fandt Nou- 
reddin det fuldt af Bitterhed ; men da han fik læst 
det et Par Gange, og H. C. Ørsted gjorde ham op- 
mærksom paa, at ikke alt det Bittre nødvendigvis 
var myntet paa ham, sagde han blot, at Oehlenschlåger 
ikke vidste, hvordan han nu var. 

Publikum optog Oehlenschlagers Eeplik med Bi- 
fald. Den unge Digters Anseelse var i stærk Stigen; 
i Vinteren 1806 — 1807 circulerede (som H. C. Ør- 
sted beretter 1814 i et Stridsskrift mod Grundtvig) 
vel hundrede Afskrifter af „Hakon Jarl" i Kjøbenhavn, 
hvor man selvfølgelig ikke kunde Andet end gribes 
af denne nye mægtige tragiske Poesi. Oehlenschlagers 
Svar efterspurgtes endog hos Boghandleren, før det 
var averteret; og man gik i sin Iver hen til Bog- 
binderen for at faae det hurtigere. I Dreiers Klub 
læste den unge Prof. juris M. H. Bornemann , der 
ogsaa forsøgte sig som Poet og Æsthetiker — Fader 
til den senere juridiske Professor F. C. Bornemann 
— Svaret op med megen Pathos ; og Alle roste det : 
selv i den gamle Skoles Hovedkvarter, som Oehlen- 
schlåger faa Aar tidligere havde anset det for rettest 
at trække sig tilbage fra, vaiede nu hans Fane stolt. 
Oehlenschlagers Venner, hvoraf de fleste ikke saae 
paa Baggesen med venlige Øine — H. C. Ørsted 
siger saaledes i Anledning af Eimbrevet, at Baggesen 
,,er et svagt og forfængeligt Menneske , som ikke 

17* 



2(50 ANDET KAPITEL. 

mente, hvad han skrev" — glædede sig naturhgvis 
specielt over Oehlenschlågers ki-aftige Rephk. 

Et Brev fra Oehlenschlager til Fru Rahbek 
Maaneden efter, at hans Svar til Baggesen var ud- 
kommet, fører os ind bag Kulisserne hos Aladdin, 
der i sit trykte Grjenmæle, hvor ski^apt det endog er, 
ikke taler helt fra Leveren. „Er det dog ikke løier- 
ligt« — hedder det deri — „at den Vindhas, den 
Pigernes Jens vil gjøre sig til en sat, stadig, betænk- 
som, svedende, vaagende, grublende Mand og mig til 
en glathaget, uopdragen Dreng?" Man ser, at Oeh- 
lenschlager i den private Skrivelse ganske anderledes 
gaaer løs paa Hovedpunktet i Baggesens Rimbrev 
end i sin offentlige Ripost. Han udbryder: „Lad ham 
probere at danne en „Aladdin"; han barer sig. Pine- 
død, nok! Eller troer han maaske, at den Kunst at 
kunne komponere flyver En ind i Munden som en 
stegt Due, inden man har studeret Kontrapunkten og 
Generalbassen?" Baggesen apostroferes: „Spring Du 
engang af din Nurnberger-Kjephest og probeer, hvad 
det vil sige at kjøre med Sex! Der gj ælder det at 
holde Tømmerne stramme og at kunne bruge Pidsken 
med Frihed og Sikkerhed." Jens Baggesen var nu 
o'anske vist, set fra sin Karikatur-Side — ethvert 
Menneskes Liv vakler stedse mellem sit Ideal og sin 
Karikatur, har man med Rette bemærket — ikke 
fri for at være noget af en „Vindhas" og endnu mere 
af en „Pigernes Jens", og han red ikke sjelden en 
Kjephest, af hvilke Heste han (som han selv erklærer i 
et Brev fra Slutningen af forrige Aarhundrede) havde 
„et herligt Stutteri". Baggesen formaaede visselig 
ikke (hvad han jo ogsaa indrømmede i sit Rimbrev) 



I PARIS. 261 

at skrive et Lystspil som „Aladdin", i Anledning af 
h\41ket Oehlenschlåger her, som i Svaret til Baggesen, 
med Føie gjør gj ældende, at der kræves Mer end 
umiddelbar Begeistring til at komponere et saadant 
Værk, om det end var i friere dramatisk Form — 
eller en Tragedie som den nylig endte „Baldnr hin 
gode", hvis sexføddede Jamber Oehlenschlåger aaben- 
bart sigter til i Udtrykket „at kjøre med Sex". Men 
Uge sandt bliver det, at Baggesen — hvis filosofiske 
Studier Danmark i det Hele taget og Oehlenschlåger 
specielt aldeles ikke kj endte til — var en mere stræ- 
bende, perfektibel, reflekterende Aand end Oehlen- 
schlåger. Denne gjennemgik vel i sin Ungdom en 
levende Udvikling, der syntes at forjætte uendelig 
Fremgang, selv i Reflexion, som dog ikke var hans 
stærke Side — man erindre blot den fortræffelige 
Fortale til „Nordiske Digte" (hvori „Hakon Jarl" og 
„Baldur hin gode" samt „ Thors Reise til Jothunheim" 
stod) fra samme Aar som Replikken til Baggesen og 
Brevet til Fru Rahbek. Men han slog sig desværre 
kun altfor snart og altfor meget til Ro og hengav sig 
med vel stor Sangvinitet og Grodmodighed i Til- 
stand istedetfor kraftigt at udvikle sig videre ved 
ufortrøden dristig Stræben. Og denne Tilstand var 
tilmed under den patriarkalske Frederik den Sjette i 
det lille, afsides, efter Krigsaarene forkomne Dan- 
mark i Restaurationsperiodens søvndyssende Luft en 
ikke meget ønskelig Stilstand og oftere en afgjort 
Tilbagegang. Den sidste , større IDel af Digterens 
Liv er unegtelig et Bevis for, at Baggesens Syn paa 
ham som en sorgløs Aladdin i alt Yæsenligt var rig- 
tigt, og at Noureddins saa ilde optagne „Yarselsang" 



262 ANDET KAPITEL. 

ikke savnede Grund. Man kunde fristes til at an- 
vende Herrens Ord i Prologen i Himlen foran G-oethes 
„Faust" paa Oehlenschlager og Baggesen: 

„Des Menschen Thåtigkeit kann alzu leicht ersclilaffen, 

er liebt sicli bald die unbedingte Ruh; 

drum geb' ich gem ihm den Gesellen zu, 

der reizt und wirkt und muss als Teufel schaffen". 

Og en aandfuld Læser af Baggesens senere Pole- 
mik mod Oehlenschlåger vil vel ogsaa være tilbøielig 
til at dele Herrens Mening sammesteds : 

„Von allen Geistern, die verneinen, 

ist mir der Schalk am Wenigsten zur Last". 

Det hedder videre i Brevet til Fru Rahbek om 
Baggesen med et Genrebillede , hentet fra Oehlen- 
schlagers Barndomsliv paa Frederiksberg, hvor den 
lille Adam oftere om Vinteren bandt sin Slæde til 
Bøndervognene: „Der løber han som en Gadedreng- 
og binder sin Slæde bag i Apollo-A^ognen. Det gaaer ! 
Hei, vil Du gaae ! Saa slentrer den til høire, saa til 
venstre Side, snart langsomt, snart høitravende, indtil 
endelig Kudsken slaaer bag, eller Seilgarnstraaden 
brister — og Vognen kjører bort, og min gode Løm- 
mel ligger i Sne til op over Ørene." Brevet ved- 
bhver: „Somme Mennesker komme til Verden med 
et hurtigt Anlæg til Modenhed, andre med en med- 
født, evigvarende Umodenhed. Af det sidste Slags er 
denne Jens. Han er og bliver en umoden Digter og 
staaer i denne Henseende langt under mange, som 
forresten have mindre Talent end han. Jeg kjender 
ikke et Stykke af ham, hvori Tonen er fuldkommen 
vedligeholdt, som den burde være. Han deiser fra 



I PARIS. 263 

det Ene til det Andet. Skal han være djærv-naiv, 
saa bliver han pludselig fin-galant; skal han være ga- 
lant, saa giver han sig pludselig til at filosofere eller 
politisere. Skal han være vittig, saa bliver han al- 
vorlig; skal han være alvorhg, saa spøger han. Han 
er den i Menneskegestalt personificerede Eumfordske 
Sui^pe^), der rigtignok skal være meget nærende, 
men som jeg sku dog ikke gider ædt. Kartoflerne er 
hos ham : Borger-Iver, Ærterne : Filosofi (derfor filo- 
soferer han som en Ærtekj ælling) , Gulerødderne : 
Fantasi, Fiesket, som er det Bedste : Vittighed. Paa 
denne Maade bespiser han ofte, ligesom vor Herre 
Jesus, 5000 Mand med 5 Bj-gbrød og 2 smaa Fiske; 
men jeg troer ikke, der bliver saa mange Levninger 
tilovers, naar man har spist." Disse bittre Bemærk- 
ninger — der staae i øiensynlig Modstrid med Aner- 
kj endelsen af Baggesen i det trvkte Gjenmæle som 
„en ædel beslægtet skjøn K'atur'- — indeholde vel 
ikke saa ganske lidet Træffende, men miskjende dog 
aabenbart det humoristisk Brudte og Blandede, der 
ikke er mindre berettiget end det mere Objektive, 
som Oehlenschlåger i sin egen Interesse forherligede 
paa det Subjektives Bekostning i Fortalen til „Poe- 
tiske Ski'ifter". I sit romantiske Ungdomssværmeri 
havde Oehlenschlåger overhovedet (som man blandt 
Andet kan se af Maaden, hvorpaa han omtaler Hol- 
berg, og tildels af hans egne komiske Præstationer) 
ikke det rette Syn paa det Komiske. Baggesens nj- 
hg udkomne „Skjemtsomme Rimbreve", hvori „Nou- 
reddin til Aladdin" fandtes, kmme godt staae for 



') Et billigt Fødemiddel tor Fattige. 



264 ANDET KAPITEL. 

Skud, Og de bedste af dem have et uforgængeligt Liv 
i vor Literatur. Efterat Oelilensclilåger i sit Brev 
saaledes har talt sig varm, betænker han sig ikke 
paa at sige, at Thaarup staaer langt over Baggesen, 
hvis Aand er „Løgn og Affektation", ligesom Oehlen- 
schlager samme Aar i et Brev til H. C. Ørsted holder 
Rahbek for en bedre Æsthetiker end Steffens , til 
hvem den opbrusende Aladdin, som var ifærd med at 
gjøre Front mod det Nye ikke mindre end mod det 
Gramle , jo ogsaa var kommet i spændt Forhold. 
Brevet til Fru Rahbek fortsætter: „Og nu vor Bag- 
gesen! Du milde Himmel! Tingene rende af med 
ham, istedetfor at han skulde løbe af med Tingene. 
Og han vilde gnide Kobberrust ! " Der hentydes her 
til Baggesens Ord: 

„Stig op, stig op, 

høit, høiere, til Bjerget, til dets Top! 

Der sæt Dig, Lykkelige! ved min Side; 

og jeg, som ikke Lampen har, men veed 

om Lampens Brug og Lampens Aand Besked, 

vil lære Dig dens Kobberrust at gnide!" 

Brevet vedbliver: „Ja, jeg har rigtignok før set 
Kobbertøi poleres med en Trippelse af stødte Mur- 
sten og raadne Citroner. Æbleskivepanderne og 
Bouillonskjedlerne i Sofies Kobber-Kjøkken kan han 
maaske skure, men „Aladdin" skal Monsiøren smukt 
holde sin Xæse fra. Han har lært af Yoss at gjøre 
regelmæssige Hexametre ; og nu troer han, at Hexa- 
meter og Hexeri er Et og det Samme, fordi de begge 
begynde med Hex. Forresten er han hverken trængt 
ind i det danske eller det tydske Sprogs sande Genius. 
At file og runde og pynte paa Klingklang er endnu 



I PARIS. 265 

langtfra ikke at skrive et sonort, kjærnefuklt Sprog. 
Digtets Politur maa fremarbeides af Materien selv 
som af en Guldplade; der hører ikke megen Kunst 
til at giassere Potteskaar." I Modsætning til denne 
Filippika mod en af vore største Sprogkunstnere paa- 
skjønnede N". F. S. Grundtvig, som dog ikke kan 
mistænkes for Form-Kultus, etPar Aar efter, „Skjemt- 
somme Kimbreve", fordi der ,,ei findes Noget i dansk 
Maal saa rundt, let og flydende". Oehlensclilagers 
Spydighed om Baggesens Kjøkkenskriveri hos Sofie 
Ørsted er det vel værd at lægge Mærke til. Den 
røber Jalusi, ligesom et Oehlenschlågersk Rimbrev 
til Søsteren fra Marts 1808, Slutningen af Digterens 
Pariserophold, der begynder: 

„Min søde Søster, lille Mo'erl 

da mine tvende Prosabreve 

til Dato ubesvarte bleve, 

saa raaa vel troe din arme Bro'er, 

at Du til slige Ereve tier 

og svarer kun paa Rimerier — 

at Rimerier bli'er besvart, 

har Baggesen mig aabenbart-'. 

Baggesens Forhold til Sofie Ørsted har over- 
hovedet vistnok ingenlunde bidraget til at udjævne 
Kløften mellem de to Digtere, især da dette Forhold 
ikke gik Ram forbi i vor Hovedstad, hvad der, blandt 
Andet, synes at fremgaae af nogle (utrykte) Yttringer 
om Sander i et Oehlenschlågersk Brev til H. C. Ør- 
sted fra Februar 1808: „Hvad er det for Epigrammer, 
han har ladet trykke for Venner, hvori selv Sofie 
skal være antydet?" I det samme Brev lyde nogle 
andre (ligeledes utrykte) Yttringer: „Det vilde 
græmme mio; usio'eliort, hvis min Søster for nær- 



266 ANDET KAPITEL. 

værende Tid fandt det interessantere og vigtigere at 
svare Baggesen end hendes Broder". Oehlenschlagers 
Hjerteudgjdelse til Fru Ealibek fra Februar 1807 
ender med følgende Udtalelser om Baggesen: „Netop 
denne Svæven og Svaien og Springen har gjort ham 
det umuligt at skrive noget Drama, hvori slige Ex- 
cesser allertydeligst hevne sig. „Holger Danske" og 
„Erik Eiegod" ere hverken danske eller gode, mindre 
eiegode. Dog hvo kunde have Noget imod den 
underlige Person paa sin Kjephest? Hans Bøielighed, 
hans Luner, hans Indfald og undertiden hans Sirlig- 
hed fortjene vel Opmærksomhed og Bifald; men 
naar den gale Krabat vil gjøre sig til en Biedermand 
og betragte mig som en haabefuld Yngling, saa kan 
han ikke fortryde paa, at jeg offenhg læser ham 
Texten paa en billig og besindig og i et privat Brev 
paa en overgiven, djærv Maade." Der er ingen An- 
ledning til at dvæle længere ved denne sidste Maade at 
læse sin Modstander Texten paa, da den, trods sin del- 
vise Berettigelse, er ikke hdet ensidig, lidenskabelig, 
bitter og tildels barnagtig. 

I det i Marts 1807 udkomne Arbeide „Grj engan- 
geren og han selv eller Baggesen over Baggesen", 
hvori Digteren vendte sig mod den ældre Tid og sig 
selv som Participant i den, spiller naturligvis Oeh- 
lenschlåger, det Nyes poetiske Hovedrepræsentant 
herhjemme, ingen ringe Rolle. „Min Gj enganger og 
jeg selv", den Samtale, som udgjør det egenlige 
Yærk, har ogsaa et Motto, der tydeligt nok alluderer 
til vor Digtekunsts Frelser i dette Aarhundredes Be- 
gyndelse , nemlig Døberen Johannes' Ord: „Jeg- 
døber med Vand; men han stod midt iblandt Eder, 



I PARIS. 267 

den I ikke kjende !" Digtningen begynder betegnende 
udenfor Vesterport, hvor den poetiske Reformators 
Vugge stod. „Jeg selv, den sande Baggesen", elsker 
meget Frederiksberg, 

„— maaske fordi det høiuer 

sig over Kjøbenhavn og alt hvad rundtomkring 
man i en uafselig*) Omkreds øiner". 

Grj engangeren , „den ægte pure danske Del'- af 
Baggesen, udbryder : 

„ — Skjøndt jeg Aladdins*) Forfatter høilig agter 

og elsker som mig selv, endskjøndt Vaulundurs Bog 

jeg som en runet Bautasten betragter 

og gyser ved at stirre paa — saa dog 

i næsten hvert et stort og lille Stykke, 

han i sin Overgivenhed lod trykke, 

mens et uværdigt Mønster ham bedrog, 

erkj ender jeg hans underlige Fagter 

og altfor meget Saxisk i hans Sprog, 

forvisset, at han selv engang foragter, 

hvorefter han engang for meget jog-'. 

I sit Svar paa Abrahamsons Recension af ..Nor- 
diske Digte" bemærkede Oehlenschlåger i Anledning 
af de sidstanførte Ord, hvori der med „Saxisk" aaben- 
bart hentydes til Steffens: „ISTaar den lunefulde Bag- 
gesen i et Skolemesterlune, med flere underlige Ting, 
bebreider mig for meget Saxisk i mit Sprog, da er 
dette en Underlighed, der bør tilgives den humo- 
ristiske Digter, hvis Humor i et selvkj ærligt Øiebhk 
drev ham til med Bjælker i sit eget at se Skjæver i 
sine Brødres Øine". Ligeoverfor Abrahamson, der 



') uoverskuelig („unabsehbar"). 

^) Aladdin skauderes oftere af Baggesen med Tonen paa første 
Stavelse. 



268 ANDET KAPITEL. 

ogsaa bebreidede Oehlenschlåger Germanismer, hæv- 
der denne med Føie , at hans SjDrog i det Hele taget 
smager af Kilden og Kjærnen, idet han siger: „Jeg 
har med alvorligt Studium og sand Kjærlighed flere 
Aar fordybet mig længer ind i vort literære Ægypten 
for at finde Kilden til Sprogets Mlflod, end det af 
Konsorter længe har været brugeligt; og jeg troer, 
heller ingen Billig, som veed, hvad der var gjort før 
mig, og hvad jeg har gjort, vil kunne sige, at jeg er 
kommen tilbage uden Udbytte." At Oehlenschlåger 
iøvrigt under den stærke tydske Paavirkning, om 
han end gjenfødte vort Sprog, ikke holdt sig til- 
strækkeligt fri for Germanismer, er vistnok; men 
naar Baggesen foreholder ham det, ligner det rigtig- 
nok Tale om Strikken i hængt Mands Hus. Med 
Hensyn til Gj engangerens — forresten unegtelig 
overdrevne — Udtryk om „et uværdigt Mønster" og 
„underlige Fagter" samt Forvisningen om, at Oeh- 
lenschlåger engang vil foragte det, hvorefter han jog 
for meget, er der Grund til atter at minde om, at 
Baggesen her ikke saae feil, og at Oehlenschlåger alt 
var ifærd med at gjøre disse Ord til Sandhed. 

Gj engangeren foreslaaer at gaae ind i Sønder- 
marken; og „Jeg selv" henviser ham om Nøglen til 
Oehlenschlågers Fader, som veed, „jeg holder af hans 
Søn". Gjengangeren løber saa ind til den gamle 
Slotsforvalterfuldmægtig og hilser fra Baggesen om 
Nøglen. Efterat de Samtalende ere komne ind i 
Søndermarken, udbryder Gjengangeren i Anledning 
af Jeg selv's Forhold til den nye tydske Eomantik og 
dens danske Neofyt: 



I PARIS. 269 

„Du synes overalt, om jeg tør sige 

min Mening ganske ligefrem, 

den tydske ny Maneer for meget at bekrige 

hos os saavelsom udenfor vort Hjem. 

Jeg selv, saa dansk jeg er i Tonen og i Sproget 

og langt fra spansk og anden Sydlighed, 

bekj ender, at jeg helder noget 

til denne ny Maneer og blues ei derved.'- 

Han siger senere: 

„Naar galt skal være, heller Haseri, 

som aldrig hørtes før, med Tralleralleralle! 

end nok saa sund Forstand og Prækener, som Alle 

tilforn har hørt i vores Poesi". 

Hertil svarer „Jeg selv" : 



for pur 

Kultur — 

naar galt skal være! Men alvorlig talt, 

hvor staaer det skrevet, det skal være galt?" 

Der standses ved „det norske Hus", hvor „Jeg 
selv" docerer, at Geni ikke tilfredsstiller i vor Tids- 
alders Poesi, 

„hvis ikke fuldelig ved Kunst erstattes, 

hvad der af Hedenolds Vidundermørke fattes". 

Det er Digterens Dom, 

„som ingen Bersærkgang af Sprogets Riser 
i Gjenfærdskrøniker og Hexeviser 
med alle Stød i Luften støder om, 
fordi det er Fornuftens". 

Det aandfulde Værk, som uimodsigelig er et af 
Baggesens ypperligste Arbeider og et af vor Litera- 
turs herligste Klenodier, ender med ædel Begeistring : 

„Det er for Musen, ingen Fraadser ægter, 

og som hver Dranker Haand og Hjerte nægter, 



270 ANDET KAPITEL. 

for Hakons Moder og for Odins Viv, 

til hvem de beilede — for Tidsfordriv, 

det er for hendes Ære, Sangens Liv, 

for Kunstens og for Sprogets Sag jeg fægter, 

med hvis Formuenhed i Sus og Dus 

de, mens Odysseus borte var og Sønnen 

i Opvæxt, holdt saa skjændeligen Hus." 

Ved Fraadseren sigtes upaatvivlelig til Pavels, 
der, efter sin egen Tilstaaelse (i „Autobiografi" og 
„Dagbogs-Optegnelser"), satte vel stor Pris paa 
Bordets Glæder, og ved Drankeren til Rahbek, som 
Baggesen en halv Snes Aar iforveien i et Digt — for- 
resten ikke med Rette — havde kaldt „Mester- 
drikker". Ved Hakons Moder og Odins Viv tænkes 
der aabenbart paa Oehlenschlågers Tragedie „Hakon 
Jarl" og Baggesens episke Digtning „Odin" , af 
hvilken sidste der i Foraaret 1807 leveredes en Be- 
gyndelse i Jamber og en i Hexametre i „Nye 
blandede Digte". Odysseus er naturligvis den vidt 
omtumlede Baggesen og Sønnen i Opvæxt den unge 
Oehlenschliiger. 

Slutningsordene af „Gj en ganger en" lyde: 

* „Nu svæver over Hov'det deres Dom! 

Odysseus, som de frækt med Vinen overstænkte, 

fordi de ham en gammel Betler tænkte, 

foryng't, i al sin Kraft tilbagekom. 

Vor Dialog er blot en Kamp for Spøg, der fælder 

Antinoos til Prøve. Ve dem, ve, 

naar jeg slaaer Hammen op og holder op at le, 

naar hele Sværmen det for Alvor gjælder, 

hvis de mig tirre til det sidste store Slag, 

hvor sig Telemakos vil med min Harm forene, 

tilskyndet af vor Nordias Athene, 

for at fuldende deres Dommedag!" 

Hvorledes Oehlenschlåger opfattede „Gj engan- 
geren" kan man se af Brøndsteds endnu bevarede 



I PARIS. 271 

Reise-Dagbog fra denne Tid. Det hedder nemlig 
deri: „Jeg har oftere havt Forhandling med Oeh- 
lenschlager desangaaende. Vi ere enige om, at „Grjen- 
gangeren" er i Grunden et af Baggesens bedste Pro- 
dukter". Men at Oehlenschlåger skulde forene sig 
med Baggesen i Kampen mod den gamle Skole, var dog 
en af den illusionsrige Gj engangers største Illusioner. 
I Foraaret 1807 udkom Baggesens „Nye blandede 
Digte", der sluttede med „Til Digteren Adam Oeh- 
lenschlåger i Anledning af hans Svar paa mit Rimbrev 
Xoureddin til Aladdin". Baggesen har ugjerne i 
„Gj engangeren og han selv" nedladt sig fra den 
Ætherluft , hvori han , stirrende mod Solen , om- 
svævede den vestre Tind af Digterbjerget — altsaa 
den dalende Sols Side — medens Oehlenschlåger fløi 
om den østre — altsaa den stigende Sols Side — ; men 
den Gudinde, begge Digterne tilbede, Nordia, bød' 
det, da hun frygtede tilsidst i Oehlenschlågers Fra- 
værelse at synes strafværdig, hvis Ingen tolkede 
hendes Mening. Nu opsvinger Baggesen sig atter i 
den Luft, som toner af Oehlenschlågers Vingeslag. 
Aladdins Svar paa den „med Alvor blandte lette 
Spøg" gjenkaldte ham det hele Trylleri, hvormed 
„Hakon Jarl" berusede ham, og viste ham Oehlen- 
schlågers Modenhed og Manddom i dens fulde Glands. 
Uagtet den Bitterhed, Baggesen umuligt kunde und- 
lade at finde i Oehlenschlågers Replik, der tog vel 
tungt paa det aandfulde Rimbrev, der (efter Alad- 
dins eget Udtryk), flagrede „let, lig Sommerfuglen, 
om sin Gjenstand", har han altsaa dog saa megen 
Aandsoverlegenhed og Selvbeherskelse, at han for- 
maaer at yde Svaret Anerkj endelse. Baggesen hævder 



272 ANDET KAPITEL. 

med Grund den varme Hyldest i sit Rimbrev . idet 
han gjør gjældende, at han ikke blot fremhævede 
Digterbroderens Naturbegavelse, men ogsaa hans 
FremskiMt; og han polemiserer ligeledes med Føie 
mod Oehlenschlågers Udhæven af det moralske Ele- 
ment hos Noureddin. Digtet ender bevæget : 

,, „Haand paa Værket lagt!" 

Du raaber og, idet Du springer kjæk forbi 

min rakte Haand, jeg taber Dig af Sigte 

høit over mig i Luften. Hakon! Hakon! 

Han hører kun min Varselsang, men ikke 

min Broderstemme! — Vel, saa hører nu 

mit Hjertes høie Raab, I Guder! hører 

min faderlige Bøn! Og Du, som høit 

(blandt Alle lydeligst) ham kaldte, Du, 

som kaldte Goethe. Sofokles og Shakesjjeare! 

hør. hvad af ingen Digters Hjerte steg 

saa brændende for nogen anden Digter: 

Vogt ham for Fald! Han ene falde kan 

ved Overflyven af sig selv, ved altfor kjæk 

at ville Mer end hans, Mer end det Meste. 

Indgiv ham mindre Tillid til sin mindre 

og større til sin større Kraft — den største 

blev hans! Paa Banen, han har valgt, jeg aldrig 

vil naae ham; thi til dennes Tvillingtop 

opløfter ene Tvillingvingen, som 

i Vuggen alt af Barnets Haand og Fod 

frempipped i dramatisk Dobbeltleg. 

O. lad ham ei miskjende denne Kraft, 

som brød i Shakespeare ud til Kunstens største Gran 

paa sin Tidsalders Dovre! lad den hellig-høi 

som hin og underfuld, men mere rund — 

en Tempelkuppel mod et Kirkespir — 

udbryde paa vor Nutids Libanon 

som Melpomenes største Ceder! Storm 

og Torden, Livets Uveir skaane 

dens høitidsfulde Krone! Hjertets Saar 

ei nage Marven i dens Stamme! Savn 

af Livets Nødtørft aldrig bore sig 

ind i dens stærke Rødder! Engang frisk 

og lykkelig, ei blot af Musen, men 



I PAKIS. 273 

af Skjebnen blidt og huldeligen tilsmilt, 
se Dannemark sin Digter, før omsonst 
dets spildte Taarer kalde ham tilbage!" 

Ingen Uhildet kan uden dyb Bevægelse læse 
disse Slutningsord af den paa mange Maader , rigtig- 
nok ikke uden egen Skyld, af Livet haardt med- 
tagne ældre Sanger, der aabenbart indrømmer, at 
han aldrig vil naae den yngre Digterbroder; og ingen 
Uhildet kan uden sørgmodig Studsen over Forblin- 
delsens Magt selv over en ædel Natur høre H. C. Ør- 
sted i Efteraaret 1807 erklære, at Baggesens Forhold 
til Oehlenschlåger er „en virkelig I»[oureddins". 
Fremtiden viste, at der var god Grrund til at anraabe 
Digternes Fader i Anledning af Oehlenschlåger: 
„Vogt ham for Fald!" og Hgeledes til Bønnen: „Ind- 
giv ham mindre TilHd til sin mindre Kraft ! " Oehlen- 
schlågers Dalen, der især lagde sig for Dagen, da han 
efter Hjemkomsten vovede sig til det Mindre og 
skrev Syngespil, Konversationsstykker o. s. v. , frem- 
kaldte jo den Baggesenske Feide. 

Et Par Smaadigte, der først tryktes i Baggesens 
sidste Bog „Rosenblade med et Par Torne" umiddel- 
bart før Digterens definitive Bortreise fra Fædre- 
landet 1820, men stamme fra denne Tid, bidrage til 
yderligere at oplyse Baggesens Stemning lige overfor 
Oehlenschlåger. Det ene hedder „Den trufne Centaur 
til sin Lærhng"; det andet, „Frederiksbergs Slot", 
danner et Pendant til Oehlenschlågers „Korsør" og 
ender: 

„Ja, det er Danmarks skjønneste Slot, trods alle dets Smaafeil! 
Hvad er mod det vel Korsørs, ak, hvor jeg Stakkel blev født? 
Dette beboes af et Hof, mit faldende næsten af Ingen ; 

18 



274 ANDET KAPITEL. 

dette sig hæver i Sky, hint er beskvulpet af Vand. 
Nær Krigsskibenes taarnede Stad ved Sundet er dette, 
nær Postsmakkernes By ligger ved Beltet kun hint. 

Afstand! skulde Du være saa stor fra Sanger til Sanger, 
som mellem Slot Du og Slot findes? Hvad veed jeg? Maaske! 
Stort er just ikke mit Haab. Jeg veed slet Intet som Digter; 
og hvad jeg troer om mig selv. Gud! er uendelig lidt." 

Henimod Enden af Juli 1807 ankom Baggesen 
igjen til sit Landsted i Marly i Nærheden af Paris, 
efterat han under Slutningen af sit Ophold i vor 
Hovedstad havde været sammen med Steffens, der, 
da Universitetet i Halle ophævedes efter Slaget ved 
Jena, opholdt sig nogle Dage i Kjøbenhavn. Alt i 
Begyndelsen af næste Maaned ilede Noureddin til 
Aladdin, der boede i sj^^ende Etage i et Hotel lige- 
overfor Tuilerierne. Oehlenschlager modtog Bag- 
gesen med et koldt: „Goddag, Hr. Professor Bag- 
gesen!" Men Baggesen raabte grædende: „Ikke saa- 
ledes! Du! Du!" trykkede Digterbroderen i sine 
Arme og vædede hans Ansigt med sine Taarer, idet 
han gjentagne Grange kyssede ham. Den letbevæge- 
lige Oehlenschlager var vunden. 

En Aften silde var Baggesen hos Oehlenschlager ; 
og den fortræffehge Improvisator blev ved at for- 
tælle, indtil Klokken var saa mange, at han nødven- 
digvis maatte blive Natten over. De to Poeter stu- 
vede sig saa sammen i Oehlenschlågers Seng og laa 
den halve Nat og talede paa Eim med hinanden, ind- 
til de, dødstrætte, slumrede ind. 

Oehlenschlager besøgte Baggesen i Marly paa 
hans nydehge Landsted — der forresten voldte Emi- 
granten ikke saa ganske faa og smaae Sorger — ; og 
Aladdin og Noureddin stode broderhgt ved hinandens 



I PARIS. 275 

Side paa Altanen, hvorfra man skuede vidt ud over 
det frugtbare Land, og i Rimbrevforfatterens smukke 
Arbeidsstue, hvor et Prospekt af Øresund hang over 
Skrivebordet og førte Tanken tilbage til det fælles 
Fødeland. 

I November skrev Baggesen til den gamle Oeh- 
lenschlager paa Frederiksberg, hvor den Expatrierede 
nyhg havde tilbragt lykkehge Timer med Sofie Ør- 
sted, som han ikke ophørte at tænke paa i Udlændig- 
heden: „Din Adams Hjerte troer jeg at være kommet 
nærmere , end han maaske selv drømmer om. Vi 
have levet meget og meget inderligt, fortroligt og 
barnUgt sammen. Sofie spaaede rigtigt — og det var 
nærved , at vi for bestandigt vare blevne adskilte. 
Men just en saadan blodig Krisis var nødvendig; og 
Adam bemærkede rigtigt, at intet Venskab paa 
Jorden kan modnes til Fuldkommenhed uden fore- 
gaaende Misforstaaelse i høieste Glrad , voldsom Ry- 
stelse af begge for hinanden hemmeligen, men endnu 
ikke lydeligen stemte Hjerter." 

De Danske i Paris maatte nødvendigvis i forhøiet 
Grad føle sig som Brødre efter Kjøbenhavns rædsels- 
fulde Bombardement af Englænderne i September, 
hvorved den skjønne store Graard, som Oehlen- 
schlågers tilkommende Svigerfader eiede paa Nørre- 
gade, lagdes i Aske, og Baggesens Søn August havde 
svævet i Fare , da en Bombe sprang i Stuen hos Far- 
broderen, i hvis Hus han var, medens Baggesens 
Værker brændte hos Forlæggeren. Kort efter Bom- 
bardementet skrev Sofie Ørsted til Baggesen: „Hils 
min elskede Broder tusinde Gange ! Min Glæde over, 
at Du og han ere enige, kan jeg ikke beskrive. Gud 

18* 



276 ANDET KAPITEL. 

i Himlen velsigne Eder og bevare Eder!" Den sidste 
Oktober sendte den gamle OeMenschlager et Brev til 
Baggesen, som denne versificerede i den poetiske 
Epistel „Vor Frues Fald" , der tilstilledes Adam i 
lians „høie himmelske Logis", hans „franske Lid- 
skjalf", med den Erklæring: 

„Jeg længes inderlig 

min Broder Bragur! efter Dig; 
og, trods den Virak Dig indhyller, 
og som man for at holde ud 
som Du maa være halv en Gud, 
den Tanke stedse mig fortryller: 
deroppe, hvor Du boer, at staae". 

Som Svar paa den gamle Oehlenschlågers Skri- 
velse forfattede Baggesen det store Kimbrev „Den 
vakte Knud eller Bombardementets nmlige Følger", 
hvori Digteren udbryder : 

,.Er Du desuden ikke min, 

ja selv endogsaa, som det lader, 

en meget større Digters Fader?" 

Man ser, at Noureddin stadigt anerkjender, ja 
varmt hylder Aladdin. Dette ^dser sig ogsaa paa en 
skjøn og gribende Maade i det fortræffelige Digt 
,.Knud Yidfadmes Svanesang, digtet i hans Skibbrud 
1807," hvori Digterguden apostroferes: 

De tvende store Lys er tændt, 
• som hvert et Skin fordunkle; 

paa dit udstrakte Firmament 
i fulde Glands de funkle. 

Din Evald gjennem Sølvei'skyer 
med Brudetrin fremiler 
og lysmildt, indtil Dagen gryer, 
som Nattens Maane smiler. 



I PARIS. 277 

Din Oehlenschlager stiger op 
med Brudgomsskridt og Bue. 
og Dalens Skjød og Klippens Top 
er tændt af Solens Lue. 

Rundtom, naar Begge skjule sig, 
talløse Smaalys tindre. 
Hvor er en Plads endnu for mig 
endogsaa blandt de mindre?"' 

Der var forresten en Plads for Baggesen , ikke 
mindst som Rimbrevforfatter , hvad han da ogsaa ind- 
saae og med berettiget Selvfølelse udtalte i en af sine 
mesterligste poetiske Epistler „Væddeløbet i det 
Lave" , som sendtes fra Marly til Oehlenschlager i 
Paris i Anledning af, at Tragediedigteren gjorde mis- 
lykkede Forsøg i den Genre, hvori Baggesen endnu 
den Dag i Dag staaer uovergaaet. Rimbrevet slutter 
med Hentydning til Bønnen, der endte Turneringen 
med Oehlenschlager i Vinteren 1806-7: 

„Jeg derfor giver Dig. min Bro'erl 
det Raad, jeg gav Dig alt ifjor: 
Bliv stor, bliv ved at være stor, 
hvor Melpomenes Lamper tindre ; 
men, altfor nær ved Jorden, gys 
for hendes Søsters Gøgle-Lys 
og vov Dig sjelden til det Mindre!" 

I „E-imbrevpennen eller den Korsørske Svane", 
ligeledes en poetisk Epistel til Oehlenschlager, spøger 
Baggesen med sit ,, lunefulde Sort paa Hvidt som 
versepistolariskPen", der hjemsøger den store Lands- 
mand og hans ..Madonne, som kun er vant til høie 
Skridt", og med sin „Korsørske Svane, det hlle let- 
bevingte Krik," som Rimbrevmesteren fik til Fart 
gjennem Luften paa den Bane, 



278 ANDET KAPITEL. 

„der løber, jordnær, i det Graa 
dybt under din, der blandt Kometer 
høit over alle ni Planeter 
sig himmellivælver i det Blaa". 

Medens Aladdin saaledes levede idetmindste i 
nogenlunde god Forstaaelse — thi Kurrer paa Traaden 
fattedes ikke — med Noureddin, der jo, om end kun 
tildels, repræsenterede det Ældre, fjernede han sig 
mer og mer fra det Nye, fra „det hele Sønderlem- 
melsesvæsen" ved den moderne tydske Filosofi og 
fra Romantikken. Han stødte sammen med den ka- 
tholiserende Fr. Schlegel og med dennes Broder 
A. W. Schlegel, h^dlken Sidste han traf i Nærheden 
af Paris hos Madame de Stael-Holstein , Neckers 
aandfulde Datter. De to Brødre gjorde just intet be- 
hageligt Indtr3'k paa Oehlenschlåger , der , blandt 
Andet, inkommoderedes af deres, ligesom af Steffens', 
Overlegenhed i Eeflexion og Kundskaber, hvilken de 
synes altfor meget at have ladet ham føle. I et Hden- 
skabeligt anti-romantisk Brev til H. C. Ørsted siger 
Oehlenschlåger, at Brødrene „fornærmede ham paa 
den plumpeste Maade med Hovmod'" ; og den danske 
Digter gav epigrammatisk sin Stemning mod dem 
Luft paa Tydsk i Linier som : 

„Ach, hatten wir statt Sclilegeln Lessing, 
nur ein Stiick Gold fiir zwei Stiick Messing!" 

Flere tydske Digte fra Pariseropholdet bære over- 
hovedet Vidnesbyrd om, hvorledes Oehlenschlåger 
efterhaanden stillede sig næsten fjendtlig Ugeoverfor 
sin tidhgére Begeistringskilde. Det betydeUgste af 
disse „Der irrende Ritter oder Don Quixote der 
jiingre, ein Abenteuer in \ier Romancen," tryktes 



I PAKIS. 279 

senere i OeUenschlågers „Gedichte". Det skildrer, 
hvorledes en romantisk Yngling, forsmaaende den 
jævne Virkelighed, rider til Skoven og ved Sol- 
nedgang gjæster en gammel Ridderborg paa en 
Klippe. En jSTat i denne „Røverrede" kurerer ham 
for hans romantiske Illusioner og ved Daggry vender 
han glad Fortidsruinen Ryggen, idet han kommer til 
en lignende Erkjendelse som den, Prindsessen i 
Groethes herlige „Tasso" gjør gj ældende: 

„Die goldne Zeit, womit der Dichter uns 

zu schmeicheln pflegt, die schone Zeit, sie war, 

so scheint es mir, so wenig, als sie ist; 

und war sie je, so war sie nur gewiss, 

wie sie uns immer wieder werden kann". 

Oehlenschlagers Reaktion mod Romantikerne — 
der forresten selv vare ifærd med at blive betænke- 
lige ved Følgerne af deres Virksomhed — gik saa 
vidt, at hans Venner i Hjemmet forargedes derover. 
H. C. Ørsted skrev til ham: „Jeg besværger Dig at 
vogte Dig for ikke at bortkaste altfor Meget, men at 
veie og prøve med Fornuften, hvad der maaske turde 
findes Stort og Herhgt hos Schelhng, Stefi'ens, Schle- 
gelerne og Tieck". Og J. P. Mynster udbrød i An- 
ledning af „Der irrende Ritter" i et Brev til Fru 
Rahbek (med Hentydning til en Yttring i Fortalen 
til „Nordiske Digte", at „flere Shakespeareske Dramer 
tabe sig i det Brede"): „Guderne forbyde den Rid- 
ders Varsel; thi derefter vilde det gaae Oehlenschlagers 
Liv, som han siger om nogle af Shakespeares Dramer, 
at det vilde ende sig i det Brede ! " Vennernes Be- 
tænkeligheder savnede heller ikke ganske Grund. 
Idet Oehlenschlåger, efter at have vendt sig fra den 



280 ANDET KAPITEL. 

gamle Skole, ogsaa kastede Vrag paa den nye, var 
han udsat for at sætte sig i det tomme Rum mellem 
to Stole. Han endte ogsaa virkelig noget i det Brede, 
idet han, for hvem et strengere Studium — som hans 
Pariserlærer i Fransk, Tydskeren Depping, Forfatter 
af et bekjendt Værk om Normannerne, bemærkede 
— var „en unaturhg Tvang", vel meget stolede blot 
paa sin geniale Natur istedetfor, kæmpende og ar- 
beidende, at fortsætte sit saa lovende begyndte Aands- 
liv i høiere og høiere Former. 

Oehlenschlågers polemiske Stilling til den katho- 
liserende Romantik spores ogsaa i Sørgespillet „Pal- 
natoke", som digtedes i den første Halvdel af 1807, 
efter at Forfatteren havde faaet Suhms store Dan- 
markshistorie i Seinestaden. Hedenskabets Banner- 
fører, som alt i „Hakon Jarl" havde taget Løvens 
Part af den poetiske Interesse, reiser sig i „Palna- 
toke" mod „den lumre Munkepest fra Syd", hvis Re- 
præsentanter gjøres til Niddinger og Bedragere. 
Ogsaa den rhetoriske Pathos i den saakaldte klas- 
siske franske Tragedie, med hvilken Oehlenschlåger 
forresten ingenlunde sympathiserede, er der maaske 
Spor af i „Palnatoke" , hvor man paa sine Steder 
fristes til at udbryde med Bue : 

„Sig det i Hast, at vi kan vide det; 
thi ret nu taber jeg Taalmodigheden!" 

I Heltedigtet „Hrolf Krake" siger Oehlenschlåger 
selv med Føie en Snes Aar senere: 

„ ' Vore stærke Fædre 

saa godt som vi ei talde, men de taug meget bedre". 

Ligeoverfor den nyere norske Digterskoles af og 



I PARIS. 281 

til noget forcerede Reaktion mod Ordrigdommen — 
hvilken Reaktion forresten har sin store relative Be- 
rettigelse — fristes man omvendt oftere til at an- 
vende Replikken i Bjørnstjerne Bjørnsons første dra- 
matiske Arbeide „Mellem Slagene" : „Nu vel, saa tal 
da, Menneske, tal!" Den Oehlenschlågerske Ideali- 
seren af vor Heltetid ved at lægge en med den al- 
deles inkommensurabel Oplysning, Humanitet og Fø- 
lelse over deri, gjør sig ikke sjeldent stærkt gj ældende 
i „Palnatoke", saaat Heltene, der repræsentere Til- 
værelsens Helhed , eftersom Kvinder aldeles fattes, 
ikke ere fri for af og til at overtage Kvindernes 
Partes, hvad der specielt gjælder om den alt Andet 
end islandske Islænder Thorvald Vidførle, ved hvem 
Oehlenschlager tænkte paa sin Forlovedes Broder 
Carl Heger. Scenen i „Palnatoke" , hvor Helten 
skyder Æblet af Sønnens Hoved, har et Pendant i 
Schillers „Wilhelm Tell" ; Oehlenschlagers Skildring 
er dog holdt i en friskere , mindre følsom Tone end 
Schillers. 

Hvorledes Oehlenschlager kunde rives hen af sine 
poetiske Fantasier i de ildfulde Ungdomsaar, er alt 
tidhgere omtalt; Udarbeidelsen af „Palnatoke" frem- 
byder et nyt Exempel herpaa. En Aften silde faldt 
Oehlenschlager, som ellers kun viede Formiddags- 
timerne til sin dagklare Produktion, paa at lade Kong 
Harald Blaatand i Mørke tage feil af Kroningsdragten 
og Ligklæderne og med stolt Høitidelighed komme 
ind, iført disse, sigende : 

„Her er jeg i min egenlige Dragt!" 
o. s. V. 

Digteren blev saa forfærdet, da dette Billede viste 



282 ANDET KAPITEL. 

sig for ham, at han ilede ind til Brøndsted, med hvem 
han boede sammen, og bad ham spille noget Lystigt 
paa Pianofortet for at faae Bugt med det fæle Kogleri. 

Hvor ubekjendt den gamle nordiske Verden i 
Regelen var selv for de Dannede af Oehlenschlågers 
Landsmænd fremgaaer blandt Andet af en (utrykt) 
forbauset Yttring af Brøndsted i dennes Dagbog i 
Anledning af, at Oehlenschlåger forelæste et Stykke 
af Suhms Historie om Jomsborgernes Søslag mod Ha- 
kon Jarl og de Fangnes Henrettelse: „Det har da 
været nogle Helvedes Mennesker disse drabelige 
Jomsborgere ! " 

Det var umiddelbart før det sørgelige Vendepunkt 
i vor Historie, der indlededes med Kjøbenhavns Bom- 
bardement, at Oehlenschlåger i Verdensstaden skrev 
sin „Palnatoke" ; og Digteren udbryder i den Anled- 
ning i et endnu bevaret Brev til sin Forlovede: ,,At 
jeg skulde just skrive „Palnatoke"! Netop vælge 
den nordiske politiske Vælde til Stof for mit Digt 
faa Minutter før dette Øieblik! Gjorde Skjebnen det 
af Haan? Eller var det for at trøste mig ved at lade 
mig kaste et Øie ]Daa, hvad ogsaa vi vare, og for at 
bringe mig i frisk Minde: hver Blomst har sin Tid, 
men i Kunsten florerer en evig Vaar!" Og han 
sammenhgner sig med Portugals store Digter Ca- 
moens, der skrev sit berømte nationale Heltedigt, kort 
før Spanierne bemægtigede sig hans Fædreland. 

Om den skrækkehge Katastrofe — ved hvilken 
St. St. Blicher og B. S. Ligemann havde staaet blandt 
Studenterne paa Volden, og Oehlenschlågers senere 
varme Ven O. Hauch, der endnu ikke var Student, 
havde deltaget i Livjægernes Udfald — skiiver Oehlen- 



I PARIS. 283 

schlager i samme Brev: „Vistnok har jeg ikke været 
i Kjøbenhavn og delt Faren og Skrækken med Eder, 
men min Kval og Ulyksalighed har ikke været 
mindre. I langsomme bedske Skaaler har jeg druk- 
ket, hvad I pludselig have slugt. Endnu mens Alt 
var roligt i Danmark og vel inden Borde, havde vi 
her i Paris den sandsynligste Frygt for, hvad der 
vilde ske. Skjebnens sorte Skyer begyndte for vore 
Øine at trække op over vort arme Fædreland, medens 
man her i Paris celebrerede idelige Fredsfester. Tænk 
Dig den raffinerede Pine at sidde i et Theater, se 
muntre Grlædesstykker opføres, et lykkeligt seirende 
Folk juble, Luxus og Flor og Overflødighed rundt- 
omkring — og nu med Sjælens Øie at stirre ud gj en- 
nem Theatervæggen i den dunkle Horizont i Nord, 
se den engelske Flaade paa Bølgerne , den franske 
Armee paa Landjorden, Kronborg som en Ulykkes- 
profet hæve sin Isse over Øresund — og det arme 
Kjøbenhavn! Og Eders græsselige Ro! Just paa 
Fredsfesten her i Paris, som jeg havde været i jSTotre 
Dame, hørt Te Deum, set hele den franske Pragt og 
Magt, Napoleon for første Gang i mit Liv i Ridder- 
dragt under en Thronhimmel, Senatet og alle Raa- 
derne i deres Stadsuniformer, en vrimlende Mængde 
af det Pariserpublikum, hørt Bravoraab og Glædes- 
skrig, tryllet min poetiske Aand i Karl den stores 
Dage — derfra gjort et Spring til Norden, det gamle 
Norden og dets forsvundne Magt: kom jeg, træt og 
vemodig, hjem og fandt det sidste Brev fra Rahbek, 
Karen Margrethe og Job^). Lutter Glæde! Land- 

') Job o: Jakob Peter Mynster, efter en Forkortelse af hans 
første Fornavn, hvilken stammede fra en af hans Barndomslærere. 



284 ANDET KAPITEL. 

reiser! Spøg og Skjerts!" Det hedder endvidere i 
Brevet: ..At Eno-lænderne kom. havde vi forudset. 
Den Easkhed, det Mod og de Prækautioner, som 
Aviserne idehg forsikkrede os om fra Danmark, be- 
gyndte at trøste og styrke os. Kastenskjolds Hær! 
Borgersamfundet i Kjøbenhavn! Den usigeHge Foragt 
for Engelskmændene! Den gode Sag! Erindringen 
om Danmarks gamle Hæder og Ære! Forsikkring 
om Overflødighed paa Le^metsmidler ! De raske For- 
holdsregler, man tog (i A\dserne) med at brænde 
Forstæderne og Frederiksberg! O, med brændende 
Smertestaarer saae jeg Vesterbro og Frederiksberg 
Slot brænde ! Min hele Fødestavn gik tilgrunde, 
hvert Monument, som forfriskede Erindringen fra det 
svundne Liv i mit Hjerte! Men jeg offrede med 
Grlæde min Lyksalighed for Fædrelandets Tarv. Den 
29de og 30te skulde være sket et Helteudfald. 
Tidenderne fortalte os, at Studenterne havde været i 
Spidsen, havde kastet Granater paa Slottet og vare 
næsten Alle blevne paa Valpladsen. Da græd jeg 
lydeligt. Jeg saae Rahbek og Ørsted og Carl og Stef- 
fen og Winkler ^) svømme i Blod, min gamle Fader i 
den yderste Livsfare. Men jeg følte mig en Spartaner 
og anklagede Skjebnen, som ikke tillod mig ogsaa at 
falde ved Thermopylæ med mine Brødre. Efter nogle 
Dages Forløb fik vi Tidende om, at ikke alle For- 
stæderne vare brændte, kun Noget af Vesterbro, og 
at Frederiksberg Slot stod. At Slottet stod, glædede 
mig usigeligt. Vi fik ogsaa at vide, at Nederlaget 
paa Studenterne ikke var saa stort, som der gik Ry 



') "Winkler, en af Oehlenschlagers Barndomskammerater. 



I PARIS. 285 

af. Jeg begyndte at haabe min personlige Lykke 
uden at frygte for det Hele. Evindelige Efterretninger 
om den danske Modstand og den engelske Indbildsk- 
hed lød i vore Ører." Det hedder videre: „Vi hørte 
nu Intet fra Kjøbenhavn, men vi frygtede Intet. En 
Morgen sad Brøndsted hos mig, vi lo og spasede. I 
det Samme kommer Koes ind, bleg som et Lig, og 
siger: „Kjøbenhavn er taget!" Du har Følelse og 
Fantasi nok til at betænke, hvilken Virkning dette 
gjorde paa os. Fra Haab og Munterhed slog det os 
pludselig ned i den bittreste Fortvivlelse." Snart 
svandt dog Digterens Fortvivlelse, og hans Sjæl hæ- 
vede sig i Ulykken. Hvor glædede han sig, da et 
Brev fra H. C. Ørsted underrettede ham om, at alle 
hans Kjære , for hvem han havde svævet i dødehg 
Frygt, levede ! 

„Palnatoke" bærer ikke saa ganske lidet Præg af 
at være skrevet, medens Skjebnens sorte Skyer trak 
op over Digterens arme Fædreland, og faaer derved 
forhøiet Interesse. Nogle Linier i anden Akt, hvilke 
ikke findes i det endnu bevarede oprindehge Manu- 
skript af Tragedien, men ere tilføiede senere, frem- 
kaldtes ved Englændernes Angreb og Tabet af vor 
Flaade. Palnatoke siger, at vor Vælde især grunder 
sig paa Sømagten, thi den danske Mand er nu engang 
en Søfugl; og det hedder saa: 

„ — — Dertil har ham Gud 

nu engang skabt; og uforgængelig, 
som selv Naturen, er ham Gaven fra 
de evige Guder. Brænde kan en Røver 
stundom hans Snekker eller stjæle dem — 
hvad siger det! I Skoven voxer Egen, 
i Bjerget blinker Malmet. Han har Arm 



286 ANDET KAPITEL. 

og Øxe til at bygge andre nye; 

og vore Øer har den Eviges Haand 

i Havet kastet, paadet Kjølen let 

sit stolte Element kan atter finde. 

Den er en Træl og vel sin Tilstand værd, 

som vilde feig i Nøden nu forsage. 

Staae sorte Skyer paa den danske Himmel — 

vel, vi vil ei fortvivle, vi vil handle 

med mandig Styrke!" 

Om Oehlenschlåger end ikke fortvivlede eller for- 
sagede, vendte han sig dog efter Fædrelandets Yd- 
mygelse fra Oldtiden og det Heroiske til Middel- 
alderen og densKjærligliedsliv og skrev i Begyndelsen 
af næste Aar paa G-rundlag af den store fortræffelige 
gamle Folkevise , som Holberg havde spaset med, 
Sørgespillet „Axel og Valborg '• , hvori Forholdet 
mellem Mand og Kvinde, der ingen Rolle havde spil- 
let i „Palnatoke", næsten er Et og Alt, om end Kri- 
gens Bulder lyder ind deri. Oehlenschlåger trøstede 
sig vedblivende med sin Harpespiller : 

„Endnu er Kjærlighed til paa ,Tord, 
med det Øvrige ikke den svandt!" 

Vel kan der gjøres adskillige Indvendinger, for- 
nemmelig mod de sidste Akter af „Axel og Valborg", 
men Elskovstragedien er dog uimodsigelig et af Oeh- 
lenschlågers skjønneste Dramaer. Vil man slaaende 
føle, hvilken ny Aand Oehlenschlåger her som alle- 
vegne bragte ind i vor Poesi, behøver man blot at 
læse Sørgespillet i Alexandriner „Hagen og Axel" fra 
1786 af Jonas Eein, hvem Pavels 1803 vovede at 
gjøre gjældende ligeoverfor Oehlenschlåger — en 
Sammenligning med P. H. Frimans store Romance 
„Axel Tordsen og skjøn Valborg" fra 1775 (ikke at 



I PARIS. 287 

tale om Charlotta Dorothea Biehls elegiske „Brev fra 
Yaldborg Immersdatter til hendes Veninde" i Alexan- 
driner, ligeledes fra sidstnæ\Tite Aar) ligger selv- 
følgelig fjernere, ikke blot fordi TilbKvelse stiden er 
længere tilbage, men ogsaa fordi Kunstformen er en 
anden. 

I Begyndelsen af 1808, da Oehlenschlåger skrev 
sin Forherligelse af Kjærlighedens Troskab, skal Dig- 
teren iøvrigt (efter utrvkte Optegnelser i Brøndsteds 
Dagbog, hvori Oehlenschlåger overhovedet skildres 
som „erfaren Mand" , hvad flygtige Kjærligheds- 
Eventyr angaaer) have ønsket, at hans, alt syv Aar 
gamle , Forlovelse ikke havde fundet Sted — J. L. 
Heibergs Polemik mod de lange Forlovelser i ,,De 
Uadskillelige" var ikke et Slag i Luften. I det nys- 
omtalte Brev til sin Forlovede , med hvem Korre- 
spondancen var alt Andet end hyppig, udbryder Oeh- 
lenschlåger i Anledning af Fødelandets Ulykke : „O, 
hvor Nornerne spille Boldt med det stakkels Men- 
neskehjerte! Snart synker, snart stiger det!" Disse 
Yttringer sjmes ogsaa at kunne finde privathistorisk 
Anvendelse paa Tragediedigteren. I Sommeren 1808 
skal en ung yndig norsk Dame, der med sin Familie 
opholdt sig nogle Uger i Paris , specielt have øvet 
stærk Tiltrækningskraft paa den letbevægelige For- 
fatter af ,,Axel og Valborg". 

Der var unegtehg en slaaende Kontrast mellem 
det larmende K^apoleonske Verdenscentrum , hvor 
Militarismen herskede, medens Ideologer ringeagtedes, 
og Oehlenschlågers nordiske Digtervirksomhed. Denne 
Modsætnino; mellem Situation oq; Produktion, der vel 
kunde have noget Inciterende, føltes ogsaa af den 



288 ANDET KAPITEL. 

danske Tragiker, som i et Digt, hvilket skyldte den 
nylig omtalte norske Familie sin Tilblivelse, erklærer: 

„Vidt fjernet fra mit Fædreland, 

omgivet af en fremmed Vrimmel, 

der kj ender til den sølvblaa Strand 

saa lidt som til den sølvblaa Himmel, 

der bygger om en grumset Flod, 

hvori de vadske sig og drikke, 

i Hjertet intet Uskyldsblod, 

i Øiet ingen Frihedsblikke, 

et Folk saa langtfra Norsk og Dansk 

som nogen Moderssjæl kan være, 

for Resten Tidens største Ære, 

et Folk, om ikke frankt, dog fransk — 

omgivet af en saadan Flok, 

Hvad Andet for en Skjald fra Norden 

end paa en vældig Klippeblok 

at tænke stundom sig fra Jorden, 

end i en Drøm at virke frem 

den Fryd, som var ham ganske negtet, 

end skabe sig et digtet Hjem 

med Alt, hvad der var ham beslægtet!" 

Da „Axel og Valborg" i Manuskript kom til Kjøben- 
havn i Begyndelsen af næste Aar, modtoges Tragedien, 
som det var at vente, med Henrykkelse. H. C. Ør- 
sted, Oehlensclilagers stadige Korrespondent, skriver: 
„Den er bleven læst og atter læst af os Alle i Sam- 
fund og ene. Den maa nødvendig virke dybt paa 
Alle. Over hele Byen spurgte man allerede efter 
„Axel og Valborg", før den kom; og nu, da den er 
kommen, tales mere om den end om de fleste trykte 
Bøger. Jeg hører, at næsten alle skikkeHge Folk 
have læst den — Grud veed, hvorfra de have faaet 
den!" Oehlenschlåger siger i sine „Erindringer: 
„Skjøndt Stykket ikke var trykt endnu, var det alle- 
vegne bekjendt. Man havde vidst at skaffe sig Af- 



I PARIS. ' 289 

skrifter deraf, disse ble ve solgte i dyre Domme, og 
man havde saaledes den Fornøielse at sætte sig hen i 
Munketiden før Bogtrykkerkunstens Opfindelse, hvor 
et smukt afskrevet Exemplar forhøiede Nydelsen, 
fordi den var sjeldnere, og fordi man nød IN^oget, som 
Andre ikke kunde nyde." 

Af de enkelte mindre Poesier, Oehlenschlåger 
sendte hjem fra Paris, maa fremhæves de i Rahbeks 
„Ny danske Tilskuer" 1807 og 1808 trykte Romancer 
„Ægirs Gave" og „De tvende Kirke taarne " . Den 
første er en af Oehlenschlåger — i Lighed med eller, 
rettere sagt, i Modsætning til den bekj endte græske 
Mythe, der skildrer Grudindernes Strid om Skjønheds- 
prisen — digtet hUe nordisk Mythe, hvilken paa det 
Skjønneste i klangfulde Yers forherliger Brages Hu- 
stru som Valhals bedste Dise og ender: 

„Oldtids dunkle Taager flye. 
Valhal straaler smukt. 
Guder leve op paany 
ved Ydunas Frugt". 

Den anden Romance, der grunder sig paa et 
gammelt Sagn om Heltebrødrene Absalon og Esbern 
Snares Fødsel, er, som bekj endt, et mesterhgt lyrisk- 
episk Digt, hvori den gamle Folkevisetone paa det 
Fortræffehgste er gjenfødt. 

I Paris digtede Oehlenschlåger endvidere Ro- 
mancen „Agnete" paa Grundlag af den berømte 
gamle Folkevise , som Digteren havde hørt sjaige i 
Hjemmet, hvis kjære Toner bestandig løde i hans 
Øre. I Baggesens „Nyeste blandede Digte, 1808," 
fremkom en anden Bearbeidelse af det samme Æmne, 
„Agnete fra Holmegaard", der aabenbart bærer Præg 

19 



290 ANDET KAPITEL. 

af Forfatterens stærkt bevægede Samliv med Oehlen- 
schlagers Søster, som maaske har sunget den gamle 
Vise for Digteren. Oehlenschlågers Romance har en 
mere naiv episk Holdning, medens Baggesens især 
virker betagende ved den lyriske Stemningsfylde og 
musikalske Klang, der, jævnsides med det romantisk 
Malende, er dens Særkjende. 

I Frankrigs Hovedstad var Oehlenschlager des- 
uden sysselsat med at fortydske flere af sine større 
poetiske Arbeider, „Jesu Liv i den aarlige Natur", 
som forøgedes med flere nye Digte (deriblandt det 
lidt fransk epigrammatisk aandfulde „Mkodemus"), 
samt ..Aladdin" , „Hakon Jarl" — hvilke to sidste 
Arbeider alt vare oversatte i Tydskland, men saa 
mangelfuldt, at de maatte gjøres om — og „Pal- 
natoke". I „Axel og Valborg" siger den elskende 
nordiske Helt til sin trofaste tydske Ven: 

„Da Odins Skare delte sig i tvende 
mægtige Broderarme, blev dog Roden 
af Sproget og vort Sindelags Natur 
udeelt; og derfor bør det sig bestandig, 
at Gothen og Germauen elske sig". 

Alt i Brevet til Baggesen fra Februar 1801 klagede 
Oehlenschlager , uagtet han dengang endnu ei havde 
præsteret Synderligt, over den hjemhge Læsekredses 
Sneverhed ; og det kan derfor ikke vække For- 
undring, at han paa sit Genis Høidepunkt ei vilde 
lade sig nøie med at extemporere Oversættelser af 
sine Arbeider for Enkelte, men, ligesom Baggesen, 
søgte at faae poetisk Borgerret hos et stort, rigt be- 
gavet Folk, der ikke blot var beslægtet med hans 
eget, men til hvilket han selv specielt baade ved 



I PARIS. 291 

Fødsel og Dannelse var knyttet med stærke Baand. 
Oehlenschlåger følte, ligesom Wergeland, 

„— den arme Digters Vaande, 

som i lidet Eolk er født, 

hen i Verdens Hjørne stødt 

med et Sprog, 

som ei rækker fra sin Krog 

længer end dets Læbers Aande". 

Ved disse tydske Arbeider indslog Oehlenschlåger 
dog en mislig Vei, som den store Filolog F. A. Wolf 
i Halle med Grrund havde advaret ham for. En Dig- 
ters Sprog er ham i Kjødet baaret og ikke i Klæ- 
derne skaaret; og det er et forgjæves Forsøg at ville 
skifte det, som man skifter en Dragt. Oehlenschlåger 
kalder vel Tydsk sit „andet Modersmaal" og siger: 
„Det har altid krænket mig åjhi, naar man under- 
tiden i Tydskland betragtede mig som en Fremmed" 
— men han saae feil paa dette Punkt. Hans Slægt 
var ganske vist overveiende tydsk; men Hjemmets 
Sprog var dansk, og Digteren besad aldeles ikke 
nogen filologisk Natur, der formaaede at lade et 
fremmed Sprog ske sin Ret. Hans tydske Arbeider, 
hvori ovenikjøbet de danske Originaler oftere ere 
blevne fordærvede ved Forandringer og Tildigtninger, 
have derfor heller aldrig kunnet give Nabonationen 
nogensomhelst Forestilling om hans virkelige Digter- 
storhed. 

Af disse tydske Arbeider udkom „Aladdin" alt 
1808, indledet med et varmtfølt Digt til G-oethe, 
og anmeldtes med Sympathi af Jean Paul Aaret efter. 

Kortefter Kjøbenhavns Bombardement udkom i 
November 1807 i vor Hovedstad Oehlenschlågers tre- 

19* 



292 ANDET KAPITEL. 

die Hovedværk, det herlige Bind „Nordiske Digte" 
med „Thors Eeise til Jothunheim'-, „Baldur hin gode" 
og „Hakon Jarl" , for hvilket han nok fik en tolv 
Rigsdaler Arket af Forlæggeren, Bogtrj^kker SeideHn. 
Bogen, der var tilegnet Mæcenerne Grev og Grevinde 
Schimmelmann, indlededes med en stor ypperlig For- 
tale, hvori Digteren — ikke uden polemiske Hentj'd- 
ninger til Baggesen, ligesom i Fortalen til de forud- 
gaaende ..Poetiske Skilifter" — udviklede Grundsæt- 
ningerne, der havde været ledende ved hans Produk- 
tion. I „Kjøbenhavnske lærde Efterretninger for 
1808" recenseredes „Nordiske Digte" af den gamle 
Y. H. F. Abrahamson, der ikke, Hgesaa lidt som 
Pavels, Rahbek og den ældre Generation i det Hele 
taget, havde Øiet tilstrækkehg opladt for den nye 
poetiske Verden. Denne Recension fremkaldte en i 
flere Henseender høist interessant æsthetisk Afhand- 
ling af Oehlenschlager som Svar. 

I Januar 1808 opførtes „Hakon Jarl" i Kjøben- 
liavn ved Kongens Fødselsfest — næsten to Aar efter 
Stykkets Indsendelse til Theaterdirektionen , næsten 
halvandet Aar efter dets Antagelse. Theatret havde, 
som man ser, ikke ilet med at bringe den nye, epoke- 
gjørende dramatiske Digtning frem; og det for- 
maaede heller ikke endnu at gjengive den fj^ldest- 
gjørende. Rosing, for hvem Digteren havde bestemt 
Hakons Rolle, fængsledes af Gigt til sin Lænestol og 
tog kortefter Afsked fra den Scene , hvis Prydelse 
han havde været. De to Eneste, der ret magtede 
deres Opgave, vare Steffen Heger som Einar Tambe- 
skjælver og hans Hustru som Thora. Publikum reves 
dog ikke saa ganske lidet med af det mægtige Digter- 



I PARIS. 293 

værk. Det opførtes sex Gange i den første Saison 
— man maa forresten her, ligesom senere, vel erindre, 
at vor Tids Maalestok ikke kan anlægges paa An- 
tallet af Opførelserne i hine Dage — men henlagdes 
derpaa til 1813 med Undtagelse af en Opførelse til 
Beneficeforestilling for Heger. 

Depping skildrer den unge danske Poet paa dette 
Tidspunkt i „Erinnerungen aus dem Leben eines 
Deutschen in Paris" som en skjøn Mand med et ita- 
liensk Fysiognomi. „Digterens barnlige Sjæl, ildfulde 
Øine og skjønne Hoved" — erklærer han — ,,have 
altid levende staaet for min Erindring". 



TREDIE KAPITEL. 



I Rom. 



Efter over halvandet Aars Ophold i Paris — hvor 
Oehlenschlåger omgikkes noget med sin ene forviste 
Landsmand, M. O. Bruun, men derimod aldeles ikke 
med den anden, mindre bøielige, P. A. Heiberg — 
drog Digteren i Sommeren 1808 videre. 

Over Strasburg, hvis Miinstertaarn besteges, og 
Stuttgart og Tiibingen, hvor han traf Digteren Uh- 
land og Musikeren C. M. v. Weber, naaede Oehlen- 
schlåger i September Schweiz. Vandfaldet ved Schaff- 
hausen gjæstedes; og Rigi besteges i Forening med 
et Par rige tydske Kjøbmandsfamilier, som den danske 
Digter en Tidlang gjorde Selskab uden al Udgift for 
sig. Vinteren 1808 — 1809 tilbragtes hos den rige 
og gjæstfrie Baronesse Staél-Holstein — der i Aar- 
hundredets Vendepunkt i sin Bog „De la littérature" 
(1800) ogsaa havde viet Norden sin Opmærksomhed 
og nu skrev paa sit Værk „De 1' AUemagne '• , hvori 
Oehlenschlåger omtales — i Coppet ved Genfersøen 
og i Grenf, hvor Oehlenschlåger var sammen med 



I ROM. 295 

B. Constant, A. W. Schlegel, Zacharias Werner, Sis- 
moncli o. s. v. og oversatte „Axel og Valborg" paa 
Tydsk. I Marts 1809 brød Digteren op fra Genf og 
drog over Mont Cenis ind i Italien. „Intet af Alt, 
hvad jeg har set paa mine Reiser" — siger Oehlen- 
schlåger — „gjorde et saa dybt Indtryk paa mig som 
Alperne. Altid havde Fantasien ellers iforveien malet 
mig et Billede af Gjenstanden, fordetmeste over- 
drevent, og derfor maatte først nøiere Kjendskab til 
Tingen bringe mig til at foretrække den skjønne 
YirkeUghed for de taagede grændseløse Drømme. 
Men her havde Fantasien ikke kunnet overdrive ; thi 
Naturen var vældigere og vildere end den ubændigste 
Fantasis Fostre, og Virkehghedens uhyre Dygtighed 
bragte alle Taagebilleder til at forsvinde som svage 
Skygger for Lyset. Disse Skaberens Grranit-Fantasier 
bragte mig til at gyse i hellig Ærefrygt." 

I Mailand imponeredes Oehlenschlager af den 
mægtige Marmor-Domkirke. I Parma henreves han 
af Correo-oio. Denne store Kunstners Malerier havde 
alt i Dresden virket paa Oehlenschlager, i Paris fat- 
tede Digteren Tanken om at behandle den berømte 
Malers Liv dramatisk, og i Coppet beskjæftigede han 
sig med Planen til sin Tragedie. I en Kirke i Parma 
stod han og stirrede paa Kuplen med et herligt Fresko- 
maleri af Correggio. Der holdtes Gudstjeneste , Folk 
knælede. Præsterne sang i Koret. Oehlenschlager 
■vilde ikke give Forargelse ved saaledes at staae midt 
i Kirken og stirre iveiret; han trak sig tilbage i en 
afsides Krog og bad paa sin Vis. Slutningen af hans 
varme Bøn (der findes i en endnu bevaret tydsk Dag- 
bog med Titel „Wallfart nach Rom von Genf") bar 



296 TREDIE XAPITEL. 

et lignende Præg som Digterens Tak til Gud i 
Dresdens Malerisamling og lød: „Lad mig blive en 
god Digter, kjære Gud! Du har skabt mit Hjerte for 
Kunsten, og den er det eneste Fjernrør, som lader 
mig skue Dig. Lad mig leve i mine Yærker efter 
Døden som denne gode, livsfriske Correggio, saaat 
jeg som han, naar jeg er Støv, endnu kan henrive og 
begeistre mangt ungdommeligt Hjerte!" Hvor her- 
ligt er ikke denne Bøn med den betegnende stærke 
Yttring om Kunsten som det Oéhlenschlågerske reli- 
giøse Medium blevet opfyldt! Oehlenschlågers ung- 
domsfriske Poesi vil bestandigt være en Foryngelses- 
kilde for os. Den kan vel til sine Tider spille en 
mindre Rolle, end der med Eette tilkommer den, som 
i vore uroligt gj ærende Dage, da Problemer af for- 
skjellig Art lægge saa stærkt Beslag paa Opmærksom- 
heden, og den realistiske Reaktion i den Grad har 
Overtaget, at Chr. Winther med Bitterhed kunde 
erklære : 

„Her findes Kammerherrer, ja Studenter, 
som Helge kjender ei og ei Gulnare". 

Men den vil altid uimodstaaelig gjøre sig gj ældende 
med sin gamle evig-unge Magt, naar Trangen til 
sand og sund primitiv Poesi vaagner i vort lille Land. 
Med Føie sang N. Søtoft 1816 i sit dramatiske Ar- 
beide „Aandernes Maskerade" , hvor Oehlenschlåger 
forherliges som „Ridderen med Guldharpen" , om 
denne : 

„8aa glad nu han skuer 

sin Svededug selv. 

Ei Døden ham truer, 

let svømmer han hen paa Udød'ligheds Elv. 



I ROM. 297 

I fjerneste Tider 

da lever lians Navn; 

og hvis det end stundom i Tiden ))ort glider, 

man føler da snarlig lians Savn." 

I Modena bestyrkedes Oehlenschlager foran et 
lille Freskomaleri af Correggio i Hertugens Palads i 
sin Beslutning at behandle Malerens Liv dramatisk. 

Efter i Florens — hvorhen Digteren umiddelbart 
efter sin Hjemkomst henlagde Scenen i en Romance 
„Rosentræerne" og tildels ogsaa i et Par Fortællinger 
„Lykkeridderne" og „Munkebrødrene" — at have levet 
som i Renaissancens Dage, drog den nordiske Pilgrim, 
der gjenfødte vor Poesi, endelig i April ad Porta del 
popolo ind i den evige Stad. Samme Maaned op- 
førtes „ Palnat oke " , der var udkommet i Marts ^), 
tre Gange i Hjemmet med Bifald, uagtet kun Frj^den- 
dahl som Harald Blaatand, Kruse som Popo og Heger 
som Thorvald Vidførle ret udfyldte deres Roller, men 
uden at øve samme Tiltrækningskraft som „Hakon 
Jarl". 

Paa sit Livs Vendepunkt umiddelbart før Stef- 
fens' Ankomst til vor Hovedstad i Sommeren 1802 
havde Oehlenschlager ladet den mod Syden higende 
Skjald i sin oldnordiske Fortælling „Erik og Roller" 
udbryde : 

„Se, paa Fædregraven 
jeg med Staven 
staaer. Farvel at sige 
Nordens Rige! 



^) Forlæggeren, Universitetsboghandler Brummor, hvis Harder- 
lighed vi alt tidligere have set Prøve paa, trykkede „Palnatoke", for 
hvilken Tragedie han havde givet 12 Rd. Arket, uden Aarsfal, saa han 
desto lettere kunde gjøre Efter-Oplag. Der forekommer ogsaa hyp- 
pigt et Eftertryk af denne Tragedie. 



298 TREDIE KAPITEL. 

Led mig til de svale 

Blomsterdale, 

hvor bag grønne Gitter 

Druen titter — 

hvor i høien Halle 
Toner gjalde, 
sødt, guddommelige, 
synke, stige!" 

o. s. v. 

Nu stod han selv i Midtpunktet for al denne Her- 
lighed. 

Digteren ilede naturligvis strax til Studiet, hvor 
den henved en halv Snes Aar ældre berømte Lands- 
mand, Islændersønnen Thorvaldsen, der alt havde 
været tolv Aar i Rom, gjorde godt igjen, hvad hans 
gothiske Forfædre havde syndet, ved at gjenføde de 
græske Guder og Heroer som Oehlenschlåger de nor- 
diske. Hvor forbausedes Digteren, da han traadte ind 
i Værkstedet — Thorvaldsen var ikke tilstede — og 
saae Jason med det gyldne Skind og de andre Mester- 
værker! En simpelt klædt Mand med lerbestænkede 
Støvler nærmede sig, medens han saaledes stod for- 
dybet i Beskuelse af de plastiske Herhgheder, og be- 
tragtede ham opmærksomt med smukke blaa Øine. 
„Thorvaldsen!" raabte Digteren, da han blev ham 
vaer. „Oehlenschlåger!" udbrød Billedhuggeren. De 
omfavnede og kyssede hinanden. Broderskabet var 
sluttet mellem de to store Landsmænd, der begge 
vare Fattigfolks Børn, der begge vare hinanden lige 
i storslaaet Umiddelbarhed og plastisk Skaberevne, 
der begge havde begyndt deres stolte Seirsbane paa 
samme Tid for faa Aar siden, og der begge nu stode 
som de Ypperste hver i sin Retning. De to herlige 



I ROM. 299 

Nordboer omgikkes daglig, ja tingede sig endog i 
Kost sammen hos et Par tydske Maler-Brødre Riepen- 
hausen, som tegnede Oehlenschlager meget ligt med 
Sortkridt. Efter dette Billede blev der gjort et 
Kobberstik til NyerupsISrytaarsgave for 1812 „Idunna", 
hvilket her er benyttet til Digterens Portræt foran i 
Bogen , der altsaa gjengiver vor — ligesom den unge 
Goethe, om end paa noget anden Vis — smukke Skjald 
i hans hele blomstrende Ungdomsfylde ved Indtræ- 
delsen i Manddomsalderen, da han stod paa sit Genis 
Høidepunkt. 

Paven fik den danske Digter ikke at se. En Juli- 
nat bortførte Franskmændene, der havde besat Rom, 
den gamle Pius den syvende, som faa Aar iforveien 
salvede Napoleon, men nu ikke længere vilde lystre 
Kommando, fra hans Residens, Kvirinalet. 

I Tiberstaden var Oehlenschlager sammen med 
den der bosatte aldrende tydske Maler og Digter 
Friedrich Muller, en af „Sturm- und Drang" -Periodens 
betydeligere Digtere , der blandt Andet havde for- 
fattet en „Faust'- ligesom Goethe og en „Genoveva" 
før Tieck, og med Frederikke Brun, hvis Bekj endt- 
skab Oehlenschlager havde gjort umiddelbart før sin 
Bortreise fra Fødelandet. 

I den hedeste Aarstid opslog Oehlenschlager, hvem 
det varme Klima kun hdet behagede og som i det 
Hele taget ikke var fri for nogen „Antihesperisme", 
sin Bolig i det landlige Grotta ferrata i Albaner- 
bjergene. 

I Rom og i Grotta ferrata digtedes Tragedien „Cor- 
reggio" paa Tydsk. „Da Correggio er et Æmne, som 
ikke er dansk, men europæisk" (skrev Oehlenschlager 



300 THEDIE KAPITEL. 

til H. C. Ørsted) .,vil jeg vise Tydskland, hvad jeg 
kan gjøre med det tydske Sprog, naar jeg er ubunden, 
da jeg dog nu engang er i Aande med at skrive Ger- 
manisk". Det var paa sin sidste Station, at den dan- 
ske Digter, som hidtil paa Reisen i sine Tragedier 
havde dvælet i Norden, saaledes vendte sig til Syden 
og, omgivet af Roms Mesterværker, i dagligt Samliv 
med vort Aarhundredes største Kunstner tog fat paa 
sit berømte Drama, der skildrer et Kunstnerliv med 
dets jordiske Trængsel og himmelske Fryd. Correg- 
gios Liv og Kunst er forresten langtfra ikke rettelig 
fremstillet af Oehlenschlager , hvad Tieck — i hvis 
., Franz Sternbalds Wanderungen" en Kunstner lige- 
ledes fremstiller sin Hustru som Madonna og sørger 
over at skulle skilles fra sit Værk — stærkt accen- 
tuerer i en forresten høist ubillig Bedømmelse af 
^Correggio", hvilket Drama ikke blot fandt stærk 
Anklang, men endog oftere efterlignedes i Tydskland. 
Et Kunstnerdrama har endvidere den Mislighed, at 
Kunstneren ikke ret kan gjøre sig gjældende som 
saadan i Handling. Oehlenschlagers Correggio er 
desuden i vel høi Grrad passiv og uden nogensomhelst 
tragisk Skyld. De tre første Akter af ., Correggio" 
høre imidlertid dog (ligesom de tilsvarende af „Axel 
og Valborg") til det Skjønneste, Oehlenschlager har 
skrevet, og maa — om end paa ganske anden Vis end 
Goethes „Tasso", der heller ingenlunde har sin Styrke" 
i historisk Troskab eller i det Dramatiske — dybt be- 
væge enhver poetisk Natur. Derimod formaaede den 
vel bløde Oehlenschlager unegtelig ikke i Kunstner- 
Tragedien , saa lidt som i den foregaaende Elskovs- 
Tragedie, at føre Handlingen til en fyldestgj ørende 



I ROM. 301 

Afslutning; og de to sidste Akter af „Correggio" 
staae derfor, trods alle delvise Skjønheder, i det Hele 
taget betydeligt tilbage for de tre første. In specie 
er Kunstnerens eventyrlig symbolske Dødsmaade 
ingenlunde heldig. At Oehlensclilager saaledes kom- 
mer tilkort i Katastrofen, hvori netop den dramatiske 
Kraft stærkest skulde vise sig, er ikke ubetegnende. 
Ogsaa i „Correggio" forherliges, ligesom i „Alad- 
din", det Umiddelbare i Modsætning til Reflexionen. 
Guilio Romano siger i den danske Oversættelse, der 
blev til strax efter Digterens Hjemkomst: 

„Stort bygges Skoler i de store Stæder, 

Ungdommen dannes efter gode Mønstre, 

fra spæde Barndom øver Haanden sig. 

Saa viser sig en sjelden Leilighed 

at øve ud den rigtig lærte Kunst — 

og hvad, hvad vorde saa vi Lærlinge? 

Kun Lærlinge! selv gode, sjeldne stundom. 

Men skal Geniet atter vise sig — 

det groer ei i et Drivhus, kunstig Varme 

udklækker ei den underskjønne Frugt. 

Det maa derude voxe vildt i Skoven, 

tilfældig af en Hændelse saaet hen, 

tilfældig siden modnet ved et Under. 

Og inden vi det veed, og medens vi 

forstenes i Betragtning af vort Mønster, 

staaer atter herlig frem en Genius; 

og vi — vi skue og forundres atter. 

O sælsomt, at et Nazareth saa ofte 

det Himmelske frembringer, at saa ofte 

den skjønne Aand, som huldt begaver Verden, 

sin Vugge finder i en ussel Krybbe!- 

Ligesom Groethes „Faust'* lader Noureddins Tanke- 
verden, hvilken Oehlenschlåger stiller i det Ondes 
Tjeneste, komme til sin Ret, saaledes accentuere Groe- 
thes to dramatiske Smaaskizzer „Klinstlers Erde- 
wallen" og „Klinstlers Apotheose" (som Oehlen- 



302 TREDIE KAPITEL. 

schlåger under Samlivet med Steffens i Kjøbenhavn 
havde oversat), i Modsætning til „Correggio", Skolen, 
der i den nysanførte Replik saa stærkt sættes i Skygge 
ligeoverfor Geniet. I „Kiinstlers Apotheose" tiltaler 
Mesteren Discipelen: 

„Dem gliicklichsten Genie wird's kaum einmal gelingen 

sich durch Natur und durch Instinct allein 

zum Ungemeinen aufzuscli wingen. 

Die Kunst bleibt Kunst. Wer sie nicht durchgedacht, 

der darf sich keinen Kiinstler nennen. 

Hier hilft das Tappen nichts. Eh' man was Gutes macht, 

muss man es erst recht sicher kennen." 

Baggesen, hvis Mellemværende med Oehlenschlåger 
væsenligst dreiede sig om dette Punkt, gjorde ogsaa 
senere i sin Feide disse Goetheske Linier gj ældende 
ligeoverfor Digterkollegaens vel sorgløse Stolen paa 
sin poetiske Natur. I Dedikationsdigtet til Goethe 
foran den tydske Oversættelse af „Aladdin" havde 
Oehlenschlåger forresten selv netop prist den store 
Mester, fordi denne havde lært ham for Kunstens 
Vedkommende 

„wie erst im Ketten 
die schone Freiheit sich 
kan ewig minniglich 
vom Tode retten". 

Oehlenschlåger, der alt paa femte Aar var uden- 
lands — med 500 Rd. aarlige Reisepenge — og 
ingenlunde satte samme Pris paa Italien som Læreren 
og Mesteren Goethe, ei heller var en Trækfuglenatur 
som Baggesen, længtes tilbage til Fødelandet, hvor 
han ogsaa gjerne vilde bivaane den første ForestilHng 
af „Axel og Valborg". Han opgav derfor at se 
Neapel, Vesuv og Pompeii, uagtet han dog var saa 



I ROM. 303 

nær derved. Ene og vemodig besøgte han for sidste 
Gang Forum romanum, Vatikanet og de andre ro- 
merske Herligheder; og en Septembermorgen fulgte 
Thorvaldsen, hos hvem Oehlenschlåger Aftenen ifor- 
veien havde været i Selskab, og andre Venner Dig- 
teren ud af den evige Stad. 

Da Oehlenschlåger i Livorno saae Havet igjen, 
brast han i Graad. Over Simplon drog Digteren med 
en ham hidtil personlig ubekjendt rig Landsmand, 
der overtog alle Reiseudgifter — man ser, at Lampens 
Aand stadigt dækkede Bordet for vor Aladdin. I 
Heidelberg besøgte Oehlenschlåger Voss, der glædede 
sig over, at Forfatteren af „Correggio", som fore- 
læstes, ikke var nogen extravagant Romantiker. I 
Weimar, hvorhen Oehlenschlåger, skjøndt det ikke 
var en ganske lille Omvei, drog for endnu engang at 
mødes med Goethe , havde den danske Digter en 
uventet vemodig Afslutning paa sin store Reise. 
Goethe — der nylig havde endt sin tragiske Roman 
„Die Wahlverwandschaften" , hvis Tilblivelse frem- 
kaldtes af den aldrende, men endnu kraftige Ægte- 
mands Kjærlighed til en yndig ung Pige — modtog 
ham kjøligt. Oehlenschlåger søgte at neddæmpe sin 
Sorg derover og underrettede Mesteren gjennem 
dennes Sekretær om, at han i Rom havde skrevet en 
Tragedie, som han ønskede at forelæse. Goethe lod 
imidlertid bede om Manuskriptet, da han helst selv vilde 
læse den. Oehlenschlåger svarede, at han kun havde 
en slet skreven Kladde, fuld af Udstregninger og For- 
andringer. Goethes Sekretær fik imidlertid dog 
Manuskriptet, men bragte det tilbage med den Be- 
sked, at det rigtignok ikke var til at læse. Oehlen- 



304 TREDIE KAPITEL. 

schlåger følte sig krænket og røbede det, da lian et 
Par Gange var tilbords lios Goethe. Afskeden mel- 
lem den ældre og yngre Digter blev som en Følge 
deraf kold. Den sidste Aften i Weimar sad Forfat- 
teren af „Correggio" i lignende Stemning som Maler- 
Martyren, da den store Mikkel Angelo har været 
haard imod ham, henad Midnat i sin Stue i Gjæst- 
givergaarden med Haand til Kind og Taarer i Øinene 
over at skulle skilles saaledes fra den elskede Mester. 
Pludselig grebes han af en uimodstaaelig Længsel 
efter endnu engang at trykke Digteren, som han 
satte saa høit, til sit Hjerte og ilede til Goethes Hus. 
Der var endnu Lys! Sekretæren maatte melde den 
dybtbevægede nordiske Pilgrim; og Oehlenschlager 
fik Adgang til Olympieren. Den mægtige Skikkelse 
med det udtryksfulde Ansigt stod i Natdragt og trak 
sit Uhr op, ifærd med at gaae tilsengs. „Nu, min 
Bedste! De kommer jo som en Mkodemus", udbrød 
Goethe venligt, medens hans klare brune Øine hvilede 
paa vor Digter. „Tillad mig at sige Digteren Goethe 
for evigt Levvel!" stammede Oehlenschlager, idet 
han omfavnede Forfatteren af „Faust". Dennes Svar 
lød hjerteligt: „Nu, lev vel, mit kj ære Barn!" Oeh- 
lenschlager raabte saa rørt : „LitetMer, intet Mer!" 
og styrtede ud. Det blev i Virkeligheden et Levvel 
for evigt ; det var sidste Gang, de to Digtere mødtes. 
Goethe kunde naturligvis ikke miskjende, at Oehlen- 
schlager var „ein herzlieber Junge", der mente det 
„treu und gut" og havde ikke ringe poetisk Begavelse ; 
men Forfatteren af „Aladdin" tyktes dog den en 
Menneskealder ældre Forfatter af „Faust" altfor meget 
et stort baade vel blødt og vel fremfusende Barn uden 



I ROM. 305 

tilstrækkelig Dannelse, ja uden de nødvendige Betin- 
gelser for at erhverve sig aandelig Modenhed ; og den 
tydske Digterkonge, der mer og mer havde vendt sig 
fra Germauien til Hellas, savnede desuden aabenbart 
tilstrækkelig Interesse for den af Oehlenschlager ny- 
opdagede poetiske Verden i det gamle Korden, om 
han end et Øieblik tænkte paa at bringe ,. Hakon 
Jarl" paa Scenen. 



20 



FJERDE BOG. 



MODSTAND. 



FØRSTE KAPITEL 
N. F. S. Grundtvigs Protest. 



For syv Aar siden, Aaret efter Slaget paa Rheden, 
der i saa høi Grad vakte Nationalfølelsen, var den 23- 
aarige Oehlenschlåger fremtraadt med sin første Sam- 
ling .,Digte", som ikke tre Aar efter fulgtes af „Poe- 
tiske Skrifter". Han drog derpaa udenlands; og Frug- 
terne af hans ikke fuldt halvfemteaarige Reise vare 
„Nordiske Digte", „Palnatoke", „Axel og Valborg", 
„Correggio". Han var begyndt sin glimrende Bane i 
Slutningen af 1802, paa den ene Side mægtigt greben 
af det gamle Norden, paa den anden Side stærkt paa- 
virket af vort store, sydlige Nabolands nye naturfilo- 
sofisk-romantiske Aandsliv, som hvis Apostel Steffens 
optraadte. Paa sin Pilgrimsvandring til den tydske 
Kulturs hellige Steder indviedes han yderligere i Om- 
gang med Steffens, Schleiermacher, Fichte, Goethe, 
Tieck, Schlegelerne o. s. v. i de germaniske Mysterier. 
Hans sunde danske Natur vendte sig imidlertid mer 
og mer fra de romantiske Excentriciteter, da han fik 
dem at se paa nærmere Hold. Han gjennemgik paa 



310 FØRSTE KAPITEL. 

sin Udenlandsreise en ny Udvikling, selv i Reflexion, 
som dog ikke var hans stærke Side — Fortalen til 
„Nordiske Digte" vidner specielt om Tankerigdom — ; 
og den 30aarige Digter kom ikke ganske lidet for- 
andret tilbage. Denne Forandring havde imidlertid, 
foruden gode , ogsaa mislige Sider. Hans Eien- 
dommelighed fik vel derved friere Spillerum; men 
han var ogsaa mere henvist til sig selv uden den 
Støtte, som Tilslutning til en bestemt Skole yder. 
Forudsætningerne for, at hans Manddom skulde holde, 
hvad hans straalende Ungdom forjættede, vare dels 
selvstændig kraftig Fremadstræben , dels fremmende 
Livsforhold i Hjemmet. I begge Henseender saa det 
dog mindre lyst ud. Oehlenschlågers Natur var ikke 
tilbøiehg til stadigt at sætte sig nye og større Maal 
og underkaste sig det strenge Arbeide, som en rast- 
løs Udvikling uundgaaeHg kræver. Han var tvert- 
imod, i diametral Modsætning til Schiller og Groethe, 
vel tilbøielig til poetisk Hvilen i sin lykkeUge Natur. 
Hvad Studier angaaer, savnede han tilmed solide 
Gi-rundlag at bygge videre paa. I sin en Snes Aar se- 
nere udgivne Selvbiografi siger han ogsaa høist beteg- 
nende, idet han erklærer, at han havde foresat sig 
kun at fortælle sit Levnetsløb til det tredivte Aar: 
„Komedier og Romaner ende med Heltens Bryllup, 
de fleste Levnetsløb burde gjøre det Samme. Det 
Eventyrlige og Tilfældige, et Menneskes psykologiske 
Udvikling, der gjør Fortællingen morsom, ophører 
fordetmeste da; thi kun Stræben, ikke Tilstand egner 
sig for slig Meddelelse." Lidtrædelsen i Manddoms- 
alderen, da Kræfterne ere fuldt udviklede, og Stræ- 
ben derfor først for Alvor kan og skal begynde , fore- 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 31] 

kommer ham altsaa ikke som det betydningsfulde Ud- 
gangspunkt for en høiere Udvikling, men som en Af- 
slutning, der lader Tilstand afløse Stræben. Det er 
ogsaa værd at lægge Mærke til, at han Aladdinsagtigt 
accentuerer det Event3a'ligé og Tilfældige, men ikke 
har et Ord tilovers for Villiens og Selvvirksomhedens 
Moment. Ligesom Oehlenschliiger nu selv paa mange 
Maader var blevet en anden, saaledes var det Dan- 
mark, hvortil han vendte tilbage, heller ikke det, han 
forlod. De første Aar af dette Aar hundrede, da vort 
lille Land havde vidst at bevare sin i^eutralitet, kunne 
betragtes som nogle af vore Ijkkehgste; men den 
lange uljkkehge Krig, som begyndte 1807, svækkede 
saavel materielt som moralsk vore Kræfter i høi Grad. 
Det var en, trods alt sit momentane Liv, ulige mere 
pinhg end opløftende Lidelseshistorie, Oehlenschlåger 
kom midt ind i efter Udenlandsreisen, under hvilken 
han paa et af Historiens Høidepunkter havde bevæget 
sig i større Forhold, mellem Datidens aandfuldeste 
Mænd og Kvinder ; og han var mindre end de Fleste 
anlagt til gjennem en slig Trængselens Skærsild at 
udvikles til en kraftig, helstøbt Karakter og saaledes 
faae Godt ud af Ondt, Fremmen af Hemmen. Hvor 
forandret Tiden var blevet ved Belt og Sund, aaben- 
barer' sig slaaende i den nye aandelige Faktor, som 
havde begyndt at gjøre sig gjældende, medens Oeh- 
lenschlåger færdedes i Udlandet. JST. F. S. Grundt- 
vig, der kun var faa Aar yngre end Oehlenschlågei-, 
var vel, Hgesom denne, født under smilende Natur- 
omgivelser, nemlig i det skjønne Sydsjælland; men 
hans Vugge stod i en streng rehgiøs Præstegaard, og 
han kom desuden alt i Barndommen bort fra Hjemmet 



312 FØRSTE KAPITEL. 

Og over i en fremmed Præstegaard paa den stille, al- 
vorlige jydske Hede. Grundtvig havde vel, ligesom 
Oelilensclilager, i sit første Studenteraar været Vidne 
til den freidige Skærtorsdagskamp 1801; men den 
havde ingenlunde gjort saa stort Indtryk paa ham 
som paa den lidt ældre Oehlenschlager, og han fik 
først sin Ilddaab i Ulykkesaaret 1807, som nedslog 
Forfatteren af „Palnatoke" saa stærkt i Napoleons 
Yerdenscentrum. I et Grrundtvigs Digt fra 1813, alt- 
saa henimod Krigens Slutning, hedder det: 

„Først da fra Axelstad Luerne svang 

høit sig i Sky, 

kom under V^aabnenes Gny 

Liv i min Sang". 

Kjærlighed til Husets Frue greb ham som Hus- 
lærer paa det smukke Langeland, og det nje Aands- 
liv i Danmark og Tydskland bragte yderhgere Gjæ- 
ring. 

Grundtvig havde, ligesom Oehlenschlager, af hvem 
han stærkt paavirkedes, vendt sig til det gamle Nor- 
den; men han stræbte at trænge dybere ind i denne 
gaadefulde storstilede Yerden end Forfatteren af 
„Thors Reise til Jothunheim'*, „Baldur hin gode'^ 
o. s. V. Han havde, ligesom Oehlenschlager, hørt 
Steffens, der var en Søstersøn af hans Moder; men 
den unge Theolog søgte, utilfredsstillet ved det nye 
tydske Evangelium, en dybere Løsning af Livsgaaden 
ligesom af Nordens Runer. Hans rationalistiske Pe- 
riode, som strakte sig til hans 23de Aar, i hvilken han 
betragtede Holberg som sit „Mønster paa en virkelig 
Poet og en fuldkommen Skribent", afløstes af den stær- 
keste religiøse Gjæring. I Modsætning til Forfatteren 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 313 

af „Aladdin'', der forherligede „Naturens muntre Søn", 
hvem Lykken tilfalder, „mens han sødt og sorgfrit 
blunder", sang Grundtvig, som i den indvortes og ud- 
vortes strenge Lidelsens Skole, rastløs kæmpende, ud- 
viklede sig til sin betydningsfulde Livsgjerning, i det 
ovennævnte Digt: 

„Kæmpe vi maa i den løbende Tid, 
Livet lierneden er Strid". 

Grundtvig havde vel ikke faa og smaa Betænke- 
ligheder ved det Nordiske hos den saa vidt forskjel- 
lige Oehlenschlåger; men Begeistringen for Digteren 
af „Hakon Jarl" overveiede dog endnu langt disse 
hos Forfatteren af „NordensMythologi" fra 1808. Den 
14de November 1809, Oehlenschlågers 30aarige Fød- 
selsdag, feiredes derfor ogsaa af Grundtvig med et 
Digt i „Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn", hvori Dan- 
mark, det „sydlige Nord", tiltales: 

„Dannemark, Fædreneland! 
iklæd Dig dit herligste Smykke, 
gak til den bølgende Strand 
paa Dagen, som fødte din Lykke, 
send over Havet din Elskedes Navn, 
kald ham tilbage i moderlig Favn!" 

Og samme Dag skrev Grundtvig Fortalen til „Op- 
trin af Kæmpelivets Undergang i Nord", der tilegne- 
des Oehlenschlåger med det bekjendte Digt, hvori 
det hedder: 

„Som Trygvason Du est i Norden baaren, 
men vendte aarle Dig som han mod Syd; 
og hvor Du gik, der smiled liflig Vaaren, 
og hvert dit Kvad var ligt en Guddoms Lyd. 



314 FØRSTE KAPITEL. 

Som Olaf Du igjen mod Nord Dig vendte 
og skued Kraften med din dybe Sands. 
Du vakte den, men klædt i Sydens Glands; 
og stundom ei sig selv i sig den kjendte." 

Alt i sine Poesier i „Nordens Mythologi" („Freis 
Kjærlighed'- o. s. v.) var Grundtvig — ligesom Schack 
Staffeldt, hvis anden og sidste Digtsamling udkom 
1808 — optraadt i poetisk Yæddekamp med Oehlen- 
schlager; og det Samme er Tilfældet i „Optrin af 
KæmpeUvets Undergang", hvis Hovedbestanddel er 
en „Palnatoke" (der var skreven, før Oehlenschlågers 
udkom), og i hvis tredie og sidste Parti, „Yagn Aage- 
sen eller Jomsborgs Undergang", Hakon Jarl op- 
træder. I Dedikationsdigtet havde han forresten er- 
klæret: 

„Ei vil jeg mig forvoven med Dig maale: 
det blege Lys i Natten har sit Hjem, 
men aldrig dog i Strid det traadte frem 
om Varme og om Glands med Solens Straale". 

Der var imidlertid dem, som ikke uden Grund 
mente, at der var mere Kraft i Grundtvigs nordiske 
Poesi end i Oehlenschlågers, hvilken dog i Skjonhed 
vidt overstraalede Medbeilerens. 

Det var umiddelbart efter sin 30aarige Fødselsdag, 
at Oehlenschlåger i Slutningen af November 1809 
vendte tilbage til vor Hovedstad. Alt paa hans Fødsels- 
dag for tre Aar siden havde Overgangstidens aandfulde 
Repræsentant Baggesen sænket Kaarden for ham som 
„Danmarks Melpomenes største Digter" ; og nu hyl- 
dedes han paa sin Fødselsdag som „Nordens største 
Skjald" af den nye Kæmpegenius, der fremtraadte saa 
forjættelsesrigt, medens den ældre store Romantiker 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 315 

Schack Staffeldt aldeles var sat i Skygge og traadte 
bort fra Scenen. „Din Digterroes" — skrev H. C. 
Ørsted i Februar 1809 til Oehlenschliiger — ,.har i 
din Fraværelse udviklet sig endnu mere end Axel i 
sin Fraværelse fra Yalborg". Byen kappedes med 
Hoffet om at feire den Hjemkomne, der fik Titel af 
Professor og i Aftenselskaber hos Mæcenen Grev 
Schimmelmann og andre Store maatte forelæse „Axel 
og Valborg" og „Correggio". ja endog nød den Ære 
at læse det sidstnævnte Sørgespil for Kongen og Dron- 
ningen. Den gode landsfaderlige Konge — der, da 
hans Slotsforvalterfuldmægtigs poetiske Søn ved 
Hjemkomsten gjorde ham sin Opvartning, til Digte- 
rens store Ydmygelse udbrød: „Naa, det er Oehlen- 
schlågers Søn!'- — havde forresten ikke synderlig 
Sands for Poesi og skal have synes bedst om Røverne 
i Kunstnerdramaet. 

Ogsaa i Sverrig, hvor den nye poetiske Skole lige- 
ledes var trængt ind, og fik Navnet den fosforistiske 
efter et af Atterbom og Palmblad 1810 begyndt Tids- 
skrift med den betegnende Titel „Phosphoros'- (Lys- 
bringeren, Morgenstjernen), gjorde Oehlenschlågers 
Poesi sig gj ældende. 1810 skrev den kun en Snes 
Aar gamle Atterbom Digtet 

O e h 1 e n s c h 1 a g e r. 

Medan i Svithiod blekt det borjar att dagas, i Danmark 

re'n fram ur dimmorna kor solen sitt lysande spann. 

Natten, den långa, der flytt; som yngling år Brage pånyttfodd, 

men, som Aladdin, han bar lampan af Østerns magi. 

Drapans sang han forstår med Kothurnens forena. och Nordens 

gudar och hjeltar till lif kallar hans plastiska dikt. 

Heil, ungdomlige sångaredrott! Snart hor du det hela 

Skandinavien stolt ropa dig till: Du år min! 



316 FØRSTE KAPITEL. 

Snart sig stracker ditt hem från Danavirke till Nordkyn, 
och från dess fjållar, som ørn, flyger kring jorden ditt namn. 

I Januar 1810 opførtes „Axel og Valborg", der 
samtidigt udkom i Trykken — Forlæggeren, Bog- 
trykker Seidelin honorerede denne Tragedie, som 
solgtes i Tusindvis, og af hvilken et Par Eftertryk be- 
sørgedes, med 300 Rigsdaler. Den opførtes første 
Gang ved Kongens Fødselsfest. Madame Heger som 
Valborg var imidlertid den Eneste, som ganske ud- 
fyldte sin Rolle; nærmest hende stod hendes Mand 
som den trofaste Tydsker. Ogsaa Erkebispen udførtes 
dog vakkert af Kruse. Oehlenschlågers geniale Ven 
Foersom spillede Axel med Fantasi og Følelse ; men 
hans Personlighed lagde ham altfor store Hindringer 
i Veien til, at han kunde magte Opgaven. Stykket 
gik otte Gange i den første Saison og henlagdes saa i 
tre Aar. 

IBegyndelsenaf 1810 skrev Oehlenschlagerpaa Ven- 
nen Weyses Anmodning „Faruk", Syngespil i tre Ak- 
ter, efter et Eventyr i „Tusinde og en Fjerdedels Time", 
under allehaande Afbrydelser af Besøg o. s. v. Dette 
Syngestykke, der vel hører til Digterens svagere Ar- 
beider, men dog ingenlunde fattes Poesi, udkom i 
Slutningen af næste Aar og opførtes første Gang ved 
Festforestillingen i Anledning af Kongens Fødselsdag i 
Januar 1812 uden at gjøre synderlig Lykke, hvortil 
den mangelfulde Udførelse og den — med Undtagelse 
af Enkeltheder som den yndige Sang „Risler alle Bøl- 
ger smaa" — ikke ganske let tilgængelige Musik bi- 
drog sin Del. Stykket opførtes sex Gange i første 
Saison, men hvilede derpaa, fraregnet et Par Opførel- 
ser 1817—1818, til 1834. 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 317 

En Maidag 1810 — et Par Dage før Orla Leh- 
mann, der skulde bidrage Sit til at dethronisere 
Æsthetiken hos os, fødtes — viedes Oehlenschlåger i 
det landHge Gjentofte til sin mangeaarige Forlovede 
og kjørte saa med Hustruen til Kristiansholm ved Sø- 
lyst, som Grrev Schimmelmann havde overladt de Ny- 
gifte til Sommerbolig. Om Efteraaret blev Digteren ud- 
nævnt til Professor i Æsthetik — Svogeren Rahbek, der 
holdt de første æsthetiske Forelæsninger hos os, havde 
været Professor i Æsthetik fra 1790 til 1799, men 
søgt sin Afsked paa Grund af en hvas Kancelliskri- 
velse i Anledning af nogle Expektorationer i „Mi- 
nerva". Oehlenschlåger havde nu 1200 Rigsdaler om 
Aaret, de 600 fra Universitetet, de andre 600 fra Fi- 
nantskassen. Ansættelsen som Professor i Æsthetik 
var verdslig taget en Slags Lykke for vor Digter, men 
ideelt set alt Andet. Den filosofiske Evne og den Kund- 
skabsfylde, en Mand i en saadan Stilling burde være 
i Besiddelse af, fattedes Oehlenschlåger, hvis umiddel- 
bare poetiske Natur kun lidet egnede sig til theore- 
tisk Indsigt, kritisk Analyse og omfattende Lærdom. 
Digteren følte ogsaa selv snart, at han ikke ret var en 
saadan Post voxen ; og den blev ham ikke sjelden et 
trykkende Aag. Hans skjønne begeistrede Oplæsning 
af Poesi i Forening med hans aandfulde Anskuelser, 
der rigtignok i Regelen ikke fremsattes i Tanke- men 
i Billed-Form, bevirkede dog, at hans Forelæsninger 
hverken savnede Tiltrækningskraft eller Betydning, 
om de end ikke kunde tilfredsstille strengere For- 
dringer, ligesaa hdt hvad de æsthetiske Begrebers 
Udvikling angik som i Henseende til Lærdomsappa- 
ratet. I Aarene 1810 — 1812 holdt han Forelæsninger 



318 FØRSTE KAPITEL. 

over sine kjære Mestere Evald og Schiller, der efter 
Forfatterens Død udgaves ufuldstændigt og daarligt 
af hans ældste Søn. Det er ikke ubetegnende, at Dig- 
teren (efter hvad Sønnen i Bogens Forord beretter), 
saavidt mindes, aldrig har omtalt dette Manuskripts 
Tilværelse. Disse Forelæsninger staae unegtehg i 
æsthetisk Modenhed langt tilbage for Fortalen til 
„Nordiske Digte" fra 1807. I Begyndelsen af et Frag- 
ment „Om Evalds Liv og Værker", som Oehlenschla- 
ger i Efteraaret 1813 lod trykke i Maanedsskriftet 
„Athene", benegter den æsthetiske Professor endog 
selvmorderisk, at der kan gives en æsthetisk Viden- 
skab, idet han erklærer: „Det Skjønne kunne vi ikke 
fatte med Forstand, ei engang med Fornuft. Vi 
kunne aldeles ikke fatte det, men vel forestille os det; 
vi kunne ikke tydeligt opløse dets Væsen i Begreb eller 
Ideer." Oehlenschlåger kunde rigtignok ikke gjøre 
det, men maatte med poetisk Intuition bøde paa sine 
filosofiske Mangler. „Jo mindre Mennesket gjør sik- 
kre Slutninger" — siger han selv i det nysnævnte 
Fragment — „jo mere maa han overlade sig til det 
høiere aandelige Instinkt, som vi kalde Greni". Den 
livskraftige, brogede Kunstner-Fantasi kan ikke let 
føle sig hjemme i Tænkningens stille, blege Skygge- 
verden. Selv en Aand som Schiller faldt det ofte van- 
skeligt. 

I Januar 1811 udgav Oehlenschlåger sit første nye 
Arbeide efter Hjemkomsten, et Bind „Digtninger". 
Klog af Skade, forlagde han det selv, ligesom de der- 
paa følgende Arbeider, uagtet han kun daarligt for- 
stod sig paa Boghandel. Holberg var i sin Tid lige- 
ledes sin egen Forlægger, men med større praktisk Evne 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 319 

dertil og større Held dermed. De fleste af Oehlenschla- 
gers „Digtninger" vare (som det hedder i Forerindrin- 
gen) „sjællandske Markblomster fra Sommeren 1810, 
udklækkede i Herthas moderlige Bøgeskjgge", me- 
dens nogle vare blevne til i Udlandet og for største 
Delen alt tidhgere trykte, deriblandt — foruden de 
alt før nævnte „Hjemve", „De tvende Kirketaarne" 
og „ÆgirsGave" — den skjønne „BøntilPenaterne". 
Bogen begynder med det større fortællende Digt 
„Sigrid"^ efter det bekjendte smukke Sagn hos Saxo 
(som Suhm i sin Tid havde benyttet til en Fortælling), 
hvori oldnordisk blufærdig Pigestolthed, der dog til- 
sidst smelter i Kjærlighedens Flamme , skildres i 
stærke Træk. Digtet indledes med en varm Hilsen 
fra den Hjemvendte til Herthas moderlige Bøge- 
skygge, i hvilken den unge Ægtemand nød sine 
Hvedebrødsdage paa Digtets Tilblivelsestid : 

„Mit o-amle Fædreland! jeg ser Dig atter, 
hver Gjenstand, som var spæde Barndom kjær. 
Din lysegrønne Mai mig taust omfatter, 
mig frisk omkrandse dine Bøgetræer. 
Saa stig da venlig ned, Du Valhals Datter ! 
Ydunnal kom og bliv din Sanger nær! 
Du ser ham hen den velske Cither hænge, 
han griber i din Harpes gyldne Strenge." 

Forfatteren af „Correggio" har dog, som man ser, 
ikke ganske hængt den velske Cither hen; Stoffet i 
„Sigrid" er vel nationalt, men Formen sydlig. I den 
Anledning hedder det: 

„Og har maaske en sydlig Sanggudinde 
her Stemmen dannet ud og Harpen stemt, 
saa tro dog ei, at Oldtids eget Minde 
er nu af Skjaldens Fantasi forglemt. 



320 FØRSTE KAPITEL. 

Tdunna maa det Herlige forbinde, 
af ingen Tid og ingen Tone hemt; 
og giver Norden bedste Stof til Toner, 
saa tones atter bedst bag Laurens Kroner." 

Denne store vakkre Romance, hvori Digteren (som 
han selv siger) slynger Sydens Blomsterkrands om 
Nordens Gravhøi, efterfulgtes af „Harald Hildetand", 
hvori ikke blot Stoffet er nordisk, men ogsaa Formen 
bærer samme Præg og benytter det alt i „Baldur hin 
gode" anvendte Bogstavrim, som er saa væsenligt i 
den gamle islandske Poesi. „Tidens Perspektiv" røber 
Oehlenschlagers forandrede Stilling til det romantiske 
Fortidssværmeri. Man kommer uundgaaeligt ved den 
i dette Digt skildrede unge Mand til at tænke paa 
Grundtvig, der et Par Aar iforveien i „Indbydelse til 
gamle Nordens Venner" havde bekæmpet Tanken i 
„Tidens Perspektiv", at de svundne Dages Glands er 
borget af Fjernheden. Der siges om Fortidens Be- 
undrer i Oehlenschlagers Digt, at han 

„ — var from og klog, 

vel belæst i mangen Bog, 
leved med sin Fantasi 
i den Tid, som var forbi, 
kjendte vel af gamle Skrift 
hver en Helt og hans Bedrift, 
ønskte sig paa Livets Vei 
Heltene, men fandt dem ei" — 

Og det hedder saa: 

„Derfor kasted lian Foragt 
paa sin Tid som uden Magt". 

Forfatteren af „Optrin af Kæmpelivets Undergang 
i Nord" , der havde gjort den af ham besungne 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 321 

Oehlenschliigers Bekjendtskab efter dennes Hjem- 
komst fra Udenlandsreisen, udbrød i Slutningen af 
1808, ligesom Oehlenschlåger saa ofte tidligere en- 
sidigt forherligende det Forbigangne paa det Nu- 
værendes Bekostning : 

,. Axelstad! maatte jeg da 
leve i Dig til min Død, 
knyttet til Oldtidens Liv, 
fremmed for Nutidens Død!" 

I „Digterens Hjem" hævder Oehlenschlåger, Hge- 
som Schiller før ham, at det er „mellem Syd og 
Nord", og at han tilhører „hver en Tid". Digtet 
ender, betegnende for Oehlenschlågers Religiøsitet, 
der ikke mindre end hans Nordiskhed var saa vidt 
forskjellig fra Grrmidtvigs, med at lovsynge ..det egen- 
Uge Fædreland, 

hvor kjærligt sidde ved hinandens Side 
den ædle Jesus, Baldur, Sokrates". 

„Til min Læser" erklærer om Digteren, i Over- 
ensstemmelse med „Digterens Hjem" : 

„Tidsaldren er ham kun et dunkelt Kammer, 
hans Fødeegn en snever Urtegaard. 
Som Evighedens Præst og Verdens Borger 
han tolker Seklers Lyst og Seklers Sorger." 

Digtet ender: 

„Og som en Ven, der kommen er tilbage 
nu i sin Barndoms lykkelige Havn, 
ham glæder mangt et Blomster at opdage, 
som før han neppe kj endte ret af Navn. 
Den unge Kraft begynder med at vrage; 
men, modnet, Hjertet trykker til sin Favn 
Alt, hvad med Hiramelstraalen er beslægtet, 
og som at skue før dets Blik var nægtet." 

21 



322 FØRSTE KAPITEL. 

Oehlenschlåger har faaet et friere Blik og videre 
Perspektiver paa sin Udenlandsreise og afstreifet ikke 
saa lidt afdeiiExklusivitet, hvori han tidligere satte sin 
Ære, og hvori han ikke mindst havde havt sin poetiske 
Styrke. Hvor meget Digteren imidlertid end har af- 
streifet — Aladdins Kaftan kaster han ikke. I „Den 
hemmelige Røst" og ..Augustinus" gjenfindes Oehlen- 
schlågers kjære stadige Tanke, at Umiddelbarheden 
er det, hvorpaa Alt kommer an, at det gj ælder Tro, 
at Tanken er magtesløs, ja, at det er formastehgt at 
ville søge at løse Livsgaaden. Af de øvrige Digte 
skal her endnu kun som betegnende fremhæves 
„Evalds Grav" og „Mine Mestere". Bogen endte 
med „Aly og Gulhvnd}^", et Eventyr, der, Hgesom de 
fleste af de lyriske Poesier i Samlingen, var blevet til 
den foregaaende Sommer, da Digteren boede ved 
Dyrehaven, og hvorom det hedder i Forerindringen: 
„Ogsaa „Aly og Gulhyndy" er, sit østerlandske Ud- 
seende uagtet, aldeles sjællandsk; den skylder saa lidt 
Orienten sin Opfindelse som sin Behandling". Et 
Indledningsdigt til dette Eventyr siger : 

„Kaldt fra Østens Strande, 

mon Aladdin lande, 

ført herhid ved Digterskibets Gang. 

Musen smilte yndig — 

Aly og Gulhyndy, 

egne Børn, af Skjaldens Hjerne sprang." 

Og det hedder i diametral Modsætnuig til vor 
Tids Realisme og Materialisme : 

I din Aand sit Sæde 

har den sande Glæde, 

Følelsens og Tankens Helligdom. 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 393 

Hvad Du føler, tænker, 

Dig jo Lykken skjenker; 

det er virkeligt, det lever Du." 

..Aly Og Gulhyndy' , der var Hovedstykket i 
Oehlenschlagers første Værk efter Hjemkomsten lige- 
som „Aladdin" i lians sidste før Bortreisen, kan vel 
ikke i Genialitet maale sig med det herlige drama- 
tiske Eventyr, ligesaa lidt som „Digtninger" med 
„Poetiske Skrifter" ; men det er dog et skjønt Ar- 
beide, der ikke mindre end Størstedelen af de foran- 
gaaende Digte bærer afgjort Præg af Oehlenschlagers 
rige Fantasi og varme Hjerte. For Hjertets Vedkom- 
mende er der iøvrigt Grund til at minde om P. L. 
Møllers træffende Bemærkning: ., Oehlenschlagers 
Livsfilosofi syntes mere og mere at gaae op i Be- 
undring for det Gode. Vistnok er det Gode en meget 
respektabel Ide, men den har den Indskrænkning at 
fængsle Tanken til Menneskenaturens Følelseselement, 
og vi ønske at se dette som Led af en høiere Tanke- 
række". Hvad J. L. Heiberg bemærker om „Alad- 
din", at den moralske Ide maaske fremtræder i et 
altfor reflekteret Lys, gj ælder i langt høiere Grad om 
det østerlandske Eventyr i ..Digtninger" , hvor Aly 
er traadt istedetfor Aladdin, Gulhyndy istedetfor 
Gulnare, Lokmann istedetfor N^oureddin og Peribanou 
istedetfor Lampens og Ringens Aand, men hvor Alt 
er holdt ulige mere moralsk allegoriserende, hvad 
der ogsaa er Tilfældet i „Faruk" — ved slig Alle- 
gorisering adskilte alt den tydske „Aladdin" sig paa 
en mindre heldig Maade fra den danske. 

Samme Maaned som „Digtninger" saae Lyset, op- 
førtes det samtidigt udkomne Kunstnerdrama „Cor- 

21* 



324 FØRSTE KAPITEL. 

reggio" ved Kongens Fødselsfest og gjorde Lykke. 
Det var ogsaa den af Oehlenschlagers Tragedier, som 
blev spillet bedst, især af Foersom som Maler- 
Martyren, af Madame Heger som Hustruen, af Heger 
som Guilio Romano og af Kruse som Silvestro. Fryden- 
dahl var Mikkel Angelo, Lindgreen Battista. Stykket 
gik dog kun faa Glange i de første tre Aar og hen- 
lagdes saa indtil 1823. 

Grrundtvigs Opfattelse og Grjengivelse af det Nor- 
diske begyndte at gjøre sig mer og mer gjældende 
som et Korrektiv til Oehlenschlagers. I en anonym 
Anmeldelse af „Correggio" 1811 i „Dansk Literatur- 
Tidende" af Adjunkt ved den daværende lærde Skole 
i Helsingør Meisling — i hvis Hus Tilhængere af Oeh- 
lenschlager senere forsamlede sig under Baggesens 
Feide, Ophavsmanden til Tanken om Tylvtens Ud- 
fordring — hedder det om Oehlenschliiger , hvis 
Kunstnerdrama angribes qua organisk Helhed og ka- 
rakteriseres som rørende, men ikke tragisk, at han i 
sine nordiske Tragedier, med Undtagelse af ,, Hakon 
Jarl", kun i Stoffet er nordisk, derimod i Behandlingen 
sydlig, idet der tilføies : „Denne Mangel bliver saa meget 
mere mærkelig som en anden, med nordisk Aand for- 
trolig Forfatter i stærke Grreb lod en ægte nordisk 
Harpe klinge". Og Filosofen F. C. Sibbern, der, som 
Alumnus paa Yalkendorfs Kollegium samtidigt med 
Grundtvig, havde været dennes Yen, indrømmede, 
uagtet han var en varm Beundrer af Oehlenschlåger, 
i sit Gjenmæle i „Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn" 
mod Meislings Anmeldelse , at der var noget Sandt 
i den Paastand, at Oehlenschlåger ikke var ret nor- 
disk, fordi det Nordiske hos ham altid spiller over i det 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 325 

Almenmenneskelige. I April 1812 skriver Normanden 
G. Sverdrup, Professor i Græsk ved vort Universitet, 
til F. C. Sibbern: ..Det lader, som det æsthetiske Pu- 
blikum deler sig mellem Oelilenschlåger og Grundt- 
vig". Selv saa ivrige Oelilenschlågerianere som 
C. Hauch og Poul Møller betoges i deres første Stu- 
denteraar stærkt af Grundtvig. Oehlenschlåger kunde 
naturligvis heller ikke selv være blind for. at Grundt- 
vig havde gjort et betydningsfuldt Skridt til en dy- 
bere Indtrængen i det gamle Norden. I hans „Erin- 
dringer'- hedder det, hvor Talen er om Hjemkomsten 
fra den første Udenlandsreise : „Jeg læste Grundt- 
vigs Kæmpeoptrin; og skjøndt det kun er Samtaler, 
som han selv kalder dem, uden dramatisk Handling 
og Kunst, saa forbausedes jeg dog over den Ild og 
Kraft i Sproget, den Fortrolighed med de gamle 
Sagn, der havde beriget ham med Ord og Udtryk og 
med mange karakteristiske Træk i Skildringerne, der 
gjorde denne Bog til et mærkværdigt Produkt i den 
danske Literatur". Og Oehlenschliiger indrømmer, 
at Grundtvig var seilet Historien adskillige Streger 
paa det poetiske Kompas nærmere end han selv. I 
Efteraaret 1811 udkom den alt det foregaaende Aars 
Sommer forfattede Bearbeidelse af Kæmpedigtene 
om Volsungerne og Niflungerne i den ældre Edda, 
„Optrin af Norners og Asers Kamp'' af Grundtvig, 
der, medens Oehlenschlager havde slaaet sig til Ro 
som Embedsmand og Ægtemand, i Foraaret 1811 var 
bleven personel Kapellan hos sin gamle Fader, til 
hvis Landsbypræstegaard han var tyet ud fra Valken- 
dorfs Kollegium , rystet i de inderste Fuger af den 
stærkeste Gjæring og greben af svar Sindssygdom, 



326 FØESTE KAPITEL. 

der førte ham til Yanvidets Rand, som denne dybt 
bevægede Natur oftere nærmede sig. Da Grundtvig 
en Aften i Efteraaret 1810 sad alene paa Kollegiet og 
læste i en historisk Bog om .,det visne Kors'", havde 
han kastet Bogen fra sig og var sprunget op som 
grebet af en mægtig Aand, der kaldte ham til Refor- 
mator. Grrundtvigs stormende Opvækkelse hin Efter- 
aarsaften danner et interessant Pendant til Mjaisters 
roligere Sommeraftenen syv Aar tidligere under Læs- 
ningen af F. H. Jacobis Bog om Spinoza. 

I Februar 1812 udgav Oehlenschlåger Tragedien 
„Stærkodder", som var bleven forfattet foregaaende 
Foraar og Sommer. Dette Drama opførtes i Oktober 
1812, men ingenlunde godt. Kun Hegers In gild var 
tilfredsstillende. Selv hans Hustru, der ellers var saa 
kommensurabel med Oehlenschlagers Kvindefigurer, 
magtede ikke ganske Helga, som spænder Brynien 
om Jomfrubarmen og iler med i Slaget. Stykket gik 
fem Gange i den første Saison, men henlagdes derpaa 
til 1826; 1816 valgte Ryge det dog til sin Benefice- 
forestilling, ved hvilken Leilighed han første Gang 
udførte Titelrollen. Man feiler neppe ved at sætte 
denne Tragedie, hvis Helt i den gamle nordiske Krafts 
Navn vender sig mod Blødagtigheden, og hvori Anger 
og Bod spille en saa stor Rolle, i nogen Forbindelse 
med Grundtvigs Fremtræden. Oehlenschlagers blø- 
dere, lysere, livsgladere Natur har aabenbart ikke 
ganske kunnet unddrage sig Paavirkning af hin kraf- 
tigere, mørkere, tungsindigere Aand, der søgte at 
ryste og vække Samtiden under Lidelsesperioden, 
som var begyndt med vor Hovedstads Bombarde- 
ment. Enhver maa under alle Omstændio-heder finde 



s. F. S. GRU JJDT VIGS PROTEST. 327 

., Stærkodder" — hvis noget brogede Kolorit og skif- 
tende Versemaal ligesom betegne en lidt urolig j)oe- 
tisk Overgangstilstand hos Tragediedigteren — endel 
forskjellig fra Oehlenchlagers tidligere nordiske Tra- 
gedier. Digterens aandfulde Søster skrev endog om 
dette Drama i April 1812 til Sibbern, der havde af- 
løst Baggesen i Sværmeriet for hende: „Jeg vilde 
neppe have gjettet paa min Broders Navn som For- 
fatter, naar man havde læst det for mig uden at sige, 
hvem der havde skrevet det". Hvor meget Oehlen- 
schlåger dengang har havt sit Bhk rettet paa den nye 
nationale og religiøse Faktor, som slog til Lyd med 
saa stor Myndighed, kan ses af Fortalen til „Stærk- 
odder", hvori Oehlenschlager søger at hævde sin Po- 
sition hgeoverfor Grrundtvig som tidligere ligeoverfor 
Baggesen. Og de samme Aar udkomne „Betragt- 
ninger over Oehlenschlågers dramatiske Værker" af 
Dahlmann, der i Halle, hvor han en Tid studerede 
Filologi under F. A. Wolfs Yeiledning, havde været 
en ivrig Discipel af Steffens og i Kjøbenhavn levede i 
fortrolig Omgang med Forfatteren af „Stærkodder", 
stræbe ligeledes at lægge et Lod i Oehlenschlågers 
Vægtskaal, for at Grrundtvig ikke skal faae Overtaget, 
med aabenbar polemisk Hentydning til denne Sidste. 
Om end Oehlenschlager imidlertid ikke blev aldeles 
upaavirket af Grundtvigs „sære Stemme" (for at bruge 
dennes egen Karakteristik i Indledningsdigtet til 
„Roskilde-Rim" et Par Aar senere), var Forfatteren 
af „Stærkodder" dog altfor vidt forskjelhg fra For- 
fatteren af „Optrin af Kæmpelivets Undergang i 
Nord", til at der kunde være Tale om et Kompromis. 
Grundtvig havde sendt Oehlenschlager sine „Optrin 



328 FØESTE KAPITEL. 

af Norners og Asers Kamp" 1811; men nogle Yt- 
tringer i Fortalen til denne Bog forargede Oehlen- 
schlåger saaledes, at han ikke læste videre i den. 
Det er, som om man hørte Forfatteren af „Stærk- 
odder" selv i Eigils Udbrnd strax i Tragediens Be- 
gyndelse : 

„Den friske unge lysegrønne Lyst 

opfylder med sin hele Kraft mit Bryst. 

Hal spørger Blomsten, mens den Knoppen bryder, 

hvad Tordenskyen over den betyder? 

Den folder ud et spraglet Kryderblad. 

og Solen skjænker den sit varme Bad." 

Oehlenschlåger siger i sine ., Erindringer" an- 
gaaende sit daværende Forhold til Grundtvig, der 
mer og mer stillede sine Evner, ogsaa de poetiske, i 
Kristendommens Tjeneste: .,Jeg følte, hvor umuligt 
det vilde vorde mig at komme i Sympathi med denne 
Mand, hvis Ild, Begeistring, Veltalenhed jeg be- 
undrede, og hvis gode Villie jeg var overbevist om, 
men hvis Følelser og Livsanskuelser stode i saa stærk 
Modsætning til mine". Og privat foer han ligesaa 
voldsomt frem mod Grundtvig som mod Baggesen. 
Det Oehlenschlågerske Exemplar af .,Xordens My- 
tologi" fra 1808 makuleredes saaledes med de mest 
nærgaaende Noter af Forfatteren til „Nordiske Digte", 
der i det sidstnævnte Aar i sit Svar paa Abrahamsons 
Recension havde erklæret det for en af sine kjæreste 
Tanker og fasteste Beslutninger med Tiden at skjænke 
sine Landsmænd en nordisk Mythologi. I personligt 
Samkvem med Grundtvig og i Omtale af ham lod 
denne Stemning sig heller ikke uden Vidnesbyrd, 

„Stærkodder", hvilken Tragedie uvilkaarligt fører 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 329 

Tanken hen til Grundtvig, der stod som en mørk 
Tordensky i Horizonten, som Stærkodder ved In- 
gilds Hof, blev ogsaa Anledning til en Forklaring 
mellem Grundtvig og Oehlensclilager. et Vendepunkt 
i de to geniale Aanders Forhold. Kortefter at Tra- 
gedien, der langtfra ikke fuldstændig magter sit stor- 
slaaede Æmne , var udkommet , skrev Grundtvig i 
April 1812 til sin Yen Povel Dons, hvem han Aaret 
iforveien havde tilegnet „Optrin af Norners og Asers 
Kamp'- med et større Digt, et Brev fra den sydsjæl- 
landske Landsbypræstegaard — Kjøbenhavneren Po- 
vel Dons, der blev Student 1802, var, ligesom en 
anden Yen af Grundtvig, Bornholmeren Peter Nikolai 
Skovgaard, der var bleven Student 1798, en af de Fi- 
gurer fra vor ,,Sturm und Drang" -Periode i Aarhun- 
dredets Begyndelse, som gik under i Livets Malstrøm; 
Grundtvig viede ham et smukt Gravdigt. I Brevet 
til Dons spørger Grundtvig: ..Hvor er det Nordiske 
hos „Stærkodder", ja hos Oehlenschlåger?" Og det 
hedder videre : „Enkelte Træk, der i hvert nyt Digt 
udslettes og vanheldes mere, dem ser jeg. Mange 
finder jeg samlede i „Hakon Jarl", men løb ikke Far- 
verne sammen i Axel og Valborgs Taarer? Jo visse- 
lig! Oehlenschlåger jordede sin nordiske Harpe i 
Olufskirken med den Gilske Slægt; han græd ved 
Graven, men han reiste i „Correggio" et prægtigt 
Mindesmærke og glemte sit Tab under Beskuelsen af 
Kunstværket. Den Bane løbe Folkefærd, den samme 
løbe Digterne, naar de ikke betids give sig i hans 
Tjeneste, der kan befæste deres Trin paa den slibrige 
Vei, der ellers river dem fort. Ligesom Valborg efter 
Døden vilde som en Skygge glædes ved Skygge- 



330 FØRSTE KAPITEL. 

billedet af det Forsvundne^), saaledes og Oehlen- 
schlåger; og det blev neppe vanskeligt i hans sidste 
Digtes dybeste Toner at opdage en Efterklang af 
hans forrige Kvad. For nærværende Tid finder jeg 
ikke Drift til at føre denne Undersøgelse ud som ét 
Modstykke til Dahlmanns, men maaske engang, om 
Gud vil, og jeg mener, det kan gavne. Forinden ud- 
vikler Alt sig vel klarere, enten saa Oehlenschlåger 
frelses af Kristus eller gaaer længere fra ham. „Stærk- 
odder" er aabenbar med alle sine Grudenavne , slet 
ikke egenlig gudelig (religiøs); baade Stærkodder 
og Ingild ere et Slags moralske Allegorier — ligesom 
Faruk og dennes Aander, ligesom Gjenfærdet hist ^) 
ere luftige Skygger af det Guddommelige. Du kan 
troe, naar Digteren begynder at spøge med Aander, 
da er han ikke langt fra at udle den høiere Aandelig- 
hed!" Henved et Par Maaneder efter, i Juni 1812, 
følte Grundtvig sig drevet til at sende Oehlenschlåger 
et Brev, hvori samme Tankegang gjøres gj ældende. 
Der siges deri: „Vil De engang i Mindet gjenføde 
den Stemning hos Dem, under hvilken De digtede 
Deres „Poetiske Skrifter" og tænke Dem denne 
Stemning som en fast, rohg Overbevisning, hvorfra 
Alt er adskilt, som ei har sin Eod i Kristendommen 



') Hentydning til Valborgs sværmeriske Replik efter Axels Død: 

„Hvor her er husligt, smukt i denne Kirke! 
Her skal vi leve ret fornøiet sammen." 
o. s. V. 

^) 1 „Axel og Valborg" optræder Vilhelm jo som ,,St. Olafs 
blege Larve", erklærende: * 

„Jeg er hans Gjenfærd. Er et Gjenfærd ei 
en jordisk Larve for en evig Aand?" 



K F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 331 

— Og, bedre end Ord kan udtrykke det, vil De da 
føle, hvorledes jeg maa bedømme Deres ny Digter- 
bane; thi at De, efter at have endt Hakon Jarls 
Mindesmærke, begyndte en ny, er De Dem sikkerlig 
bevidst. At jeg ikke er blind for Deres senere Digtes 
Skjønhed eller den langt større Runding og Propor- 
tion, disse besidde, vil De vel troe ])aa mit Ord: men 
at det inderlig maa bedrøve mig, at den rehgiøse Al- 
vor er flygtet mere og mere fra Deres Digte, og at 
den i Deres seneste Digte fortrænges af en vis Leg 
med det Aandelige, samt at jeg maa kalde disse Digte 
i Grrunden langt mindre poetiske (begeistrede), følger 
af sig selv. Mest smerter det mig , fordi en saadan 
Omskiftning maa have sin Grund i Digterens inderste 
Væsen, maa følge deraf, at han forsager den alvorlige 
Eftertanke over sit eget aandelige Forhold til Gud 
som hans Tjener paa Jorden, at han lægger mere 
Vægt paa at ghmre, vinde Ære og Bifald end at op- 
løfte sine Brødre til Guds Tilbedelse i Aand og Sand- 
hed." At Oehlenschlager i sin Svarskrivelse aldeles 
ikke kunde gaae ind paa Grundtvigs Betragtnings- 
maade, følger af sig selv. Han siger blandt Andet: 
,. Jeg har Intet imod, at dette kaldes en Leg med det 
Aandelige. Det er et Spil, som Correggio siger. Men 
i dette beskedne Spil indslutter sig den høieste Al- 
vor, den helligste Begeistring, og just hellig, jo mere 
Luen brænder klar, venlig og rolig, ikke med gni- 
strende Røg som en convulsivisk Flamme fra den 
\T:-ede melankolske Tordensky. " ^) I den ved Juletid 



') Baade Grundtvigs Brev til Oehlenschlager og Oehlenschlagers 
til Grundtvig haves endnu. I Oehlenschlagers „Erindringer" ere de 
aftrykte ikke blot ufuldstændigt, men ogsaa unøiagtigt. 



332 FØRSTE KAPITEL. 

samme Aar udkomne Bog „Kort Begreb af Verdens 
Krønike'- fremstillede Grrundtvig vidtløftigere sin Op- 
fattelse af „den store Skjald, hvis Harpeslag har for- 
herliget det ny Aarhundrede " . Uagtet enkelte Par- 
tier af denne Karakteristik alt tidligere ere frem- 
dragne, gjengives den dog her i sin Helhed for at 
komme til sin fulde Ret — hvad der er saa meget 
mere Anledning til, som Bogen ikke længer er let at 
faae fat i. Det hedder: „Indtil Steffens kom, sang 
Oehlenschlager hartad som de andre Fugle ; men dog 
forkyndte Slutteise til Evald og Higen mod de gamle 
Tider en Dybde i Længslerne, som lovede anderledes 
Syner. Hvad han uden Steffens vilde blevet, det veed 
kun Han, som tier; men uden ham var han aldrig 
kommet til at synge, som han sang — ei heller kunde 
da saadant Kvad fundet den Indgang, det fandt. 
Hans første Digte, som udgik, ændsedes kun af Faa 
og yndedes af Færre. Endel af dem avledes ogsaa i 
en aandelig Rus; men det maatte Hver sande, som 
havde nogen Forstand paa Skjaldskab, at aldrig havde 
nogen dansk Digter gjæret saa kraftig eller lovet saa 
Meget. Hans „Poetiske Skrifter" ere derimod en 
Blomsterkrands , til hvilken Danmark ei og Tydsk- 
land neppe kan fremvise Magen. Hartad Alt er ud- 
rundet af en høi. Meget af en hellig Begeistring og 
har sikkerlig virket Mere for Kristendommen end alle 
Tidsalderens apologetiske Skrifter tilsammen , thi de 
herlige Digte maatte vække, hvad de aandede : en kri- 
stelig Stemning. Den søde Enfoldighed i „ Vaulundurs 
Saga" maatte hos Mange avle Væmmelse for det høi- 
travende Svulst, der kaldtes et smukt Sprog; at det 
er paa den barnlige Fromheds Vinger, ei paa Kund- 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 333 

skabens opdyngede Myretuer, Mennesket kan vinde 
til Stjernerne, maatte visselig falde paa Sinde ved 
mangt et Kvad, medens det i henrivende Toner ud- 
lagdes gjennem „Aladdin"; Tidens Vanart og latter- 
lige Hovmod stilledes klart for Øie ligesaavel i de 
muntre Kvad om Freias Alter og Beltseiladsen som 
i den herlige „Morgen vandring" og saa mangen al- 
vorlig Sang om Kristi Livsbillede i den aarlige Na- 
tur; og hvor er den Klagesang i den ny Tid, som tør 
lade sig høre ved Siden af dem over Yahl og Wiede- 
welt? Dog, at der var en Orm, som nagede den her- 
lige Rose og ^T.lde, hvis den fik Raaderum, fortære 
dens herhgste Safter, det var synligt, fremfor Alt i 
den allegoriske Fremstilhng af Kristi Liv. Digteren 
var Kristen, men Tænkeren var det kun halvt. De 
optraadte mod hinanden i en Række af Dramaer, og 
Digteren vandt ikke Seir. I „Hakon Jarl" kæmpe de, 
men i „Palnatoke" staaer Tænkeren seirende som en 
oplyst Mand fra det attende Aarhundrede. Liderhg, 
men jordisk sværmende Kjærlighed besang han rø- 
rende i „Axel og Valborg" ; men selv i Kristkirken 
saae han ikke Kristus og misbrugte det høitidelige 
Sted til verdshge Øiemed. I „Correggio" skildrede 
han tro Malerkunstens sørgelige Idræt: at fremtrylle 
en Skygge af de forsvundne himmelske Skikkelser. I 
„Faruk" fremskride herlige Skikkelser, men som 
Drømmebilleder, der svæve i Luften, som om kun i 
en Feverden Ydmyghed straalende løfter sig over 
hovmodig Bram. „Stærkodder" er et livligt Spil 
uden hel Betydning og Digtningerne en mat Efter- 
klang af de Poetiske Skrifters herlige Toner. Vilde 
den store Digter dog ihukomme sin første Kjærlighed, 



334 . FØKSTE KAPITEL. 

Og hvorfra lian er falden, vende om og gjøre sine 
forrige Grjerninger! Vil han ikke det, da kommer den, 
som tændte i ham det herhge Lys, hastelig over ham, 
bortfly tter Lyset og lader ham sidde sorgfuld i Mørke." 
I Begyndelsen af 1812, altsaa paa den Tid, da Grundt- 
vig afgjort stillede sig i Opposition til Oehlenschlager, 
havde Grrundtvig endvidere skrevet et Digt „Skjalde- 
livet", der dog først tryktes tre Aar efter i „Kvæd- 
linger". Ogsaa det kaster et stærkt Lys over Grrundt- 
vigs Stilling til Oehlenschlager. Det begynder: 

„Hvad er en Skjald og livi færdes han saa 

som en Udlænding hernede? 

hvi mon sig selv han saa lidet forstaae? 

hvorefter monne han lede? 

Alt som han ældes, hans Længsel forgaaer — 

har han sig selv da udgrundet? 

har han sit Fædreland fundet? 

har han, forstandig ved Aar, 

mærket, trods glimrende Skygge, 

som ham i Ungdom var kjær: 

hvad som paa Jord monne bygge, 

haver sit Fædreland her? 

Ikke dog klinger hans Stemme saa sød, 

naar han sin Længsel har jordet. 

Glimmeren vorder saa kold og saa død, 

Aanden er veget fra Ordet. 

Nemme nu ere hans Kvad at forstaae, 

intet Forborgent de gjemme, 

alle paa Jord de har hjemme. 

Var det da Skyggen af Intet han saae? 

ere de Egne da tomme, 

hvorfra den Stemme saa sød, 

Tone saa dyb kunde komme — 

gaaer ikke Liv foran Død?" 

Havde Grundtvigs oldnordiske Studier alt tid- 
ligere indgydt ham Betænkeligheder ved Oehlen- 
schlagers Nordiskhed, saa bragte Præsteskjaldens re- 



N. F. S. GRUNDTVIGS PROTEST. 335 

ligiøse Begeistring ham nu til en ulige dybere Oppo- 
sition — en Opposition, der samtidigt spirede mod 
Oehlenschlågers Yen J. P. Mynster, som netop den- 
gang begyndte sin betydningsfulde Virksomhed i 
vor Hovedstad: i December 1812 opgjorde Grrundtvig, 
(ler var en Søstersøn af Mynsters Stiffader, skriftligt 
sit Mellemværende med den religiøse Hovedfaktor i 
hine Dage ligesom i Juni med den poetiske. „De 
kan troe" — udbryder Grundtvig i Brevet til Oeh- 
lenschlager — „det koster mig mangen Grang svar 
Kamp at udsætte mig netop for de Mænds Arrede, 
hvis Venskab jeg helst ønskede; men hvad kan det 
hjælpe, jeg har mit Ærende, og det maa jeg røgte". 
For det Nordiskes Vedkommende savnede Grundt- 
vigs Protest mod Oehlenschlåger ingenlunde Beret- 
tigelse , hvor meget der end kan indvendes mod 
Grundtvigs egen Opfattelse af vor Oldtid. For det 
Religiøses Vedkommende fattedes Grundtvig uimod- 
sigelig fra sit transcendente Standpunkt heller ikke 
Beføielse til et alvorligt Memento. I Digtcyklen 
„Fyensreisen" fra 1835 siger Oehlenschlåger selv i 
„Det store Crucifix" : 

„I en forfænglig Sommeralder 
I var Crucifixet mig imod. 

Jeg raabte: Smagen, Modet falder, 
og Skjønhed flyer for levret Blod. 
Hvor herligt dog" betvang Hellener 
en skummel, fæl Melankoli! 
Ei kjender slige Sørgescener 
Den nordiske Mythologi. 

Og Schiller savned græske Guder, 
Goethe foragted Kristnes Gud. 
Isblomsten stod paa Hyttens Ruder, 
og Skjalden lød — et Digterbud. 



336 FØRSTE KAPITEL. 

De Billeder fra Barudonisdage, 
som henrykt han i Kirken saae, 
i Taager traadte de tilbage — 
han vilde kun i Solen staae." 

Med den falsterske Landsbypræstesøn B. S. Inge- 
mann, der ogsaa havde faaet sin Ilddaab under vor 
Hovedstads Bombardement, optraadte paa denne Tid 
en nogle Aar yngre, blødere Aandsfrænde af Grundt- 
vig. 1811 og 1812 udkom Ingemanns to første Bind 
„Digte". I „Tilbageblik paa mit Liv og min For- 
fattervirksomhed" siger han: „Jeg fremstod som Dig- 
ter et Decennium efter Oehlenschlager, og min Poesi 
er i sin Hovedretning saa langt fra at slutte sig til 
hans, at den snarere vender sig til en aldeles modsat 
Region i det poetiske Livs Sfære. Med Oehlenschlager 
har jeg aldrig personlig staaet paa nogen fortrolig 
Fod. Vore Livsanskuelser have ikke villet forene 
sig. Jeg har altid med Glæde erkjendt hans poetiske 
A^erdens Rigdom; men i hans Fylde savnede jeg ofte, 
hvad der var mig vigtigst." Ingemann vendte sig vel, 
ligesom den henved en halv Snes Aar ældre Oehlen- 
schlager, ved sin Fremtræden til det fantasirige 
Orient, Romantikens forjættede Land; men medens 
det i „Aladdin" er „Naturens muntre Søn", der for- 
herliges, er det i „Parizade" den „blege Himmel- 
brud". I Ingemanns dramatiske Digt „Tassos Be- 
frielse" fra 1819, hvor Sammenstillingen mellem 
Tasso og Ariost aabenbart sigter til Ingemann selv 
ligeoverfor Oehlenschlager, siger Tasso om Aiiost: 

„Han var for liøi til Hjerter kun at røre. 
Hans Aand var sund, den svang med muntre Vinger 
sig over Livet sum en Sommerfugl 
og baded sig i friske Blomsters Duft. 



N. F. S. GRUNDTVIGS PKOTEST. 337 

Paa underfulde gyldne Skyer svæved 
Heroerne for ham i Morgenglands; 
og Trylleslotte stod, hvorhen han saae; 
og skjønne Feer svæved ham imøde 
med Elskovsfylde i den aabne Barm — 
mens jeg gik sygelig i tause Lunde 
og græd i Maaneskin for Leonora 
og sang kun svagt, som mødig Pillegrim, 
om Landet, det forjættede, det fjerne, 
og om Befrielsen." 

„Huldregaverne eller Ole IsTavnløses Eventyr" l)e- 
Ijser endnu stærkere den Ingemannske og Oelilen- 
schlågerske Retnings Divergenser. Ligesaa lidt som 
Grundtvig og den øvrige poetiske Samtid undgik dog 
Ingemann at paavirkes af Skjaldenes Adam, hvis 
^Hakon Jarl" tydeligt spores i „Mithridat", og hvis 
..Axel og Valborg" ikke har været uden Indflydelse 
paa „Ridderløftet'-. 



2':i 



ANDET KAPITEL. 



Jens Baggesens Feide. 



Oelilensclilager lader i Begyndelsen af „Stærk- 
odder" Eigil udbrrde: 

„O Lykke, som mig aldrig end forlod! 

din Yndling liaaber end. Kom, styrk lians Mod! 

Ha, skjTider Du Dig ei fra Valhals Sale, 

jeg føler det, da maa min V^inge dale." 

Lykken var ved at forlade Oelilensclilager, og hans 
Vinge dalede. 

I Marts 1813 udkom og opførtes ..Kanarifuglen", 
et Lystspil i tre Akter i rimede Alexandrinere om en 
jaloux Ægtemand, som den unge Ægtemand havde 
skrevet i Begyndelsen af Vinteren 1811 — 1812. Et 
saadaiit Konversationslystspil laa imidlertid ikke for 
Tragediedigteren og Opførelsen bidrog ikke til at 
dække Mangierne ved Stykket, som derfor optoges 
koldt og kun gik tre Gange over Scenen. Endnu slet- 
tere Skjebne havde Oehlenschlågers samtidigt ud- 
komne og opforte Idyl i Prosa i to Akter (efter et 
Folkesagn fra Harzen) ..Ærlighed varer længst". 



JENS BAGGESENS FEIDE. 339 

hvori Hjertet bag Bondekoften forherliges hgesom i 
tidhgere Oehlenschlågerske Poesier. Det opførtes kun 
to Gi-ange. Overtrædelsen af Baggesens Advarsel for 
„det Mindre" hevnede sig. 

Efter Uheldet med disse Grenrestykker, hvilke iø\Tigt 
ikke vare blottede for poetisk Liv, vendte Oehlen- 
schlåger sig atter til Tragedien. I September 1813 
udkom den samme Aar forfattede „Hugo von Rhein- 
berg" , der indlededes med et Digt, hvori Oehlen- 
schlåger atter hævdede, at detSkjønnes Fædreland er 
overalt paa Jorden. Det Større lykkedes imidlertid i 
hine Dage ikke heller ret for Digteren. Han havde 
alt i sine tidligere Tragedier, specielt i „Axel og Val- 
borg", ikke ganske holdt sig fri for, mildest talt, 
tvivlsom Mystik og Romantik; og i „Stærkodder" 
var det Interessante begjiidt at spille en betydelig 
Rolle ved Siden af det Pathetiske. I det til Kors- 
togenes Tid og Rhinen henlagte ridderlige Sørgespil 
„Hugo von Rheinberg" var Alt anlagt paa Effekt, og 
Varsler og lignende pseudo-poetiske Ingredienser 
gjorde sig stærkt gj ældende deri. Uagtet Tragedien, 
hvori en Ægtemands forbryderske Kjærlighed til en 
gift Kone skildres , ingenlunde fattes endog meget 
skjønne Partier — ikke mindst fortjener Slutnings- 
scenen at fremhæves — maa Dramaet, ogsaa hvad 
Sprogbehandhngen angaaer, karakteriseres som et af- 
gjort Fald fra den tragiske Høide, hvortil Digteren 
havde hævet sio^. oo; Overskou kalder ret træffende Tra- 
gedien „et Kotzebuesk Anlæg, udført med Oehlen- 
schlagersk Digterkraft". Det er betegnende for dette 
Drama, der blev til, medens Napoleons Tidsalder 
ilede sin tragiske Undergang imøde, at alle de lie- 



340 ANDET KAPITEL. 

roiske Personer deri gaae tilgrunde, og kun den 
jævne Hverdagsagtighed bliver tilbage efter det store 
Skibbrud af de vildt oprørte Lidenskaber. Tragedien 
begynder med Eeplikken: ,,Ja, er det ikke forunder- 
ligt med disse saakaldte Store og deres Lidenskaber? 
Det er som en Lynild, der slaaer ned i Skoven og 
holder ikke op at brænde, før den har ødelagi hvert 
Træ. Vi Smaafolk ere som Urter, os holder Jorden 
med Fugtighed. Yi brændes ikke saa let af.'' 

Paa denne Tid fremtraadte en Skuespiller, som 
skulde blive af gjennemgribende Betydning for den 
Oehlenschlågerske Melpomene. Den 32aarige Dr. Ryge, 
Fysikus i Flensborg, en velstaaende Familiefader, der 
tidligere havde spillet privat og paa et Pro\'inds- 
theater, sad en Dag i Høsten 1812 ene i sit Værelse. 
Da foer det ham pludseligt gjennem Hovedet, at nu 
begyndte Theatersaisonen i Kjøbenhavn. Han blev 
med Et luehed af en uforklarhg Uro. Dreven af en 
Magt, som han ikke kunde modstaae, ilede han til 
Skrivebordet og meldte sig som Debutant. Kunstner- 
aanden kom over ham som den poetiske 1802 over 
Oehlenschlåger og den rehgiøse 1803 over Mynster 
og 1810 over Grundtvig. Aarhundredets Begyndelse 
var unegtehg rig paa vidunderlige Fænomener. I 
April 1813 debuterede ^ygQ paa en storartet Maade 
som „Palnatoke" og i Mai som „Hakon Jarl". Sidst- 
nævnte Maaned blev ogsaa ellers af ikke ringe Be- 
tydning for Theatret, idet Shakespeare holdt sit Ind- 
tog. Baade hans aandfulde danske Oversætter Foer- 
som og hans geniale danske Efterfølger Oehlenschlåger 
havde ivrigt virket for hans Indførelse paa vor 
Scene, og i Mai 1813 kom endelig ..Hamlet" paa 



JENS BAGGESENS FEIDE. 34I 

Brædderne med Foersom som den danske Kongesøn 
og Heger som Vennen Horatio. 

I Begyndelsen af 1811 var Baggesen — der under 
sin Emigration havde bekæmpet den nyere Skoles 
Udskeielser i „Der Karfunkel- oder Klingklingel- 
Almanach, ein Taschenbuch fiir vollendete Roman- 
tiker und angehende Mystiker auf das Jahr der Gnade 
1810/' samt hengivet sig til filosofiske Studier — atter 
vendt tilbage til Danmark og blevet Professor i det 
danske Sprog og den danske Literatur ved Univer- 
sitetet i Kiel. I Slutningen af samme Aar- gjestede 
han Kjøbenhavn. Han kom i Begyndelsen godt ud af 
det med Oehlenschlager, om hvem Baggesen umiddel- 
bart før sin Hjemkomst havde erklæret i en Skri- 
velse til Grev Schimmelmann, at Danmark i Oehlen- 
schlager havde .,en langt bedre" Digter end i Bag- 
gesen, der af sit „ganske Hjerte" beundrede den 
yngre Medbeilers „guddommelige Harpe". Sofie Ør- 
sted, der 1807 havde tilskrevet Baggesen: „Jeg er 
evig din uforanderlige Veninde" , modtog derimod 
den Tilbagevendte med isnende Kulde. I en Fest- 
tale i Kongehusets Nærværelse i December talede 
Baggesen, der i den senere Tid igjen havde syslet 
med den nordiske Oldtid, umiskj endelig med Hen- 
tydning til Oehlenschlager, om Edda, hvis Harpes 
underfulde Toner „endnu fortrylle Danmark i hendes 
alleryngste Søns med de gamle Strenge fortrolige 
Haand". Kort før Baggesens Afreise fra vor Hoved- 
stad i Begyndelsen af 1812 opstod der imidlertid 
Splid mellem ham og Oehlenschlager. I et Brev til 
Pram fra Kiel umiddelbart efter Hjemkomsten fra 
Kjøbenhavn yttrede Baggesen om sit Besøg i Hoved- 



342 ANDET KAPITEL. 

staden: ,.I denne saa længe savnede Familie -Musik 
skurrede kun en eneste Mislyd, den halvtydske Oek- 
lenschlågers uendelige Grovhed. Skade , at dette 
næsten mageløse poetiske jSTaturgeni i Alt, hvad der 
ligger udenfor det Poetisk-Plastiske og Fantastisk- 
Anskuelige skal være saa rent ravruskende gal , at 
ikke engang jeg, hans Geniahtets ældste og hjerte- 
ligste Beundrer, kan holde det ud med ham!" Og 
kortefter skrev Baggesen til Sønnen August, der 
havde meddelt Faderen, at „Faruk" ikke havde gjort 
videre Lykke: „Var jeg Oehlensclilagers Fjende, 
maatte jeg ønske „Faruk" al muhg og umuhg Lykke. 
Yarjeg, som jeg engang var, Oehlensclilagers Yen, 
-sdlde jeg ønske, at den maatte times al Ulykke, for 
at bringe ham derved paa rette Yei. Men han har 
desværre bragt mig i en Stenming, hvori jeg hverken 
ønsker det Ene eller det Andet. Forandrer han sig 
imidlertid til det Bedre, overvinder han engang sin 
Stoltheds Djævel, og faaer for hans Øine noget Andet 
Yærd end hans Eget, skal mit broderlige Yenskab 
igjen staae til hans Tjeneste. Min Beundring kan 
Intet røve ham; og jeg læser bestandig med Fortryl- 
lelse, hvad han har skrevet godt. Jeg ønsker Litet 
hellere end Fred og Yenskab, jeg er uendeligen langt 
fra at være uforsonlig." Oehlenschlager siger i sine 
„Erindringer" : „En vis Heftighed og Stolthed i mit 
Yæsen dengang opflammede Ilden. Jeg skjønnede 
maaske ogsaa for lidet paa Baggesens Geni." 

I Slutningen af 1812 gjestede Baggesen atter 
Kjøbenhavn; og næste Aar bragte han Hustruen og 
Sønnen Poul fra Kiel til Hovedstaden, hvor Kongen 
havde tilladt ham at leve med sin FamiHe, saa længe 



JENS BACtGESEXS FEIDE. 343 

Krigen stod paa. Fra Kiel havde Baggesen tilskrevet 
en Ven i Kjøbenhavn Rimbrevet „Min Gj enganger- 
Spøg eller den søde Kniv", hvori han, med Tilbage- 
blik paa sin tidligere Grjengangerfærd mod den ældre 
Skole under det foregaaende Ophold i Hovedstaden 
1806 — 1807, stillede en lignende i Udsigt mod den 
nyere. Baggesen erklærede i denne store poetiske 
Epistel, at han slaaer til, naar han tirres 

„ — i Særdeleshed for at faae Smagen stemt 
en Smule mod den altfor grove 
vestpreussiske Literatur-Moral, 
der længe var lidt fuld og lidt fatal, 
men efter Schlegelernes Perial 
blev bindegal, 

brød alle Velanstændighedens Love 
og — Tak den genialske Fløsefi, 
Naturpossi 
• samt andet Pudsenmakeri! — 
blev paa Katheder, i Alkove, 
paa hvert Studerekammer, selv til Hove 
et Udtryks-Sansculotteri, 

hvis Tøilesløshed hver en Dreng med lidt Geni, 
der gjerne vil sig til en Laurbærkrone sove, 
som simpel Kakkelovnsstudent '), 
paa Prent 
ret godt kan hove, 
fordi den gjør hans stærke Fantasi 
aldeles fri 

for Smagens og Fornuftens Slaveri 
og sparer ham pedantisk Bryderi 
med Læsning af de Gamle, med Metriken, 
med Modersprogets Dyrkning, med Kritiken, 
og selv med al Orthografi". 

Rimbrevet endte med den Erklæring, at Digteren 
^dl vende tilbage med „den søde Kniv", han brugte 



') Hentydning til Oehlenschlågers private Indskrivning ved Uni- 
versitetet, den saakaldte Kakkelovnsexamen. 



344 ANDET KAPITEL. 

sidste Gang i Kjøbenhavn, eftersom man blandt Andet 
melder ham 

„ — — hvorlunde selv den Skjald, 

der steg engang saa skjønt, gaaer nedad Bakke, 
fordi med Alt fra ham man ta"er tiltakke — 
og at vort Pindus bli'er tilsidst en Ase-Stald, 
hvis ingen Muse mer med Aserne tør snakke". 

I November 1813 udgav Oelilenschlåger anden 
Del af ., Digtninger" , indeholdende fem „Fortæl- 
linger", hvilke i poetisk Henseende ikke ere af videre 
Betydning, men hvoraf de tre sidste frembyde endel 
biografisk og literaturhistorisk Interesse. Paa dette 
Vendepunkt i sit Liv, da Skyer begyndte at fordunkle 
hans straalende Digtersol, har Oelilenschlåger følt en 
naturhg Trang til at gjøre sig Rede for sin Situation 
saavel i Forhold til det Nye som til det Glamle. I 
„Lykkeridderne"' hentydes der til de to Lykkeriddere 
Oehlenschlåger og Steffens. Det naive Naturmenneske 
Xaver er ligesaa forgabet i den skarpsindigere Al- 
berto, der forlader sit uskjønsomme Fædreland, som 
Oehlenschlåger i Aarhundredets Begyndelse i Stef- 
fens. Alberto er henrj'kt i Beskuelse og prædiker, 
idet han forhaaner Tidsalderens Kjærlighed til det 
Platte, om den evige Længsel, om Følelsen for det 
Høiere , om det Betydningsfulde , om E\åghedens 
Mindesmærker, om Indiiferensen af det Timelige og 
det Evige, om den evige Ide. FortælHngen polemi- 
serer mod Moden : at opløse enhver naiv Følelse i et 
overfladisk Begreb og med Kjækhed i en metafysisk- 
poetisk Jargon at anvende tretten, fjorten filosofiske 
Talemaader paa Alt, hvad der forekommer. Den in- 
tellektuelle Anskuelses Arrogance maa ogsaa holde 



JENS BAGGESENS FEIDE. 345 

for. Oehlenschlager lader, med Allusion til den ro- 
mantiske Skoles Sonet-Raseri, som ogsaa Baggesen 
havde spottet i sin „Karfunkel- und Klingklingel- 
Almanacli" , Alberto digte trehundrede Sonetter til 
sin Elskede. Xaver taaler længe Albertos og Kon- 
sorters Finter og Grloser, men tilsidst forgaaer Taal- 
modigheden ham , ligesom Oehlenschlager overfor 
Steffens og de andre Romantikere, Brødrene Schlegel 
o. s. V. I Modsætning til .,de egoistiske Smaasjæles 
kolde Kløgt" forherliges ,,et ufordærvet Hjertes hel- 
lige Enfoldighed". „Munkebrødrene" polemiserer 
mod „et vist sygeligt Sværmeri, der begyndte at gaae 
i Svang, og som gav sig en fornem Mine". Den sidste 
og største af Fortællingeiiie „Eremiten" — hvori den 
smukke Gravsang „Lær mig, o Skov, at visne glad!" 
findes — frembyder specielt ikke faa frie Fantasier af 
denne Art. Oehlenschlågers Barndomsliv ude paa 
Frederiksberg og Forlovelse med den i social Hen- 
seende høiere staaende Elskede gjenkjendes let i 
Skildringen af Frandses første Livsperiode. Steffens 
optræder i Frandses anden Livsperiode under ISTavnet 
Blumau. Blumau er sex Aar ældre end Frands — 
netop Forholdet mellem Steffens' og Oehlenschlågers 
Alder. Frands siger om Blumau: ..Aldrig har jeg følt 
for nogen Mand, hvad jeg følte for Blumau; og jeg 
regner de Dage, jeg tilbragte med ham, for at være 
nogle af de lykkeligste i mit Liv". I „Erindringer" 
hedder det næsten med samme Ord: ..Ingen Mand 
har jeg elsket mere end Steffens. Herlige Dage levede 
jeg med min Yen." Blumau, der udmærker sig ved 
usædvanhg Ild og Veltalenhed, lovpriser, Hgesom 
Steffens , Shakespeare og er ogsaa sammen med 



346 ANDET KAPITEL. 

Frands i en lille Stad i Saxen. Baggesen optræder 
som en Harlekin Schwalbe. Frands siger: „Havde 
jeg behandlet min brogede Kunstbroder med lidt 
mere Agtelse, saa havde jeg maaske gjort ham til 
min Yen, istedetfor at han nu blev min Fjende". I 
„Erindringer" siger Oehlenschlager næsten det Samme 
om sig selv ligeoverfor Baggesen: „Havde jeg været 
noget mere taalmodig og overbærende med ham, var 
han vel ikke gaaet saa vidt". Frands kommer, efter 
at have flakket om, hjem, ægter sin Elskede og bliver 
Fader til en Datter. Han udbryder: „Hvor var jeg 
lykkelig i Kredsen af alle mine Barndomsminder! 
Den samme Have, samme Skov, samme Spadsere- 
gange, en elskværdig Kone, et nyfødt Barn, agtet og 
elsket , et rigehgt Udkomme , Sundhed ! Saaledes 
svandt tre Aar, og min Kone var igjen høi frugt- 
sommelig. Jeg ønskte mig en Søn — det eneste 
Ønske, som endnu manglede Opfyldelse for at gjøre 
mig fuldkommen lykkelig." Det er ganske Oehlen- 
schlågers Situation i Vinteren 1812 — 1813. I April 
1811 havde Hustruen født ham en Datter, som op- 
kaldtes efter Grevinde Schimmelmann , der holdt 
Barnet over Daaben, Charlotte; og i Februar 1813 
saae hans ældste Søn Lyset og opkaldtes efter 
Evald og Goethe Johannes Wolfgang. Da støder 
Frands atter sammen med Schwalbe, der kommer 
dragende som en Baj as: „en ondskabsfuld Ild blin- 
kede i hans Øie". Frands siger: „Jeg forudsaae alle 
mine Ulykker og var saa bleg som et Lig". 

Maaneden efter Oehlenschlågers Fortællinger, alt- 
saa i December 1813, udkom Syngespillet „Ludlams 
Hule", hvori Ideen om Forsoningen atter, ligesom i 



JENS BAGGESENS FEIDE. 347 

„Stærkodder", er Midtpunktet. Oehlenschlåger havde 
her sammensmeltet et Par, forresten temmelig uens- 
artede, tydske Folkesagn. „Ludlams Hule", der var 
bleven skrevet for Wejse, som ønskede et Synge- 
stykke af vor Digter, har vel ikke faa Mangler, saavel 
i dramatisk Henseende som ellers, f. Ex. hvad Sprog- 
behandhngen angaaer, men fattes hverken poetisk 
Liv eller Skjønhed. Ikke mindst fortjene flere af Eo- 
mancerne og Balladerne i det at fremhæves. Scenen 
i Slutningen af anden Akt, hvori John Bull er Hoved- 
figuren, og Scenen mellem Robin og George i tredie 
Akt samt Digte som „Der er en i Livet", „Tomme- 
liden var sig en Mand saaspæcl", „Naar Mørket slukker 
Aftenrøden", „Piben lyder. Trommen skralder", „Vil 
Du være stærk og fri", „Her sad de gamle Fædre", 
„Hr. Oberst! en Skotte maa slaa for sit Land" ere 
af mer end efemer Betydning, om de end ikke ere fri 
for Pletter. 

Da Baggesen fra Saisonens Begyndelse i Sep- 
tember 1813 flittigt besøgte Theatret, ved hvilket 
Rahbek var Direktør og N. T. Bruun Oversætter, fik 
han ikke sjelden grundet Anledning til Forargelse 
og grebes af den Følelse , at her trængte til at luges. 
Han gav sig saa til at holde Øie med Skuepladsen i det 
af hans Yen J. K. Høst udgivne Ugeblad „Dannora", 
hvis Navn skulde udtrykke Foreningen mellem Dan- 
mark og Norge , som netop paa dette Tidspunkt 
sprængtes. Baggesens Theateranmeldelser vare vel 
anonyme, men deres Forfatter var let kj endelig, og 
Alle vidste godt, af hvem de vare. 

I December anmeldte han „Hakon Jarl", der ved 
sin Fremkomst havde bragt ham til at hilse Oehlen- 



348 ANDET KAPITEL. 

schlager som „Danmarks Melpomenes største Digter". 
Anmeldelsen kalder Tragedien „vort bedste nationale 
Sørgespil, vor danske Scenes skjønneste Prydelse, 
Forfatterens Mesterstykke, dette, trods alle Smaafeil, 
æsthetisk store Sørgespil". Der bemærkes imidlertid, 
at Stykket, mod hvilket der gjøres enkelte Detail- 
Indvendinger , „med al sin Fortræffelighed, har til- 
fælles med alle moderne Dramer i den Shakespeareske 
Smag eller, om man vil, i den gothiske Stil, at Grrund- 
tegningen, saa at sige, ikke letteligen tillader en 
fuldstændig Harmoni i Udførelsen, da Blandingen af 
det Komiske og det Tragiske allerede ligger i de 
sammenstillede Karakterer". Idet der paastaaes, at 
denne Blanding forresten ikke saa meget er gammel 
engelsk som ny tydsk, erklæres dog, at der „er 
mindre af dette Gøtz von Berlichingeri i „Hakon 
Jarl" end i vor danske Shakespeares øvrige Dramer". 
Disse Bemærkninger vise , at, havde Oehlenschlager 
ikke tilstrækkelig Sands for det Humoristisk-Blandede 
i Baggesens Natur og Poesi, saa led Kritikeren af en 
lignende Skavank for det Romantisk-Blandedes Ved- 
kommende. 

I Marts 1814 anmeldte Baggesen „Correggio" som 
kaldes „dette næsten altfor æsthetiske Sørgespil", og 
om hvilket der siges : „Stykket er langt fra at være 
et tragisk Mesterstykke af Hakon Jarls, Baldur hin 
godes og Axel og Valborgs Rang, i hvis tragiske 
Trias Forfatteren synes at have udtømt sin Origi- 
nalitet og den ham muhge dramatiske Kunst". Dra- 
maet, mod hvilket der gjøres forskjellige , tildels 
uberettigede, Indvendinger, forekommer Kritikeren 
„som et stort poetisk Spørgsmaalstegn af den nordiske 



JENS BAGGESENS FEIDE. 349 

Aand, hvis Svar indeholdes i alle følgende Stykker" ; 
og Oehlenschlager siges „fra denne hans Muses sce- 
niske Vendepunkt i en Række af mer og mer roman- 
tiske Frembringelser at være øiensynligen nedstegen 
fra den klassiske Høide , han i sin nordiske Ham 
havde opsvunget sig paa". Baggesen indrømmer iøv- 
rigt, at Kunstnerdramaet „glimrer ved mange og 
store fortryllende Skjønheder" , og at „Farven og 
Tonen i det Hele er yndig". 

I April udkom Syngespillet „Røverborgen", der 
opførtes Maaneden efter med stort Bifald. En Epi- 
sode i en af Oehlenschlager i Efteraaret 1802 ud- 
given Oversættelse af en tydsk Ridderroman, danner 
Grundlaget for dette til Middelalderen og Provence 
henlagte romantisk brogede Arbeide med Sange som 
„Velkommen, varme Purpurskaal!" Det gav, trods 
alle sine Mangier, Kuhlau, som foranledigede dets 
Tilblivelse, Leilighed til at vise sit Mesterskab. 

I Marts var „Hugo von Rheinberg" bleven op- 
ført, uden at de mange Effekter gjorde den tilsig- 
tede Effekt, hvortil den mangelfulde Udførelse bidrog 
sin Del — Hovedpersonens Erotik laa saaledes slet 
ikke for Ryge. I Mai tog Baggesen vidtløftigt fat 
paa denne sidste, unegtelig mindst heldige af Oeh- 
lenschlågers indtil da forfattede Tragedier, som kal- 
des „dette Baldur hin godes, Hakon Jarls og Axel 
og Valborgs Digters høist uværdige Forsøg i det 
ridderlige Sørgespil". Der siges: „Ufatteligt er det, 
hvorledes en tragisk Skuespildigter af Oehlenschlagers 
upaatvivlehge Rang (den vi, med Hensyn paa de her- 
lige Stykker, hvori han blev sin eiendommelige Muse 
tro, gjerne erkjende for den høieste næst Evalds) har 



350 ANDET KAPITEL. 

kunnet fornedre sig til at sammensætte af alskens 
tydske Reminiscenser et saa Kotzebueligt Stykke". 
I Anledning af Diktionen, der angribes paa det Hef- 
tigste, udbryder Baggesen: „Hvad vilde Følgen blive 
for Sproget i Fremtiden, hvis den liele danske Ung- 
dom , der , hvis den og læser andre Digtere , idet- 
mindste ikke troer paa andre end den almindelig er- 
kj endte største, blev ved at anse Pletterne i denne 
Literaturens Sol for lutter Straaler og hans parodiske 
Bommerter for alvorlige Skjønheder?" Der ind- 
rømmes forresten, at Dramaet har ,, alvorlig skjønne 
Scener, som ikke vilde skjænde den ædleste Tra- 
gedie". I Forbigaaende karakteriseres „Kanari- 
fuglen" som en Parodi paa den Moliéresk-Holbergske 
Komedie, „Ærlighed varer længst" som en Parodi 
paa det Floriansk-Engelske Idylspil og „Faruk" og 
„Ludlams Hule" som Parodier paa Operaen og Ope- 
retten. Anmeldelsens store Overdrivelse — for ikke 
at bruge stærkere Ord — , som Angrebets dehise 
Berettigelse ingenlunde kan retfærdiggjøre, er iøine- 
faldende; og den usømmehge Tone gjør kun Ondt 
værre. Ogsaa Grrundtvig misbilligede forresten høilig 
„Hugo von Rheinberg" og erklærede Aaret efter i 
„Kvædlinger" i Anledning af Digtet paa Oehlen- 
schlagers Fødselsdag 1809: „Aldrig skal jeg aflade at 
sørge over, at Hakons Skjald vilde synke, til han 
blev Hugos, førend, det Gud give! jeg igjen hører 
de gamle dybe kjære Toner fra hans Harpe og 
Tunge". 

I et Blad , som Baggesen paa den Tid havde be- 
gyndt, „Lille Søndag- Aften", fremkom Polemikeren 
endvidere fra Marts til Juni med den store allegoriske 



JENS BAGGESENS FEIDE. 351 

Fortælling i3aa Yers „Pindsvinet" , rettet mod den 
herskende Dramaturgi, hvori Oehlenschlåger figu- 
rerede som „Asagalt", „Yildgalt". Denne brede 
vrængende Satire, hvori det burleske Element med 
stærk Tilsætning af det Cyniske dominerer, ender 
med „et Svin-Apollonisk Despoti", hvori Asagalten 
bærer Kronen, efterat det polemiske Baggesenske 
Pindsvin er ryddet af Veien. 

Samme Maaned, som Baggesen sluttede „Pind- 
svinet", lod han i et andet Blad, han dengang udgav, 
„Skuddagen", trykke et lille Digt, hvori han henviste 
til den nylig med sit „Marionettheater" fremtraadte 
unge J-. L. Heiberg — der stod i personligt Forhold 
baade til Baggesen og til Oehlenschlåger — som den, 
der engang, „Fremtids Grenius i Upartiskhed lig", 
vilde dømme Digterkollegaerne imellem. 

Samtidigt endte Baggesen, som var bleven ent- 
lediget fra sit Professorat i Kiel og saaledes paany 
løst fra alle Baand, „Lille Søndag- Aften" med et 
stort Krigsmanifest mod Oehlenschlåger, betitlet 
„Gj engangeren til den danske poetiske Literaturs 
Despotisme hadende Borgere". Baggesen undsiger 
Oehlenschlåger, „ — følende sit Kald og sit literariske 
Værd uden opblæst Stolthed, og kjed af de Unoder, 
hvormed han har gjengjældt en kun altfor hyldende 
hterarisk Agtelse fra min Side — i denne tilkastede 
Handske med den Erklæring, at Recensionerne i 
„Dannora" af Hakon Jarl, Correggio og Hugo ere af 
mig, Gj engangeren , og at ydermere med Asagalten 
fornemmehg er ment Freias Alters, Langelandsreisens, 
Jesus i Naturens, Kanarifuglens, Faruks, Mads Gede- 



352 ANDET KAPITEL. 

buks^), Mutter Ludlams, Eøverborgens , Digtnin- 
gernes, Novellernes og det parisiske Trimeterbrevs 
altfor ugenerte Genialitet". At Baggesen forløber sig 
ved saaledes at stille, idetmindste i det Hele og Store 
taget, skjønne Værker af Oelilenschlåger sammen 
med mindre heldige — „Langelands-Reise" sagtens 
tildels paa Grund af Digtet „Korsør" — er soleklart. 
Manifestet endte: „Vor Hensigt er ingenlunde at be- 
stride den fordum nordiske Digter Adam Oehlen- 
schlåger, hvis Vaulundur, Thors Reise til Jothunheim, 
Baldur, Axel og Valborg og enkelte skjønne Smaa- 
digte vi hjertehgen elske og beundre. Vor Bestræ- 
belse gaaer kun ud paa at nedrive, hvad der er ham 
egenhg fremmed: den nærværende, i^aa ham ind- 
podede spansk-tydske Romantiker. Vor Hensigt er, 
hvis denne Bestræbelse ikke ganske skulde Ijkkes os, 
idetmindste at gjøre saavel ham som Pubhkum op- 
mærksom paa den uendelige Skjødesløshed, hvormed 
han forsømmer alle Kultur skjaldens Pligter i sin 
ligesaa magelige som tyranniske Misbrug af alle den 
barbariske Bardes Rettigheder." 

Grundtvig havde alt søgt at standse Oelilen- 
schlåger paa den Ski^aaplan, han øiensynlig var ifærd 
med at glide nedad; og Baggesen tager nu fat. 
Grundtvig rettede fra et exklusivt supranaturahstisk 
og nationalt Standpunkt sin Protest mod Oehlen- 
schlågers Aandsliv i det Hele taget, Baggesens An- 
greb gaaer udelukkende i æsthetisk Retning og holder 
sig med Forkj ærlighed til det Sproglige. Et sligt 



') Oehlenschliigers dramatiske Idyl ,.Ærlighed varer længst" fik 
Øgenavnet „Mads Gedebuk", fordi Handlingen dreier sig om et saa- 
dant Dyr. 



JENS BAGGESENS FEIDE. 353 

Korrektiv kunde nu ganske vist være ønskeligt. 
Baggesen fattedes heller ingenlunde Betingelser til 
at hævde „Kulturskjaldens Pligter", men han var 
dog ikke den vanskelige Opgave voxen. Han havde 
vel gjort filosofiske Studier, men disse vare ikke 
sjelden kun „Tankeleg" (for at bruge hans eget be- 
tegnende Udtryk derom). Han var in specie hverken 
tilstrækkehgt paa det Rene med det Nordiske eller 
det Dramatiske, for kun at fremhæve et Par af de 
væsenligste Faktorer i Oehlenschliigers Forfatter- 
virksomhed. Baggesens Udgangspunkt fra det 18de 
Aarhundrede bevirkede desuden, at han, trods al sin 
Perfektibilitet, ikke stod tilstrækkelig uhildet over- 
for det Nye; og han var ogsaa altfor meget „et ved 
Natur, Kunst og Skjebne svagt, fantastisk og liden- 
skabeligt Menneske" (som han selv karakteriserer 
sig) til at kunne beklæde Dommersædet med den 
nødvendige overlegne E,o, især ligeoverfor en Digter- 
kollega, der ikke blot havde distanceret ham, men 
endog krænket ham med hensynsløs Selvfølelse. Det 
satiriske Lune maatte endelig oftere forlede Pole- 
mikeren til at gjøre Kampen til en mer eller mindre 
lystig Himmelspræt-Leg, der ikke tog det saa nøie. 
Feidens Begyndelse røbede ogsaa alt klart, af hvad 
Art den vilde blive. 

Forresten erklærede Baggesen i sit Krigsmanifest: 
„Overser Oehlenschlager og ikke, som han synes at 
indbilde sig, hele Parnasset, saa har han dog virkelig 
engang staaet paa en af dets tvende Toppe; og hvo 
veed, om han ikke, før jeg ser mig til, kan være der 
igjen, i hvilket Tilfælde min kritiske Kamp imod hans 
Adfærd vilde ende sig med en kritisk Omfavnelse". 

ii3 



354 ANDET KAPITEL. 

I Slutningen af September og Begyndelsen af Ok- 
tober leverede Baggesen i ..Dannora" en vidtløftig 
Kritik af ..Røverborgen" , der siges „mere at være 
gaaet hurtigt fra Haanden end tænksomt fra Hovedet 
eller følsomt fra Hjertet". Det hedder: „Røverborgen 
er et i det Hele yderst trivielt, i nogle dets Dele 
høist urimeligt og i andre overmaade flaut Sudleri; 
men det er med alt det et Digterværk — i Ordets ka- 
rakteristiske Forstand — Tak ske Forfatterens rigtig- 
nok vilde og uregjerlige, men levende og kraftige 
Fantasi og hans, om ogsaa stundom aldeles skjæve, 
dog altid poetiske Anskuelse af Livet og Tingene". I 
en Slutningsanmærkning erklæres: „Xærværende kri- 
tiske Dom over „Røverborgen" er en virkehg kritisk 
Fordømmelse. Men ligesaa lidt som vi i Bedømmelsen 
af „Hakon Jarl" med Dadelen af enkelte Karakterer, 
Scener og Udtryk har tænkt eller havt til Hensigt at 
nedrive hint Stykke — hvilket vi hjerteligen i det 
Hele og de langt fleste Dele beundrede — ligesaa 
lidt drømme vi om nu ved Fordømmelsen af, et helt 
Stykke som „Røverborgen" at ville nedrive Digteren 
selv. Thi, hvis og ikke blot dette Misværk, og det 
endnu værre ,,Hugo von Rheinberg", men „Ludlams 
Hule" , „Kanarifugien" , „Faruk" , „Ærlighed varer 
længst", „Freias Alter", „Langelands-Reisen", No- 
vellerne og de fleste af hans „Digtninger" vare til- 
intetgjorte eller (rigtignok bedre) aldrig vare blevne 
til, vilde han dog som Forfatter af „Aladdin" og de 
„Nordiske Digte" og adskillige herlige Ballader være 
og blive, om ikke Dannemarks allerstørste, saa dog 
en af Dannemarks store Digtere, selv naar man ind- 
skrænker disses Tal til det allermindste. Tværtimod, 



JENS BAGGESENS FEIDE. 355 

vi troe paa den sandeste, kraftigste og veldædigste 
Maade i egenligste Forstand at dyrke Hr. Oehlen- 
schlågers Grenius og sande Hæder ved med djærve 
Hug, der gjøre os selv ondt i Armen, at kappe de 
vilde Skud og raadne Grrene, der ikke blot vansire, 
men saftudsuge sammes frodige Træ, hvilket, kritisk 
beskaaret og befriet især fra de mangfoldige frem- 
mede Indpodninger, pleiet med flittigt Sprog- og 
Kunst-Studium og gjødet med nogle flere nærende 
Kundskaber, endnu maaske turde vorde det herligste 
i Idunas nordiske Have. Skulde denne lidt forkjælede 
Dryas miskjende vor Grartner-Omhu, saa er vor Trost, at 
Iduna selv ikke vil miskjende den, thi hun veed — 
idetmindste vil hun engang vide det — , at aldrig 
hyldede en samtidig Genius ærligere en anden end 
vor Forfatteren af de „Xordiske Digte". Vel kunne 
vi ikke tale om en vis Tilbedelse, som vi maa over- 
lade de blindt Forelskede; men sikkerhg kan ingen 
ældre Søster oprigtigere elske den yngre, vi turde 
sige: selv ingen Moder sin Datter, end Baggesens 
Muse den Oehlenschlågerske. Netop fordi denne liv- 
fulde, vevre, blomstrende Muses naturlig-skjønne Ge- 
stalt, smukke Øine og blussende Kinder ligesaa høit 
skattes af vort Bhk som hendes indre Godmodighed 
af vort Hjerte, beklage vi indtil Græmmelse, der (i 
Betragtning af hendes Egensindighed i denne Punkt) 
gaaer over til Vrede, at hun saa aldeles forsømmer 
sin Paaklædning, for ikke at sige : Pynt, og Renhed, 
idetmindste, for ikke at sige: Pænlied. Vi ønskede 
hende velopdraget i den Grad, hvori hun er lykkelig- 
begavet, ikke mindre tækkelig og anstændig klædt 
end velskabt, og ligesaa ren og pæn som rød og 

23* 



356 ANDET KAPITEL. 

hvid; især gad vi formaae hende til baade med det 
Onde og med det Grode at aflægge de fremmede 
tydske Fagter og Grimacer og visse fjantede Lader, 
der ofte gjøre hendes eiendommehge nordiske Skjøn- 
hed aldeles usynlig. Vi have til den Ende foreholdt 
hende den strenge Kritiks ubarmhjertige Speil og 
ladet hende høre Efterverdenens Dom om hendes 
sludskede Optræden paa Scenen i den senere Tid, 
nærende det Haab, at Vanen endnu ikke er bleven 
til en anden Natur, og at hun — ved klarligen at se, 
hvad ingen kjøbenhavnsk Dommer har turdet, og 
hvad ingen Smigrer eller Hykler har kunnet eller 
villet sige hende — alvorligen vil gaae i sig selv og 
betænke, at en Digter, der forsømmer sit Sprog og 
aldrig filer sine Vers, ligesaa sikkert gaaer glip af 
udødelig Hæder som en aldrig sleben Diamant af 
straalende Glands trods den ædleste Stenkjerne". 
Det lader sig ikke negte, at „Røverborgen", uagtet 
den i mange Henseender er en fortræffelig Syngespil- 
text, gav slemme Blottelser; og den Baggesenske 
Kritik savner derfor heller ikke, hvad der end kan 
indvendes mod Detailler, Berettigelse. Selv en saa 
varm Beundrer af Oehlenschlager som Peder Hjort 
erklærede, at den Oehlenschlågerske Skjønhed var 
„forsvundet" i „Hugo von Rheinberg" og „Røver- 
borgen", hvor „Mangel paa ideel Gehalt erstattes ved 
at sammendynge en Mængde af Realitet, hvis Fylde 
dog kun er tilsyneladende, da den skjuler sin Tom- 
hed bag et blændende Skjær". 

I Slutningen af November og i December leverede 
Baggesen, der om Efteraaret havde udgivet sine 
„Poetiske Epistler", i J. K. Høsts „Den nordiske Til- 



JENS BAGGESENS FEIDE. 357 

skuer" (en Fortsættelse af „Dannora") en meget om- 
fangsrig Kritik af „Axel og Valborg", hvilket Drama 
var blevet til under Baggesens og Oehlensclilågers 
Samliv i Paris for faa Aar siden, og vendte dermed 
tilbage til sit anerkj endende Udgangspunkt for Be- 
dømmelsen af Oelilenschlågers dramatiske Virksom- 
hed ,.Hakon Jarl" , idet Kjærlighedstragedien kaldes 
„dette herlige, alle danske Hjerter fortryllende bedste 
Værk af vor, desværre ! altfor tidlig, altfor blindt og 
altfor barnagtigt forgudede Digter". Der siges, til- 
dels høist træffende : „ Oehlenschlåger er af Naturen 
begavet med et uhyre poetisk Talent. I den blotte 
Fantasis lykkeligste Momenter overflyver han stun- 
dom alle talentfulde Digtere, kun er det mer enten 
et Spring eller et glimrende Raketskud end en Flugt; 
han falder brat igjen fra sin Høide eller slukkes 
pludselig i samme uden egenlig at dale. Hans dra- 
matiske Talent kulminerede i „Axel og Valborg", 
hans i det Hele fortræffeligste Stykke. Med Hensyn 
paa det Enkelte glimre de foregaaende og et Par af 
de efterfølgende ved stundom varmere Kolorit, oftere 
kraftigere Penselstrøg og hist og her anbragte større 
tragiske Figurer; men i intet er saa simpel Komposi- 
tion, saa rigtig Tegning, saa vel fordelt Lys og Skygge 
og saa skjøn tragisk Holdning. Begyndelsen og 
Midten ere næsten ganske mesterlige, kun Enden er 
aldeles mislykket. Havde Forfatteren aldeles udeladt 
de to sidste Akter og sluttet med en let af Hand- 
lingen selv udspringende Katastrofe ved Enden af 
tredie, vilde yi ikke betænke os paa at indrømme det 
en af de allerhøieste Pladser mellem de rørende 
Sørgespil. I tre Sørgespil har Oehlenschlagers poe- 



358 ANDET KAPITEL. 

tiske Talent været nærved at jttre sig som tragisk 
Greni, var det maaske virkeligen i disse. I ..Baldur 
liin gode", „Hakon Jarl" og „Axel og Valborg" kar 
vor dramatiske Digters umiskj endelige Genialitet 
frembragt en national tragisk Trias , der vil sikkre 
hans nordiske Muse Udødeliglied , saa længe dansk 
Literatnr er til; og, noget forandrede, hist og her be- 
skaarne og fornemmelig Stil- og Vers-forbedrede, 
ville disse Stykker ikke blot prange i det hjemlige 
Tempel, men engang overføres i Kunstens europæiske 
Pantheon.'- Baggesens Bedømmelse af „Axel og 
Valborg'-, den udførligste af hans hidtil præsterede 
Kritiker, er uimodsigehg ogsaa den, man kan dvæle 
med mest Tilfredsstillelse ved. Han gjør sig vel skyl- 
dig i den Inkonsekvens, at kalde Kjærlighedstrage- 
dien Oehlenschlågers bedste Værk, medens han i sin 
første Kiitik af de Oehlenschlagerske Dramaer et 
Aarstid iforveien havde sat „Hakon Jarl" liøiest, og 
Adskilligt i Kritiken giver grundet Anledning til 
Misnøie ; men i alt Væsenligt rammer han dog Søm- 
met paa Hovedet, specielt ved at fremhæve de tre 
første Akter i Sammenhgning med de to sidste. 

Baggesens Bedømmelse af „Axel og Valborg" 
sluttede: „Vi troe med nærværende Kritik som med 
vore forrige Bedømmelser blot at gjøre den talent- 
fulde Digter og store tragiske Dramatiker opmærk- 
som paa sin egen Samvittighed. Vor Hensigt var og 
er blot at vække den; og sandelig! vi troe det ven- 
skabelioere handlet, end om vi med tilsvneladende 
Venlighed taug bomstille eller, lig de samvittigheds- 
løse Smigrere og Hyklere, gav os til at visselulle, for 
saa meget som muhgt at befordre dens søde Søvn. 



JENS BAGGESENS FEIDE. 359 

Yor kritiske Strenghed er djærv og skarp i Forhold 
til vor poetiske Hylden af den herlige Xaturgave, vi 
med inderlig Bedrøvelse se paa Yeien til Ødelæggelse. 
Saa længe den af os hilsede „Danmarks Melpomenes 
største Digter'- i sin tragisk-dramatiske Aabenbarelse 
gik opad, beundrede vi h^deligere end nogen Anden; 
medens han syntes at gaa nedad i Kunsten, tang vi, 
haabende snart en anden Vending; men da denne 
l^edgang vedbliver, truende med dybere og dybere 
Synken, raabe vi høit, hvad vi engang forgjæves hvi- 
skede. Yi gjentage dette Raab, medens det endnu er 
Tid , lidet bekymrede om sammes Skurren i den 
vaagne menneskelige Forfatters Øre, naar det kun 
trænger ind i den slumrende guddommehge Sangers 
Hjerte.'* 

Grrundtvigs alvorlige Protest og den umiddelbart 
derpaa følgende skarpe Baggesenske Kritik, disse 
strenge Memento'er fra saa forskjellige Standpunkter, 
kunde umuligt overhøres. Hvor meget end Oehlen- 
schlager følte sig, og hvor lidet han end var modtage- 
lig for Kritik, maatte shge stærke Indsigelser baade 
fra ældre og yngre Side, saavel hvad det Reale som 
Formale angik, uundgaaelig øve Indvirkning paa 
hans letbevægelige Digtersjæl. Han grebes af Trang 
til igjen at gjøre sine forrige Gjerninger og samle sig 
til nye poetiske Yærker af støiTe Betydning og Fuld- 
endthed paa det Territorium, der var hans Kolumbus- 
Fund. det gamle Xorden. 

Alt i Yinteren 1813 — 1814, da Baggesens Feide 
begyndte, havde Oehlenschlåger skrevet Tragedien 
„Hagbarth og Signe", som udkom i Marts 181.5. I 
dette Arbeide, der ikke er fri for moderne Sentimen- 



360 ANDET KAPITEL. 

talitet og andre Skavanker, prøvede OeUenschlåger, 
trods det romantiske Stof, at „seile den franske Tra- 
gedie endnn nogle Grader nærmere" end i ,.Axel og 
Valborg", med hvilket Drama „Hagbarth og Signe" 
imidlertid hgesaa lidt kan maale sig som med den af- 
benyttede ypperlige gamle Folkevise. Peder Hjort 
erklærede ikke nden Grnnd: „I „Hagbarth og Signe" 
synes endnu en Kamp at finde Sted med en dog sei- 
rende Tilbagevenden til den gamle klare Rolighed, 
den gamle rene ophøiede Anskuelse, i hvilken Kamp 
vi dog; troe g-rant endnu at mærke en flvo-tio- Fantasis 
tunge Fostre". I Januar 1816 opførtes „Hagbarth og 
Signe" med Bifald, uagtet kun Madame Rosing som 
Dronning Bera og Haack som Hagbarths Stalbroder 
Hamund udmærkede sig , medens hverken Foersom 
som Elskeren eller Madame Zink som Elskerinden 
var ret tilfredsstillende. Samtidigt gjorde Ingemanns 
ulige sentimentalere Kjærlighedstragedie ..Bianca" 
Furore, skjøndt den stod langt tilbage for „Hagbarth 
og Signe" og med Føie blev Grjenstand for Heibergs 
Railleri i „Julespøg og Nytaarsløier". Tiden var 
unegtelig slap: og at Oehlenschliigers umiddelbare 
Grenius savnede Kraft til at modstaae dens uheldige 
Paavirkning, kan ikke vække Forundring. 

Havde Oehlenschlåger i „Hagbarth og Signe" 
endnu ikke hævet sig til sin tidligere Storhed, saa 
gjorde han det derimod umiddelbart efter i „Helge". 
I Sommeren 1814 leiede han sig midt under den 
Baggesenske Feide, for, fjernet fra Kamplarmen, i 
idylhsk Ro at hengive sig til sin Genius i Barndoms- 
hjemmet, et Værelse paa det kjære Frederiksberg i 
Degneboligen, hvor han havde modtaget den høist 



JENS BAGGESENS FEIDE. 361 

tarvelige Undervisning i de første Drengeaar; og her 
skrev han ,,Helge", som udkom i December samtidigt 
med, at Digterens anden Søn, der opkaldtes efter 
Shakespeare som den første efter Evald og Groethe, 
saae Lyset. Grundlaget for „Helge" findes i Hrolf 
Krakes Saga, og Evald havde begyndt at behandle 
dette Stof i dramatisk Form. Oehlenschlagers Mester- 
værk bestaaer, som bekjendt, af to Romancecykler, 
den mindre „Erodes Drapa" og den større „Helges 
Eventyr" samt af Tragedien „Yrsa", der — i antik 
Stil ligesom „Baldur hin gode" — afslutter Digt- 
ningen, hvori det Dramatiske alt i de to første Par- 
tier oftere gjør sig ikke ganske lidet gj ældende inden- 
for de lyrisk-episke Grændser. Hvem har vor poetiske 
Literatur kjær og mindes ikke den ypperlige Mod- 
sætning mellem de to Konge-Brødre, den vildt frem- 
stormende Helge og den fredsæle Hroar — den ro- 
mantiske Personifikation af Havets dæmonisk be- 
daarende Skjønhed Tangkjær, til hvem Helten føler 
sig hendraget af sin dunkle Naturgrund, og med hvem 
han avler Datteren, den deilige, men falske Skulde — 
Saxerdronningen Oluf, hvilken stolte, mandige Kvinde 
beskæmmes saa dybt og føder Yrsa, der bliver Fa- 
derens tragiske Nemesis, idet han, som en nordisk 
Ødipus , ægter hende uden at vide , at det er hans 
Datter! En plastisk Anskuelighed, hvorover der 
hviler det mest romantiske Skjær, de klangfuldeste 
Vers med Toner fra den gamle islandske Poesi, Kæmjje- 
viserne, Niebelungenlied og den græske Tragedie, 
samt en ypperlig Sprogform udmærker dette Digter- 
værk, der blev til, efterat Tidsalderens fra Val til Val 
stormende Helt var bleven rammet af Nemesis, lige- 



362 ANDET KAPITEL. 

som Helge. De enkelte Smaapl etter , som kunne 
eftervises i „Helge", ere for Intet at regne. 

G-rundtvig — som efter Faderens Død 1813 var 
vendt tilbage til Hovedstaden, hvor han i fortrykte 
Kaar, miskjendt, førte et Slags Eremitliv mellem Bø- 
gerne og nogle faa gode Venner, deriblandt Inge- 
mann — formaaede ikke at se Opreisningen i „Helge", 
hvis hist og her stærkt sandselige Præg sagtens mis- 
hagede Præsteskjalden, hvorimod han lovpriste Inge- 
manns samtidigt udkomne diametralt forskjellige ro- 
mantiske Epos „De sorte Eiddere" med dets sym- 
bolsk fantastiske Tankebilleder i supranaturalistisk 
Aand. Det Kristelige gjorde sig mer og mer exklu- 
sivt gjældende hos den aandeligt gjærende og legem- 
ligt lidende geniale Theolog, hvis Extase af og til i 
en foruroligende Grad nærmede sig Sindsforvirring 
og foranledigede et skrapt Angreb af Oehlenschlagers 
Yen H. C. Ørsted , ligesom Oehlenschlåger vistnok 
sigter til ham med en af sine poetiske Forklaringer 
til Thorvaldsenske Fiourer, hvilken trvktes i De- 
cember 1814 under Titel: „Kristus med Børnene" 
og, med den sædvanlige Forherligelse af Umiddelbar- 
heden, lød : 

„Føl, Sværmer, din Vildfarelse med Smerte! 
Se Jesu Kirke her og se hans Maal: 
Uskyldigheden i et venligt Hjerte, 
ei Priestestolthed, intet Munkebaal!" 

Havde den yngre Opponent Grundtvig ikke Øie 
for Betydningen af „Helge", saa havde derimod den 
ældre, Baggesen — hvis Liv i disse Ulykkesaar var 
næsten ligesaa isoleret og forpint som Grundtvigs — 



JENS BAGGESENS FEIDE. 363 

det desto mere. Et Par Aar efter skrev Baofo-eseii, 
under den heftigste Feide, om Oehlenschlager: 

„ — — Saa tidt han og har svigtet, 

hvis og vor Digter, der nu dræber sig, 
Halvparten kun af „Helge" havde digtet, 
han var og er og bli'er udødelig". 

Uagtet Baggesen i sit Krigsmanifest havde er- 
klæret, at hans kritiske J^^amp, hvis Oehlenschlager 
igjen hævede sig til sin gamle Storhed, vilde ende sig 
med en kritisk Omfavnelse — kunde han dog ikke 
overvinde sig dertil, men standsede kun med Feiden. 

Ogsaa hinsides Sundet gjorde „Helge" sin Trj^lle- 
magt gjældende. Sverrigs berømteste Digter Tegner, 
der kun var et Par Aar jngre end Oehlenschlager, 
paavirkedes stærkt af det danske Mesterværk, hvilket 
fremkaldte „Frithiofs Saga", som imidlertid, trods det 
ulige større Ry, dens sentimentalere, blomsterrigere 
l^^riske Pathos ikke mindst bidrog til, ingenlunde 
kan maale sig med Helge, hvad der saa end med mer 
eller mindre Grund kan siges og er bleven sagt (f. Ex. 
i den senere Tid af Gr. Ljunggren og Gr. Brandes) til 
det svenske Arbeides Pris. 

I Begyndelsen af 1815 udgav Holbergianeren 
A. E. Boje, Fuldmægtig i Finantskollegiet, „En liden 
gavnlig Morskabsbog for Alle og Enhver eller Bidrag 
til en Contrafey af den vidtberømte nyeste Critique 
ved Peter Vegener", hvilket pseudonyme Efternavn 
var laant fra en Skuespiller Henrik Vegner paa Hol- 
bergs Tid, efter hvis Fornavn vor store komiske Dig- 
ters fiffige Tjenere opkaldtes. Man støder i denne 
lille Bog — der for største Delen var Aftrj^k af Pole- 
mik fra det foregaaende Aar i Bibliothekssekretær 



364 ANDET KAPITEL. 

C. Molbechs Maanedsskrift „Athene" — paa Oeh- 
lenschlagersk Tankegang og Udtryksmaade, saaledes 
som denne fremtræder i det tidhgere omtalte Brev 
fra Oehlenschlåger til Fru Rahbek 1807 i Anledning 
af „Nonreddin til Aladdin". 

Ligesom Oppositionen mod Oehlenschlåger ikke 
blot i Grrundtvig havde en Repræsentant i den yngre 
Slægt, men ogsaa i Baggesen en i den ældre, saaledes 
var det Samme Tilfældet med Forsvaret. Ikke blot 
den yngre A. E. Boye, men ogsaa den ældre Pram 
(der 1817 i Skuespillet „Drømmeren" med større 
Held, end man skulde vente, vovede sig ind i Alad- 
dins østerlandske Eventyrverden) rykkede , uagtet 
han var en Ungdomsven af Baggesen og i en ganske 
anden Grrad end Polemikeren hørte til den ældre 
Digterskole, frem til Undsætning for den saa haardt 
angrebne Oehlenschlåger, med hvem Pram i sin Tid 
oftere privat havde karamboleret stærkt i Anledning 
af den nyere Poesi. I Marts 1815 helHgede Pram en 
Oversættelse af et Drama af — Voltaire , som dog 
først udkom Aaret efter, til Oehlenschlåger med en 
høist opstyltet Tilegnelse paa henved et Par Ark, 
hvori Forfatteren af „Stærkodder" i et næsten utrolig 
knuddret Sprog med en hos den iltre Normand sæd- 
vanlig Overdrivelse hævede den yngre Digterkollegas 
„samtlige" Værker til Skyerne og i de voldsomste 
Udtryk drog tilfelts mod Angrebene af „en vor Efter- 
verden fuldeligen ubekjendt En". 

I Augustheftet af „Athene" for 1815 lod Oehlen- 
schlåger — som havde skrevet et Digt og en „Folke- 
sang" til Frederik den sjettes Kroningsfest Maaneden 
iforveien og i den Anledning var bleven Ridder af 



JENS BAGGESENS FEIDE. 365 

Dannebroge — trykke „Den vandrende Digter eller 
Don Quixote den j^ngre (et Fragment)'*, et Par Sange 
i Hexametre, Begyndelse til en fuldstændig Omarbei- 
delse af det i Paris skrevne, Romantikens Fortidsrus 
spottende Digt „Der irrende Ritter". Dette Fragment 
er, ligesom „Tidens Perspektiv", neppe uden Henblik 
paa Grundtvig, rettet mod en Yngling, 

„som af en sværmerisk Ild forført, af ungdommelig Blindhed 
søgte sin Lyst kun i Oldtids sælsomt dæmrende Skygger-'. 

En ny Tildigtning i Slutningen er aabenbart myn- 
tet paa den mer og mer fremtrædende Grrundtvigske 
Orthodoxi. 

Efterat Baggesen, der søgte Yaulundurs Sten, da 
den forunderlige Lampe var tilfaldet Oehlenschlåger, 
1815 havde udgivet „Det evige Sindbillede, ikke blot 
Literaturens Oprindelse , men Filosofiens Maal og 
Ende, enGraade som Prisopgave for aandelig Levende," 
og tumlet sig i „Tallialla-Leg" med Grrundtvig, be- 
gyndte lian 1816 Maanedsskriftet „Danfana" eller 
Dannertemplet, som han selv forklarer Ordet, hvilket 
Tidsskrift i en større Stil skulde fortsætte, hvad hans 
Bladvirksomhed et Par Aar iforveien havde indledet. 
Januarheftet endte med den Erklæring, at „Krigen 
nu først for Alvor begynder". 

Den 30te Januar var Oehlenschlågers i Slutningen 
af 1813 udkomne Syngespil „Ludlams Hule" , om 
hvilket Arbeide Overskou erklærer, at Skjødesløsheds- 
feilene i det ere i meget høiere Grad theatralsk ska- 
dende end i „Røverborgen", gaaet over Scenen som 
Festforestilling i Anledning af Kongens Fødselsdag- 
og blevet modtaget med Bifald, mest dog for Mu- 



366 ANDET KAPITEL. 

sikens Skyld. Alt i Februar spottede Baggesen dette 
Syngestykke i et i „Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn" 
indrykket større Digt „Aand mod Haand". I Marts- 
heftet af „Danfana" angrebes Forfatteren af Grjen- 
færds-Stykket med „Heautontlieorumenos eller Spø- 
gelset i Kjerteminde, et forunderligt Drømmespil som 
Graade for Lærde og Ulærde " ; og i samme Hefte be- 
gyndte en omfangsrig „Kritisk Vurdering af Ludlams 
Hule", der fortsattes og endtes i April- og Mai-Heftet. 
Baggesen erklærer: „Hakons af os selv som be- 
gyndende tragisk Digter desværre lidt for tidligt og 
for liøit udbasunede Forfatter har, ifølge den Plads 
og Indflydelse, han i Parnassets Anarki vidste at for- 
skaffe sig, og i Kraft af et vist Monopolium paa Gleni, 
som Literaturens unge Terrorister indrømte ham, saa 
at sige faaet Hævd paa at trodse Smagen og den 
sunde Sands med alle mulige og umulige Arter af 
Poesi og Prosa i alle optænkelige Blandinger, indtil 
han endelig er bleven staaende ved en, der ikke blot 
ophæver al Kunst, men al Natur i Spøg som i Alvor". 
Der siges om „Ludlams Hule" : „Uagtet det desværre 
er uafgjort, om det just er det sletteste af vor store 
parodiske Shakespeares Stykker — det er f. Ex. mindre 
kjedsommeligt end „Kanarifuglen", mindre oprørende 
end „Faruk" ^) og mindre flaut end Mads Gedebuk 
— saa er det dog, hvad Indretningen for Skuepladsen 
angaaer og især som Syngestykke det ravgaleste, der 
endnu er bleven sammensat paa vort Theater". Og 
det hedder: „I denne Ludlams Hule spøger ikke blot 



') Her sigtes aabenbart nærmest til Skiveskydningen efter Faderens 
Jjig i ,, Faruk". 



JENS BAGGESENS FEIDE. 367 

Mo'er Ludlam og den hvide Kone, men fast uden Und- 
tagelse alle den nyere tydske Ex-Poesis mangfoldige 
Barbarismers ellevilde Grjenfærd". 

Baggesens kritiske Vurdering af ,, Ludlams Hule", 
som vrimler af mer eller mindre berettigede og ube- 
rettigede hensynsløse satiriske Indhug og er den største 
Kritik, Polemikeren har produceret, mødtes strax i Juli 
af Oehlenschlagers ihærdige Forkæmper A. E. Boye 
med „Om Syngespillet Ludlams Hule med Hensyn til 
dets kritiske Vurdering af Baggesen , et Bidrag til at 
vise det Vrange og Usande i denne Skribents Kritik i 
Almindelighed af Peter Vegner," hvilken lille Bog 
paaviste ikke faa Misligheder ved den Baggesenske 
Polemik. 

Peder Hjort anmeldte Syngestykket anonymt i 
Martsheftet af „Athene" for 1816, altsaa samtidigt med 
Baggesen. Oehlenschlagers unge Ven indrømmede, at 
Digterens „kraftige, livfulde Aand havde bukket under 
i Trængselens Tid" ; og de store Brøst ved „Ludlams 
Hule" saavelsom ved flere af Oehlenschlagers senere 
Produktioner fordulgtes ikke. I udeladte Detailler 
(hvilke først tryktes 1867 i „Kritiske Bidrag til nyere 
dansk Tænkemaades og Dannelses Historie") hed det 
endog om Oehlenschlåger : „Undertiden nærmer denne 
store Digter sig til Søtofts Porvirring". Dette sære 
og forvildede Talent — der i Marts 1815 udgav sit 
første større Arbeide „Romantiske Digte" og Aaret 
efter „Aandernes Maskerade", en satirisk fantastisk 
Capriccio i Tiecks Maneer, hvori Oehlenschlåger for- 
herligedes, og Baggesen saavelsom Grundtvig og Inge- 
mann angrebes — var et af de ikke ganske faa Datids 
Fænomener, som viste Berettigelsen af Baggesens Paa- 



368 ANDET KAPITEL. 

stande i „Kritisk Yurdering af Ludlams Hule", at 
Romantikens „Trylledamp" alt havde gjort mangen 
haabefuld Yngling „ør i Hovedet", og at et Korrektiv 
derfor var nødvendigt mod „den saakaldte nyere Skoles 
Fantasi, Sprog og Smag fordærvende Hexekunst". 
Grrundtvigs Ord i Glravdigtet over Vennen Povel Dons : 

„Gjennemrystet, gjennemsuset, 
gjennemluet, overspændt, 
svimled han som en Beruset, 
blussed som en Selvantændt" 

kunde i hine Dage finde Anvendelse paa Fler end paa 
Povel Dons. 

Baggesens Kritik over „Ludlams Hule" endte: 
„Vi troede ikke, det stod i vor Forfatters Magt at 
drive Kragemaalet videre og tænkte derfor at kunne 
slutte vor Fremstilling af alle begaaelige Synder fra 
denne Side med en lidt udførlig Paapegen blot af de 
Ludlamske Bommerter. Men midt under vort Arbeide 
udkom den nye Skoles poetiske Kragemaals sande 
thesaurus i det dramatiske Eventyr Fiskeren". I April 
var nemlig dette, alt den foregaaende Sommer for- 
fattede. Digterværk udkommet. Medens Oehlenschlii- 
ger med „Helge" vendte sig til Norden, hvor han havde 
feiret saa store poetiske Triumfer, vendte han sig med 
„Fiskeren" til Østerland, i hvis tusind og en Nat han 
havde fundet sin forunderlige Lampe — ogsaa her vilde 
han gjøre sine forrige Gjerninger. Kunde imidlertid 
„Helge" dristigt maale sig med „Thors Reise tilJothun- 
heim" , „Hakon Jarl" og „Baldur hin gode", saa var 
„Fiskeren", hvori de enkelte Dele kun ere løst for- 
bundne , Fremstillingen ofte er overfladisk bred , det 
Komiske ingenlunde altid vellykket, og Sprogbehand- 



' JENS BAGGESENS FEIDE. 369 

Ungen af og til noget skjodesløs, langtfra ikke jævn- 
byrdig med „Aladdin". Trods alle sine Mangler er 
dog „Fiskeren" et Digterværk, hvori der er saa megen 
Fantasi og Følelse — specielt gjør Faderfølelsen sig 
smukt gjældende deri — , at Baggesens Forkastelses- 
dom maa kaldes utilbørlig, om den end kan undskyldes 
noget paa Grund af det dramatiske Eventyrs heftige 
Angreb paa Polemikeren, ikke blot i den Aristofanske 
Parabase, hvor Skruptudserne i Dammen ,.kvække for 
den gode Smag" og ville „lære selv Nattergalen at 
slaae", men ogsaa andetsteds, £ Ex. i en dramaturgisk 
Scene, hvor et ikke meget smigrende Portræt tegnes 
af Skuespil-Kritikeren — Peder Hjort karakteriserer 
Oehlenschlåger paa denne Tid som „den allerede saa 
irriterede Forfatter". 

I Aprilheftet af „Danfana", hvori Midten af „Kritisk 
Vurdering af Ludlams Hule" stod, fandtes ogsaa „Rude 
og Potte eller Krystalline og Charlotte , et dramatisk 
Eventyr i Yindvet", hvori Xatur-Blomsten paa Ruden 
med nordisk Iskulde ser ned paa den kultiverede Blomst 
i Urtepotten. Enden paa Legen i Baggesens drama- 
tiske Eventja-, der saae Lyset samtidigt med „Fiskeren", 
er, at „Polens underfulde Mø med sine diamantne 
Runestave" bliver til det bare A'and. Juliheftet af 
„Danfana" indeholdt „Den nyeste skjønne Literatur", 
en versificeret Fortælhng, der polemiserer mod „den 
nye skjønne tydske Snak" om Geni og Fantasi o. s. v. 

Samtidigt rykkede Peder Hjort, der vel ikke var 
bhnd for Oehlenschlågers Dalen og træffende og skarpt 
paapegede den, men dog afgjort stillede sig paa hans 
Side mod Baggesen, i „Athene" frem med „Tolv Para- 
grafer om Jens Baggesen- , hvori Polemikerens Kritiker 

24 



370 ANDET KAPITEL. 

karakteriseredes som ..i bidsk og liaanende Spydighed, 
forsætlig Misforstaaelse og afsindig Fortolkning over- 
gaaende al Forestilling-, og hvori der søgtes godtgjort, 
at „Baggesen ikke er i Besiddelse af en eneste af alle 
de Egenskaber, der udfordres til at være Smagsdommer, 
end sige Kritiker, og at han som Digter knap fortjener 
Plads i den danske Literatiir- , at han ,,maa betragtes 
som et skadeligt Ukrud, der kvæler Smag og Huma- 
nitet 0£!: derfor har o-jort si«' uværdio- til at bære Navn 

O OU o o 

af dansk Digter". Et Par Ting i disse utilbørlige „Tolv 
Paragrafer'- , i Anledning af h^^.lke Baggesen anlagde 
Proces, skyldes Oehlenschlåger, der inspirerede Peder 
Hjort saavelsom A. E. Boye og paa denne Tid endog 
tænkte paa selv at rykke i jMarken med et æsthetisk- 
kritisk Tidsskinft, „fasces " — hos de gamle Romere 
Navnet paa et Knippe Ris, af hvis Midte en Øxe ragede 
op. Symbolet paa den øverste Myndighed. 

Stod „ Fiskeren '' tilbage for ..xlladdin", saa stod 
Lystspillet „Freias Alter'', der udkom i Juli og i Sep- 
tember forkastedes af Theaterdirektionen, endnu mere 
tilbage for Syngesj^illet af samme Xavn fra 1803. Det 
var aabenbart et Misgreb at omforme detburlesk-roman- 
tiske Syngestykke til et regelmæssigere Lystspil, og 
Oehlenschlåger egnede sig desuden kun lidet til en 
saadan Omformen. En mod „den lækkre Smag'" rettet 
Fabel i Fortalen og et Par Replikker i selve Lystspillet 
ere øiensj^nligt adresserede til Baggesen. Den heftige 
Feide, der opstod, da Theaterdirektionen lod Lyst- 
spillet deleSkjebne med Syngespillet, og hvori Oehlen- 
schlagers ukritiske Selvfølelse og det tidt ikke mindre 
uki^itiske Partigængeri for ham yttrede sig extravagant, 
viste, som saa meget Andet, at der vel kunde være 



3EHS BAGGESENS FEIDE. 371 

Anledning til at stemme sig mod Strømmen, for at 
den ikke skulde gaae over alle Bredder. Ikke blot 
Oehlensclilager , som endog tænkte paa at henvende 
sig til Kongen angaaende det forkastede Lystspil, ud- 
gav en i den lidenskabeligste Tone affattet Brochure 
mod Theatercensorerne Rahbek (der 1816 blev Oehlen- 
schlagers Kollega ved Universitetet som Professor i 
Æsthetik samt dansk Sprog og Literatur) og Olsen, 
hvori Baggesen heller ikke gik Ram forbi; men 
A. E. Boye, Peder Hjort, C. Hauch, F. C. Sibbern og 
Peter Tetens (Stud theol., senere Præst, der søgte at 
bringe en Henvendelse til Kongen istand) rykkede 
med mer eller mindre Fanatisme i Marken for det 
ingenlunde heldige Lystspil. Det var ikke uden Føie, 
at Grundtvig, der atter i Lystspillet havde faaet et Hib 
for sit oldnordiske Sværmeri, i sit Tidsskrift „Danne- 
virke" 1817 spottede „den berømte Hexedands om 
Freias Alter''. 

En Følge af Oehlenschliigers jSTavnkundighed var, at 
han stadigt maatte producere Leilighedsdigte . „ At gjøre 
en god Kvad ved bestemt Leilighed" — siger Oehlen- 
schlågers Repræsentant Skjalden Hrane i „Hroars 
Saga" — „er altid vanskeligt; og jeg troer, jo mere 
Skjalden er Skjald, jo mindre lykkes det". Oehlen- 
schlåger har nu ganske vist skrevet nogle af de skjøn- 
neste Leilighedsdigte, vi eie , f. Ex. „Wiedewelt" og 
„Yahl" ; men han har ogsaa skrevet ikke ganske faa mid- 
delmaadige og slette. En saadan mislykket Sang tilKon- 
gen ved Fugleskydningen i August 181 6 frådet kjøben- 
havnske Skyde-Selskab og danske Broderskab frem- 
kaldte Maaneden efter en hel lille Bog af Baggesen 
mod, hvad Polemikeren titulerede Oehlenschliigers 

24* 



372 ANDET KAPITEL. 

„Grespenst" , nemlig „Per Vrøvlers yderst grundige 
Kommentar over den uhyi^e Digter Oehlenschlagers 
sidste genialske Sang ved Fugleskydningen, paa Rim 
udsat, med et Par enfoldige Anmærkninger af Knud 
Sjællandsfar". Baggesen, der i sit „Flaskebrev" 
kaldte sig „en født Matros", siger i et andet E/imbrev, 
at han 

„ — altid bar 

paa Holmen, hvor han hjemme var, 
det Ulkenavn: „Knud Sjællandsfar". 

Ikke blot i poetisk Kjækhed og Jovialitet, men 
ogsaa i Grrovhed kunde Baggesen visselig være en rig- 
tig Ulk og var det ikke mindst i „Per Vrøvler", som 
slog to Fluer med eet Smæk, idet ikke blot Oehlen- 
schlagers Festsang o. s. v., men Peter Vegners apolo- 
getiske Virksomhed maatte holde for, ikke at tale om 
Sidehug til forskjellige Andre. Grrundtvig dømte 
dog, at „Per Vrøvler er noget i alle Maader saa ægte 
Genialsk, at den hos Enhver, som fatter den i sin 
Dybde, maa ene være et gyldigt Vidnesbyrd om 
Baggesens høie Digterkald og sjeldne Gaver". Det 
er især de mere pathetiske sidste to Trediedele af 
„Knud Sjællandsfars nærmere Oplysning", der, hvad 
man end kan indvende mod den voldsomme Tone og 
adskilUge Enkeltheder, søger sin Lige som kraftig og 
aandfuld poetisk Polemik, hvorimod det Foregaaende 
vel indeholder ikke faa morsomme Ting, men ogsaa 
endel mindre Vellykket og desuden lider af en noget 
trættende Bredde, hvilken i det Hele taget oftere 
svækker Virkningen af Baggesens, som af adskillige 
andre Komikeres, lunefulde Præstationer. I November 



JENS BAGGESENS FEIDE. 373 

rykkede Peter Vegner i Marken mod „Per Vrøvler" 
med en Brochure. 

Den yngre Generation stillede sig mer og mer 
paa Oehlenschlagers Side mod Baggesen, der i „Per 
Vrøvler" træffende erklærede, at han er 

„Den Baggesen, der er kun lidt paa Jorden 
og vced, hvor rent lian taber sig i Alt, 
men her, paa denne lille Plet i Norden, 
dog føler, at det Lidt, han er, er Salt, 
og troer sit Embed rigtigst at forvalte 
ved Nutidsaandens Ferskhed lidt at salte''. 

Oehlenschlager gjenfødte i Aarhundredets Begyn- 
delse vor poetiske Literatur og aabnede en ny rig 
Aandens Verden for alle modtagelige Sjæle. Hvad 
Under, at han vakte den varmeste Begeistring! Vel 
havde Oehlenschlager ikke Karakterstyrke nok til at 
gaae uskadt ud af de trykkende Tidsforhold efter 
Hjemkomsten fra sin Udenlandsreise, end sige til at 
modnes i deres strenge Skole ; og hans senere Værker 
stode hyppigt langt tilbage for de tidhgere og bare 
stærkt Præg af Flygtighed og Skjødesløshed — men 
Ungdommen blændedes saaledes af den Oehlenschlå- 
gerske Sols Straaleglands, at den ikke kunde se Plet- 
terne og under alle Omstændigheder, selv om den 
kunde se dem, syntes, at de vare for Intet at regne. 
Af og til vilde den endog ikke se dem. C. Hauch 
(der i Juni 1816 havde udgivet sit første større Ar- 
beide ..Kontrasterne", to dramatiske Digte af høist 
tvivlsom Værdi, hvori der, ligesom i X. Søtofts Maa- 
neden iforveien udkomne „Aandernes Maskerade", 
polemiseredes ikke blot mod Baggesen, men ogsaa 
mod Grundtvig og Ingemann) erklærer saaledes i 
„Minder fra min Barndom og Ungdom", at han, naar 



374 ANDET KAPITEL. 

Oehlenschlåger skrev Noget, der mindre tiltalede 
ham, var tilbøielig til at mene, at Feilen laa hos ham 
selv og ikke hos den store Digter. Baggesen gav 
desuden ikke liden Forargelse ved sin i Regelen 
yderst hensynsløse og ofte uberettigede Polemik, 
som tilmed ikke var fri for literær Jesuitisme (for at 
bruge et træffende Udtryk af J. L. Heiberg om den). 
Dertil kom, at den yngre Slægt ikke saaledes som 
den ældre havde set Baggesens poetiske Morgengry 
og lyttet til de nye Toner, han i det foregaaende 
Aarhundredes Slutning anslog. Baggesen var jo des- 
uden i vort Aarhundredes første Decennium bosat i 
Paris og havde søgt Gjæsteborgerskab i den tydske 
Literatur. Han optraadte vel igjen herhjemme 1806 
— 1807 med friske Kræfter, men hans aandfulde 
Gj enganger færd var for kortvarig til paany at skaffe 
ham fast Position indenfor vore literære Enemærker. 
Den nye Oehlenschlagerske Poesi virkede tilmed 
saa betagende, at Baggesens Eiendommelighed havde 
ondt ved at komme til sin Ret, og at den distancerede 
Digter vel kunde fristes til at gjøre Goethes Ord i 
„Die Braut von Corinth" til sine : 

„Keimt ein Glaube neu, 

wird oft Lieb' und Treu 

W'ie ein boses Unkraut ausgerauft". 

Ligesom Baggesen i „Pindsvinet'-, havde angrebet 
den herskende Dramaturgi og i „Per Vrøvler" den 
Oehlenschlagerske Leilighedspoesi, saaledes forsøgte 
han at slaae et Dommedagsslag mod den yngre Oeh- 
lenschlågersk sindede romantiske Generation i Sep- 
temberheftet af „Danfana" med det store versificerede 
Arbeide „Ase-Nutidens Abrakadabra". Ligesom de to 



JENS BAGGESENS FEIDE. 375 

foreo-aaencle Dele af den Bao-Q;-esenske ., Trias af ko- 
miske Lærecligte" fattes Slutstenen hverken grotesk 
Komik eller polemisk Patlios; men „Ase-Xutidens 
Abrakadabra'" har ogsaa trættende Vidtløftighed og 
overvættes Grovhed tilfælleds med „Pindsvinet" og 
„Per Vrøvler", og Arbeidets Vittighed og Sprogform 
er heller ingenlunde altid vellykket. 

I jSTo vember 1816 udkom en Oversættelse af 
Shakespeares „A midsummer-night's dream" af den 
forresten ikke synderlig sprogkyndige Oehlenschlager, 
hvilket Arbeide var blevet indleveret til Theater- 
direktionen, men ikke antaget. Maaneden efter ud- 
gav Oehlenschlager en Bearbeidelse af endel ypper- 
hge Eventyr af Tieck, Fouqué o. s. v. Saavel i For- 
talen til „En Skjærsommernats Drøm" som i Fortalen 
og de aandfulde orienterende Bemærkninger til „Even- 
tyr af forskjellige Digtere" sigtes der oftere med stor 
Bitterhed til Baggesen, hvis Xavn dog, som sædvan- 
hgt, aldrig nævnes. I Januar 1817 udgav Oehlen- 
schlager, der havde tilbragt den foregaaende Sommer 
i Barndomshjemmet med sin Familie, den der forfat- 
tede vakkre lille Digtcyklus „Frederiksberg". I 
Sommeren 1816 tyede Oehlenschlager endvidere, 
medens den literære Kamplarm rasede i Hovedstaden, 
i det idylliske Barndomshjem ikke blot til de person- 
Hge Minder, men ogsaa — ligesom et Par Aar ifor- 
veien i den Baggesenske Feides første Aar — til de 
nationale og tog fat paa „Hroars Saga", en Fortsæt- 
telse af „Helg^e". 

Kortefter sin 37aarige Fødselsdag forlod Oehlen- 
schlager i December 1816, medens Striden om „Freias 
Alter" endnu førtes, sit Fødeland „ved en frivillig 



376 ANDET KAPITEL. 

Ostracisme '^ (for at bruge hans egne Ord derom i 
„Erindringer"), idet han ledsagede en ung Mand af 
fornem Familie, Poul Godske Bertouch Lehn, paa en 
Udenlandsreise med det Ønske for en Tid at unddrage 
sig, hvad han kaldte „sine Fjenders Had". Hilset 
med en Afskedssang i „Athene" af den nu og da som 
Kronprætendent opstillede Ingemann, drog Oehlen- 
schlåger ad Paris til. 

Medens Oehlenschlåger i Slutningen af Januar 
1817, efter at have truffet Friedrich Schlegel i Groe- 
thes Fødebv som Legationsraad ved det østerrigske 
Gesandtskab hos Forbundsdagen, betraadte fransk 
Grund , forsøgte hans koleriske unge Yen Peder 
Hjort i Hjemmet at komme Baggesen yderligere til- 
livs ved. bedraget af et falsk Skin, at beskylde Pole- 
mikeren for at have stjaalet det i Anledning af Kon- 
gens Fødselsdag opførte Syngespil „Trylleharpen". 
Theater-Skandale ved anden Forestilling af Stykket 
og Baggesens Anmodning om dets Henlæggelse, ind- 
til han havde bevist sit Forfatterskab, var Følgen af 
dette Overfald. 

Med Januar-, Februar- og Martsheftet 1817, der 
udkom under Et, afbrød Baggesen saa „Danfana". 
Heri findes den versificerede Fortælling „Danlingen 
eller spildt Umage" som Afskedshilsen til den bort- 
dragne Oehlenschlåger og Afslutning paa Feidens 
anden Akt, hvori Persiflagen afgjort havde faaet 
Overhaand paa Kritikens Bekostning. Ithuriel (en 
Engel, der optræder hos Milton, Klopstock, Evald 
— og Voltaire) .,med filosofisk Aand og poetisk 
Hjerte, dannet Øre og Øie, hinimelsk Sind og Sands, 
trods et fremmed noget Eget og lidt Fyrighed for- 



JENS BAGGESENS FEIDE. 377 

meget, ret en ægte Dannemand", reiser fra „sit Der- 
oppes Eden" til .,et fremmed Land herneden, fuldt af 
lutter vilde Dyr" og giver sig til at danne paa En, 
„til vor Fader Adam Mage". Hverken det Grode 
eller det Onde hjælper imidlertid, uagtet .,den for- 
træffelige Plan i Guds Billeds Caliban" '). 

Den første Februar naaede Oehlensclilager Paris, 
hvor han for en halv Snes Aar siden var sammen in 
bona caritate med ham, for hvis Skyld han nu havde 
expatrieret sig. I Slutningen af samme Maaned de- 
monstrerede man i Hjemmet for den fraværende Dig- 
ter ved efter en Forestilling af „Røverborgen" — 
unegtelig ikke nogen synderlig velvalgt Anledning 
— at udbringe et „Oehlenschliiger leve!" hvortil 
Grundtvig upaatvivlelig sigter i „Danne-Virke" for 
samme Aar med Udtrykket „de Yngstes blinde Al- 
larm og fjantede Hurra". I Paris, hvor Forholdet til 
Neckers berømte Datter endte endnu brattere end 
Forholdet til Goethe i Weimar paa den første Uden- 
landsreise , udarbeidedes „Hroars Saga" og skreves 
desuden Tragedien „Fostbrødrene". I Slutningen af 
April forlod Oehlenschlåger efter næsten et Fjerding- 
aars Ophold „Europas og de to sidste Aarhundreders 
interessanteste Stad" , om hvilken Digteren i „En 
Reise , fortalt i Breve til mit Hjem", siger: „Jeg- 
elsker dette Middelpunkt for europæisk Liv og Virk- 
somhed ; i ingen Stad næst Kjøbenhavn har jeg været 
og virket saa meget" — paa sin første Udenlands- 
reise havde han jo opholdt sig der over halvandet Aar 
og ligeledes skrevet et Par nordiske Arbeider. 



') Caliban er en vild og vanskabt Træl i „The tempest' 
Shakespeare. 



378 ANDET KAPITEL. 

Over Stuttgart, livor „Marchen und Erzåhlungen" 
og „Greclichte" — som dog ikke egnede sig til at 
give Tydskerne nogen Forestilling om Oehlenschlågers 
Greni — udkom 1816 og 1817, drog Oehlenschlager 
til Mlinchen, hvor han første Grang traf sammen med 
Schelling, der indirekte gjennem Steffens havde paa- 
virket den begyndende danske Digter. I Wien, hvor 
man havde spillet „Hakon Jarl", der imidlertid ikke 
faldt i Donaustadens Smag, „Axel og Valborg" samt 
„Correggio" (det sidste Drama dog stærkt beskaaret 
og omkalfatret), saae Oehlenschlager Kjærligheds- 
tragedien opføre og omarbeidede „Freias Alter" og 
„Ludlams Hule" paa Tydsk, det sidstnævnte Arbeide 
som et romantisk Skuespil. 

Forfatterinden Karoline Pichler, en født Wiener- 
inde, hvem Oehlenschlager oftere besøgte i Donau- 
staden, skildrer med Varme vor Digter i „Denkwiirdig- 
keiten aus meinem Leben", hvor det blandt Andet 
hedder: „Legemlig Skjønhed og mandig Anstand 
tjente Oehlenschlågers literære Berømmelse til Folie. 
Han holdt sig helst til de unge Piger og Mænd ; hans 
aabne, tvangfri Væsen satte ham paa lige Fod med 
Ungdommen. Han var imidlertid ikke mindre inter- 
essant i alvorlige Samtaler, naar han dvælede ved 
sine Reiser, sine Digtninge, sine Anskuelser om Poesi 
og Liv, hvorved han kundgjorde en høiere moralsk 
Karakter og et Standpunkt, der, ophøiet over smaa- 
lige og indskrænkede Livsforhold, saae disse i deres 
sande Lys; ja han forstod endog med ægte tragisk 
Ro at afvinde Døden en munter Side." 

Medens Oehlenschlager opholdt sig i Østerrigs 
Hovedstad, udkom i vor „HroarsSaga", hvilket Værk 



JENS BAGGESENS FEIDE. 379 

— der ikke saaledes som „Helge'- har Sagnet at 
støtte sig til — ikke ganske lidt minder om den 
fredelige Eestaurationstid, der havde afløst ISTapoleons 
Krigsbulder. Den Baggesenske Opposition har efter- 
ladt sig stærke Spor i Skildringen af Skjaldene Ragn- 
vald og Hrane, og der fattes heller ikke Polemik 
mod den exklusive Grundtvigske Nordiskhed og "Re- 
hgiøsitet. „Hroars Saga" har unegtelig i sine yp- 
perste Partier eiendommelige Fortrin. Skulde , hvis 
Grundtræk iøvrigt alt foreligge i „Helge" , er saa- 
ledes en af Oehlenschlågers aandfuldeste Figurer; og 
der findes meget skjønne Digte, f. Ex. Fiskerens og 
Fiskerkonens Sang („Har jeg min Baad, mit Seil og 
mit Næt" og „Paa Stranden staae de grønne Træer"). 
Men den kan dog i sin Helhed ikke maale sig med 
„Helge" eller med „Yaulundurs Saga", med hvilket 
sidstnævnte Arbeide en Sammenligning især ligger 
saa nær. Den prosaiske Form fristede Digteren, der 
ikke længer var i sin Ungdoms fulde aandelige Kraft, 
til at brede sig vel meget, især i Reflexioner, som 
ikke vare hans Force; og Sprogformen lader ogsaa 
hist og her Noget tilbage at ønske. I senere Udgaver 
har Digteren dog været mer end almindelig heldig med 
at beskære adskillige Udvæxter. 

I August ankom Oehlenschlåger til Berlin, hvor 
Romantiken dengang feirede sine vildeste Orgier, og 
den danske Digter stiftede Bekjendtskab med Hoft- 
mann, hvis dæmonisk-fantastiske Værker dengang 
slugtes begj ærlig, ogsaa hos os, samt med Fouqué, 
som var paa Yeien til at blive „en Ridderhghedens 
Lafontaine", for at bruge et træffende Udtryk af 
Atterbom. Denne un^e blonde sværmende Banner- 



380 ANDET KAPITEL. 

fører ved Romantikens Indtog i Sverrig var netop 
dengang i Preussens Hovedstad og opsøgte strax vor 
af ham besungne Skjald, hvem han i „Minnen från 
Tyskland och Italien" skildrer som „en ånnu rått 
ungdomlig och fyllig Sanguinicus , jovialisk , god- 
hjertad, latt eldfångd, maklig och sinnlig". 

Hjemveen, der betog Oehlenschlåger paa den første 
Udenlandsreise saa stærkt i Rom, at han ikke engang 
gav sig Tid til at se Neapel, greb ham atter; og han 
tilbød sin ihærdige koleriske Forkæmper Peder 
Hjort — der ikke blot var traadt op mod Baggesen, 
men ogsaa, ligesom C. Hauch og N. Søtoft, mod 
Grundtvig og Ingemann, og hvem det vel kunde 
være formaalstj enligt at fjerne fra Kamppladsen — at 
indtage den reisende Mentor-Plads, som Digteren na- 
turligvis heller ikke var videre skikket til. I Sep- 
tember var Oehlenschlåger saa atter i Kjøbenhavn, 
hvor Baggesens aldrende Veninde Frøken Juliane 
Marie Jessen samme Maaned under Mærket Peter 
Vegner udgav et aandløst Rimeri om „Hr. Smagen- 
hærgen" med Titel .,Hinkentudse eller Else-Mo'ers 
Eventyr" , og hvor man et Par Dage efter Oehlen- 
schlågers Hjemkomst hyldede ham ved Opførelsen af 
„Hugo von Rheinberg" — unegtelig ikke, ligesaa lidt 
som „Røverborgen" , nogen videre velvalgt Anled- 
ning — og til Ære for ham afsang en uheldig Sang, 
hvori det paa Trods mod al Sandhed hed : 

.,Stor Du var tilforn, men nu 
dobbelt stor at skue". 

Vor Digters anden Udenlandsreise var vidtforskjel- 
lig fra hans første. Paa den første var Oehlenschlåger 



JENS BAGGESENS FEIDE. 381 

en ung genial Aladdin, der tilbragte henimod lialv- 
femte Aar i Verdens Midtpunkter under en epoke- 
gjørende historisk Krisis. Aarhundredets store fran- 
ske Helt ilede seirrig fra Val til Val, medens Tydsk- 
lands Heroer i Aandens Verden feirede ikke mindre 
Triumfer. Napoleons Kanonkugler fra Slaget ved 
Jena fløi over den danske Digters Hoved i Weimar, 
hvor Goethe thronede ; og Oehlenschlager havde ifor- 
veien været sammen med Schleiermacher i Halle, med 
Fichte, Alexander Humboldt og Johannes Miiller i 
Berhn, med Hegel i Jena, med Tieck i Dresden; og 
han traf senere Brødrene Schlegel i Paris, hvor Na- 
poleon i al sin Keiser-Herlighed hentryllede Poeten i 
Karl den stores Dage. Efter længere Tids Ophold 
hos Neckers berømte Datter i Schweiz levede Oeh- 
lenschlager endelig i Rom i dagligt Samliv med Tids- 
alderens største Kunstner. Det var derimod som 
Embedsmand, Ægtemand og Fader, at Oehlenschlager, 
paa mange Maader, lig Thor, sat i Knæ af Tiden — 
der ikke var uhg en gammel Kjærhng — og Gj en- 
stand for de voldsomste, ingenlunde ganske uberet- 
tigede Angreb, paa hvilke en som oftest altfor kritik- 
løs Anerkj endelse daarhgt bødede , tiltraadte sin 
anden Udenlandsreise, der kun varede en halv Snes 
Maaneder. Ludvig den attendes Podagra havde af- 
løst Napoleons Heroisme, og en „sentiment de mal- 
aise'" (for at bruge et Udtryk af Alfred de Mussets 
„Confession d'un enfant du siécle") bredte sig mer og 
mer ud over Europa under Restaurationens trykkende 
Mareridt. I Tydskland lavede Hoffmann „Elixire des 
Teufels" ; og samtidigt lød den fra sit Fædreland for- 
jagede Byrons dæmoniske Smerteskrig, sælsomt blandet 



382 ANDET KAPITEL. 

med vild Latter. Udbyttet af Oehlenschlagers anden 
Udenlandsreise var ogsaa, foruden Udarbeidelsen af 
„Hroars Saga" — „Fostbrødrene", medens den første 
fremkaldte „Hakon Jarl", „Baldur liin gode", „Palna- 
toke", „Axel og Yalborg", „Correggio". 

Og vardet ikke til løftende Forhold, Oehlenschlåger 
vendte tilbage 1809, saa var det endnu mere slappende, 
han forefandt ved sin Hjemkomst 1817. Kampen og 
Spændingen fra Krigsaarene var i Danmark, som i Ud- 
landet, veget Pladsen for en udmattet Vegeteren, hvor- 
under man spidsborgerlig lod Fem være lige og uden 
synderlig Utilfredshed fandt sig i, at den landsfaderlige 
Frederik den sjette, som i sin frisindede Ungdom gik 
i Spidsen for Reformer, førte et alt Andet end mønster- 
værdigt Adjudant-Regimente. Paa Grund af de siden 
Norges Tab endnu mer end før diminutive Forhold 
var Situationen ved Belt og Sund, hvori Fjeldets Sønner 
ikke længere spillede deres betydningsfulde supple- 
rende Rolle, endog ulige filistrøsere hos os end i de 
større Lande. Umiddelbart efter Oehlenschlagers Hjem- 
komst skrev Baggesen et Brev, hvori han skildrer Kjø- 
benhavn som ,,en Stad, hvor der maaske findes flere i 
Sandhed gode Hoveder og i Sandhed gode Hjerter end 
i nogen anden af lige Størrelse, men hvor ulykkelig- 
vis paa Grund af en forkert Opdragelse og af uheldige 
Tidsomstændigheder det at leve „in den Tag hinein" 
blot for Livets Skyld er blevet Mode, og hvor Bevarel- 
sen af Livets ydre Skin er blevet Livets største For- 
nødenhed og høieste Opgave". OgN. F. S. Grundtvig 
kalder i „Mands Minde" Tiden mellem 1815 og 1830 
„vor i alle Maader baade trangeste og døsigste Tid". 
Naar man vil fælde en billig Dom over Oehlenschlåger 



JENS BAGGESENS FEIDE. 383 

i hine Dage, maa disse Tidsforliold stadigt haves for 
Øie. Ikke mindst bør den mishge , pekuniære Status 
tages i Betragtning, da den naturligvis øvede ikke 
ganske liden Indvirkning paa Oehlenschliigers For- 
fattervirksomhed og tildels nødte ham at skrive mere, 
hurtigere og skjødesløsere end ønskeligt. Tegner siger 
1821 ikke uden Grrund om Oehlenschlågers „allt for 
fruktbara sångmo", at, „når man, som hon, faller i 
barnsång hvart halfår, så kunna ej alla barnen vara 
vålskapade " . 

I Slutningen af 1817 udkom „Fostbrødrene", hvori 
Fostbroderskabet, der spillede saa skjøn en Rolle i den 
nordiske Oldtid, i det givne Tilfælde fremtraadte som 
en Forvildelse — man kommer uvilkaarligt til at tænke 
paa Oehlenschlågers og Baggesens — , og hvori den 
tragiske Forvikling beroede jDaa en Mystifikation, der 
gjorde det Hele til blind AUarm. Alt i Januar næste 
Aar saae Oehlenschlåger sig foranlediget til at lade sit 
Sørgespil, der vel ikke fattes poetiske Partier, men 
dog i det Hele maa karakteriseres som et, mildest talt, 
mindre vellykket Arbeide, fremkomme i en noget for- 
andret Skikkelse med en n}^- Katastrofe — Oehlen- 
schlågers Genius, der, lig Olav Trygvesøns Bue i den 
sidste Dyst, var for veg, havde, som man ser, vanske- 
ligt ved at bringe den dramatiske Spænding til en 
fyldestgj ørende Afslutning, hvad alt „Axel og Valborg" 
og „Correggio" bar Vidnesbyrd om. I April opførtes 
„Fostbrødrene", men modtoges med Kulde og gik kun 
fire Gange i Alt. Ryge spillede Asmund, men var ikke 
aldeles tilfredsstillende; og af de øvrige Roller udførtes 
kun Rereks fyldestgj ørende af Haack. 

Samtidigt med „Fostbrødrene" udkom første Del 



384 ANDET KAPITEL. 

af „En Reise, fortalt i Breve til mit Hjem", hvis anden 
og sidste Del saae Lyset næste Sommer. Denne Reise- 
beskrivelse, hvori Oehlenschlåger gav sig mange Blot- 
telser, bragte paany Forfatteren af „Labyrinten", der 
ikke gikEam forbi i den, ligesom i de fleste af Oehlen- 
schlågers Arbeider fra denne Tid , paa Benene ; og 
Teppet rullede op for tredie og sidste Akt af det 
Baggesenske Feidedrama, efter at Oehlenschlågers 
elskede Søster, Baggesens tidligere varme Veninde, 
var død i Februar 1818 af en hidsig Feber i en Alder 
af kun 35 Aar, og efterat i Mai flere af den bortreiste 
Peder Hjorts Udladelser i „Tolv Paragrafer" vare 
blevne mortificerede og Kalumnianten for Plagiat- 
beskyldningen idømt en Bøde af 200 Ed. 

I Begyndelsen af September — paa hvilket Tids- 
punkt Hustruen glædede Oehlenschlåger med en 
Datter, der blev døbt Maria Louise — begyndte Bagge- 
sens „Breve til Oehlenschlåger i Anledning af en Eeise 
fra en ditto", hvis Titel, som man ser, spydigt forud- 
satte, at denne „Eeiser" umuligt kunde være den rig- 
tige Oehlenschlåger. I det femte, fra Vesterbro, Oeh- 
lenschlågers Fødested, daterede Brev i Anledning af 
„Ædereisen" (et Øgenavn, Baggesen gav Eeise- 
brevene paa Grund af den Eolle, Maden spillede deri) 
hed det tilsidst: „Det er virkelig mit fulde Alvor, 
Oehlenschlåger! at jeg haaber at vække din indslum- 
rede poetiske Samvittighed. Det er umuligt, synes 
mig, at Du ikke skulde se i det Speil, jeg holder for 
Dig, at hvis denne Oehlenschlåger er Kjød af dit 
Kjød og Ben af dine Ben, det i det Høieste er dit 
Lig, hvori der ikke er mindste Livsaande mer tilbage. 
Lad det altsaa i Stilhed begrave I Jeg besværger Dig 



JEXS BAGGESENS f EIDE. 385 

ved alle de Digte, Du skrev, før Dii kom paa Digter- 
thronen og blev ør i Hovedet af den megen Konge- 
røgelse, tilintetgjør denne Reise og hvad der ligner 
den og staaer i Forbindelse med dens Gralskab ! Ikke 
sandt, Du lover mig det og — holder det ! Hvilken 
Grlæde paa Parnasset ! Og hvilken Belønning for mig, 
der med saa megen Standhaftighed under de bittreste 
og, hvad der er det værste, kjedsommeligste Forføl- 
gelser i en Række af Aar har ox3o£Fret — idetmindste 
min Popularitet din Redning ! " 

Strax de første af disse Breve bragte A. E. Boye, 
C. Hauch og Flere til at rykke i Marken mod Pole- 
mikeren. 

I Slutningen af September udkom ,, Breve til Oeh- 
lenschlager fra Baggesen, andet Oplag, med en For- 
tale til Fædrelandets studerende Ynglinger, inde- 
holdende samtlige udkomne Breve eller Brevvex- 
lingens første Del". Den store Fortale til dette 
andet Oplag, hvoraf Baggesen lod Exemplarer gratis 
uddele paa Regensen, begyndte: „Det er fornemmelig 
med Hensyn paa Eder, mine unge akademiske Med- 
borgere! til hvis hæderlige Klasse jeg, som selv endnu 
bestandig studerende, holder det for en Ære at kunne 
regne mig, og af Lyst til .endnu at bidrage ^oget, 
om ikke som Lærer, saa dog som ældre Lærling, til 
Eders Yeiledning paa den Bane, I have valgt og 
vandre paa, at jeg i Trykken har udgivet følgende 
til en i akademisk Betydning ustuderet Lærer skrevne 
Breve. Jeg har hdet eller intet Haab om deres til- 
sigtede Yirkning paa hans, som det lader, forstenede 
Fantasilyst og Fornufthad; jeg frygter, at, hvis han 
ogsaa er istand til at indse Sandheden i mine Be- 



386 ANDET KAPITEL. 

mærkninger, han dog ikke vil agte derpaa, idet- 
mindste ikke før alle hans Beundrere sige det Samme 
som jeg her, hvilket — saa vist det ogsaa vil ske en- 
gang — endnu neppe saa snart er at formode: og 
endelig, lykkedes det mig endog at vinke ham tilbage 
paa den forladte Yei og omvende ham, saa at sige, til 
sit bedre Jeg (alt Haab har jeg ikke opgivet), saa var 
dog dermed kun det Halve af min Hensigt opnaaet. 
Denne selvsamme, med al sin fordums Fantasi, Ge- 
nialitet, og hvad jeg ellers altid har beundret hos 
ham. mens han endnu besad det, smagløse Skiibent 
og for lærd Kundskab blottede Smagslærer er mig 
ingenlunde magtpaaliggende, undtagen forsaavidt han, 
baåde i det ene og det andet Hverv, har Indflydelse 
paa Eders aandelige Dannelse , Fædrenelandets ulige 
vigtigere Lærlinger I ~ I Anledning af, at Baggesen 
til Gjenstand for sit Angreb har valgt et Arbeide 
som Reisebrevene. ..en mod Fornuften og Smagen 
anlagt Fæstning, der falder af sig selv'*, erklæres, at 
Polemikeren derved tilsigter ,.en Klargjøren af, hvad 
dets Usselhed forudsætter, en Ty deliggj oreise af den 
Foragt, hvormed Despotismen, jeg egenlig angriber, 
selv i sin Afmagt behandler sine Slaver, og en Op- 
fordrino- til Afkastelse af et Aao-, der er smedet af 
blot Uvidenhed, paalagt af blot Partiskhed og baaret 
af Svaghed eller Blindhed". Fortalen ender: „Læser, 
L hvis unge Hjerner en uforfalsket naturlig Tænke- 
lyst endnu beskytter mod fantastisk Drømmen, h\is 
unge Hjerter Uskyldighedens Genius endnu bevogter, 
hvis Sjæle brænde for det Ædle, det Sande og det 
Skjønne , min sidste literariske Protest mod det 
L'ædle, det Falske og det Hæslige i dets fuldstændige 



JENS BAGGESENS FEIDE. 387 

literariske Aabenbaring! Læser den med Eftertanke 
og dømmer!'' 

Denne Henvendelse til Studenterne fremkaldte i 
Begyndelsen af Oktober — efter at Baggesen havde 
udgivet sjette og syvende Brev til Oehlenschlåger og 
„Reisen til mit Hjem i Udtog'- — et latinsk Manifest 
fra tolv Studenter i Bladet ..Dagen" med umiddel- 
bart derpaa følgende dansk Grjengivelse, hvori Oeh- 
lenschlåger karakteriseredes som „vor mest geniale 
Digter" , der staaer „høit" over alle andre ,,i et- 
hvert Old" — altsaa ogsaa over Holberg, Evald og 
Yessel — , hvem Baggesen begyndte at nedrive, da 
han „vedblev at lade nye herlige Værker komme for 
Lyset" — som om ..Faruk", ,,Kanarifuglen", „Ærlig- 
hed varer længst'", „Hugo von Rheinberg", „Fortæl- 
linger'-, „Ludlams Hule", „Røverborgen" o. s. v. vare 
„herlige" Værker. Manifestet endte: „Da Du i en 
Skrivelse til Studenterne gjør disse til Voldgiftsmænd, 
udæske vi Dig herved til en videnskabelig Disputats. 
Du behage offentlig paa Latin først at forsvare dine 
kritiske Grundsætninger og Maaden, hvorpaa Du an- 
vender disse mod Andre; dernæst vise, at Du virkelig 
har de Kundskaber, som Du giver Dig ud for at be- 
sidde. Skulde Du afslaae denne Udfordring, ville vi 
ikke erkjende Dig for en Medbroder og ikke tage i 
Betænkning overalt at erklære Dig for en slem, 
avindsyg Skjændegjæst." 

Den første Tanke om en saadan Udfordring til en 
latinsk Turnering angaaende Digteren, der neto^D ved 
sin nationale Poesi i saa høi Grad fremskyndede den 
latinske Anmasselses Reduktion, stammede fra Cand. 
theol. og Dr. philos. Meisling, Adjunkt ved Metro- 



388 ANDET KAPITEL. 

politanskolen, i hvis Hus Tilhængere af OeKLensclilåger 
samledes. Aktstykket var undertegnet af A. Gr. 
Rudelbach, Poul Møller, C. Hauch, J. C. Liitken, 
C. Flor, Brødrene V. R. og G. A. Dichman, X. B. 
Krarup, H. Brøchner, K. C. L. Abrahams, jSi^. C. Møhl 
og L. C. D. Yestengaard. Udfordringen overbragtes 
Baggesen, der boede i det triste Brolæggerstræde, 
medens Oehlenschlåger thronede i den aristoki^atiske 
Bredgade, paa en brusqve Maade af Poul Møller og 
C. Flor. 

Faa Dage efter besvarede Baggesen dette ung- 
dommelige Manifest, der gik ud fra den ugrundede 
Forudsætning, at Baggesen havde tænkt paa at gjøre 
Studenterne til ..Voldgiftsmænd'-, med et latinsk Rail- 
leri i ..Dagen'' og udgav ottende Brev til Oehlen- 
schlåger. 

Foruden Andre rvkkede nu C. Hauch frem o o- 
udgav „ Om første Del af Baggesens Breve til Oehlen- 
schlåger, med en Extrakt af Doms-Præmisserne i 
Sagen mellem Baggesen og Hjort til Oplysning om 
de Beskyldninger mod Førstnævnte, hvilke ei ere 
mortificerede". Denne høist hdenskabehge Brochure 
hævdede, at Baggesen ..staaer literær brændemærket 
for Xutid og Efterslægt", og at ..hans blotte Isslyii 
maa beskjæmme enhver Tunge, der herefter rører sig 
til dets Forsvar". 

I Midten af Oktober — da Oehlenschlåger jordede 
og besang sine Ungdomsvenner O. H. Mynster og 
M. Rosing — gjordes der endehg en Diversion af 
ikke liden Betydnmg til Fordel for Baggesen med en 
i „Dagen- indrj'kket ..Erklæring fra et Antal Viden- 
skabsdyrkere ved Kjøbenhavns Universitet", hvilken 



JENS BAGGESE^XS FEIDE. 389 

var skrevet af N. F. S. Grundtvig, der, om end Bag- 
gesens Polemik „sjelden var efter hans Hoved og 
endnu sjeldnere efter hans Hjerte", dog delte Kri- 
tikerens Mening om Oehlenschlagers Dalen og har- 
medes over Ungdommens Forgudelse af Mesteren, 
selv naar han sank „dybt under sin Harpe". Denne 
velskrevne Erklæring, der endnu haves i Manuskript, 
undertegnet af J. C. Lindberg og fem Andre, hævdede 
med Føie, at „Baggesens Kritik dreier sig om den 
Paastand, at der i Bogverdenen er , saa at sige , to 
Oehlenschlågere (en, som har skjænket Dannemark 
de udødeUge Værker Vaulundur , Aladdin , Hakon 
Jarl og hvad dertil hører — en anden, som har for- 
ringet sig til at skrive Ting som Ludlams Hule, Reisen 
og hvad dertil hører,)" og gjør denne Paastand til sin. 
Denne Erklæring mødtes med en kort latinsk Re- 
plik af de Tolv i „Dagen", som derpaa gjengaves i 
dansk Oversættelse, og med en længere lidenskabelig 
Artikel sammesteds af Poul Møller, der endte med at 
deklamere om „en Avindsmand, der styrter som en 
gridsk Rovfugl over Duen, hver Gang den bringer et 
nyt Olieblad til Kunstnerens Krands" — som om „En 
Reise" (for kun at fremhæve Foranledningen til den 
nys begyndte sidste Akt af den Baggesenske Feide) 
var et nyt Blad til Kunstnerens Krands. Poul Møller, 
der, ligesom C. Hauch, ingenlunde førte Diskussionen 
synderlig godt, blev imødegaaet af J. C. Lindberg, 
hvis Stringens stak stærkt af imod Modstandernes 
Fusentasteri. Ogsaa Cand. theol. og Dr. phil. J. J. 
Dampe, hvis politiske Uforsigtighed kortefter for- 
spildte hans Liv, Islænderen T. G. Repp og enkelte 
Andre bekæmpede, tildels med Vid, Tylvtens ung- 



390 ANDET KAPITEL. 

dommelige Pathos — E,epp f. Ex. med et græsk 
Kontra-Manifest. Den unge Professor i Filosofien 
F. C. Sibbern og Flere støttede derimod de Tolv. 

I Slutningen af Oktol^er udgav Baggesen Slutnin- 
gen af ottende Brev til Oelilenschlåger, hvori det, del- 
vis ret træfi"ende, hedder: „Den afdøde Oehlenschlågers 
naive Aandsværk har ophørt, den nu spøgende Oeh- 
lenschlågers kunstige Digtning og Ræsonering er 
blevet usselt Haandværk. Kan øo- vil den Saliofe staae 
op igjen i Deres Virksomhed herefter, som jeg hjerte- 
lig ønsker, maa De gjøre ham det muligt ved Et af 
To: enten ved alvorligt Studium; tlii den blotte, 
ovenikjøbet fortjdskede. Fantasi i Deres Alder kan 
ikke længer strække til — den med alskens unordiske 
Xutidskløgt gifte Muse vinder aldrig Barnets uskyl- 
dige Xaivetet tilbage. Ikke som om jeg \ålde raade 
Dem til at opgive hin Oehlenschlågers Fag: den nor- 
diske Helteskildring i Epopee og Drama; tværtimod, 
jeg troer det , formedelst den Sammenhæng med 
ham, der endnu aabenbarer sig i ..Helge", Deres 
eneste sande. Men jeg raader Dem at forbinde Deres 
Eddas og Snorres endnu mulige Begeistring med lo- 
gisk og grammatisk Sprogdyrkning, og, kan De ikke 
aldeles glemme alt det hverken hugne eller stukne 
Sydhge og Moderne , De har lært, at lære det til- 
gavns. Eller (hvis den alvorlige Studering er Dem 
umuhg og den lærde Dannelse , en Skribent bør 
have , uopnaaehg) levnes Dem endnu et Middel til 
hin Opstandelses Forberedning — det raadeUgste i 
Deres Tilstand: aldeles Ophøren en Tid lang, et Par 
Aar idetmindste, med Digten og fuldkommen Af- 
holdenhed saavel fra modern Lecture, der forvilder 



JENS BACtGESENS FEIDE. 391 

Dem, som fra Titten i de Gamle, hvis Sprog De ikke 
foi'staaer. Beskjæftigelse i denne diætetiske Mellem- 
tid med et egenlig blot Haandarbeide, var det og det 
bekjendte gamle gode Hans Sachsiske — et Par Keiser, 
ikke til Rom og Paris, Wien og Berlin (der ingen- 
lunde er den rette Yei for en forvildet Thor tilbage 
fi-a Jothunheim), men til Island og Norge — og en 
fuldkommen Forglemmelse i Xaturens Skjød af alt 
det Kunstige, De har lært fra Dem: vilde maaske da 
bevirke , hvad jeg forstaaer under Dødeisen af den 
gamle Adam (den nærværende) og Gjenfødelsen af 
den nye (den forrige) Oehlenschlåger. Deres Nor- 
diske Digtes Fønix vilde da maaske herligen kunne 
staae op igjen af sin Aske.'* 

Henad Midten af November tog Grundtvig, som 
dengang var ifærd med Oversættelsen af Saxo og 
Snorro, i „Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn" tilorde 
mod de Tolv (af hvilke Poul Møller og Hauch tid- 
ligere havde været henrevne af ham, Flor senere blev 
hans begeistrede Tilhænger og Rndelbach en Tid 
lang endog hans Medarbeider, men derpaa igjen en 
ivrig Modstander) med „Et lidet Bidrag til Dagens 
Penne-Historie", som endte: „Nu mener jeg tydeligt 
nok at have givet, hvad der i mine Øine er Sandhed, 
min Aands Stemme — mod den af mig som Digter 
høit beundrede og inderlig elskede Adam Oehlen- 
schlågers Udraabelse til Pave , Imperator , Pontifex 
maximus, eller hvad man vil kalde ham som ufeilbar 
og som en Gud i Skoven , Ingen , uden at begaae 
poetisk og literær Majestætsforbrydelse, kan skose 
eller laste — mod de under hans Navn udkonme 
Keisebreve, hvilke, jeg mener, burde aldrig nævnes, 



392 ANDET KAPITEU 

iiaar de ikke førte saa berømt et Xavii, men bør nu, 
da Oehlensclilåger hverken har villet forsvare eller 
fralægge sig dem, som en Yaadesgjerning, være Sa- 
tiren overladte uden at komme de Poetiske Skrifters 
og Nordiske Digtes store Aand til mindste Vanrj-gte 
eller Forkleinelse — først og sidst mod Tylvten, som 
aldrig ved at forsvare, men kun ved at frafalde og af- 
bede sin Ungdoms-Daarlighed kan vente Historiens 
Tilgivelse". 

Feiden havde kun varet et Par Maaneder; og der 
var alt, foruden Gadeviser, fremkommet henved en 
Snes Piecer og 70, tildels store Inserater i „Dagen", 
ikke at tale om „Skilderiet" , der nu begyndte at 
træde til, og andre Organer. 

Samtidigt med Grundtvigs vægtige Indlæg i 
Skilderiet udkom Baggesens niende og sidste Brev til 
Oehlenschlager, hvori det hedder: „Hensovne him- 
melske Digter Adam Oehlenschlager! trædende paa 
Krybet om dit store Lig, med den inderligste Lyst til 
at brænde dette Lig til Aske, vidner jeg for Hjerte- 
dommeren, at jeg elskte Dig fra det Øieblik, jeg saae 
Dig, og elsker Dig endnu høiere end mig selv som 
Digter — at jeg ikke blot undte Dig Nutidens mig 
for lidt maaske, men Eftertidens mig for meget maa- 
ske magtpaaliggende Beundring — og at den eneste 
Følelse , hvormed jeg ender Afskedstalen til Dig 
uværdige Gjenfærd, er dyb Medlidenhed". 

Medens Baggesen var ifærd med dette sidste Brev, 
udkom i Begyndelsen af November (i hvilken Maaned 
Oehlenschlager mistede og besang sin Svigerfader) 
den dramatiske Idyl „Den lille Hyrdedreng". Dette 
mindre Digterværk var — ligesom det større „Helge", 



JENS BAGGESENS FEIDE. 393 

der afsluttede den Baggesenske Feides første Af- 
deling 1814, og den lille Digtcyklus „Frederiks- 
berg", der saae Lyset, da Feidens anden Afdeling 
endte 1816 — blevet forfattet om Sommeren i det 
idylliske Barndomslijem. 

Da denne dramatiske Idyl kom i Baggesens Hæn- 
der, udbrød han i sit sidste Brev til dens Forfatter: 

,.Tdet min Aand sig bort fra Kæmpeliget svinger, 
en lille Hyrdedreng dens Flugt imøde springer". 

Det vakkre Digterværk, hvori en barnlig Aladdin 
uskadt hopper forbi det faretruende Svælg, bevægede 
Baggesen saa stærkt, at han endte sit Brev med en 
poetisk „vidunderlig Slutning", hvori han tilsidst er- 
klærede : 

„Opstandne Digterhjertes andet Du! 

bryd lidt Dig om, nu Du skal Kiget arve, 

hvad i min Vrede jeg har knust itu — 

sku, kjend og føl det dybt: det var din Larve!-' 

Kamppladsen indsnevredes kortefter, idet „Dagen", 
som havde været den egenlige Arena og indeholdt 
omtrent hundrede Inserater, lukkede sine Spalter for 
de Krigførende med Begyndelsen af December. 

I Midten af December optraadte Grundtvig — 
der stod i personlig Forbindelse med Baggesen — 
atter i Skilderiet med et stort Indlæg „Om Tylvten". 
Ogsaa i sit Tidsskiift „Danne- Virke" tog han tilorde, 
specielt i en læseværdig Afhandling „Om Digterne 
Baggesen og Oehlenschlåger med Hensyn paa Deres 
offentlige Mellemværende". Grundtvigs Haandsræk- 
ning modtoges naturligvis med høi Glæde af Bag- 
gesen, men spottedes af Poul Møller i hans bekj endte 



394 ANDET KAPITEL. 

vittige, af Grundtvigske Mosaikstykker sammensatte 
„Forsøg til et Himmelbrev i Grundtvigs nye histo- 
riske Smag". 

I den sidste Halvdel af December tog Oelilen- 
schlager, som hidtil offentligt havde ladet sig nøie 
med indirekte Angreb paa Baggesen, endelig direkte 
tilorde og udgav en Brochure ,, Professor Oehlen- 
schlagers Erklæring til Publikum om hans personlige 
Forhold til Justitsraad Baggesen", et i høieste Grad 
lidenskabeligt og ingenlunde i Et og Alt paalideligt 
Indlæg mod hvad der tituleres Baggesens „neder- 
drægtige Æreskjænderi". Denne Erklæring frem- 
kaldte i Begyndelsen af næste Aar, 1819, i Baggesens 
sidste Bog „Rosenblade med et Par Torne" et bidende 
„Ligvers", der, hentydende til det bekj endte Sagn 
hos Saxo om Frode den fredegode, lød: 

„Tre Aar i Bærestol at føre rundt om Land 

Skjoldungen, der var død i legemlig Forstand, 

skjøndt, virkende, hans Aand end leved — lod sig høre; 

men i tre Gange tre saaledes om at føre 

Skjald ungen, der er død i aandelig Forstand, 

skjøndt legemlig endnu han er en holden Mand — 

det maa hver rørig Aand, der lever end, oprøre. 

Desværre ses deraf foruden Hovedbrud, 

at Lugt af Aanders Lig kan længe holdes ud." 

Samtidigt med at Oehlenschlåger selv rykkede i 
Marken, udgav den i ham (efter eget Udtryk) „for- 
elskede" C. Hauch en Xytaarsgave for 1819 „Iris", 
der aabnedes med Oehlenschlågers Romance „Wil- 
liam Shakespeare" og heftigt polemiserede mod hans 
Modstander, talentfuldest i den satiriske Allegori af 
Hauch „Hunden mod Maanen", der, ligesom Poul 
Møllers „Himmelbrev", viste, at Oehlenschlågers unge 



JENS BAGGESENS FEIDE. 395 

Forkæmpere efterhaanden havde faaet ikke liden 
Færdighed i Yaabenbrug. „Iris" fremkaklte i „Rosen- 
blade med et Par Torne'- to polemiske Digte af Bag- 
gesen „Makulaturens Iris, en beskuende Romance," 
og „Shak Per eller Adam Vævers Romance". 

I Januar 1819 kom „Den hlle Hyrdedreng" første 
Gang paa Scenen ved en Beneficeforestilling for Ma- 
dame Heger. Den opførtes sex Grange i den første 
Saison, men henlagdes derpaa til 1825. Ryge og Ma- 
dame Heger vare fortræftehge som Fader og Moder. 

Samme Maaned udkom Oehlenschlågers Komedie 
„Robinson i England". Dette i den sidste Halvdel af 
det foregaaende Aar, altsaa umiddelbart efter Pro- 
cessen i Anledning af „Trylleharpen", forfattede Ar- 
beide dreier sig om en Plagiathistorie og fattes heller 
ikke forskjellige andre Hentydninger til Baggesen. 
Komedien, som dvæler ved den navnkundige Bog fra 
Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, der var bleven 
oversat paa Dansk i Midten af samme Aarhundrede 
og havde spillet en Rolle for Oehlenschlågers som for 
Evalds Barndom, stiller, med Robinsons Forfatter til 
Midtpunkt, det friske Poetiske overfor det plat Pro- 
saiske, ligesom „Freias Alter". „Robinson i Eng- 
land" er ingenlunde uden Værdi (specielt fortjener 
Natscenen mellem Defoe og Selkirk at fremhæves), 
men heller ikke uden iøinefaldende Svagheder, f. Ex. 
i det, som sædvanligt hos Oehlenschlåger , noget 
barnagtigt Burleske. En af Bifigurerne i Stykket — 
hvoraf der leveredes et versificeret spottende Referat 
i „Rosenblade med et Par Torne" — , den unge Peter 
blev gjennem Rosenkildes Fremstilling Stammefader 
til en hel lille Slægt, Poul Møllers Hans i „Hans og 



396 AXDET KAPITEL. 

Trine, Scene i Rosenborghave", J. L. Heibergs Hans 
Mortensen i „Aprilsnarrene" og Peter i „Et Eventyr 
i Rosenborg Have" o. s. v. En Omarbeidelse afslut- 
ningen af „Robinson i England" indeholdt det skjønne 
Digt „Selkirk i Robinsonshulen", som tryktes 1823, i 
hvilket Aar Stykket gik første Grang over Scenen og 
mødte Opposition, saa det kun opførtes fem Gange i 
Alt, uagtet det blev ypperlig spillet. 

„Rosenblade med et Par Torne", Baggesens sidste 
Bog, der udkom i Januar 1819, indeholdt ligesom 
hans Svanesang i Digtet „Jubelæblet eller den gamle 
Harpespiller", hvis Slutningsvers lød: 

„Skattes Skat! jeg Dig har vundeu!" 
Som lian jublede det, kom 
bagom Træet ind i Lunden 
just en Dreng og saae sig om. 
Ak, men Oldingen ved Roden, 
Jubel-mattet, alt laa død. 
Da hans Offers Frugt var moden, 
faldt den ned i Drengens Skjød." 

„Hermes, Nytaarsgave for 1820 af C. Hauch, 
P. Vegner, o. s. v.", der udkom i Februar 1819, af- 
sluttede den literære Feide fra Oehlenschlagers Til- 
hængeres Side. Denne heltigjennem polemiske Nyt- 
aarsgave aabnedes med Poul Møllers Parodi „Om 
Jenses Lidenhed" („Der var en Tid, da Jens var 
meget større"), der, ligesom A. E. Boye og Peder 
Hjort tidligere, med Uret retorkverede Baggesens 
Angreb paa Oehlenschlager som dalende med et: „Det 
kan Du selv være!" K^ytaarsgaven indeholdt desuden 
blandt andet Lignende en paa Baggesen og Grundtvig 
myntet versificeret allegorisk Fortælling „Abekatten 
og Bjørnen" af Hauch — der, ligesom ..Hunden 



JENS BAGGESENS FEIDE. 397 

mod Maanen" i „Iris" ei savnede en vis for Dior- 
teren just ikke ellers eiendommelig bidende Yittighed 
— og en ret morsom anonym Efterligning af de navn- 
kundige „Epistolæ virorum obscurorum" fra Refor- 
mationstiden af F. C. Sibbern. 

Teppet faldt nu for tre die og sidste Akt af det i 
„Baggesen og Oehlensclilåger'- af denne Bogs For- 
fatter udførligere skildrede polemiske Drama med stor- 
artet Theaterskandale ved Grjenoptagelsen af ,.Tr3dle- 
harpen" i Slutningen af Februar 1819 og med et 
„Pereat!" for Baggesen efter Forestillingen udenfor 
hans Bolig samt med Udpibning af „Ludlams Hule" 
et Par Dage efter. 

Naar C. Hauch 1867 i „Minder fra min Barndom 
og Ungdom", applauderet af Gr. Brandes i „Danske 
Digtere" 1877 , hævder, at den Baggesenske Feide 
var en Strid mellem det Gramle og det Nye , er det 
ikke lidet vildledende. Alene det Factum, at Schack 
Staffeldt, jS^. F. s. Grundt^åg og J. L. Heiberg stil- 
lede sig saa gunstigt til Baggesens Polemik, som de 
gjorde, er et Bevis for det Uholdbare i denne Paa- 
stand, der ogsaa klart nok modbevises af Feidens Hi- 
storie. At gjøre Baggesen, især paahans senere Udvik- 
lingstrin, til Repræsentant for det Gamle, som han 
netop paa mange Maader, ikke mindst humoristisk, 
sprængte, er desuden en meget bornert Opfattelse af 
denne aandfuldt spillende Genius, der aldrig slog sig 
til Ro i det Givne. 

I SejDtember næste Aar forlod Baggesen — 
efter i den fjortenaarige f3^enske Skomagersøn H. C. 
Andersen at være stødt paa en ny Aladdin — mis- 
modig Fødelandet, som han aldrig mere skulde gjense. 



398 ANDET KAPITEL. 

I Oktober 1819 havde han faaet et slaaende Bevis 
paa, hvorledes hans Situation var i Hjemmet, idet 
man forbigik ham ved en Fest for Thorvaldsen — der 
efter over en Snes Aars Fraværelse aflagde os et Be- 
søg — , ved hvilken Oehlenschlåger holdt Talen og 
desuden hyldede Æresgjesten med en smuk Sang 
(„Hr. Thorvald drog over salten Hav"). 

Før Baggesens Bortreise var „Nordens Guder, et 
episk Digt", udkommet i Juni 1819. Oehlenschlåger 
havde dermed realiseret den Tanke, som alt udtales i 
Besvarelsen af Universitetets Prisopgave for 1800, og 
paa hvis Grjennemførelse han et Par Aar efter var be- 
gyndt. „Nordens Guder" aabnedes med Thors Keise 
til Jothunheim, der havde staaet i „Nordiske Digte" 
1807, med adskillige, som sædvanligt hos Oehlen- 
schlåger, fordetmeste ikke heldige. Forandringer. At 
Oehlenschlåger tog sit Udgangspunkt fra denne 
Mythe, som den nordiske Treenighed, hvem den 
yngre Edda lægger sine Fortællinger om Guderne i 
Munden, synes det er bedre ikke at tale om, og hvori 
der drives Gjæk med Thor, varslede alt om, at den 
ophøiede nordiske Mythologi ikke vilde komme til 
sin fulde Ret hos den danske Digter, hvis umiddel- 
bare Genius, ubekjendt som den var med alle dybere 
Brud, havde saa lidet Slægtskab med det Dybe, 
Gaadefulde, Mørke, Tungsindige, utrætteligt Kæm- 
pende hos Valhals Guder. Det er ogsaa betegnende, 
at Freirs Kjærlighedshistorie med Gerde indtager en 
ganske uforholdsmæssig Plads i Fortsættelsen. Denne 
stemmer heller ikke hverken i Tone eller Form ret 
med Begyndelsen, hvortil de hyppigt skiftende Verse- 
maal — deriblandt endog Hexametre, som Fortalen 



JENS BAGGESENS FEIDE. 399 

til „Nordiske Digte" med Grund havde polemiseret 
imod i demie Forbindelse — bidroge deres Del. Og 
det geniale Ungdomsarbeide staaer desuden uimod- 
sigeligt over det senere Tilkomne. At imidlertid 
ogsaa Fortsættelsen af det episke Digt — hvori Oeh- 
lenschlager vistnok oftere ved Skildringen af Loke 
har tænkt paa Baggesen — indeholder mange og 
store Skjønheder, er med Føie almindelig anerkjendt. 
Af Oehlenschlågers øvrige Produktioner, som 
saae Lyset 1819, skal blot fremhæves et Par Drikke- 
viser („Muser har Grlæden, Druen kjær" og „Nu 
sjunger høit og lad Luerne brænde!") samt Romancen 
om Korfits Ulfeldt „Den sælsomme Jordefærd". 

I September 1819 besøgte Bernhard v. Beskow 
Oehlenschlåger, som dengang boede i Bispegaarden 
ligeoverfor Frue-Kirke, og skildrer dette Besøg i sine 
Oehlenschlåger tilegnede „Vandrings-Minnen", hvor 
det blandt Andet hedder: „Man kan svårligen vara 
mer ålskvård , forekommande och oppenhjertig an 
Oehlenschlåger. Hans manliga skonhet och intagande 
umgångesått gora det lika angenåmt att se och hora 
honom. Han år, når han så vill, hofman i detta ords 
ådla bemårkelse, forenande en enkel och liksom med- 
fodd vårdighet med ett lått och behagligt sått att 
vara. AUt, som omger honom, tyder ordning, smak 
och elegans. Endast frid och lugn målar sig på hans 
panna och andas inom denna boning. Ofvanfor hans 
skrifbord hånga bilder af Martin Luther, Goethe 
och Schiller. Han lefver helst i skotet af sin familj. 
Skådespelet år den enda storre folksamling, han be- 
soker. Han ser der, som han sade, „ett smukt ansigt", 
hor en vacker musik och återvånder till sitt skrifbord. 



400 ANDET KAPITEL. 

Hans yttre antj^der foga mer an några ocli tjngu år. 
Den lugna giaclje , som livilar på lians ansigte och 
lians stilla lyckliga lif tjckes bevisa, att lian år en 
adel man." 

I April 1820 udkom Tragedien „Erik og Abel", 
livori Oelilensclilager første Gang vovede sig ind i 
Historiens klarere Dagslj^s. Dette Middelalders-Drama, 
hvis Skildring af de fjendtlige Kongebrødre oftere 
fører Tanken hen til den nvlig endte Baggesenske 
Feide , hører til Oehlenschlågers bedre dramatiske 
Arbeider, om end ogsaa her en vel stor Blødhed, for 
ikke at tale om Andet, svækker det tragiske Indtryk. 
Den fædrelandske Tragedie, hvis Scene var den usalige 
Dannevirke-Egn — hvor Schack Staffeldt paa Tra- 
gediens Tilblivelsestid saa sørgehgt gik tilgrunde — 
opførtes i April Aaret efter og gjorde ikke ringe 
Indtryk. Frydendahl spillede Erik, ^jge Abel; og 
Jfr. Brenøe havde sin tredie Debut som Sofia. Dra- 
maet gik fem Gange i den første Saisoii og henlagdes 
derpaa indtil 1831. 

Ligesom den Oehlenschlågerske Tragedie i Jfr. 
Brenøe fik en herlig nordisk Elskerinde, saaledes fik 
den i hendes tilkommende Mand, Artillerilieutenant 
N. P. Melsen, der debuterede i samme Saison i Se^D- 
tember 1820 som Axel i „Axel og Valborg", sin 
rette Elsker og unge Helt. 

Umiddelbart efter Baggesens Bortreise leveredes 
der et sørgeligt Bevis paa, hvilke bittre Frugter den 
Baggesenske Feide havde baaret jævnsides med de 
bedre, og hvad selv en ubekjendt Yngre troede at 
turde tillade sig mod Oehlenschlåger. Et unegtelig 
meget svagt latinsk Universitetsprogram ved Refor- 



JENS BAGGESENS FEIDE. 401 

mationsfesten i November 1820 (til hvis Udarbeidelse 
Oehlensclilager ved en Skjebnens Ironi havde benyt- 
tet Tylvtens Bekæmper Repp som Latinlærer), der 
udkom paa Dansk i Januar næste Aar under Titel: 
Digterne i Levnet som i Værker", fremkaldte nemlig 
i December 1820 Brochuren „Bevis for at Oehlen- 
schlåger er gaaet fra Sands og Samling" af den 23- 
aarige Student Tage Algreen Lussing. 



26 



TREDIE KAPITEL 



J. L. Heibergs Kritik. 



Maaneden efter Napoleons Død paa St. Helena 
udkom i Juni 1821 Oehlensclilågers det foregaaende 
Aar forfattede Syngespil „Tordenskjold" , hvori den 
navnkundige kjække norske Søhelts bekj endte Even- 
tyr, da han hentede Repræsentanter for de svenske 
Stænder til sin Konge, var sat i Forbindelse med en 
Kjærlighedshistorie mellem en skaansk Bondeknøs og 
Bondepige. Oehlenschlåger havde bestemt dette Ar- 
beide, som ikke fattes poetisk Liv, til Opførelse paa 
Kongens Fødselsdagsfest og faaet det antaget. Men 
Spot med fornem Storagtighed deri skal have vakt 
Forargelse ; en dansk Konge efter Suverænitetens Ind- 
førelse maatte heller ikke optræde paa Scenen, tilmed 
syngende — og der blev Intet af Opførelsen. Det 
fædrelandske Syngespil helligedes Forfatteren af „Høst- 
gildet" og„Peters Bryllup " , Veteranen Thomas Thaarup, 
som var optraadt med faderlige Formaninger iinder 
Tylvtestriden, og hvis umiddelbart derpaa følgende 
Død fremkaldte et smukt Mindedigt af Oehlenschlåger. 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 403 

1822 var det hundrede Aar siden, at den danske 
Skueplads grundlagdes af Tordenskjolds Landsmand og 
Samtidige med „Den politiske Kandestøber". Oehlen- 
schlåger forherligede Hundredeaarsfesten for vor Ko- 
medies Fader med et varmtfølt Forspil og forfattede 
desuden i den Anledning et ret vakkert Digt. Samme 
og næste Aar udkom en til Holbergs Beundrer og 
talentfulde Forelæser Tieck dediceret tydsk — tildels 
temmelig fri — ikke vellj'kket Oehlenschlågersk Be- 
arbeidelse af Størstedelen af vor store Komikers Lyst- 
spil, der alt tidligere vare oversatte paa Tydsk og 
havde spillet en ikke ganske ringe Rolle i det store 
Naboland. 

1823 skrev Oehlenschlåger et skjønt Forspil „Maria 
Elisabeth Zincks Minde" til Ære for denne yndige 
Skuespillerinde, der ogsaa havde virket i Oehlenschlå- 
gerske Dramaer og sidste Gang umiddelbart før sin 
Død var optraadt som Rose i „Sovedrikken". Ved 
Oehlenschlågers Forspil blev denne Mindefest af ene- 
staaende Yirkning; ikke blot Pubhkum, men ogsaa 
hendes Kunstfæller paa Scenen smeltedes til Taarer. 

Samme Aar tryktes et Par smaa Oehlenschlå- 
gerske Digte, som neppe ere uden Hentydning til 
N. F. S. Grundtvig, der nogle Aar iforveien med øien- 
synhg Allusion til sig selv havde begyndt sit større 
Digt .,Paaskelilien" saaledes: 

„Sig migr, Blomst! hvad vilst Du her? 
Bondeblomst fra Landsbyhave 
uden Duft og Pragt og Skjær, 
hvem est Du velkommen Gave?" 

Det ene af disse Oehlenschlågerske Digte „Lilien" 
begynder: 

26* 



404 TREDIE KAPITEL. 

„En sværmersk Lilie prægtig stod 
og hæved Kalken paa sin Stengel 
og troede selv, den var en Engel, 
og haaned Rosen ved sin Fod-'. 

I det andet ,,Den hvide og den blaa Yiol" erklærer 
den første, at den sidste „lefler med blaarøde Blade", 
og udbryder: 

„Jeg derimod i kolde Luft 
forsmaaer den sandselige Larve, 
jeg blomstrer bleg og uden Farve 
og næsten ogsaa uden Duft". 

Samme og næste Aar udgav Oehlenschlåger sine 
„Samlede Digte " , hvori der findes nogle ikke før trykte 
versificerede Linier „Skorpionen", der upaatvivlelig 
referere sig til Baggesen, paa hvem Oehlenschlåger 
anvender det samme Billede i sin, mildest talt, over- 
ordenlig naive Beretning om den Baggesenske Feide 
i „Erindringer". 

Det maa forresten have været med en underhg 
blandet Følelse, at den danske Læseverden i Eestau- 
rationstiden modto«- den n ve Udo-ave af Oehlenschlåo-ers 
Digte fi'a Aarhundredets Begyndelse, da Romantiken, 
medens Napoleon gik sin Seirsgang, holdt sit straa- 
lende Lidtog hos os. At ikke blot Tiden var blevet 
en anden, men at ogsaa Digteren ikke ganske Hdet 
havde delt Skjebne med den, vise de fleste af de For- 
andringer, Oehlenschlåger underkastede sin geniale 
Ungdomspoesi. I „Yalravnen" er saaledes den aaben- 
bart af den gamle Spinoza og den unge Schellinggj en- 
nem Steffens inspirerede Engels Ord: „Alt ordnes 
ved en streng Nødvendighed" — som Oehlenschlåger i 
Tragedien ..Hugo von Eheinberg" fra 1813 omtrent 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 405 

ordret havde lagt Misdæderen Hugo i Munden — bleven 
til det mere Moralske „Men Dyden lyder ei Nødven- 
dighed" , uagtet det er i Strid med hele Digtets Aand, og 
uagtet Digteren lader den unge Kongesøn, der i Moders 
Liv hjemfalder til Uhyret, erklære: „Jeg ser, det hjæl- 
per ei mod Skjebnen stride". I „Harald i Offerlunden" 
ønsker den sværmeriske Yngling ikke længer i Digtets 
Slutning den svundne Tid tilbage — hvad Pavels 
havde forarget sig over. I „Den gamle Kæmpe Kome- 
tes" har Oehlenschlåger udeladt de prægtige Strofer, 
hvori Kometkæmpen fortæller, at han, hver Gang han 
kom tilbage , fandt Alt ringere og ringere — Digtet 
faaer derved (som Hauch træffende bemærker) Ud- 
seende af en forhen dristig Seiler, hvorpaa de høieste 
Master ere blevne kappede. I „Borgridderen", som er 
bleven omdøbt „Ridderspøgelset", polemiserer Oehlen- 
schlåger endog i tilføiede Vers mod sit eget Ungdoms- 
digt og udbryder: 

„Lad Spøgelser da klage, 
for Gammelt er ei mer!"' 
o. s. V. 

I „Ellehøien" har Digteren i den Grad ydet sin Tribut 
til Spidsborgerligheden, at han lader sin romantiske 
Poesi udmunde i den skære Prosa ved tilhængte apo- 
logetiske Vers, som ende: 

„Før nævntes Alf og Ellepige Trolden, 
nu kaldes han: Forkjølelsen og Kolden". 

Selv i de mindste Detailler har Oehlenschlåger ofte 
paa en næsten utrolig Maade fordærvet sine bedste 
Digte. Det er ligeledes betegnende, at Poesier som 
„Digteren i Leire-Lunden" og „Fuglefængeren" ere 



406 TREDIE KAPITEL. 

udeladte, medens langt ringere, ja selv Arbeider fra 
Oehlenschlågers tidligste Ungdom, da han endnu gik i 
den gamle Tids Ledebaand, ere optagne. Man kommer 
uvilkaarligt til at tænke paa den Staffeldtske Sonet, 
der begynder: „Rundt Fornuft min Ungdoms Feslot 
tænder", og der slutter med at minde om lSi'e^Yton, som 
tilsidst ikke længer skal have kunnet sætte sig ind i 
sine tidligere store Ide-Kombinationer. Det temmelig 
kolde Forhold til ham, der gav Stødet til Oehlen- 
schlågers romantiske Ungdomspoesi, kan ses af, at 
Slutningsdigtet i ..Langelands-Heise'', hvori Følelsen 
for Steffens i sin Tid fandt saa varmt et Udtryk, er al- 
deles omarbeidet, og endnu mere af, at Digtet „For- 
trøstning", der ligeledes findes i „Poetiske Skrifter" 
og giver den samme Følelse et ikke mindre stærkt 
Udtryk, endog er udeladt. Heller ikke de yngre Digte 
ere gaaede fri for adskillige uheldige Rettelser jævn- 
sides med heldigere — Oehlenschlågers umiddelbare 
Natur gjorde ham overhovedet kun lidet skikket til 
en saadan kritisk Eftergaaen. Enkelte nye Arbeider 
i „Samlede Digte" som Fædrelandssangen „Der er et 
yndigt Land" og endnu mere Romancen „Ridderen 
ved Kulsvierhytten" om Kiels Ebbesen vise dog ogsaa 
her — hvad der stadigt gjentager sig hos Oehlen- 
schlåger — , at vor Aladdin vel kunde vanrøgte sin for- 
underlige Lampe, ja endog lade den shppe sig ud af 
Hænderne, men at den igjen vendte tilbage til Eier- 
manden. Der var noget ligesom Symbolsk i det nye 
Slutningspoem i „Samlede Digte" om Thors Hammer- 
tab, der endte: 

^Stundom i Bjergets Rifter 
dog Haiureu man gjenfandt. 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 407 

ved mandige Bedrifter 
da Kæmpen Seier vandt, 
da Dværgen ei bedaarte, 
med List og Flitterbram — 
men snart var Helten borte 
og Hammeren med ham". 

Umiddelbart efter at Oehlenschlager i „Samlede 
Digte" liavde behandlet sin geniale Ungdomspoesi saa 
hensynsløst, gjæstede Steffens, der en Snes Aar ifor- 
veien bidrog til at fremkalde den, skjøndt heller ikke 
ganske lidet forandret, dog bestandig interessant og 
Interesse vækkende, Danmark. Han hilsedes i Septem- 
ber 1824 i den 1820 stiftede Studenterforening med en 
ikke meget inspireret Sang af Oehlenschlager, som var 
kommet langt bort fra sit tidligere Sværmeri for Stef- 
fens, medens Oehlenschlagers yngre Yen Poul Møller 
til en Fest paa Skydebanen skrev et ulige bedre Digt 
(„En Mester i Tankernes Eige"). 

Oehlenschlager, som altid følte sig stærkt hen- 
dragen til det Naive og Primitive og for faaAar siden 
havde dvælet ved Eobinson, vendte sig paa denne Tid 
til en lignende Bog, der ogsaa havde spillet en betydehg 
Rolle for ham i hans Drengeaar. Det var den af Hermann 
Hettner (i hans „Litteraturgeschichte des achtzehnten 
Jahrhunderts'") ikke uden G-rund med Varme fi^em- 
hævede, 1809 af Achim von Arnim til en lille Fortæl- 
ling benyttede Roman fra den første Halvdel af det 1 8de 
Aarhundrede — et Aarlmndrede, som Oehlenschlao-er 
nu igjen lod vederfares mere Ret — , ..AVunderhche 
Fata einiger Seefahrer, absonderlig Alberti Julii". Om 
denne Bog hed det 1802 i „Min barnUge Dannelse": 

„Og Felsenborg, Du Eden-skjønne 0, 
hvis steile Klipper Held og Dyder hegne! 



408 TREDIE KAPITEL. 

naar dig jeg mindes med din vilde Sø, 

da er det, som jeg saae min Barndoms Egne" 

Og 1817 i „Frederiksberg": 

„Felsenborgs Klipper 
aldrig jeg slipper". 

Med Benyttelse af denne alt 1761 paa Dansk oversatte 
Robinsonade — af hvilken der 1828 udkom en ny, i 
alt Væsentligt uforandret, Udgave med en Indledning 
af Tieck — skrev Oehlensehlåger en stor Roman „Øen 
i Sydhavet" paa Tydsk (ligesom „Correggio"), der 
strax oversattes af Forfatteren paa Dansk. Det danske 
Værk udkom 1824 og 1825, den tydske Original 1826. 
„Øen i Sydhavet" er ikke uden Poesi — der findes, 
for kun at nævne eet Exempel, et saa smukt Digt som 
„Til Havet" — ; men en utilbørlig Bredde, hvortil 
Oehlensehlåger let hengav sig, naar Rhytmerne ikke 
lagde Baand paa ham, i Forening med vel løs Sammen- 
hæng, vel ubetydelige Hovedpersoner, vel naive Histo- 
riebilleder og Reflexioner o. s. v. svækkede ikke ganske 
lidet dens Virkning. Digteren forkortede siden hel- 
digt Romanen, der, ligesom andre Oehlenschlågerske 
Værker fra Manddomsaarene , betegnende for den 
umiddelbare Digtergenius i Restaurationsperioden, 
hvori Heroismen havde udspillet sin Rolle, forherliger 
„et uskyldigt frit idyllisk Liv" som „Menneskets 
bedste Lod paa Jorden". 

Paa denne Tid sendte Oehlensehlåger Walter Scott 
— hvis Romaner i hine Dage spillede en saa stor Rolle 
og heller ikke var uden Indflydelse paa vor Literatur, 
i hvilken Ingemann 1826 og Hauch 1834 begyndte 
deres Romanvirksomhed — sine Skrifter med et varmt 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 409 

anerkj endende Brev. Den navnkundige skotske Dig- 
ter sendte til Gjengjæld Oehlensclilager sine Værker 
og søgte, men forgjæves, at skaffe Forlægger til en 
engelsk Oversættelse af „Øen i Sydhavet". 

I Sommeren 1825 høitideligholdtes Eahbeks 50- 
aarige Studenterjubilæum smukt af Studenterforenin- 
gen, hvis eneste Æresmedlem Veteranen var; og 
Oehlenschlåger skrev i den Anledning en Sang til Ære 
for Svogeren, den vakkre Repræsentant for den ældre 
Tidsaand, som Oehlenschlåger havde dethroniseret. 
Det viste sig ved denne Leilighed, ligesom ved Festen 
for Steffens, at „vor Adam paa Parnasset" alt havde 
fostret et Sønnekuld, der til sine Tider endog evnede 
at fordunkle Stammefaderen : Oehlenschlågers Sang for 
Rahbek kunde ikke maale sig med J. L. Heibergs „Ved 
Kongens Slot en Hytte staaer" eller med Poul Møllers 
„Den Slotsklokke gaaer i den ældgamle Lund" (der 
forresten alt var bleven brugt ved en ældre Høitide- 
lighed) og „En Ridder lig i blanke Vaabenklæder". 

Samme Aars Vinter gjorde den yngre Digterskole 
sig paa det mest slaaende selvstændigt gj ældende, idet 
Heiberg brød en ny, original Bane ved hundrede Aar 
efter Holbergs Komedier at indføre Vaudevillen paa 
vor Scene. 

I sin første Vaudeville „Kong Salomon og Jørgen 
Hattemager", hvor Handlingen er henlagt til Bagge- 
sens Fødeby, mindede Heiberg, der følte sig ikke 
lidet hendraget til vor emigrerede store Stadssatyrikus, 
om denne, hvis aandfulde Vid der nok kunde være 
Anledning til at savne under Restaurationstidens Mi- 
sere, med Udraabet: „Gid han var her for at hjælpe 
os ud af vor Kattepine!" Dette Ønske skulde dog 



410 TREDIE KAPITEL. 

ikke gaae i Opfyldelse. Den 3die Oktober 1826 ud- 
aandede Repræsentanten for Overgangstiden mellem 
det 18de og 19de Aarlmndrede i Frimurerhospitalet i 
Hamborg. Den ulykkelige Janus havde af en af sine 
Sønner, døende, ladet sig føre ad Hjemmet til, men 
sank med tragisk Symbolik sammen paa Grændsen 
og jordedes i Kiel. Budskabet om den navnkundige 
Forfatters sørgelige Død vakte selvfølgelig ikke gan- 
ske liden Bevægelse i Danmark, specielt i Hovedstaden, 
hvor hans Yenner alt havde beredt sig til at modtage 
den Hjemvendende paa en festlig Maade. Den 14de 
Oktober lod X. F. S. Grundtvig et stort Gravdigt over 
den Hedenfarne trykke. Privattheatre og Provinds- 
theatre hædrede den Afdødes Minde. Det kongelige 
Theater vilde ikke staae tilbage og tænkte paa en 
Sørgefest for sin tidligere Direktør, der havde ydet 
det tre Operaer, hvoraf den sidste led saa skandaløs 
en Behandling. Imod denne Plan til Forherligelse af 
ham, hvem AarestrujD kalder ,,Du lyrisk Smidige, Du 
giftig Stærke, Du Rimets musikalske Klapperslange", 
rykkede imidlertid en Stud. theol. C. J. F. Hammeleff, 
en Brodersøn til en Skribler, som i Tylvtestridens 
Dage havde stillet sig mod Baggesen, anonymt i Mar- 
ken, bekæmpet af Heiberg. Da Baggesens Modstander 
indblandede Oehlenschlager — hvem Emigranten kort 
før sin Død havde sendt en venlig Hilsen med den 
Bemærkning: „Han var mig dog altid kjær!" — tog 
Oehlenschlager paa en smuk Maade tilorde og udtalte, 
at han af Frygt for, at man skulde troe ham istand til 
at hade en Mand efter Døden og være blind for hans 
Fortjenester, sk^ddte Sandheden, den Afdøde og sig 
selv følgende Erklæring : „Jeg har altid i Baggesen er- 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 411 

kjendt en Digter af Geni med et sjeldent vittigt Lune. 
Jeg har stedse beundret Forfatteren af de komiske 
FortæUinger,Ungdomsarbeiderne, Labyrinten og mangt 
et senere Digt, hvori ingen lidenskabelige Storme 
hindrede Rosen og A'^iolen i at blomstre. Han har er- 
hvervet sig et udmærket Xavn i den danske Literatur. 
Hvo , der tænker saaledes om ham , kan ikke misunde 
hans Grav Laurbærkrandsen. Fred over hans Støv! 
Døden forsoner med den Døde , lad den ogsaa forsone 
de Levende! Det var den skjønneste Fest til hans 
Minde." Baggesens Fødselsdag den 15de Februar fei- 
redes saa 1827 af det kongelige Theater med et For- 
spil af C. J. Bove — der var traadt i Oehlenschlågers 
Fodspor med fædrelandske Tragedier og havde den 
virksomste Andel i Udgivelsen af Baggesens danske 
Værker — samt med „Axel og Valborg", hvis Fortrin 
Baggesen saa varmt havde anerkjendt, og en Ej)iloo- 
af Oehlenschlager. Oehlenschlågers Epilog begyndte : 

„Høitideligt et taus-vemodigt Stille 
sin Skygge breder over Festens Glands. 
Hvo sang: „Der var en Tid, da jeg var lille," 
og under Digterurnen ei sin Krands?"' 



Den endte: 



„Pra By til By Du vandrer ikke længer, 
Du muntre Skjald! med lunefulde Mad. 
Den brustne Harpe taus i Hallen hænger, 
og Vingen faldt dig af den trætte Fod. 

Ja, vis er Døden! Men i salig Slummer, 

dit Hjerte hviler, bløder ikke mer. 

Som Skyens Skygger bortsvandt Livets Kummer, 

og Evighedens Lys dit Øie ser. 

Og Livets Taager bort med Døden ile; 
hver Storm har lagt sig, Himlen er saa blaa. 



412 TKEDIE KAPITEL. 

Vi til din Grav igjennem Taarer smile: 
men Lauren trøster, som vi se derpaa." 

Denne Epilog var unegtelig en hjertegribende 
„Fredslutning i Aandernes Bige". (for at bruge Hei- 
bergs betegnende Udtryk derom), der smukt sluttede 
sig til den sidste Strofe af Oehlenschlågers Afskeds- 
sang til Baggesen 1800, Prologen til de to Digteres 
Forhold : 

„Men lyder du den Høies Stemme 

og er det Skjebnens mørke Bud, 

at fremmed Land dit Støv skal gjemme — 

da smil til Danmai-k ned fra Gud! 

En Taare skal hvert Øie væde, 

og Hver skal hviske mod din Grav: 

Gud gh^de Dig for hver en Glæde, 

din sjeldne Sang de Danske gav!-' 

Baggesen var vel død og begravet, men Kritiken 
over Oehlenschlåger var ikke dermed stedet til Hvile. 
Alt i sin Feides første Aar, 1814, havde Baggesen hen- 
peget til Heiberg som til den, der engang skulde dømme 
Oehlenschlåger og ham imellem. Hvorledes Heiberg 
betragtede Baggesens paabegyndte Feide, kan ses af 
et Brev fra ham 1814, hvori det hedder om Polemikeren : 
„Unegtelig har han Eet i Meget af sin Kritik. Oeh- 
lenschlåger har virkelig tabt sig.'* Heibergs poetiske 
Bevidsthed var bleven vakt af Oehlenschlågers herlige 
Ungdomsværker, men Baggesen havde i høi Grad bi- 
draget til at skærpe Heibergs Reflexion. Den Bagge- 
senske Feide, som rev næsten alle poetiske Aander 
ind i sin Malstrøm, havde Heiberg holdt sig udenfor; 
nu var imidlertid Tiden kommet, da han, der ikke 
havde tao^et saa o-anske Lidet i Arv efter den nvs af- 



J. L. HEIBERGS KKITTK. 413 

døde Baggesen, skulde fortsætte dennes Polemik mod 
Oehlenschlager i en høiere og renere Aand og Form. 
IJanuar 1827udkom „Skuespil'- af Oehlenschlager, 
indeholdende Syngespillet „Flugten af Klosteret" og 
Tragedien „Væringerne i Miklagard". Syngespillet, 
hvortil Digteren havde ben}- ttet en Episode i Romanen 
„Øen i Sydhavet" og det Meste af Musikken i Mozarts 
Opera „Cosi fan tutte", var bleven opført første Gang 
i December 1826 med en Oehlenschlågersk Prolog til 
Ære for Mozart, hvem vor Digter skattede ikke min- 
dre end Groethe , men gik kun fire Gange i Alt, sidste 
Gang, forkortet og med en apologetisk Epilog, i Marts 
1827. Ogsaa Æmnet til Tragedien — hvilken var 
bleven forfattet 1826, efterat Oehlenschlågers Mel- 
pomene i flere Aar ikke havde ladet høre fra sig — 
havde Digteren alt benyttet i „Øen i Sydhavet". 
Dette Æmne var unegteligt heldigt valgt, forsaavidt 
det gav Anledning til en interessant Kontrast mellem 
Nordboer og Byzantinere. Oehlenschlågers Karakte- 
ristik af disse to store Modsætninger lader imidler- 
tid Meget tilbage at ønske, ikke mindst i Skildrin- 
gen af den fra Historiens vidt forskjellige Harald 
Haarderaade. Trods sine Mangier hører „Væringerne 
i Miklagard" dog, ligesom den foregaaende Tragedie 
„Erik og Abel" fra 1820, til Oehlenschlågers bedre 
Tragedier, om den end paa ingen Maade kan maale 
sig med hans }'^perste. „Væringerne i Miklagard" — 
hvis Slutning havde speciel Betydning for den græske 
Uafhængighedkamps Tid, idet den døende Maria be- 
geistret spaaer sit Fædrelands Gjenfødelse — opførtes 
første Gang i jSTovember 1827, Maaneden efter Slaget 
ved l^avarino, et Par Dage efter Digterens 48aarige 



414 TKEDIE KAPITEL. 

Fødselsdag. Blandt de Spillende udmærkede sig især 
det herlige Firkløver Nielsen som Harald, Madame 
Wexschall (tidlige Jfr. Brenøe) som Maria, Ryge som 
Eremiten Olav Trygvason og C. Winsløw som Greorgios. 
Stykket vandt stort Bifald og var paa Repertoiret til 
1831, menKritiken undlod ikke at paapege dets Svag- 
heder. Efter at Nathan David under et Ma^rke i et 
Blad i en stor og omhyggelig udarbeidet Anmeldelse 
havde fremsat siile Indvendinger, hvorpaa Oehlen- 
schlåger svarede i en Brochure, rykkede strax derpaa 
Heiberg frem i det af ham samme Aar paabegyndte 
interessante Organ „Kjøbenhavns flyvende Post", hvori 
Moderen, Fru Gryllembourg, umiddelbart efter at Søn- 
nen havde indført Vaudevillen paa Scenen, debuterede 
anonymt i Literaturen med sine Hverdagshistorier — 
de nærmest fores^aaende Aar var Blicher ovre i Jvl- 
land optraadt med sine Noveller: Genren var iRestau- 
rationstidsalderen ifærd med at gjøre Tragedien og 
Heltedigtet Rangen stridig. Heiberg hævder, at Oeh- 
lenschlager i Henseende til Stoffets A^alg vistnok har 
været ligesaa heldig i „Væringerne i Miklagard", som 
i sine bedste tidligere Tragedier „Hakon Jarl", „Pal- 
natoke", „Axel og Valborg", „Correggio", og at Pla- 
nen i sine Hovedomrids er hgesaa godt udkastet som 
i „Hakon Jarl" den bedste af Digterens Tragedier i 
saa Henseende, medens Planen i de andre, især i „Axel 
og Valborg" og „Correggio", har den Grundfeil, at 
Hovedinteressen er forbi før Stykket, hvad alt Bagge- 
sen stærkt havde accentueret for Kjærlighedstrage- 
diens Vedkommende. Udførelsen i Detaillerne svarer 
dog ikke, efter Heibergs Mening, i Godhed til Hoved- 
omridsene af Planen. Heiberg gjør overhovedet gjæl- 



J. J. HEIBERGS KRITIK. 415 

dencle, at selv Oehlenschlågers bedste Tragedier lide 
af betydelige Feil mod det Dramatiske, hvad der upaa- 
tvivlelig kommer af, at hans Genis naturlige Retning 
lader ham opfatte ethvert Stof lyrisk eller lyrisk-episk. 
Det i teknisk Henseende Fuldkomneste , som han har 
præsteret i det Dramatiske, er uden Tvivl „Sankt 
Hansaften-Spil" og „Aladdin", fordi den i disse to 
Digtninger valgte friere Form er Dramaets oprindelige, 
umiddelbare Skikkelse, hvori det staaer den lyriske 
og episke Poesi nærmest, og disses Elementer endnu 
ikke have gjennemtrængt hinanden til den høiere 
Enhed, hvori ethvert isoleret Spor af begge for- 
svinder. „Baldur hin gode" maa vel anses som det 
i teknisk Henseende fuldkomneste af Digterens drama- 
tiske Værker næst efter hine to, hvad der har sin 
Grrund i, at denne Digtning, uagtet den er en Tragedie 
og altsaa staaer paaet høiere Udviklingstrin, dog ikke 
er bestemt for Theatret og følgelig staaer i nærmere 
Forbindelse med de lyriske og episke Elementer end 
de egenlige Theaterstykker. Den Cyklus af disse i det 
tragiske Fag — hvilket Fag især synes at egne sig for 
hans Geni i denne høiere Retning — Digteren aabnede 
med „Hakon Jarl", svarer langtfra ikke saaledes til Be- 
grebet som hine, der holdt sig paa det umiddelbare Trin, 
men staaer i teknisk Henseende tilbage for dem, hvor- 
for der imidlertid gjerne kan findes høiere poetiske 
Skjønheder. Hvad Stilen og Versifikationen angaaer, 
hævder Heiberg, ligesom Baggesen, at den Velklang, 
der, trods alle Ufuldkommenheder, engang gjorde 
Oehlenschlågers Vers til nogle af de skjønneste i vor 
Literatur, synes han i sine senere Arbeider at bekymre 
sig mindre og mindre om. 



416 TREDIE KAPITEL. 

Heibergs Kritik mødtes strax af Oehlenschlåger 
med en Brochure, der, ligesom den foregaaende mod 
Nathan David og adskilligt Andet fra de senere Aar, 
viste, at Oehlenschlåger endnu mindre for Eeflexionens 
end for Poesiens Vedkommende havde holdt sig paa 
den Høide, hvortil han var naaet i „Xordiske Digte" 
med den ypperhge store Fortale. Svaret til Heiberg- 
røber ogsaa, ligesom „Samlede Digte", slaaende, hvor- 
ledes Oehlenschlåger miskj endte sin herlige Ungdoms- 
poesi, idet „Sankt Hansaften-Spil" karakteriseres som 
„et flygtigt barnligt Ungdomsarbeide". 

Oehlenschlågers Gjenmæle fik en større Betydning, 
end der i og for sig tilkom det, ved at fremkalde, som 
Replik, en stor æsthetisk Afhandling af Heiberg, 
hvis „Elverhøi" dengang kom paa Scenen ved en Fest- 
forestilling i Anledning af den senere Kong Frederik 
den syvendes Formæling med Frederik den sjettes 
yngste Datter — et Oehlenschlagersk Udkast til et 
Fest-Stykke („Sigrid med Sløret") havde maattet vige 
Pladsen for Heibergs. I sin Recension havde Heiberg 
gjort gjældende, at Oehlenschliigers Geni var mere 
lyrisk-episk end dramatisk ; og dette udvikles nu videre. 
Oehlenschlåger havde i Grunden selv uden at være 
sig det bevidst sagt noget Lignende i sit Svar, hvor 
han erklærede, at han troer, at Mange overgaae ham 
i det Lyriske, og at han hele sit Liv igjennem følte en 
uimodstaaelig Drift til at fremstille Objekter af det 
mestforskjellige Slags, hvilken Beskjæftigelse udgjorde 
en af hans Livs høieste Glæder. Heiberg hævder, at 
Oehlenschlåger hverken er stor lyrisk eller episk 
Digter, men stor i den Digtart, som staaer paa Grænd- 
sen mellem det Lyriske og Episke, Romancen, hvilken 



J. L. HEIBERGS KKITIK. 417 

er Grundvolden for Oehlenschlagers hele poetiske 
Geni, den Spire, hvoraf alle hans Værker have udviklet 
sig. Geniet i sin Umiddelbarhed vender sig mod den 
udvortes Yerden, ikke mod sig selv, eftersom Selv- 
betragtning først er et Produkt af Reflexionen. Dette 
har Geniet tilfælleds med Bevidstheden, der ligeledes 
i sin Umiddelbarhed (f Ex. hos Barnet) er en Bevidst- 
hed af Objekter, inden den bhver Selvbevidsthed. 
Men ligesom denne vaagnende objektive Bevidsthed, 
endog i sin Egenskab af objektiv, er ufuldkommen, 
fordi der til tjdehg at være sig Objekterne bevidst 
udfordres at være sig selv bevidst, uden hvilket man 
endnu ikke kan begTændse hine (kun ved Grændsen, 
ved Adskillelsen fra mit Jeg, blive de bestemte), saa- 
ledes er ogsaa det poetiske Geni i sin Umiddelbarhed 
uskikket til den høieste Spidse af objektiv Fremstilling, 
det egenlig Episke, ligesaa vel som til det yderste 
Punkt af subjektiv Opfatning, det egenlig Lyriske. 
Og Oehlenschlagers Geni staaer paa det umiddelbare 
Trin; det er endnu ikke vaagnet til den Kamp med 
den udvortes Yerden, som kaldes Reflexion. At det 
ikke fyldestgjør i det Dramatiske, er en Selvfølge. 
Heiberg gjør forresten gjældende, at Oehlenschlagers 
Geni fra „Digte'' 1802 gjennem „Poetiske Skrifter" 
1805 til „Nordiske Digte" 1807 gjennemgik en levende 
Udvikling. Men disse sidste, hvori Reflexionenkj ende- 
lig træder frem, vare Oehlenschlagers Kulminations- 
punkt. Efter i kort Tid at have holdt sig omtrent paa 
samme Høidepunkt, vendte han pludseligt om og gik 
tilbage til sit Genis Umiddelbarhed istedetfor ved 
fortsat Fremgang i den engang begyndte Retning at 
gjenerhverve sig samme som et nyt Resultat i forhøiet 

27 



418 TREDIE KAPITEL. 

Skikkelse. Heiberg* sætter altsaa, ligesom Grundtvig 
og Baggesen, Oelilenschlågers første Udenlandsrejse 
som et Vendepunkt. Angaaende Detaillerne, hvorpaa 
her naturligvis ikke kan gaaes ind, maa henvises til 
selve Afhandhngen, som, hvad Mangier den end kan 
have, og hvad der end kan indvendes mod Enkelt- 
heder, ubestridehg' er det værdifuldeste hidtil Præste- 
rede om Oehlenschlågers Grenius og Poesi. Heibergs 
Digternatur, intellektuelle Begavelse og æsthetiske 
Studier, hvilke støttede sig til den nye Hegelske 
Pilosofi, gjorde ham mer end nogen tidligere Kritiker 
skikket til en saadan Orientering, ikke mindst for det 
Dramatiskes Vedkommende, hvor hans store Scene- 
kjendskab desuden specielt kom ham til Nytte. Re- 
plikken til Oehlenschlåger har saa meget mere Betyd- 
ning, som den endog indeholder en hel Poetik in nuce. 

Midt i Heibergs interessante Udviklinger faldt 
Oehlenschlåger (som Kritikeren udtrykker sig des- 
angaaende) „med Døren ind i Huset", idet han i 
„Kjøbenhavns -Posten" — der var begyndt samme 
Aar som ..Kjøbenhavns flyvende Post" — med sæd- 
vanlig Hidsighed tog til Gjenmæle mod Heibergs 
endnu ikke endte Afhandling, hvori Oehlenschlåger 
kun saae „luftige Abstraktioner og tekniske Tale- 
maader", som „intet Reelt indeholde for den sunde 
Menneskeforstand". Og Oehlenschlågers yngre Ven 
Peder Hjort rykkede sammesteds i Marken med en 
Række Artikler mod hele Heibergs Kritik, hgesom 
tidligere mod Baggesens. 

I Mai 1827 var Oehlenschlågers Fader, som langt 
om længe var bleven Slotsforvalter, død, næsten 79 Aar 
gammel. Selv i sin Alderdom udmærkede han sig ved 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 4I9 

Sundhed, Kraft og Munterhed, og F. C. Sibbern kunde 
i et Digt i hans Hjemstavns Sprog paa en af de sidste 
Fødselsdage sige til ham: 

„Dir ward ein ewig walires Gut: 
die rege Lust, der leichte Muth 
und zu dem losen, heitern Scherz 
der rechte Quell: das edle Herz". 

Det havde hjertelig glædet Sønnen at besøge den 
Gamle om Søndagen med Kone og Børn og se sine 
Smaa tumle sig, hvor Digterdrengen selv havde leget. 
Bevæget stod Skjalden ved Liget i det lille Kammer, 
hvor han i Barndommen i mange Aar havde sovet 
ved Faderens Side, og fulgte Kisten til den lille Kirke, 
hvor den Afdøde næsten i halvhundrede Aar havde 
spillet Orgelet og med høi Røst sunget Psalmerne. I 
et G-ravdigt tog han rørt Afsked med den brave Fader. 
Det kjære Frederiksberg-Slot, hvor den Oehlenschlå- 
gerske Arne indtoges af en anden Familie, blev nu et 
fremmed Sted for Digteren. 

Oehlenschlåger var ikke længe efter Moderens 
Død for næsten en Menneskealder siden kommet fra 
Gravskyggen i Solskinnet ved sin Forlovelse. Yen- 
skabet tilsmilede ham efter Faderens Død, idet Digte- 
rens varme Beundrer C. Hauch netop da vendte til- 
bage fra en sexaarig Udenlandsrejse, paa hvilken han, 
ogsaa deri forskjellig fra den elskede Aladdin-Oehlen- 
schliiger, gjennem store Lidelser var modnet til Skjald. 
Han hjembragte poetiske Arbeider som Tragedien „Ti- 
berius" o. s. v. Næste Aar begyndte han LMgivel- 
sen af sine dramatiske Værker med „Bajazet og Tiber" 
og endte Forordene til disse to Sørgesx)il saaledes: 
„Jeg har en kjær og hellig Pligt at opfylde, den nem- 



420 TREDIE KAPITEL. 

lig at erkjende, hvormeget jeg, ligesom enhver yngre 
Dyrker af den danske Digtekunst, skylder vor store 
Forgænger Danmarks sjeldne Digter A. Oehlenschlager, 
livem jeg tilegner disse tvende Sørgespil. Som Groethe 
virkede i Tydskland, saaledes liar Oehlensclilåger vir- 
ket hos os. Hvo blandt os, der har et Hjerte til at 
føle og en Aand til at forstaae, er ei ved ham bleven 
vakt og begeistret! Hvor ofte har han ikke bragt vor 
Barm til at svulme! Hvor ofte har han ikke smeltet 
os i Yemod, og hvor ofte har ikke hans klare Digter- 
øie ledet os til mandigt og frit at skue ud over Livet!" 
Ligesom Oehlenschlåger med „Væringerne iMikla- 
gard" igjen havde optaget sin Tragedie- Virksomhed, 
saaledes vendte han sig paa denne Tid til en anden af 
sin Fortids poetiske Retninger, den burleske Grenre. 
Nu, da Heibergs Vaudeviller havde gjort Lykke, ind- 
rettede han „Freias Alter" til Musik af forskjellige 
Komponister, i hvilken Skikkelse Sjmgespillet udkom 
og opførtes i AjDril 1828, men kun opnaaede to Fore- 
stillinger. Heiberg, hos hvem den kritiske Sands 
var langt stærkere udviklet end hos Hauch, og der 
for et saadant burlesk Syngespils Vedkommende endnu 
mer afgjort end for Tragediens A^edkommende var selv- 
skreven til at fælde en Dom, afgav ogsaa en saadan i 
„Kjøbenhavns flyvende Post". Han erklærede, at 
„Freias Alter" fra 1805 kan more ved Læsningen, 
fordi det er fuldt af Lune og indeholder en Del komi- 
ske Indfald, rigtignok blandede med en betydehg 
Mængde Platituder. Jævnsides hermed fremhævede 
Heiberg, at det besidder samme Feil som Digterens 
andre dramatiske Arbeider og det i en langt høiere 
Grad, nemlig Mangel paa Ironi. Ligesom denne Man- 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 421 

gel i Oehlenschlågers tragiske Værker viser sig i, at 
han aldrig kan faae sine Personer ædle og rørende 
nok, saaledes viser den sig her i, at han aldrig kan 
faae dem komiske nok. Betragtes „Freias Alter" som 
et umiddelbart Drama, hvori Personerne omtrent have 
Lov til at sige Alt , hvad der falder Digteren ind , er 
det ikke ganske forkasteligt. Men som Theaterstykke 
savner det Berettigelse. Der findes, saa at sige, ingen 
Karakterer deri, thi disse ere udmalede med en saa 
grov Pensel, at de blive umulige Karikaturer. Stj^kkets 
Dialog svarer hertil : den uhyre Mængde absurde Ind- 
fald deri ere, idetmindste for en Del, ikke i sig selv 
uvittige ; i et lystigt Selskab kunne Indfald af den Art 
more, naar man hører dem i en fornuftig Mands Mund; 
for at gjøres taalelige maa man tænke sig, at det er 
Forfatteren selv, som i et overgivent Lune ironisk 
kommer med dem. Paa Scenen vil man imidlertid 
ikke høre Autor, men hans Personer. Heiberg hævder 
endvidere, at, skulde Stykket kunne anvendes paa 
Scenen, maatte det upaatvivlehg være i dets første 
Syngespil-Skikkelse , forudsat at det fandt en fantasi- 
og lunefuld Komponist. Som Lystspil blev det alt 
brede Stykke 1816 endnu mere udspilet og forplumret. 
Da Musiken, som det eneste ideale Princip i „Freias 
Alter 'S er aldeles nødvendig forArbeidet, gjorde Dig- 
teren Ret i at vende tilbage til den musikalske Form. 
Men han feilede ved at gjøre det til en Vaudeville, 
hvortil det, selv om Forfatteren havde forstaaet at ind- 
rette det som saadan, allermindst er skikket paa Grund 
af sin store Bredde og grove Karaktertegning , tilmed 
da Digteren ikke har forstaaet af vælge Melodierne 
dramatisk. 



422 TREDIE KAPITEL. 

I „Kjøbenhavns-Posten" værgede C. Haucli og 
F. C. Sibbern under Bogsta^Tiiærke „Freias Alter", 
for hvilket Arbeide de alt tidligere vare rykkede i 
Marken, og angrebe paa det Hidsigste den Heibergske 
Recension. 

I Xovember 1828 udkom første Del af Oehlen- 
schlågers „^je poetiske Skrifter", indeholdende Helte- 
digtet ..Hrolf Krake" og, ligesom „Poetiske Skrifter" 
fra 1805, indledet med et Digt til Frederik den sjette. 
Heiberg havde i sit Svar til Oehlenschlager i Kampen 
om „Tæringerne i Miklagard", hævdet, at Oehlen- 
schlågers Greni mer egnede sig for Romancen end for 
Epopeen, hvortil der kræves en større Tilintetgjø- 
relse af det Subjektive, som i det umiddelbare Geni 
ube^ådst spiller med. I ..Hrolf Krake" forsøgte Oeh- 
lenschlager at nedlægge en praktisk Protest mod denne 
Paastand. Oehlenschlagers ikke lidet plastisk naive 
ISlatur var nu vel i mange Henseender homogen med 
Epoj)eens plastisk naive Verdensbillede ; og den natio- 
nale heroiske Ungd omsalder, hvortil Digteren følte 
sig stærkt hendraget, frembød ubestridelig godt Stof 
for en Epope. „Hrolf Krake" er derfor ogsaa paa ikke 
faa Punkter af megen Skjønhedsvirkning. Men paa 
den anden Side optaarne der sig i den nyere Tid store 
Vanskeligheder ved Forsøget paa at frembringe et Epos, 
som den ubevidste Medspillen af det Subjektive, hvil- 
ket Oehlenschlager paa ingen Maade var istand til at 
holde ude, tilmed forøgede. Epopeen holder sig (som 
F. T. Vischer med Rette gjør gj ældende i sin store 
„Aesthetik") nærmest til Karakterens Naturside, til 
det udad\irkende Menneske, for hvem Tapperhed er 
Kardinaldyd; og den lader Heltesagn og Mythe gaae 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 423 

over i hinanden ved at knytte Alt til Guderne. 
Oehlensclilagers „Hi'olf Krake" fremhæver derimod 
stærkt Antvdninsjen i Kilderne af det fredeho-e, hu- 
mane, rationalistiske Element hos den gamle Leire- 
konge , ved hvis Skildring Digteren , mer end heldigt 
var for hans Værk, tænkte paa sin egen Tid. Det 
hedder i Oehlenschlågers af Orla Lehmann (i dennes 
«, Erindringer") bittert spottede, men forresten poetisk 
skjønne Indledningsdigt til Frederik den sjette: 

,.Xaar jeg saae Hrolf henride. 
lyshaaret, faderlig, 
ved siue Kæmpers Side — 
da tænkte jeg paa Dig. 
Naar stort og blaat lians Øie 
ham viste Konge-god 
mod Ringe som mod Høie — 
dit Billed for mig stod.-' 
o. s. V. 

Katastrofen i Hrolf Krakes Historie er ogsaa stærkt 
tragisk-dramatisk, hvad der havde bragt Evald til at 
behandle Stoffet i Traoedie-Form. Det af Oehlen- 
schlager paa Grundlag af Xiebelungen-Lied dannede 
nve Versemaal er ofte af stor Virkning, men kan dog 
ogsaa paa sine Steder, Hgesom Sproget, give gTundet 
Anledning til Udsættelser. I sin Helhed kan ..Hrolf 
Krake", om Digtningen end har eiendommehge For- 
trin, ikke maale sig med ,.Helge" fra 1814 eller de 
bedste Partier af ..Xordens Guder", in specie „Thors 
Reise til Jothunheim" i „Nordiske Digte" 1807. En 
særegen Interesse faaer forresten ..Hrolf Krake" ved 
den poetiske Varme, hvormed Xordens Enhed be- 
tones deri. „Hrolf, Hjalte, Bjarke og Vøggur vare 



424 TREDIE KAPITEL. 

Venner" — ender Fortalen — ; „gid Danske, Norske 
og Svenske stedse være det!" 

I det nylig begyndte ansete „Maanedsskrift for 
Literatur" recenseredes „Hrolf Krake" af Heiberg. 
Kritikeren hævder, at saavel Stoffets Beskaffenhed 
(Heiberg kjendteiøvrigt ikke Hovedkilden, den island- 
ske Saga) som Digterens naturlige Anlæg forenede sig 
om at fordre en Romance-Cyklus, hvilken karakteri- 
seres som en fra flere Punkter udgaaende lyrisk Stræben 
efter at gribe og fastholde et episk Midtpunkt — maa- 
ske skulde dog Katastrofen helst have været behandlet 
dramatisk som „Yrsa" i „Helge". Sin Dom om Epo- 
j)een sammenfatter Kritikeren i følgende Ord: „Den 
første Sang er en livlig og kjærnefuld Exposition; 
den sidste indeholder den tragiske Katastrofe, frem- 
stillet med sand poetisk Kraft og med en dramatisk 
voxende Interesse. De øvrige Sange, som forbinde 
Slutningen med Begyndelsen, sætte Fantasien i Be- 
vægelse ved en Del sælsomme og eventyrlige Fiktioner, 
mer eller mindre heldigt opfundne og behandlede; 
men hver af disse er altfor selvstændig og griber for 
lidt ind i det Hele , saaat denne Mellemdel af Værket, 
ligesom en piéce å tiroir, kan udvides efter Behag, og 
Katastrofen ganske mekanisk kan føies til. Hertil 
kommer, at selv den Nydelse, som Skjønhederne i 
Digtet kunne forskaffe , altfor hyppigt forstyrres ved 
uheldige Raisonnements og ubehændige Udtryk." 

I en Brevvexling angaaende denne Kritik med 
H. C. Ørsted — der i Maanedsskriftet foran Heibergs 
Recension fremhævede Vennen Oehlenschlågers For- 
tjenester af den nordiske Digtekunst — erklærer 
Heiberg, at Oehlenschlager tilforn har hørt til et andet 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 425 

Parti, men nu har forladt det uden at lade sin forrige 
Anskuelse modificere den njere. ,, Oehlenschlågers 
Geni" (siger han) „har allerede i mange Aar, mildest 
talt, været stillestaaende ; han har i ingen Henseende 
udvidet sin Anskuelse eller optaget noget Nyt i sin 
Poesi. Selv den største Digter har, naar hans Idegang 
har fuldendt sit Kredsløb, en Ting tilfælleds med 
Stymperen, nemlig at være uden Stræben." Oehlen- 
schlager havde i Virkeligheden forlængst gjennem- 
løbet Hovedstadierne paa sin poetiske Arena. Hans 
geniale Ynglingsnatur — og Yngling var han først 
og fremmest — havde tidligt udfoldet sine Muligheder 
og føiede senere intetsomhelst Væsenligt til. 

Imod Heibergs Recension rykkede C. Hauch i 
Marken i „Kjøbenhavns-Posten" uden dog paa nogen 
Maade at kunne magte den aandfulde Kritiker. Som 
man ser, protesterede Oehlenschlager og hans yngre 
Venner ligesaa ivrigt mod Heibergs Kritik som mod 
Baggesens. 

Samme Aar, ..Hrolf Krake" udkom, debuterede 
Chr. Winther, efter at have vundet et Xavn ved Bidrag 
til Blade og Tidsskrifter, med sine „Digte", hvori 
„Træsnit" fandtes; H. Hertz var alt fremtraadt som 
anonyui Lyriker og Dramatiker i Heibergsk Retning; 
H. C. Andersen begyndte at lade enkelte mindre Ting 
trykke. En ny Digter- Generation var i Færd med 
at gjøre sig gjældende, af hvis Medlemmer den fattige 
fyenske Skomagersøn med endnu mer end Oehlen- 
schlågersk Aladdins-Lykke skulde vinde eventyrlig 
Berømmelse baade i den gamle og den nye Verden. 

Efterat Oehlenschlåo'er i Januar 1829 havde skre- 
vet et Mindedigt over sin Hustrus Søster, den sjeldne 



426 TREDIE KAPITEL.. 

Kamma Kahbek — hvis sidste Dage hendes gamle 
Ægtefælle har skildret saa rørende smukt i sidste Del 
af sine „Erindringer" — , udgav han i Marts anden Del 
af „Nye poetiske Skrifter", indeholdende Tragedierne 
„Karl den store" og „Langbarderne", hvoraf især den 
første hørte til Digterens svage Arbeider og bekræftede 
Heibergs Paastand, at Oehlenschlågers Styrke mere 
laa i det Lyrisk-Episke end i det Dramatiske. Disse 
to Tragedier anmeldtes i „Maanedsskrift for Litera- 
tur" anonymt af O. A. Thortsen, der, sluttende sig til 
den Baggesen -Heibergske Kritik, med Eette frem- 
hævede, at Oehlenschlåger især har vundet sin Be- 
rømmelse ved de Fortrin, der ere den unge Digter 
mest egne : Følelsernes begeistrende Yarme og Sand- 
hed og Fantasiens henrykkende Rigdom ogLivhghed. 
„Have disse" — vedbliver han — „for en Del tabt sig 
og mere bevaret Skinnet i hans udtr^^ksfulde og skil- 
drende Sprog, end de vise deres Magt usvækket i Gjen- 
standene selv, som han behandler, da kan denne natur- 
lige Forandring neppe hos vor Digter erstattes ved 
andre Sjælekræfters ualmindelige Fortrinlighed. Dybe 
filosofiske Blik i Naturen og Menneskelivet, fine og 
grundige psykologiske Skildringer, en aldeles fuldendt 
Komposition og afrundet Form have aldrig været det, 
der skaffede hans Geni den almindelige og velfortjente 
Beundring." Med ikke mindre Ret bemærker Kriti- 
keren, at een af Hovedman gierne i „Karl den store" 
turde være at udlede af en Retning i mange af Oehlen- 
schlågers senere. Værker : en vis Subjektivitet i hans 
Karaktertegning, hvorved han lader sine ædle Per- 
soner interessere sig for Dyd og Sandhed under Former, 
der ere deres Digter mer egne end dem selv og deres 



J. L. HEIBERGS KRITIK. 427 

Tidsalder, og hvorved han forener i sine slette Per- 
soner de Feil og Laster, der i Livet ere ham ubehage- 
ligst, stundom under Former, hvori de maatte mishage 
Personerne — denne Interesse for det Gode og For- 
nuftige hersker paa det Karakteristikes Bekostning. 
I en senere, meget forkortet Redaktion af Tragedien 
tog Oehlenschlager Hensyn til Thortsens Recension, 
der var et af de fiere Tidens Tegn, som røbede, at den 
kritiske Sands, hvilken Restaurationen paa mange 
Maader fremkaldte, hos os ikke mindst med Baggesen 
som Udgangspunkt, var ifærd med at danne en gavn- 
lig Modvægt mod den altfor exklusive æsthetiske 
Følelse. At Oehlenschlager selv paavirkedes deraf og 
oftere saae sig foranlediget til at omarbeide sine Vær- 
ker er ikke lidet betegnende. Før Thortsen havde 
Nathan David i „Kjøbenhavns flyvende Post" under 
Bogstavmærke kritiseret „Karl den store" og frem- 
kaldt en Antikritik af Oehlenschlager i „Kjøbenhavns- 
Posten". Tragedien opførtes første Gang i Oktober 
1829, sidste Gang i Januar 1830, i Alt kun 5 Gange, 
skjøndt den modtoges med Bifald, hvortil ikke mindst 
Ryges Udførelse af Karl den store, Nielsens af Albion, 
C. Winsløws af Pepin og Madame Wexchalls og Jom- 
fru Påtges' (senere Heibergs Hustru) af Karl den 
stores Døttre bidrog. 

„Langbarderne" i antik Tragediestil kan hverken 
i kvantitativ eller kvalitativ Henseende maale sig med 
sine Forgængere „Baldur hin gode" og „Yrsa", om 
dette Arbeide end ikke fattes den næsten altid mer 
eller mindre for Oehlenschlager eiendommelige poeti- 
ske Skjønhed. 

Endnu svagere Værker vare de to Syngespil „Bil- 



428 TKEDIE KAPITEL. 

ledet og Busten" og „Overilelsen", der fandtes i tredie 
og sidste Del af „Nye poetiske Skrifter", hvilken ud- 
kom i Juli 1829. Den Heibergske Genre laa ikke 
for OehlenscMåger. „Billedet og Busten", hvormed 
A. P. Berggreen debuterede som dramatisk Kompo- 
nist, opførtes første Grang 1832, men gik i xllt kun 
fire Gange. „Overilelsen" — hvis første Akt er hen- 
lagt sammesteds som Heibergs Operette „Et Eventyr 
i Rosenborg Have" fra 1827 — var bleven antaget af 
Theaterdirektionen, men opførtes aldrig. Oehlenschlå- 
ger forkortede senere disse Syngespil betydeligt. 



FEMTK BOG. 

SLUTNING. 



FØRSTE KAPITEL. 
Kroning i Lunds Domkirke. 



Oehlenschlåger havde gjennemgaaet en streng 
Krisis i Mancldomsaarene. Den aandfulde Repræsen- 
tant for Overgangen fra det 18de til det 19de Aar- 
hundrede Baggesen havde paa det Voldsomste be- 
kæmpet ham, og Polemiken var bleven fornyet med 
uHge større æsthetisk Myndighed af en af det 19de 
Aarhundredes aandfuldeste yngre Sønner Heiberg. 
Dennes diametrale Modsætning Grrundtvig havde fra 
et endnu høiere Stade nedlagt en alvorhg Protest mod 
den kun faa Aar ældre Oehlenschlåger. Vor Digter, 
der i Aarhundredets Beo'vndelse droo^ nd som en 
Aladdin i et af Historiens kolossaleste Vendepunkter, 
men nogle Aar efter under Xapoleons synkende Lykke- 
stjerne vendte hjem til et dybt ydmyget Fødeland, 
havde unegtelig ogsaa 3^det Støvet rigelig Tribut. 
Hans „jS^ye poetiske Skrifter'- — Digterens sidste Pro- 
duktion -— mindede ikke til deres Fordel alt ved 
Xavnet om, hvilken Afstand der var mellem deres 



432 FØRSTE KAPITEL. 

snart 50aarige Forfatter og den 25aarige Forfatter af 
„Poetiske Skrifter". 

Jævnsides med sine svage og slette Arbeider havde 
O ehlenschlåger imidlertid præsteret bedre, og „Helge" 
fra 1814 kunde endog dristigt maale sig med hans 
glimrende Ungdoms ypperste Yærker. Han var under 
alle Omstændigheder vort Aarhundredes største danske 
Digter, hvis Sol, om end nok saa meget fordunklet af 
Skyer, overstraalede Alt paa vor poetiske Himmel. Det 
havde ogsaa selv Opponenterne anerkjendt. Baggesen 
erklærede, at O ehlenschlåger, trods sine Forløbelser, 
vilde være og bhve en af Danmarks store Digtere: 
Heiberg tilstod, at hans poetiske Bevidsthed først 
vaktes ved Oehlenschlågers Poesi; og Grundtvig er- 
kj endte ligeledes en beundringsværdig Magt i Oehlen- 
schlågers Ord og skjønnede ikke rettere end, at det 
fornemmelig var dem, som opvakte og oplivede ham. 
En af de sidste Kritikere, Thortsen, havde i sin Recen- 
sion af anden Del af „Nye poetiske Skrifter" med Føie 
hævdet, at hos Oehlenschlåger kunde Meget tages bort 
og dog saare Meget blive tilbage. 

Efter alle Anfægtelser i Manddommen skulde ende- 
lig Oehlenschlåger ved dens Slutning blive Gjenstand 
for en Rehabilitation, hvortil han vel kunde trænge, 
ja for en Forherligelse, der næsten som et Eventyr 
brød ind i den strenge prosaiske Virkelighed. Aladdin- 
Adam Oehlenschlåger, hvis forunderlige Lampe havde 
været udsat for saa megen Fare, skulde inden sit Livs 
Aften krones og kunne sige som sin Lykkens YndHng : 

„Dernede gik jeg som en lille Dreng 
hver Søndag, naar jeg havde faaet Lov, 
og saae forundret op til Sultans Pallads 



KKOXIXG I LUXDS DOMKIKKE. 433 

og kunde ej begribe, hvordan dog 

man kunde bygge sligt et Taarn fra Jorden. 

Dernede kasted jeg i Raseri 

en Sten blandt Mængden, som forfulgte mig 

og spotted følesløs min haarde Skjebne. 

Dernede nu udraabe de mig Alle 

til deres Sultan, deres store Sultan. 

Hvor sælsomt er dog Menneskenes Liv, 

hvor mystisk bryder Alt sig blandt hinanden!" 

I Juni 1829 — i hvilken Sommer Digteren hos 
den bekj endte realistisk gemytlige Yærtsliusholder 
Lars Mathiesen paa Frederiksberg havde faaet et lille 
Baghus tilleie , der vendte ud mod Frederiksberg- 
Have — foreslog man ham at tage over til Malmø og 
Lund i Forening med nogle Landsmænd. Fulgt af sin 
yngste Søn, drog Oehlenschlåger saa Søndagmorgen 
den 14de Juni i det skjønneste Sommerveir paa Damp- 
skibet .,Caledonia", der den Dag foretog sin første 
Lysttour i dette Aar med over hundrede Passagerer, 
til Nabolandet, hvor han tidligere iRamløsavar bleven 
forestillet for Kong Carl Johan. Aaret iforveien havde 
Oehlenschlåger ved at høre om den skandinaviske 
Stemning, der herskede ved disse Farter over Sundet, 
ski'evet et Digt „Dampskibsfarten", hvori det hed om 
Dampens nye vidunderlige Virksomhed: 

„Som Støtterøgen høit i Ørken over 
det folk, der drog til Kanaan, 
saa vinker Du paa Østresaltets Vover 
fra Naboland til Nabolaud". 

I Malmø bødes den danske Digter Velkommen paa 
svensk Grund af en Lagmand , i hvis Hus han kompli- 
menteredes af Borgermesteren og flere af Byens Ho- 
noratiores. Det skaanske Sprog lød med hjemhge 
Toner i Dannerskjaldens Øre; i den gamle Petrikirke 

28 



434 FØRSTE KAPITEL. 

traf han Ligstene og Tavler med danske Gravskrifter; 
paa det gamle Eaadhns hang Billeder af Knnd den 
hellige, Margrethe og Unionskongerne. I Lund ind- 
bød en Deputation af Studenter, sortklædt og med 
Kaarde ved Siden, Oehlenschlåger til næste Uge at 
overvære Magisterpromotionen, hvad Digteren lovede. 
I den botaniske Haves Sal hilsedes Oehlenschlåger i 
en talrig Forsamling af Studerende samt de indbudte 
danske Keisende afEektorMagnifikus, og en af Tegnér- 
iden Assar Lindeblad til en Melodi af Kuhlau forfattet 
Sang blev afsungen. Den endte: 

„Bjucl oss ej farvål! Midsommarsolen 
langtar se Dig har i Saxos stad. 
Gladje vacks af norrskenet vid polen, 
Du gor ynglingsfesten glad." 

Hvor Studenterne fra Halle i det tragiske Drama 
„Tordenskjold", der blev til etPar Aar efter, i Hanno- 
ver hilse den reisende Helt med en Sang, har Digteren 
upaatvivlelig tænkt paa denne sin første Hvidest i Nabo- 
landet, som han sagtens har besvaret paa en lignende 
Maade som Tordenskjold: 

„Jeg skulde tale — men jeg kan det ei. 

Jeg skulde takke — men den Graad, som sjelden 

mit Øie fylder, kvæler ber min Røst. 

Der er ei Ord for slige Følelser. 

Men det er vist, at sligt et Øieblik 

betaler Farer og Anstrengelser.-' 

Ved sinBortkjørsel fra Lund overraskedes Oehlen- 
schlåger ved en Afskedshilsen fra Studenterne, der 
havde samlet sig udenfor Byen. En Docent fremtraadte 
og tolkede Beundringen for Nordens store Skjald og 
Glæden overHaabet om snart at gjenseham. Enthusia- 



KRONING I LUNDS DOMKIRKE. 435 

stiske Vivat løde. Oehlenschlåo^er takkede rørt os" 
gjentog sit Løfte om at fornye Besøget. Under Hiirra- 
raab rullede Digteren, dybt bevæget, videre — det 
Hele forekom ham, der hjemme havde lidt saa megen 
Forfølgelse , som en deilig Drøm. Paa Dampskibet 
vilde Landsmændene ikke staae tilbage for Svenskerne 
og udbragte enthusiastisk en Toast for Oehlenschlager. 

Søndagen efter seilede Oehlenschlager med hele 
sin Familie over Sundet og kjørte, efter at være bleven 
hædret i Malmø, til Lund, hvor han traf sammen med 
Sverrigs berømteste Digter, den tre Aar yngre Tegner. 

Tegner havde som en munter, rødmusset, gul- 
lokket ung Mand hilst paa Oehlenschlager kort efter, at 
denne var kommet hjem fra sin første Uclenlandsreise. 
I Sommeren 1825, da Tegner var bleven udnævnt til 
Biskop i Wexiø og stod ifærd med at forlade Lund, 
hvor han havde været Professor, gjæstedehanKjøben- 
havn med sin Hustru og ældste Søn og traf sammen 
med Oehlenschlager i Bispegaarden paa Frueplads, 
hvor den lærde Frederik Munter, med hvem Oehlen- 
schlager 1806 havde været sammen i Dresden, en 
Broder til Fru Frederikke Brun, J. P. Mynsters Sviger- 
fader, paa billige Yilkaar havde overladt vor Digter 
Stueetagen, hvad der gav Anledning til Tegners Vers- 
linier i en af Miinters Døttres Stambog : 

„Vill Du en sang, som verldens bifall åger, 
gå trappan ner, ty der bor Oehlenschlågerl" 

Under den svenske Rigsdag 1829 var Prokansleren 
ved Lunds Universitet, Biskop Faxe, af sin poHtiske 
Virksomhed forhindret fra at være tilstede ved Ma- 
gisterpromotionen, og Kansleren, Kronprinds Oscar, 

28* 



436 -FØRSTE KAPITEL. 

havde overdraget Prokanslerens Partes til Tegner, der 
vilde gjæste sin kjære Universitetsby, hvor en Søn 
af ham skulde promoveres. 

Om Mandagen, Dagen før Promotionen, mødtes 
Oehlenschlåger og Tegner. Udenfor Bispegaarden, 
hvorhen de to Digtere havde begivet sig, bragte de 
Lundensiske Studenter først Tegner et jublende Vivat, 
i hvilket de danske Studerende, som under Universitets- 
festen befandt sig i Lund , enthusiastisk deltoge , og 
dernæst hyldedes Oehlenschlåger. Docenten, der ved 
den danske Digters Afreise Ugen iforveien havde 
tolket sine Landsmænds Følelser, udtalte varmt deres 
Glæde ved at gjense ham. 

Klokkeklang fra St. Laurentii gamle, ærværdige 
Domkirke forkyndte Tirsdagen den 23de Juni Høi- 
tidelighedens Begyndelse. Festtoget begav sig i straa- 
lende Skjærsommersol til Kirken i Procession. Først 
kom et Par hvidklædte Smaapiger, som i Sølvskaaler 
bare de til Uddeling bestemte Laurbærkrandse — 
saa Dekanus i det filosofiske Fakultet og de unge 
Mænd, der skulde kreeres til Magistre, samt en Jubel- 
magister, der for 50 Aar siden havde taget Magister- 
graden ved Lunds Universitet — dernæst den akade- 
miske Yagt og tvende Pedeller med Sølv-Sceptre — 
saa Tegner med Eektor magnifikus — derpaa Skaanes 
øverste Befalingsmand med Oehlenschlåger — derefter 
forskjellige Honoratiores, Civile og Militære — og 
endelig Professorer, Docenter o. s. v. Alle undtagen 
Biskoppen og Rektoren gik med blottede Hoveder. 
Under Klokkeringning og Kanontorden traadte Fest- 
toget ind i den herhge Middelalderskirke, som naturhg- 
vis var fuld af Mennesker, og begav sig, modtaget af 



KRONING I LUNDS DOMKIRKE. 437 

det udenfor Orgelet placerede militære Musikkorps 
af blæsende Instrumenter, op paa det med Guirlander 
af Granbar og Blomster smykkede saakaldte Parnas 
ved Alteret. Høitideliglieden aabnedes med en latinsk 
Oration af Promotor, Rektor magnifikus. Tegner, der, 
samme Aar Oehlenschlågers første Digtsamling udkom, 
som nittenaarig Yngling lier var bleven laurbærkrandset 
som Magister, holdt derpaa en versificeret svensk Tale, 
i hvis Begyndelse han udbrød: 

„Kold ar den åldrandes vinst; men jag prisar evardlige Fadern, 
att han bevarat mitt inre for frost, att jag ålskar som fordom 
tankens allvarliga varf och diktens olympiska lekar". 

Han vendte sig derpaa til de unge Magistre : 

„Se, hur han strålar den deliske gud, hur han klåder med lager 
porten, som forer er in i verlden, er forstå triumfport!" 

Efter nogle tungsindige Yttringer — der lede Tanken 
hen til Tegners senere forfærdelige Skjebne — og efter 
Polemik mod Tiden, „som ånnu ej satt sig", bad han 
Rektor „bekransalockar, somlångta till lagern i dag,^ 
og sagde derpaa: 

Innan Du borjar likval din lagerfordelning, så skank mig 

en — den ar icke for mig, men i en vill jag adla dem alla. 

Skaldernas Adam år hår, den nordiske sångarekungen, 

tronarfvingen i diktningens verld, ty tronen år Gothes. 

Visste blott Oscar derom, han gåfve sitt namn åt min handling."' 

Han vendte sig saa til Oehlenschlager og talede med 
høi Røst: 

„Nu år det icke i hans och ån mindre i mitt, men i sangens, 
i den evårdhgas namn, fornummen i Hakon och Helge, 
som jag Dig bjuder en krans — han år vuxen, der Saxo har lefvat. 
Sondringens tid år forbi (och hon borde ei funnits i andens 



438 FØRSTE KAPITEL. 

fria, oandliga verld), och beslågtade toner, som kliuga 
Sundet utofver, fortjusa oss nu och synnerligt dina. 
Derfore Svea Dig bjuder en krans, hår for jag dess talan. 
Tag den af broderlig hånd och bar den til minne af dagen!" 

Med disse Ord satte den svenske Præsteskjald 
under Paukers, Trompeters og Kanoners Lyd enLaur- 
bærkrands paa den danske Digters skjønne Hoved 
og omfavnede og kyssede ham. Det var et gribende 
Øieblik, et nordisk Pendant til den italienske Digter- 
Kroning paa Kapitolium, ja endnu mere, Indvielsen 
af en ny Æra for de beslægtede Folk. 

Oehlenschlåger tog dybt bevæget et Digt, som han 
førte trykt med sig fraKjøbenhavn, ud af sin Barm — 
Tegner havde Dagen i forveien forberedt ham paa, 
hvad der vilde ske. I den hellige Hvælving, hvorunder 
der hviler saa mange danske Ridderes og Klerkers 
Støv, lød atter efter Aarhundreders Forløb det danske 
Sprog fra en af Danmarks bedste Sønners Læber. Med 
Laurbærkrandsen om de prægtige sorte Haar — det 
var et stolt Syn — vendte Oehlenschlåger sig mod den 
talrige ForsamHng af Unge og Gamle, Lærde og Ulærde, 
Herrer og Damer og reciterede med sin herlige Stemme 
og med udtryksfulde Lader kraftigt og varmt — kun 
den, som har hørt og set det (lyder en svensk Beret- 
ning) kan gjøre sig en Forestilling derom — sit Digt, 
der begyndte : 

„Som lille Gut fra, Frederiksberg! din Bakke 
jeg daglig saae den svenske Strand-'. 

Det hed i Digtet : 

Og Svensk og Dansk af samme Heltestamme, 
men af den lange Feide kjed, 
forbinder Baldurs Flamme 
til Broder-Enijrhed". 



KKOXIXG I LUNDS DOMKIRKE. 439 

Bevæget udbrød den danske Digter med Hentyd- 
ning til sit den foregaaende Yinter udgivne oldnordiske 
Helte digt : 

„Som svenske Voggur for Hrolf Krake smeltet 
stod, da han fik den gyldne Ring, 
staaer jeg fra Danerbæltet 
paa svenske Folkething". 

Om Middagen var der stor Diner, hvortil Oehlen- 
schlager og de andre i Lund tilstedeværende Danske 
vare indbudte; og der udbragtes naturligvis Skaaler 
baade for Tegner og Oelilenschlåger — Jubelen ved 
den danske Digters var ubeskrivelig. Efter endt Maal- 
tid løftede Studenterne Oehlenschlåger paa deres Skul- 
dre, og Tegner udbragte et Vivat for ham. I den bo- 
taniske Haves Sal, hvor der serveredes Kaffe, hyldedes 
den danske Digter paany. Tegner og Oehlenschlåger 
løftedes paa Studenternes Skuldre og hilsedes til- 
sammen med jublende Vivat. 

Sent om Aftenen kjørte Oehlenschlåger til Malmø, 
og næste Dag seilede han med Paketbaaden tilbage 
til Kjøbenhavn. 

Søndagen den 28de Juni foretog Dampskibet „Ca- 
ledonia" en Lystfart fra Malmø til Bellevue med hen- 
ved 300 Passagerer, deriblandt Tegner. Ved en Col- 
lation paa Bellevue , til hvilken samtlige svenske 
Keisende vare indbudte , blev et Par Sange afsunget, 
hvoraf den ene, „Hilsen til vore svenske Venner", var 
af Oehlenschlåger. Den endte : 

„Ei Dansken svigter 

de gjæstfri Pligter, 

thi Skaal for Eder og Eders Digter — 

den Ædles Skaal!-' 



440 FØKSTE KAPITEL. 

At de nordiske Dioskurers Toast udbragtes, er en 
Selvfølge. Oelilenschlager kom iøvrigt sent tilstede 
ved denne Leiliglied , da lian først var til Taffels paa 
Sorgenfri, livor daværende Prinds Kristians Gremalinde 
Karoline Amalies Eødselsdag feiredes. Han burde dog 
upaatvivlelig liave opoffret Hoffesten for det svenske 
Gjenbesøg. 

Samme Aar blev Oelilenschlager Ridder af Nord- 
stjernen og modtog Diplom som Doktor i Filosofien 
fra Universitetet i Lund. 

Man hører som en Efterklang af disse skandinaviske 
Sammenkomster i Oehlenschlågers tragiske Drama 
„Tordenskjold" i Scenen mellem Tordenskjold og den 
svenske Søofficer Leyonankar: 

Tordenskj old. 

Gid Freden altid os forene maa! 

Leyonankar. 

Vi er jo dog eet Folk, een Moders Børn. 

Tordenskj old. 

Vort Sprog er næsten eet. 

Leyonankar. 

Som Mol og Dur 

af samme Melodi. 

o. s. V. 

Paa sin BOaarige Fødselsdag modtog Oelilenschlager 
ogsaa af de danske Studenter en varm Hyldest. Da 
der den Aften holdtes den sædvanhge aarlige Fest for 
Universitetets Stiftelse i Studenterforeningen, udbrag- 
tes hans Skaal med Begeistring ; og efter Midnat begav 
en Del af de ved denne Leilighed samlede Studenter 
sig til hans Bolig og bragte ham et enthusiastisk Vivat. 
Et Par Dage efter takkede Oelilenschlager offentlig i 
et Digt for denne Hyldest af Studenterne, i hvis Kreds 
han, ligesom Tegner blandt Lundenserne, havde en Søn. 



KRONING I LUNDS DOMKIRKE. 441 

Som der i Oldtiden blev sunget Spottesange efter 
den romerske Triumfator, saaledesgjorde J.L.Heiberg 
Løier med Oelilenschlagers skandinaviske Triumftog, 
der under Vaudevilleforfatterens Hænder forvandledes 
fra et pathetisk Drama til en hverdagsagtig Yaudeville. 
„Kjøbenhavns flyvende Post", som havde ferieret i 
1829, aabnedes 1830 af P. A. Heibergs Søn med 
Laterna magica- Billeder, der bragte en lille poetisk 
Nytaars-Revue over det foregaaende Aar. Det sjette 
og syvende havde (med Benyttelse af Couplets i „Kong 
Salomon og Jørgen Hattemager") fat i Togene over 
Sundet. Det sjette begyndte: 

„Hver Gang jeg vanker 
ved Hjemmets Strande, 
mit Hjerte banker 
mod hine Lande. 
Vil Du mig laane 
din gamle Kikkert? 
I den jeg sikkert 
kan se til Skaane. 
Ja, Fanden ta'e mig, 
kan jeg se derhen! 
O, la' mig, la' mig, 
min Faders Ven!" 

Andet og tredie Vers i det noget tarvelige Digt, 
Oehlenschlåger reciterede i Lunds Domkirke, løde 
nemlig om Barndomshjemmet paa Frederiksberg: 

„Naar Nattergalen høit sin Foraarstone 
i Træet hæved, ren og klar, 
da Malmø med Landskrone 
jeg saae i slebne Glar. 

Min Faders gamle Ven! Du var fra Skaane. 
Tidt har Du om dit Hjem fortalt, 
naar Glands af køle Maane 
hen gjennem Bøgen faldt." 



442 FØRSTE KAPITEL. 

Heibergs sjette Laterna magica-Billede, der lod Sa- 
tyrspillet følge ovenpaa det alvorlige Drama, vedblev: 

„Godt Folk forleden 
saae hen ad Sundet, 
og strax var Freden 
hos dem forsvundet. 
Hvorom de talte, 
det hjalp dem ikke; 
for deres Blikke 
sig Laurbær malte. 
Ja, Fanden ta'e mig, 
man trak mig med! 
Man vilde ha'e mig 
Til Skaanes Bred. 

Jeg der ei vented, 
tog Vogn paa Rullen. 
En Hat man hented 
med Krands om Pulden. 
I den tilvisse 
boer al min Lykke, 
bestandig smykke 
den skal min Isse. 
Ja, Fanden ta'e mig, 
man fik den fat! 
Jeg maatte ha'e mig 
en Doktorhat." 

Svenskernes Gjenbesøg maatte holde for i syvende 
Billede, der begyndte : 

Held! Held! Held os! En Folkefest! 
Sven- Sven- Svensken er her til Gjæst. 
Nu, nu, nu lad os vise ham, 
at vi kan prise ham 
Alle som bedst!" 

Forholdet mellemHeiberg og Oehlenschlåger truede 
overhovedet at faae ikke ringe Lighed med Forholdet 
mellem Baggesen og Oehlenschlåger. I „Hrolflvrake", 



i 



KRONING I LUNDS DOMKIRKE. 443 

som netop blev til, da Kampen om „Væringerne i 
Miklagard" stod paa, kan man endog fristes til at finde 
Sideblik til Heiberg i Begyndelsen af tiende Sang, hvor 
Hjartvar karakteriseres, og det blandt Andet hedder: 

,,I ham er ingen Alvor saa lidt som ægte Spøg" 
o. s. V. 

Heibergs Laterna magica-Billeder havde ogsaa fat 
i Oehlenschlågers sidst opførte mislykkede Tragedie 
„Karl den store" og i hans ,.Auxiliair-Corps" i Sorø 
Digterne C. Hauch og Chr. Wilster — hvilken Sidste 
1827 havde udgivet sin første lille Samling „Digtninger" 
— samt Peder Hjort. Chr. Wilster, der i Sommeren 
1829 i „Kjøbenhavns-Posten" havde ladet indrykke et 
mod Heiberg og Ligesindede rettet polemisk Digt 
„Den æsthetiske Recensents sære Vilkaar" , leverede 
til Tak for Sidst sammesteds „Doublet-Billeder til den 
nye Laterna magica", hvoraf det sjette begyndte: 

„Hver Gang jeg tænker 
paa Dannerskjalden, 
det dybt mig krænker, 
da pirres Galden. 
Hvert Aar forøger 
hans Roes og Hæder, 
Europa glæder 
sig ved hans Bøger. 
Ja, Fanden ta'e mig, 
det er utaalelig, 
at jeg med ham ei 
skal kunne maale mig!-' 



Det endte 



„En kritisk Kikkert 
mig Hegel laante, 
og Skjalden sikkert 
jeg aldrig skaante. 



444 FØRSTE KAPITEL. 

Det Haab jeg nærer 
ham ret at pine 
ved høit at grine, 
naar man ham ærer. 
Ja, Fanden ta'e mig, 
hvis Nogen roser ham, 
saa slaaer jeg fra mig 
igjen og skoser ham!" 

Heiberg replicerede med en stor poetisk Epistel, 
hvori det hed : 

,,Hvis jeg før mit sjette Billed 
havde sagt: „O Publikum! 
i hvad her er forestillet 
se en Spøg og vær ei dum! 

Dybt mit danske Hjerte skjønner 
paa det ærefulde Kald, 
at og Sveas Laurbær lønner 
Nordens Guders høie Skjald. 

Hædrer man hans Digt og Sange, 
faaer vor fælleds Bane Glands, 
Selv jeg har alt mange Gange 
flettet Laurbær i hans Krands. 

Men da sagtens Alt i Livet 
og en komisk Side har, 
og det mig især blev givet 
den i Alt at blive vaer — 

da man og for den Laterne, 
som har Navnet af Magi, 
ikke maler just saa gjerne 
Rafaelisk Maleri — 

og da nu den tørre Karpe 
om en Kikkert og en Ven 
efter den Tegnérske Harpe 
tonede lidt fattigt hen ; 



I 



KRONINCt i lunds domkirke. 445 

thi da han i Nabolandet 
var vor Digtekunsts Gesandt, 
kunde han dog talt om Andet 
end sig selv og Fjas og Tant — 

da nu dette, som og Mere, 
dygtig Vand i Blodet slog, 
lidt med Tingen at raillere 
jeg mig ydmygst Frihed tog; 

og fra Arilds Tid forresten 
(dette mærk, o Publikum!) 
overalt Satiren næsten 
har et Privilegium": 

hvis jeg havde talt saalunde, 
vilde hver en Digter svart: 
„Hvad Du sagde der, det kunde 
Du Dig gjerne have spart. 

Muligt, at det Hoben øver, 
thi den fatter vanskeligt; 
men hvo Digter er, behøver 
sagtens ei at lære Sligt." 

Heiberg erklærede til Wilster angaaende Oehlen- 
schlåger : 

„Selv jeg har saa stærke Volde 
bygget om hans faste Plads, 
at jeg tænker, de skal holde — 
dine springe vil som Glas! 

Hver en Skjald erobrer bare 
nyt Terrain bag eget Skjold, 
men for Grændsen at forsvare 
byggedes Ki-itikens Vold. 

Hvis engang Vandalers Flokke, 
uden Kundskab, uden Smag, 
vil den store Digter rokke — 
os det hændes vist en Dag — 



446 FØRSTE KAPITEL. 

skal man raabe til dem: „Frække! 
veed I, hvad I prøve paa? 
Her til Grændsen kan I række, 
længer kan I ikke gaael" 



C. Hauch optraaclte med „Den babyloniske Taarn- 
bygning i Mignature", et mere lidenskabeligt end 
heldigt „Forsøg i den Aristofaniske Komedie"; og Si- 
tuationen fik større og større Lighed med den Bagge- 
senske Feide , hvorom man ogsaa mindedes ved et In- 
serat i „Kjøbenhavns-Posten", Hoved-TumlexDladsen 
for Heibergs Modstandere, som lød: „Johan Ludvig 
Heiberg! Husk paa, hvad Ende det tog med Jens 
Lnmanuel Baggesen ! Vend om ! Det er endnu god Tid, 
men det kan snart blive for sildigt for Dig. Lad ikke 
Danmark sørge over dine Gjerninger saa dybt, som 
Du maa ønske, at det skulde sørge ved din Baare!" 
I Slutningen af Aaret benyttede H. Hertz i sine ano- 
nyme „Gj enganger-Breve eller poetiske Epistler fra 
Paradis" aandfuldt denne Parallelisme og manede 
Baggesen frem mod Hauchs „Portstolpe-Polemi" — 
aabenbart Hentydning til Portstolpe-Kæmpen i „Freias 
Alter", hvilket Stykke Hauch gjentagne Gange var 
rykket i Marken for — , „mod seige Hjorterygge", 
mod det „Vildt, der, under Navn af Vilster, bli'er 
bestilt i Sørøs adelige Dyrehave" o. s. v. ØiensynUgt 
med Hentydning til Oehlenschlåger hedder det spydigt : 



„En tager mig til Siden: „Min Poet 
er, tro mig, fuld af Genialitet. 
Bedøm ham anderledes! For Genier 
bør skrives singulære Theorier." 

Fra sit høiere Stade foreholder Baggesen dog i „Gjen- 



I 



KRONING I LUNDS DOMKIRKE. 447 

ganger-Breve" Heiberg Adskilligt, f. Ex. Eailleriet 
med Kroningen i Lund: 

„Der gives Spot, jeg aldrig ret kan lide: 
Din Sangs laterna magica 
(dens Morsomhed, dens overgivne Side 
er yndet af mig, kan Du sagtens vide) 
jeg havde gjerne taget Noget fra. 
Siig, var det Ret og vel betænkt at give 
saa mærkelig en Stemning hos et Folk 
og dennes Gjenstand, Dannerfolkets Tolk, 
til Pris for dem, der ørkesløse drive!" 



ANDET KAPITEL 



Senere Aar. 



Midt under den heftige Strid mellem Oehlenschla- 
gers Tilhængere og Heiberg døde den ældi'e Tids 
fredelige Repræsentant, der saa smukt forbandt Xu- 
tiden med Fortiden, og i hvis Hus baade Oehlenschlii- 
ger og Heiberg saa tidt var kommet, K. L. Eahbek, i 
Foraaret 1830, Aaret efter sin hoit elskede og djbt 
savnede Kamma, i sit 70de Aar paa det kjære, nu 
saa ensomme , forfaldne Bakkehus , hvilket han havde 
beboet omtrent et halvt Aarhundrede. omtrent en 
Menneskealder med sin herlioe Hustru. Oehlenschlii- 
ger forfattede et Par Mindedigte over Svogeren til en 
Sørgefest paa det kongehge Theater og i Studenter- 
foreningen. 

Samme Aar, da den gamle Tids literære danske 
Bannerfører, som var født næsten en Menneskealder 
før Revolutionen 1789, døde, fødtes med Juhrevolu- 
tionen en ny Tid, der ogsaa gjorde sig gj ældende hos 
os, idet Politiken bredte sig i videre og videre Kredse, 



SENERE AAR. 449 

Reflexionen — det var den Hegelske Filosofis Tids- 
alder — vandt mer og mer Spillerum, Scribe domi- 
nerede Scenen og Hverdagshistorierne Literaturen. 
Den aldrende Oelilenschlåger, hvis poetiske Kulmina- 
tion faldt i Xapoleons Dage , maatte med sin fremher- 
skende umiddelbart pathe tiske Xatur, der ovenikjøbet 
oftere gav slemme Blottelser, uundgaaehg træde noget 
tilbage i Louis Philippe's Bourgeois-Tid, medens den 
Heibergske Kredses Genrebilleder og Filosoferen samt 
den jngre Generations høirpstede Frihedsfordringer 
lagde uKge større Beslag paa Opmærksomheden. Et 
af Julirevolutionen fremkaldt Oehlenschlågersk Digt 
„Til Humaniteten" bærer ogsaaPræg af, at dets Digter 
vel kunde hilse den nye Tid med — forresten ingen- 
lunde videre heldig — Sang, men dog var en anden 
Tids Fostersøn. Humaniteten var jo Idealet for Oeh- 
lenschlåger som for Goethe og Schiller, efterat ..Sturm- 
und Drang" -Perioden var endt, hvori den tidUgere 
Tids „Humanitet og Dyd ogGa^Ti- persifleredes. Den 
yngre, malkontente Slægt var derimod hyppigt alt 
Andet end human. Det foregaaende Aar havde Oelilen- 
schlåger ogsaa givet sig til at opgjøre sit literære Bo, 
idet han i Breslau (hvor Steffens 1811 var bleven 
Professor) begyndte at udgive sine „Schriften, zum 
ersten Male gesammelt, als Ausgabe letzter Hånd," 
hvis to første Dele indeholdt Digterens Selvbiografi, 
der 1831 i noget udvidet Skikkelse gjengaves XDaa 
Dansk under Titel „Oehlenschlågers Levnet, fortalt af 
ham selv" — et, især for de ^ddtløftigere behandlede 
interessanteste første tredive Aars Vedkommende, til- 
talende Arbeide, hvorvel ikke fri for ufrivillige fakti- 
ske og andre L^rigtigheder. 

fl9 



450 ANDET KAPITEL. 

I September 1830 udkom og opførtes Lystspillet 
„Trillingbrødrene fra Damask". Bogen indlededes 
med et Digt til Studenterforeningen, hvori det, med 
Hentydning til Studenternes Hyldest paa Digterens 
50aarige Fødselsdag, hed: 

„En Ynglingsflok af Landets ædle Sønner 
et Vivat bragte ham hans Fødselsnat. 
Ved deres Ild for ham, ved deres Bønner 
han følte sig hen i sin Ungdom sat. 
Ei agted han i Natten Sneens Kampe 
med Stormen og den kolde Vinter-Is — 
han stod i Østens Morgen-Paradis, 
Aladdin kom og vinkte med sin Lampe. 

Det var ved Juletide just, den søde; 
Minervas Sønner samlede sig hist 
for i det vittig-muntre Svende-Møde 
at glæde sig ved Mummespil som sidst. 
Alt ofte havde denne Spøg ham gottet, 
hvor Kløgten sig med Skjelmeri forbandt. 
Et gammelt Eventyr i Hu ham randt, 
fortalt ham af hans Moder hist paa Slottet." 

Ii[aar Oehlenschlåger her minder om det umiddelbart 
efter Napoleons Keiserkroning udkomne Ungdomsværk 
„Aladdin", er det ikke heldigt for det umiddelbart 
efter Julirevolutionen udkommende, ligeledes fra „Tu- 
sinde og een ISlat" hentede Arbeide. Dette er vel ikke 
uden Fantasi og Lune; men Restaurationsaarene vare 
ikke gaaede sporløst hen over Digterens Hoved, og 
„Trilhngbrødrene fra Damask" taaler ingen Sammen- 
ligning med „Aladdin", ja ikke engang med „Fiskeren". 
Stykket, hvis Æmne er i høi Grad utheatralsk, mod- 
toges i Theatret med noget Mishag og gik kun tre 
Gange i Alt (de to sidste Gange forkortet), uagtet 
C. Winsløw var fortræffelig som Babekan og Jfr. 
Pæto'es som dennes Kone. 



SENERE AAR. 45] 

I November samme Aar skrev Oelilenschlager en 
vakker Prolog til det dramatisk-literære Selskabs 
Halvhundredaarsfest, „Det Gamle og det Nye", hvori 
det smukt ked: 

„Se! Livets Scener komme, flye; 
det hjælper ei, en enkelt Du forfølger. 
Det Gamle sig forene med det Ny 
som i en Flod de snelle Bølger!" 

Efterat Oelilenschlager den 17de Marts 1831 havde 
forherliget Halvhundredaarsfesten paa det kongelige 
Theater efter Evalds Død med en af Melsen fremsagt 
varmtfølt Prolog foran „Baldurs Død", gjorde han i 
Juni en lille Reise til Leipzig, Dresden og Berlin. I 
Dresden traf Oehlenschlåger atter venskabelig sam- 
men med Tieck trods dennes faa Aar iforveien frem- 
komne ubillige Recension af „Correggio". „Morgen- 
landische Dichtungen", indeholdende „Die Fischers- 
tochter" og „Die Drillingbriider von Damask", hvilke 
saae Lyset samme Aar, dediceredes Tieck, ligesom den 
tydske „Aladdin" i sin Tid Groethe, med et Digt. 
Oehlenschlåger udbrød heri bevæget: 

,.Mein Tieck! ich seh' Dich wieder. Helle Thranen 
steh'n mir im Auge. Du bist wieder mein. 
Holbergs Apostel und Du Freund der Danen, 
Du hast nicht aufgehort mein Freund zu sein." 

Tieck — der forresten mente , at Oehlenschlåger var 
paa Eetour — skrev et Digt i Oehlenschlågers Stam- 
bog, hvori det hed : 

„Und neu mit Dir verbunden, 
reich ich die Freundes-Hand. 
Wie wir uns friih gefunden, 
hast Du mich nie verkannt. 

29* 



452 ANDET KAPITEL. 

Wir Sanges-Briider wallten 
durch manchen schonen Raum 
lebendig fest zu halten 
des Lebens Wunder-Traum." 



Den 21de Marts næste Aar fejredes paa det konge- 
lige Tlieater en Mindefest over den samme Maaned i 

o 

en Alder af kun 45 Aar døde geniale Hannoveraner 
KuMau , hvis sidste Arbeide var nogle herlige Musik- 
nummere til „Trillingbrødrene fra Damask'', med en 
Prolog af Oehlenschlåger samt Komponistens prægtige 
Værk „Røverborgen", der gik for 48de Gang. Faa 
Dage efter opførtes Oehlenschlågers dramatiske Even- 
tja^ „Rllbezahl" , hvortil Digteren paa en uheldig 
Maade havde benyttet et Par af ham i „Eventyr af 
forskjellige Digtere" oversatte Folkesagn af Musåus. 
Stykket, der kun gik to Grange, tryktes 1833 i Dig- 
terens Maanedsskrift „Prometheus" og forkortedes 
senere betydeligt. 

Den 22de Marts 1832 var Goethe død, næsten 
83 Aar gammel. I henved et Par Menneskealdere 
havde han thronet i Weimar som Poesiens Drot og en 
af Kulturhistoriens imposanteste Skikkelser, hyldet af 
den studsende Verden rundtom. Oehlenschlåger — 
hvis Stilling i vor Literatur ikke ganske lidet svarer 
til Goethes i den tydske — havde, som Samtiden i det 
Hele taget, set ]3egeistret op til ham. Paa sin første 
Udenlandsreise var det N'oget af det Første, vor Alad- 
din gjorde, at opsøge Forfatteren af „Faust" . Bekjendt- 
skabet med Goethe strax ved Reisens Begyndelse 
hørte til dens bedste Minder; men Enden havde ikke 
svaret til Begyndelsen , og Afskeden med Olympieren 
ved Reisens Slutning efterlod en Braad hos Oehlen- 



SENERE AAR. 453 

schlager, der aldrig siden gjensaae sin store Lærer og 
Mester, efter hvem han opkaldte den ældste Søn. I 
Goethes Dødsaar var Oehlenschlåger netop Rektor; 
og da Rektorskiftet fandt Sted i Slutningen af Juni 
Maaned, viedes omtrent Halvdelen af Oehlenschlagers 
Tale Goethe. Talen gjengaves i „Prometheus" i en 
Artikel „Om Goethe", der endte bevæget: „Ja, Goethe ! 
Hver Yaar ville Blomsterne smile din Pris, og den 
modne Frugt i Høst vil runde sig sundt og saftigt 
vederkvæo;ende som dine Aandsværker. Du hviler nu 
i Hvælvingen hos din Hertug og den store Broder- 
sanger. Med høitidelig Gysen ville Fremtidens Pille- 
grimme indtræde i denne Hvælving og prise den Tid 
og det Land lykkelig , der eiede slige Mænd og slige 
Fyrster." At Oehlenschlåger forresten ikke fuldtud, 
mægtede at overskue og vurdere Goethes ulige rigere 
og mangesidigere Genius og Livsvirksomhed, er en 
Selvfølge. 

Umiddelbart før Oehlenschlåger nedlagde sit Rek- 
torat og mindedes Goethe saa varmt, var han i Be- 
gyndelsen af Juni bleven hyldet paa det kongeUge 
Theater ved den første Opførelse af Overskous Vaude- 
ville „Kunstnerliv" til en Sommerforestilling. Kunst- 
nerne sang deri først til Ære for Thorvaldsen i Rom, 
og derpaa lød det under Publikums Akklamation : 

..Gud skjænkede Danmark en Skjald, til hvis Kvad 

to Broderfolk lyttede glad. 

Fast Svea til Dan ved sin Lyra han bandt, 

og Hadet forsvandt. 

Ved Donau og Rhin høit hans Toner gjenklang; 

og Danmark vandt Hæder, naar Digteren sang. 

Hans Krands skal som Danrigets Ære 

uvisnelig være, 



454 AXDET KAPITEL. 

tlii Grud kaared ham til dets Skjald. 

I Hytte og Hal 

evig Oehlenschlåger mindes skal." 

Overskou afgav selv et Bevis paa , hvorledes Oehlen- 
schlågers Helteverden endog trængte frem til Bagstuen. 
„Nordiske Digte'" aabnede ,, en ganske nv, fortryllende 
Yerden" for den en halv Snes Aar gamle opvakte Dreng, 
der var Søn af en fattig Mestersvend paa et Sukker- 
raffinaderi oo" oik i en Almueskole — som Overskou 

o O 

fortæller i ..Af mit Liv og min Tid". 

Alt under den Baggesenske Feide havde Oehlen- 
schlåger 1816 tænkt paa at udgive et Tidsskrift til 
Værge for sin Muse. Som Modvægt mod Heibergs 
mer -og mer stigende Indflydelse begyndte Oehlen- 
schlager nu, i Slutningen af 1832 et „Maanedskrift for 
Poesi, Æsthetik og Kritik" med Titelen ..Prometheus", 
der fortsattes et Par Aar. Han var imidlertid kun lidet 
skikket til slig Virksomhed, og selv Peder Hjort fandt 
sig forphgtet til at komme med et alvorligt Memento 
imod den i ..Kjøbenhavns-Posten" 1834. Heiberg- 
havde i ..Kjøbenhavns flyvende Post" leveret et Ud- 
kast til en Poetik; i ..Prometheus" forsøgte Oehlen- 
schlåger at levere en hel Æsthetik, som dog ikke førtes 
til Ende. Hvad der heri tilhører Oehlenschlåger selv, 
viser klart, at hans Aand var altfor umiddelbar og alt- 
for lidet logisk skolet, til at han mægtede at præstere 
Xoget af større Betydning paa dette Gebet; og hans 
Kundskabsapparat slog desuden ingenlunde til. Der 
findes selvfølgehg adskillige sunde og træffende Be- 
mærkninger, men endnu flere trivielle eller omtviste- 
lige eller urigtige : og det Hele er desuden kun en 
Række mer eller mindre rhapsodiske Aper^uer i en 



SENEKE AAR. 455 

hyppigt meget skjøclesløs Form. Ulige bedre end det 
Abstrakte lykkedes det mere konkret Æsthetiske 
Digteren, f. Ex. i Artiklerne om Hexene og Natvæg- 
teren i Shakespeares „Macbeth" , om det følsomme 
Drama i Anledning af Samsøes „Dyveke", om Thomas 
Thaarup, om Hauchs Tragedier, om Heibergs Vaude- 
viller. Der findes ogsaa flere Fortællinger af Oehlen- 
schlåger i „Prometheus". Novellen spillede dengang 
en stor Rolle. I Tydskland havde Tieck vendt sig til 
denne Digtart, og BHchers og Fru Gyllembourgs No- 
veller hørte til den mest yndede Læsning hos os i hine 
Dage. Oehlenschlagers Fortællinger have dog store 
Mangler. Den strengere episke Fremstilling, hvori 
Subjektiviteten maa vige for Objektiviteten, laa ikke 
saa godt for Oehlenschlåger som den lyrisk-episke ; 
og hans Prosa-Form er ogsaa i Regelen uhge ringere 
end hans poetiske. ..Den blege Ridder" er en ingen- 
lunde vellykket (senere noget forkortet) Fortælling, 
hvortil Tempelherrernes Historie og den gamle, i „Axel 
ogYalborg" benyttede. Folkevise om Ridder Aage og 
Jomfru Else — med Melodi af Oehlenschlåger — har 
afgivet Hovedmotiverne. I denne Fortælling findes 
forresten det smukke lille vemodige Digt: 

„Hvor blev I røde Roser dog 
fra Ungdoms Dage glade? 
I min Erindrings Psalmebog 
jeg gjemmer Eders Blade. 

Og skjøndt hvert Blad er gult og graat 

som Farven af de Døde, 

den Sommerdag jeg mindes godt, 

da de var purpurrøde. 



456 ANDET KAPITEL. 

I deres fine Væv endnu 
jeg kjender hver en ^are. 
Som før af Morgenduggen, nu 
den fugtes af min Taare." 



Forfatteren af „Den blege Ridder- kunde unegtelig 
have Grund til at mindes Forfatteren af „Axel og Val- 
borg" med et Suk. „Den gale Uglspeil" er en lille 
spøgende Fortælling. „De to Jernringe", som har en 
mørk Kolorit, dvæler i Indledningen ved Hoffmanns 
Spøgelsehistorier og ved den Kunst, hvormed han for- 
stod at inddrage Hverdagslivet i sine vilde, gyselige 
Fantasier. I den lille Fortælling „Den itahenske Digter 
blandt de Vilde" stilles Ovid i sin Udlændighed Hge- 
overfor Odin og Freia, før disse kom til jS'orden. I 
Novellen „Den billige Kunstdommer" optræder Les- 
sing, hvis klare, alt i „Langelands Reise i Sommeren 
1804" forherligede Forstandighed Oehlenschlåger med 
Føie satte stor Pris paa. Den mest tiltalende af disse 
mer eller mindre svage Fortællinger er upaat^dvlehg 
den lille Novelle „Digterbesøget", hvori Vessel føres 
sammen med Evald i Rungsted. Af de Oehlenschla- 
gerske Digte i „Prometheus" ere de Heste temmelig 
ringe Arbeider. 

Samme Aar, som Oehlenschlåger begyndte sit 
Maanedskrift, vendte han sig atter til det danske Folks 
Yndling, den raske Tordenskjold, af hvis Liv Digteren 
en halv Snes Aar iforveien havde benyttet en Episode 
til et Syngespil, og dvælede i et tragisk Drama ved 
Heltens sidste Dage, da han, kun 29 Aar gammel, 
umiddelbart efter Fredslutningen faldt for den svenske 
Obersts Kaarde. Dette Drama opførtes første Gang i 
Februar 1833. Xielson var fortræffelio: som Torden- 



SENERE AAR. 457 

skjold, Madame Wexschall som Harriet, C. Winsløw 
som Kold, og Jfr. Jørgensen som Debora. Stykket 
liilsedes med Begeistring og gik ikke mindre end ti 
Grange i første Saison. Det udkom trykt i April. „Torden- 
skjold" gaaer ikke dybt i det Tragiske, hvilket her 
fremtræder i umiddelbarere Form som Følelsen, der 
vækkes ved det Herliges tidlige Undergang, idet den 
nordiske Søhelt i Lighed med den græske Havgud- 
indes Søn rammes af Døden i sin Ungdomskrafts straa- 
lende Grlands. Tordenskjolds Broder, som fremtræder 
i en Episode i sidste Akt, siger : 

Han steg 
som en Raket mod Himlen, knalded høit 
og kasted skjønne Stjerner. Han har spillet 
sin raske korte Rolle." 

Og Helten sammenstilles træffende med sin kongelige 
Modstander Karl den tolvte. Det strengere Tragiske 
laa overhovedet Oehlenschliigers noget bløde Natur 
fjernere. Hvad Digteren i „Prometheus" ved Omtalen 
af „Tordenskjold" fremhæver som tragisk Skyld hos 
sin Helt — „det er Letsindighed og Stolthed, der faaer 
ham til at modtage Tilbudet med Duellen paa Kaar- 
der og endnu mere paa saadanne Kaarder; hans For- 
vovenhed har ofte hjulpet ham, tilsidst fælder den 
ham" — accentueres kun svagt. Handhngen er heller 
ikke koncentreret nok , og der findes vel meget Epi- 
sodisk i Dramaet. En Karakter som Tordenskjold laa 
imidlertid i mange Henseender for Oehlenschlåger ; 
og det Samme gj ælder om de mer eller mindre be- 
slægtede Figurer Hans von Grørz, Kold og Harriet. 
Af de kontrasterende Skikkelser er Debora vistnok 
den bedst lykkede. Oehlenschlagers friske sjælfulde 



458 AXDET KAPITEL. 

Pathos og naive Lune er paa mange Steder i „Torden- 
skjold" af betj^delig Virkning. Prægtig er saaledes 
strax i Stykkets Begyndelse Samtalen mellem Torden- 
skjold og Kold, hvor Kold siger: 

„ — Det var ikke Trællen, som fortjente 
Foragt, men det var Undertrykkeren, 
som gjorde Mænd til Trælle" 

Og Tordenskjold derpaa hidsigt udbryder: 

,.Xei, min Bro'er ! 
For Satan I det var Trællen. Hvorfor lod 
den Hund sig undertrykke?" 

For Oehlenschlågers personlige Vedkommende kan 
man iøvrigt ikke undlade at frapperes over den hen- 
synsløse Maade , hvorpaa han ved Lehn leder Tanken 
hen til sin Telemak af samme Xavn paa L^denlands- 
reisen 1816 — 17. 

Oehlenschlåger havde, naar han drog hjemmefra, 
med Undtagelse af sine smaa L^dflugter over Sundet, 
hidtil kun gjæstet Syden, ikke mindst det store tydske 
Kulturland, som han alt fra Fødselen af var saa stærkt 
knyttet til, og hvis rige Literatur havde paa"\irket 
ham mægtigt. I Sommeren 1833 reiste han umiddel- 
bart efter at have forherliget den navnkundige norske 
Søhelt endehg til dennes Fødeland, der saa længe 
havde været knyttet til Danmark, og fra hvilket Dig- 
teren havde faaet ikke faa Impulser ligefra Barndoms- 
aarene under Edvard Storms og Dichmans Ægide og 
Ungdomstidens Samhv med Steffens. I Kristiania var 
Oehlenschlåger et Par Grange til Taffels hos Prinds 
Oskar, som dengang var Xorges Vicekonge, og over- 
værede i hans Loge en Forestilling af „Hakon Jarl". 



SENERE AAR. 459 

hvori Ryge, der ogsaa gjæstede Kristian den fjerdes 
By i Klippelandet, optraadte. Ved et Festraaaltid ud- 
bragte den noget ældre Professor Sverdrup Æres- 
gjæstens Skaal, og en Sang af den 25aarige Student 
Welhaven fra Holbergs Fødeby blev afsungen. Oehlen- 
schliiger tog ved denne Leiliglied et Digt . han havde 
skrevet samme Morgen, frem af Barmen og reciterede 
det med den ham egne skjønne Begeistring. Det 
begyndte : 

„Fra Barnsben fik jeg Xorge kjær; 
derom var daglig Tale, 
det laa saa fjernt og dog saa nær 
ved Danmarks grønne Dale". 

Den skandinaviske Ide gjøres stærkt gj ældende: 

,.Xu Tanken var mig kjær for Alt: 
til værdigt Eftermæle 
at ene Fjeld og Østresalt 
i Nordens ædle Sjæle." 

Digtet — der forresten , ligesom det tilsvarende ved 
Laurbærkroningen i Lunds Domkirke, ingenlunde var 
i Høide med Situationen — endte smukt : 

„Gid aldrig Thor os skille maa, 
men Bragi sammensmelte I 
Baldur hin godes Alter staae 
ved Nordhav og ved Beltel" 

Oehlenschlåger reiste lidt om, gjæstede den male- 
riske Krogkiev, der forener Fjeldnaturen med Dal- 
skjønheden, og gjennem hvis Kæmpespalter man ser 
hele det smilende frugtbare Ringerike, besøgte ISTorder- 
haugs Præstegaard, forherhget ved Anna Colbjørnsen, 
fra hvem Oehlenschlag^ers Yen C. Hauchs Moder ned- 
stammede, Bjergstaden Kongsbergs Sølvgruber o. s. v. 



460 ANDET KAPITEL. 

Sin Udflugt besang han strax i den i December samme 
Aar udgivne Digtekrands „JSTorgesreisen", der, trods 
sit ulige mægtigere Stof, staaer uendelig langt under 
„ Langeland s-Reis e" fra Ungdomsaarene og er et af 
Oehlensclilågers svageste Arbeider, hvori kun de fær- 
reste Digte have nogen Værdi. Man mærker i „ISTorges- 
reisen" ingen synderlig Luftning fra dette „høiadelige 
Land, hvor Nordens poetiske Aand suser som gjennem 
en ubetraadt Urskov, hvor der fra hver en Bjergeli 
høres Anslag til hjertegribende udødelige Melodier" 
— for at bruge Welhavenske Udtryk i et Brev til 
Ingemann fra 1839. Man faaer i „Norgesreisen" heller 
ingen Anelse om, at det var i et mærkeligt Vende- 
punkt i jSTorges Kulturhistorie, at Oehlenschlager 
gjæstede Klippelandet (hvor hans yngre Ven Poul 
Møller nylig havde været Professor, men ikke kunnet 
fæste Rod, og somLigemann samme Sommer besøgte). 
Den norske Aand var paa Julirevolutionens Tid vakt 
til større Selvbevidsthed, og en „Sturm- und Drang"- 
Periode begyndte mellem Fjeldene. Fra Storthinget 
1833, hvor et sluttet Bondeparti trængte sig stærkt 
frem, dateres et nj't Tidsrum. Den med AVelhaven 
omtrent jævnaldrende theologiske Kandidat Henrik 
Wergeland, det gjenfødte Norges første store poetiske 
Repræsentant, havde 1830 udgivet sit — blandt Andre 
Steffens, „Norges bortblæste Laurblad", tilegnede — 
første store betydningsfulde Digterværk, „Menneske- 
hedens Epos, Republikanerens Bibel", under Titel 
„Skabelsen, Mennesket og Messias". En literær Borger- 
krig rasede med Wergeland i Spidsen for den nye 
Norskhed og Welhaven som Bannerfører for den væsen- 
lig til Danmarks Kulturliv sig støttende „Intelligens". 



SENERE AAR. 461 

Oehlenschlåger gik heller ikke Ram forbi under Werge- 
lands hensynsløse Kamp mod „Danomanien". 1834 — 
samme Aar som Welhavens polemiske første større 
poetiske Arbeide „Norges Dæmring" udkom, og Digte 
af ham tryktes i Oehlenschlågers „Prometheus" — 
tog Wergeland , der ikke var kommen i Berøring med 
Oehlenschlåger detforegaaende Aar, i „Morgenbladet" 
fat paa „Karl den store", „Tordenskjold" og „Norges- 
reisen" ; ogAaret efter spottede han i sin Farce „Pape- 
gøien, et Fastelavnsris, " med „Prometheus, Digter- 
konge". Oehlenschlåger fattedes, som de Fleste den- 
gang, aldeles Blik for denne vilde Norskheds-Kamps 
Betydning og Rækkevidde; ja, han taler endnu i sine 
„Erindringer" om det nye Norges rigtignok tidt ba- 
rokke Forkæmpere som „exalterede unge Mennesker", 
der kun aldeles forbigaaende spillede en Rolle — om- 
trent paa samme Maade blev han selv i sin Ungdom 
betragtet af den ældre Skole. Umiddelbart før Oehlen- 
schlågers Norgesreise var alt Bjørnstjerne Bjørnson, 
der skulde føre Wergelands Grjerning videre, kommet 
til Yerden; og Henrik Bjsen, som ikke mindst fort- 
sætter Wergelands Blotten af Raadenskabet i Samfunds- 
livet, havde faa Aar iforveien set Dagens Lys. 

Om Efteraaret førte et Besøg af Schleiermacher i 
Kjøbenhavn, hvor den berømte Theolog blandt Andet 
hædredes med en Sang af Oehlenschlåger, Digterens 
Tanker tilbage til de herlige Ungdomsdage, da hans 
Fantasi i Halle færdedes i det gamle Norge, og „Hakon 
Jarl" blev til. Det var 1833 netop 25 Aar siden, at 
denne Oehlenschlågers første og mest storartede Tra- 
gedie kom paa Scenen. Ved dens Opførelse paa Dig- 
terens 54aarige Fødselsdag hyldedes han derfor med 



462 ANDET KAPITEL. 

en af Nielsen fremsagt Prolog af H. P. Holst; efter 
endt Forestilling blev en anonym Sang afsungen af 
Pnblikum; og et „Leve!" udbragtes for den tilstede- 
værende, dybt rørte Digter under jublende Bifaldsraab. 
Alt før sinNorgesreise havde „den nordiske sångare- 
kungen", hos hvem den skandinaviske Ide gjorde sig 
mer og mer gj ældende, forherliget den store Kvinde, 
der grundede Foreningen mellem de tre beslægtede 
nordiske Folkeslag ved Kalmarunionen, i sin Tragedie 
„Dronning Margareta". Margareta udbryder i Slut- 
ningen af Dramaet, hvori norske Figurer — den falske 
Oluf, hans Moder og Elskede — spille en væsenlig 
Rolle, begeistret: 

„Vel muligt, at min Daad kun bli'er en Skumblomst 

paa Bølgen, som forsvinder med min Død; 

jeg haaber dog, at den skal vorde mer! 

Og kommer ei med mig den sande Vaar 

endnu i Nordensrigerne, saa skal 

dog denne Marts i Tidshistorien 

med nogle blide, duftende Violer, 

skjøndt afbrudt af en stormfuld, kold April, 

Forløber vorde for en Fremtids-Mai." 

„Dronning Margareta" er unegtehg ikke ret tragisk. 
Den falske Olufs Optræden, som er det egenthg be- 
vægende Midtpunkt i Dramaet og minder om Stoffet 
i Schillers efterladte Tragediefragment „Demetrius", 
drager desuden vel udelukkende Opmærksomheden 
hen paa sig, uagtet den kun (for at bruge Holbergs 
Udtryk i hans Danmarkshistorie) var „en liden Uroe- 
lighed" i den navnkundige Dronnings epokegjørende 
Regeringstid. Det Historiske er endvidere , som i Re- 
gelen hos Oehlenschliiger, temmeligt svagt behandlet; 
og Valdemar Atterdags Datter er ingenlunde en hel- 



SENERE AAR. 463 

støbt mandig Kvinde fra det 14de Aarhundrede. Der 
er ogsaa vel megen Opera- og Ballet-Pomp i dette 
som i andre Dramaer af vor Digter. Prægtige drama- 
tiske Partier, hvori den Oehlensclilågerske Poesi vir- 
ker uimodstaaeligt, fattes dog ikke. Ragnhild Jonsdat- 
terer en effektfuld Skikkelse, om end Digterens lysere, 
mildere ISTatur ikke ganske har magtet at skildre en 
saadan mørkere, haardere Karakter, der er i Slægt med 
Sagaernes storstilede Kvinder; og Olufs og Ingeborgs 
Scener have en varm, Hjertet bevægende Folkevise- 
Klang. Dramaet opførtes og udkom i December 1833. 
Madame Wexschall spillede j^perligt Margareta og 
Jfr. Jørgensen ikke mindre fortræffeligt hendes kvinde- 
lige Antagonist Ragnhild; Modsætningen til disse to 
kraftige Kvindefigurer, de blødere Elskende Ingeborg 
og Oluf gjengaves smukt af Jfr. Heger og Holst. Virk- 
ningen paa Scenen var betydelig, og efter Stykkets før- 
ste Opførelse udbragtes der et „Adam Oehlenschlåger 
leve!". I Februar næste Aar erklærede Aarestrup i 
nogle Verslinier om Oehlenschlåger, at „der er flere 
Kræfter i hans Bærme end i de Andres Første-Draaber " . 
Paa en mer end almindehg slaaende Maade viste 
Oehlenschlåger forresten 1835, at han, hvor megen 
Hyldest der saa bragtes ham, dog var en dalende Sol. 
Digteren havde vendt sig fra Norden til Syden i „De 
itahenske Røvere", som tildels er bygget paa Erin- 
dringer fra hans første store Udenlandsreise. Denne 
uheldige saakaldte Tragedie opførtes fjårste Gang i 
Februar 1835 og gik sidste Gang i April, i Alt kun fem 
Gange, uagtet Nielsen som Røverhøvdingen og Fru 
Heiberg som dennes Kjæreste gjorde deres Bedste. 
H. C. Andersen, der netop dengang havde skrevet 



464 ANDET KAPITEL. 

„Improvisatoren", udbryder i et Brev: „Det er noget 
elendigt Tøi! Efter den at dømme har Oehlenschlager 
hverken været i Itahen eller nogensinde været Digter, 
og det er jo begge Dele uomtvistelige Sandheder." 
Stykket udkom trykt i Juni samme Aar. 

I Marts 1835 døde Oehlenschlager s Førstefødte, 
den endnu ikke 24 Aar gamle Datter Charlotte, 
der havde arvet Forældrenes varmblodige ISTatur og 
voldt ikke faa Bryderier og Bekjmiringer. „Lottchen 
ist Feuer und Flamme, enthusiastisch und oft wild und 
ungestum in ihren Gefllhlen", skriver Faderen 1831 i 
et utrykt Brev til Tieck. Hun ægtede efter forskj el- 
lige Peripetier den unge Skuespiller Phister, hvem hun 
fødte et Par Døttre (af hvilke den sidste kostede hende 
Livet) og debuterede som hans Hustru paa Scenen 
uden at egne sig mere dertil end Faderen og uden at 
opnaae Ansættelse — hun optraadte ligesom Faderen 
i Kotzebues forskruede Lystspil „Armod og Høimodig- 
hed" , hvilket endnu ikke var lagt ad acta. I sin Ligtale 
i Frederiksberg-Kirke skildrede Oehlenschlågers Ung- 
domsven J.P.Mynster, der 1834 var bleven Sjællands 
Biskop, den Afdøde som „levende, fyrig, let tilegnende 
sig Livets hele Mangfoldighed, tiltrækkende for de 
Forskj elligste, for Gramle og Unge, snart udgydende 
sig i Munterhedens letteste Skjemt, snart henaandende 
Hjertets Følelser i de alvorlige Toner" ; nq.en han frem- 
hævede ogsaa hendes „brændende Uro" og 

„das arme Herz, bienieden 
von manchem Sturra bewegt". 

Faderen, der — ikke ubetegnende i religiøs Hen- 
seende — , da Datteren paa sit Dødsleie hviskede: 



SENERE AAR. 465 

„Sig mig en Trøst!" ingen havde at yde, skrev et 
Gravdigt over hende, hvori der tales om den Afdødes 
„urolige Liv'-', som Peder Hjorts Brevvexling aabner 
et Indbhk i. 

Fra Vemoden over Datterens Død i Ungdommens 
Aar udreves Oehlenschlager ved en Indbydelse af 
Prinds Kristian til at besøge ham i Fyen, hvis Guvernør 
Mæcenen var. Digteren rullede nu som Aldrende hen 
ad den Vei, hvorpaa han som blomstrende Yngling 
kjørte en Menneskealder tidligere, da han drog til 
Ørstedernes Fødeø. Hentydende til Digtet „Korsør" 
i „Langelands-Reise i Sommeren 1804", udbryder han 
med sin sædvanHge hildede Opfattelse af den Bagge- 
senske Feide: 

„Nu til Korsør, den By. hvor Jens Baggesen fødtes! Hvi har Du. 
Ungdoms Letsindighed! mig bragt til en drillende Spøg, 
som en Spire blev til hans Had? Et svulmende Gifttræ 
steg af det kastede Korn; Gnisten, som næsten var slukt, 
pusted Tvedragten op til en vildtfortærende Flamme — 
ak! og, en Fønix i Sang, brændte sig Sangeren selv." 

Med Prindsen seilede den feirede Digter over til 
Langeland, hvor han i sin Poesis Yaartid havde til- 
bragt saa deilige Dage, til Als, Arnestedet for det Op- 
rør, der snart skulde bryde Freden i Danmark, og til 
Slesvigs Fastland, hvorfra Faderen stammede. Ud- 
flugten, paa hvilken Oehlenschlager i Odense traf sin 
Ungdoms-Inklination Ehne Bech som Etatsraadinde, 
blev besunget i Digtekrandsen „Fyensreisen", som ud- 
kom i December samme Aar. Der findes vel enkelte 
ret smukke Poesier i dette Arbeide , deriblandt et 
Par den nys afdøde elskede og dybt savnede Datter 
viede Digte; men i sin Helhed gjør det ingenlunde 

30 



466 ANDET KAPITEL. 

Forfatteren Ære, og der kan ikke være Tale om 
Sammenligning mellem det og ..Langelands-Reise". 
Trivialiteterne, Platituderne og Skjødesløshederne deri 
ere talrige og ofte næsten utrolige. 

Samtidigt med „Fjensreisen- udkom og opførtes 
Oeklensclilagers i Vinteren 1834 — 35 forfattede Tra- 
gedie „Sokrates", hvori vor nordiske Digter, der tid- 
ligere havde benyttet græsk Kunstform, første og 
sidste Grang behandlede et Æmne fra den hellenske 
Verden. Den berømte græske Vismands Død er nu 
vel tragisk, men Stoffet er unegtelig ikke ret drama- 
tisk og frembyder — hvad F. C. Olsen ogsaa frem- 
hævede i en omhyggelig udarbeidet og mer end al- 
mindelig vellykket stor anonym Recension i „Maaneds- 
skrift for Literatur", som foranledigede Digteren til 
nooie senere Forandrino-er i Dramaet — baade i Hen- 
seende til Handling og Karakterer, Vanskeligheder, 
som det ikke stod i Oehlenschlagers !Magt at beseire. 
Digteren var desuden ingenlunde tilstrækkelig inde i 
det antikke Liv, og en Karakter som Sokrates for- 
maaede han specielt ikke fuldelig at opfatte og gjen- 
o-ive. De fra de o-ræske Kilder hentede Bestanddele 

O O 

staae o^-saa oftere i en temmelio- stærk Modstrid med 
de Oehlenschliigerske. Skildringen af Aristofanes er 
ubetinget forkastelig; og det var med god Grund, at 
Heiberg faa Aar efter i sin aandfulde apokalyptiske 
Komedie „En Sjæl efter Døden'' lod den geniale 
atheniensiske Komediedigter forarge sig over et saa- 
dant Portræt og karakterisere sin danske Digterbroder 
som „stor i Fortrin, stor i Feil". I Fremstillingen af 
Aristofanes og Dafne har forresten aabenbart Char- 
lottes Kjærhghedshistorie med den danske Komiker 



SENERE AAR. 467 

foresvævet Digteren, der ogsaa i sine „Erindringer" 
fortæller, at det især var Dafne, som beskjæftigede 
Datterens Fantasi, da han ved hendes Sjgeleie fortalte 
hende om sit nje Arbeide. Ikke blot til Sokrates' 
Datter, ogsaa til dennes veltegnede koleriske Kone 
har Oehlenschlåger hentet Træk fra sit eget Hjem, 
hvoraf H. P. Holst i det tiltalende Digt „Huset i Oprør- 
(i „Fra min Ungdom") har leveret et karakteristisk lille 
Billede. Paa Scenen, hvor ^jge spillede Sokrates, 
Jfr. Jørgensen Xantippe, Mad. Holst Dafne ogXielsen 
Aristofanes, gjorde Stykket ingen Lykke; og det gik 
kun fire Grange over Brædderne. 

I Januar 1836 døde Oehlenschlagers otte Aar 
ældre kjære Svoger og trofaste Yen Carl Heger (der 
— efter sin egen Erklæring — altid havde elsket 
Hytter, men fik sin Bolig i et Pallads, idet han 1809 
blev Bibhothekar hos Prinds Kristian), siddende i 
sin Lænestol med det nje Testament i Haanden, 
fredeligt og bhdt, som han havde levet. Denne ædle 
„kunstelskende Klosterbroder" , der (for at bruge 
J. P. Mynsters Ord ved hans Jordefærd) vandrede 
stille og fordringsfri gjennem Livet, men h^^s Xavn 
dog var sanamenflettet med næsten alle deres, som 
gjennem et halvt Aarhundrede kaldtes ypperhge og 
ædle i hans Folk, begravedes ved Søsteren Kammas 
og hendes Mands Side paa Frederiksberg-Kirkegaard 
og blev besunget af Oehlenschlåger i et stort varmt- 
følt Digt , der fører Tanken tilbage til det mindre, 
hvilket omtrent en Menneskealder tidligere 1807 send- 
tes fra Paris med ..Palnatoke" og endte: 

„Men een af mine Helte, slet og ret, 
som i det nye Billed her er malet, 

30* 



468 ANDET KAPITEL. 

fordunkler undertiden Idealet 

og er dog Andet ei end et Portræt; 

thi virkelig min Thorvalds Hjerte slaaer 

endnu for Andres Yel med samme Lue — 

ham kan Du finde i din egen Stue. 

naar med Dig selv for Gud Du ene staaer." 

Et Bevis paa hvilken overordenlig Rolle Oelilen- 
schlager endnu, trods de forandrede Tidsomstændig- 
heder og hans oftere meget svage Værker, spillede for 
den begavede, hjertevarme yngre Generation, fore- 
ligger i Grundtvigianeren Vilhelm Birkedals store 
Digtcyklus fra 1863 og 1864 „En Livsførelse'- i Digtet 
-Adam Oehlenschlåger", der ogsaa indeholder ret ka- 
rakteristiske Interieurer fra Digterhj emmet i Bispe- 
gaarden paa Frueplads. 

I Januar 1837 opførtes Lystspillet „Den hlle Skue- 
spiller'-, hvori den 58aarige Forfatter af „Aladdin" 
med usvækket Sjmipathi skildrede et eventyrhgt vaga- 
bondisk Liv og et ungt, Lænkerne sprængende Geni, 
med Benyttelse af den berømte tydske Skuespiller 
Schi^øders Barndoms- ogUngdomshistorie. Lystspillet 
fattes vel ikke ganske Poesi, men hører dog til Oehlen- 
schlagers svageste dramatiske Arbeider. Det gik og- 
saa kun fem Gange i Alt, uagtet Fru Heiberg spillede 
Hovedrollen, den unge Schrøder, og Theatrets bedste 
Kræfter medvirkede.- Det udkom 1839 i en efter den 
første Opførelse foretaget abbrevieret Omarbeidelse. 

Samme Saison opførtes Henrik Hertz' romantiske 
Tragedie „Svend Dyrings Hus", hvori den af Oehlen- 
schlåger til den tragiske Dialog i et Par Scener af 
„Dronning Margareta" med stor Virkning benyttede 
gamle Folkevisetone ypperhgt er gjennemført i hele 
Dramaet, og hvor man ogsaa kan finde Oelilen- 



SENEKE AAR. 469 

schlågerske Motiver fra Slutningsscenen i „Hugo von 
Rheinberg"' anvendte. 

I Marts 1838 opførtes Tragedien „Olaf den hellige", 
der udkom i April. Uagtet den Oelilenschlågerske 
Genius heller ikke ganske fornægter sig i dette Ar- 
beide, er det dog i sin Helhed mislykket. Det af Bour- 
nonville til Musik af Hartmann komponerede Slag- 
ved Stiklestad bevirkede imidlertid, at denne yderst 
løse dramatiske Komposition, hvori Nielsen spillede 
Hovedfiguren og Holst Kalf Arnason, trods sine iøine- 
faldende Brøst, gjorde Lykke ved sin Fremkomst paa 
Scenen og gik ti Gange. 

I September 1838 vendte den snart 70aarige Thor- 
valdsen med snehvide Haar tilbage til sin Fødeby, der 
modtog den berømte Fostersøn saa storartet, som 
maaske aldrig Nogen hos os er bleven modtaget. Det 
er betegnende for vor daværende æsthetiske Situation, 
at Sangen, hvormed de festhg smykkede Baade, fulde 
af Kunstnere, Digtere o. s. v., bragte den Hjemvendende 
Hovedstadens Hilsen ude paa Rheden, ikke var af 
Oehlenschlager, men af Heiberg. Oehleuschliiger skrev 
dog flere Digte i denne Anledning, deriblandt et større, 
som han selv fremsagde ved en Fest for den sjeldne 
Kunstner. Den en Snes Aar gamle H. V. Kaalund, 
der dengang forsøgte sig som Kunstner og var stærkt 
paavirket af „skaldernas Adam", debuterede i hine 
Dage som Poet med en varmfølt Hilsen til Thorvaldsen, 
hvori der til Slutning smukt betonedes, at Islænder- 
sønnen fra vor Hovedstad dog var en Fremmed i Syden 
„med sit Øies blaa Forglemmigei". 

I Marts 1839 opførtes Tragedien „Knud den store", 
som Maaneden efter udkom i Trykken. Den var 



470 AXDET KAPITEL. 

skreven den foregaaende Sommer paa Frederiksberg- 
Slot, hvor Digteren, da Kongeliuset ikke var der det 
Aar, havde faaet Tilladelse til at boe. Han opholdt sig 
der med sin tyveaarige yngste Datter Maria Louise, som 
1840 æo'tede en velhavende æsthetiserende anti-Wero;e- 
landsk norsk Kjøbmandssøn WoUert Konow, der 1827 
var bleven Student i Kristiania og paa en Udenlands- 
reise levede nogle Aar i Kjøbenhavn. „Knud den store " , 
hvis Historie alt benyttedes til den vakkre Romance i 
„Poetiske Skrifter" 1805, bærer ogsaa Yidnesb3a^d om 
sit Tilblivelsessted i den lille smukke episodiske Scene, 
hvor Tym (der spilledes af Fru Heiberg) gjæster Barn- 
domshjemmet. Under dette Ophold paa Sommerslottet 
begyndte Oehlenschlåger endvidere paa sine „Erin- 
dringer". Tragedien „Knud den store" hører forresten 
til Digterens svageste Arbeider. Uagtet Mangier i 
Rollebesætningen, Arrangementet o. s. v. modtoges 
den imidlertid med Bifald paa Scenen, men gik dog 
kun tre Gange i Alt. 

Havde Oehlenschlågers sidste dramatiske Arbeider 
hverken skaffet Publikum eller Digteren synderlig 
Glæde , saa feirede han derimod, umiddelbart efter at 
„Knud den store" var gaaet for sidste Gang, i April 
1839 uventet en Triumf ved Opførelsen af „Aladdin", 
Ungdomsaarenes straalende Hovedværk. 1819 var 
„Sankt Hansaften-Spil" i forkortet Skikkelse blevet 
opfort ved en Benefice og havde, skjøndt det kun lidet 
egnede sig for Theatret, gjort en vis Virkning. 1814 
gaves ved en Aftenunderholdning Scener af „Aladdin". 
Ved en Extraforestilling. i Anledning af Stormfloden 
paa Jyllands Vestkyst 1839 kom det hele geniale dra- 
matiske Eventyr paa Theatret under Balletmester 



SENERE AAR. 471 

Bournonvilles, Skuespillerne Holsts og Overskous samt 
Koncertmester Funcks Ægide. Især ved Udeladelsen 
af Partiet med Hindbad Ij'kkedes dette næsten utrolige 
Vovestykke over al Forventning. Opførelsen, der fandt 
Sted for udsolgt Hus til dobbelte Priser, indlededes 
med en af Fru Heiberg fremsagt Prolog af Digteren, 
hvem Publikum efter Teppets Fald h^^ldede med et 
„Leve ! '' Det dramatiske Eventyr, hvori Hovedpersonen 
spilledes af Holst, medens hans Hustru gav Gulnare, 
Ryge Soliman, Nielsen Noureddin, C. Foersom Mustafa 
og Jfr. Jørgensen Morgiane , gik i den første Saison 
ikke mindre end 11 Gange for udsolgt Hus. Det 
var paa Repertoiret til 1842 og opførtes 23 Gange i 
Alt. I en ny Bearbeidelse er det i Saisonen 1877 — 78 
kommet paa Brædderne i „Kasino" og gaaet endnu 
meget tiere. 

I December 1839 døde den alderstegne Frederik 
den sjette efter i mer end et halvt Aarhundrede at 
have staaet for Styret i Danmark. Det var, ligesom 
en hel Tidsalder med ham gik i Graven; og Folke- 
sorgen fik et varmt Udtryk i Digternes Sange, af hvilke 
H. P. Holsts fordringsløse lille Digt over den fordrings- 
løse Enevoldskonge „O Fædreland, hvad har Du tabt?" 
især fandt ganske overordenlig Gjenklang. Oelilen- 
schlåger skrev en Kantate til Bisættelsen i Roeskilde 
gamle Domkirke (hvorhen Bønder bar deres gamle 
Yelgjører, og hvor J. P. Mynster holdt Sørgetalen) 
samt et Mindeskrift — en Slags Rimkrønike — som 
Indbydelsesskrift til Universitetets Sorgefest, ved 
hvilken Heibergs Kantate med det smukke Digt „Til 
Roeskild har de Kong Frederik bragt" lød gribende 
til Weyses Musik. Samtidigt hyldede Oehlenschlåger 



472 ANDET KAPITEL. 

den nye Konge, der havde ulige mere Sands for Skjøn- 
hedens Verden end den gamle og var vor Digterkonges 
varme Velynder, med et Digt, som endte : 

^Alt graane Skjaldens mørke Haar; 
snart vil en yngre Digtervaar 
Dig Blomster i din Krone flette — 
men Hjertet, Kristian! glemmer ei 
sin første Sang; og Du, o nei! 
vil ei din gamle Skjald forgjette". 

En ny Tidsaand, som havde det saakaldte national- 
liberale Parti til Ordførere og oven'eiende beskjæftigede 
sig med Kampen for den politiske Frihed og for Dansk- 
heden i Slesvig, gjorde sig mer og mer gjældende og 
tog ikke altid med bløde Hænder paa den gamle Skjald. 
Oppositionsbladet ..Kjøbenhavns-Posten" forargede 
sig saaledes over Digtet til den nye Konge, der skuf- 
fede Forventningerne om, at han, som i sin Tid havde 
staaet Fadder til Norges frie Forfatning, vilde skjænke 
Danmark en lignende. Og i den Fastelavnssøndag 
første Marts 1840 i „Vildmanden'* paa Østergade af 
Studenterklubben ..Akademisk Læseforening" opførte 
Plougske Atellan „Kontubernalerne" hed det i Skil- 
dringen af „Hotel d'Hélicon, ogsaa kaldet: Stadt 
Parnas", skarpt: „Paa første Sal er Oehlenschlagers 
berømte Restauration, som i den sidste Tid især har 
udmærket sig ved sin ypperlige Ragout. At denne 
er saa stærkt kryddret, som den er, er ikke forunder- 
ligt; thi Restauratøren bruger sin egen Laurbærkrands 
til at kryddre den med." 

Ogsaa Heiberg tog i en stor og indholdsrig An- 
meldelse af et fransk litera turhistorisk Værk 1840 i 
et tydsk Hegelsk Tidsskrift ikke læmpehgt paa Oehlen- 



SENERE AAR. 473 

schlager, idet han hævdede Berettigelsen af den Bag- 
gesenske Feide, der karakteriseredes som „det sidste 
Hoved- Vendepunkt i den danske Literaturs Historie, 
den uhge vigtigste Begivenhed siden Oehlenschlågers 
Fremtræden". Det hedder om Feiden: „Denne Pole- 
mik har frembragt en betydelig, endnu bestandig ved- 
varende og vel aldrig ophørende Virkning, idet den 
har vakt de Dannedes kritiske, hidtil slumrende Be- 
vidsthed og derved indsat den æsthetiske Tanke i dens 
af lutter æsthetisk Følelse usurperede Ret. Idet Oehlen- 
schlager, hvilende paa de vundne Laurbær, efterhaanden 
gjorde det sig bekvemt og, efter at have opgivet Ro- 
mantiken, ogsaa opgav de plastiske Karakterer, den 
sande Handling, den gediegne poetiske Gehalt i mangt 
nyere Værk, ikke sjelden synkende ned fra den poetiske 
Region til en flad moralsk Livsanskuelse, hvor en ab- 
strakt Filantropi indtog den bortflygtede Ides Plads 
— rykkede Baggesen i Marken, først imod Digteren 
selv, som han endnu bestandig haabede at omvende, 
og dernæst mod Publikum, der, hildet i blind Autori- 
tetstro, holdt hine svage Værker for ligesaa gode som 
de tidligere gediegne og overhovedet stemplede enhver 
Kritik over Digterens infallible Muse som oprørsk. 
At Oehlenschlåger, naar han ikke opgav den Bane, 
han tilsidst var slaaet ind ]3aa, ødelagde Poesien, medens 
han syntes kaldet til at føre den henimod Fuldendelse ; 
og at det var paa høie Tid, at Publikum lod sig be- 
lære og danne ved Kritik istedetfor i blind Fanatisme 
at stoppe Ørene til — det var omtrent, hvad Baggesen 
vilde sige og explicere; og at han havde Ret heri, 
indrømmes næsten almindeligt nutildags. Ligesom 
Vindens Stemme tilraabte den græske Skipper Ordene : 



474 ANDET KAPITEL. 

„Den store Pan er død!" saaledes klang gjennem Bag- 
gesens hele Polemik, som sjmpathetiskTone, det sagte 
Ord, der ikke opfattedes af ethvert Øre: „Oehlen- 
schlager er bleven aandløs!" Heiberg var forresten 
ikke bhnd for de svage Sider A^ed denne Polemik, „der 
førtes dels med uudtømmelig Vittighed, dels med mas- 
sive Grovheder, snart med grundig Demonstration, 
snart med forsætlige Misforstaaelser , med hverken 
ærlige eller morsomme Ordfordreielser og overhovedet 
med en vis literær Jesuitisme'- ; og han indrømmede, 
at Baggesen for at være Kampen voxen „maatte have 
været i Besiddelse af ganske andre Kategorier end de 
fra det Kantske Sjstem hentede eller idetmindste med 
det forenelige". Dette Heibergske Yotum havde saa 
meget mere Vægt, som Oehlenschlågers poetiske Virk- 
somhed efter den Baggesenske Feide unegtelig ofte 
paa en slaaende Maade godtgjorde Berettigelsen af 
Protesten. 

Det nye Arbeide „Sibylle-Tempelet", et Lystspil 
med Sange i een Akt, der 1840 aabnede sidste Del af 
Oehlenschlågers 1835 begjaidte Udgave af ,,Digter- 
værker" , skulde ikke ophjælpe Digterens synkende 
Aktier. Dette nogle Aar iforveien skrevne lille Drama, 
hvori Minder fra Opholdet i Italien spille ind, var vel 
blevet antaget til Opførelse, men kom aldrig paa 
Scenen. Et omtrent paa samme Tid som det forfattet 
ikke synderlig heldigere Syngespil „Fornuftgifter- 
maalet Xr. 2", ligeledes i een Akt, hvori det gik ud 
over Scribe — hvis „Fornuftgiftermaalet" havde gjort 
Lykke paa vor Scene — udkom først efter Oehlen- 
schlågers Død. Det var blevet indsendt til Theatret, 



SENEKE AAK. 475 

hvis Direktion ikke vilde „modsætte sig" dets Opførelse, 
der imidlertid aldrig fandt Sted. 

Oelilenschliiger fik dog stadigt Bevis paa, kvor 
høit det Væsenligste og Bedste i hans Poesi skattedes, 
og hvilken Indflydelse det øvede. H. Y. Kaalmid til- 
egnede ham saaledes 1840 sin første Digtsamling med 
et Digt, der begyndte : 

„Nordens Homeros! hvad kan jeg Dig sige, 

som ei alt Tusind har sagt? 

Du, som din Stav over A åndernes Rige 

har, lig en Troldmand, udstrakt. 

Prise din Storhed!:' Den Vise, alt gammel, 

talløse nynned før mig — 

ak, fast jeg troer, fra jeg sad paa min Skammel, 

elsked som Fader jeg Dig!-' 

Kristian den ottendes Thronbestigelse bragte nyt 
Liv i vor Digterkonge ligesom i hele Folket, hvorom 
alt Oehlenschlågers store Kantate ved Kroningsfesten 
paa Frederiksborg i Sommeren 1840 bar Vidne. 
Oehlenschlager blev ved denne Ledighed ført tilbage 
til de forjættelsesrige Ungdomsdage, idet han atter 
mødtes med Steffens, hvem Kongen havde indbudt. 
Paa Baron Stampes Herregaard l^ysø ved den smukke 
Præstø Bugt samledes hin Sommer det navnkundige 
Firkløver, som i Aarhundredets Morgen udfoldede sig : 
Steffens, Oehlenschlager, Grrundtvig og Thorvaldsen ; 
og den store Billedhugger, der Aaret iforveien havde 
modeleret Oehlenschliigers Buste paa i^ysø, udkastede 
en Portræt -Medaillon af Steffens. Oehlenschlager 
vendte samme Aar ogsaa Blikket tilbage paa de poe- 
tiske Kilder, hvortil han især havde tyet, idet han 
udgav en Samling — forresten ingenlunde videre 
heldigt bearbeidede — „Nordiske Oldsagn- og „Gamle 



476 AXDET KAPITEL. 

danske Folkeviser'* samt en Oversættelse af et af G-oethes 
bedste Arbeider ..Hermann und Dorothea". 

Det var, ligesom en Oehlensclilågersk poetisk Efter- 
sommer brød frem med ..Ørvarodds Saga'' 1841. Da 
Sagaens Helt tilsidst slaaer sig til Ro, hedder det: 
„Ørvarodd sad ene tilbage, grundede og smilte; dog 
blandte der sig i dette Smil noget Vemodigt og Bittert. 
Altsaa Alt, hvad jeg tilforn var stolt af og glad over 
(tænkte han ved sig selv) var blotte Ungdomsdrømme ! 
Tapperhed, Eventyr, Kjærlighed, Had — Alt kun 
Drømme ! Xu er jeg da vaagen. Den hedenske Vild- 
mand er vorden ki-istelig tam. Lad saa være ! Jeg er 
vaagnet. Hvis kun ikke denne Aarvaagenhed faaer 
altfor stor Lighed med en dyb, rohg, drømmeløs 
Middagssøvn ! '• Oehlensclilåger har naturhgvis oftere 
som Embedsmand 02; Æotemand under vore diminutive 
spidsborgerlige Forhold følt sig som en Ørn i et Bur 
— en Følelse, som heller ikke Goethe i Weimar havde 
kunnet undgaae. Da den Glaarige Digter læste „Ør- 
varodds Saga" for sin en halv Snes Aar yngre trofaste 
Ven C. Hauch, bevægede det sidste Parti af Digter- 
værket Oehlenschlåger dybt; han brast i Graad og 
udbrød: „Det er, hgesom det var mig selv!" Og han 
stillede „A'aulundersSaga" fra Ungdomsaarene op imod 
sit sidste Arbeide. Der er nu ganske ^4st udbredt en 
poetisk Morgen- og Foraarsglands over den nordisk 
romantiske Kunstnersaga omVølund, som Heltesagaen 
om Ørvarodd ikke straaler i. Men den Oehlenschliiger- 
ske dalende Digtersol, der i den over en Menneskealder 
yngre „Ørvarodds Saga" for sidste Gang i Sagaform bry- 
der gjennem Skyerne, virker paa den anden Side med alt 
det Trylleri, hvormed den nordiske hældende Sommer 



SENERE AAK. 477 

en skjøn September dag kan bevæge Sindet. Humani- 
teten, som mer og mer var bleven Oelilenschlågers 
Alfa og Omega, gjør sig maaske nok vel stærkt gj æl- 
dende ; men de gamle Sagaer — Ørvarodds og Hen^ørs 
— liave dog nnegtelig i det Hele og Store faaet en 
ædel poetisk Transfiguration i deres sildig fødte Æt- 
ling. Det Oldnordiske, ikke mindst Lakonismen og 
Lunet, er maaske endog kommet mere til sin Ret i 
dette Værk end i noget tidligere af vor Digter. Den 
efterhaanden stigende Forstaaelse af hine gamle Dage 
kunde selvfølgelig heller ikke undlade at paavirke 
Oehlenschlåger. 

Et Par Maaneder efter, at Oehlenschlåger havde 
udgivet den smukke Saga, hvormed han vendte tilbage 
til sin første poetiske Kjærlighed, døde i Sommeren 
1841 faa Uger før hendes 59aarige Fødselsdag hans 
Ungdomselskede, Hustruen, der i en Menneskealder 
„trofast med skjærmende BHk, vaagende, værgende, 
kæmpende, aldrig hvilende" (som det træffende hedder 
i C. Hauchs ypperlige Mindedigt over hende) havde 
staaet ved Digterens Side. En fattig Kone, der under- 
tiden hjalp i Huset med Yadsk og Andet, var bleven 
syg; den brave, altid hjælpsomme Fru Oehlenschlåger 
med sit „Martha- Værk" og med sit „ømme Hjerte" 
(for at bruge Udtryk af Vilhelm Birkedal om Digte- 
rens Hustru), der i de sidste Aar selv havde været 
lidende, besøgte hende og fik Tyfus. Oehlenschlåger 
skrev dengang paa „Dina" ; og Scenen henimod Slut- 
ningen af dette tragiske Drama, hvor den miskj endte 
Korfits Ulfeld og hans trofaste Hustru drage bort fra 
Fædrelandet, var det Sidste, Digteren læste for den 
syge Hustru. Kristianes smukke store blaa Øine fyld- 



478 ANDET KAPITEL. 

tes med Taarer — en endnu tungere Afsked forestod 
hende. Den sidste Dag, hun levede, laa hun som i 
Dvale og kj endte nepx^e Manden, der bevæget sagde 
hende Farvel og utrøstelig vandrede ud til sit kjære 
Frederiksberg. En Grosserer tillod Digteren, som ikke 
havde Mands Mod og Hjerte til at bhve hos sin døende 
Hustru — i hvilken Henseende han hellerikke er uden 
Lighed med Goethe, der med Aarene mer og mer 
skyede alle gribende tragiske Indtryk — at boe i sit 
Hus i Alleen, indtil han fik andre Værelser. Han var 
imidlertid ikke kommen der, før Sønnen Wilham bragte 
Tidende om Moderens Død. Oehlenschlåger skrev et 
Gravdigt, hvori der hentj^des til det herlige drama- 
tiske Eventyr, som var forfattet i Kjærlighedens straa- 
lende Foraarsdage. Det hedder blandt Andet deri: 

„Frisk som Rose blomstred Du 
i din Skjønheds feire Dage. 
Atter vorder ung min Hu, 
naar paa dem jeg ser tilbage. 

Som Aladdin staaer din Ven — 
halvt Aarhundred snelt bortilte — , 
tænker paa den Tid igjen, 
da til første Sang Du smilte. 

Naar jeg nu har endt en Sang, 
søger, efter gammel Vane, 
Dig — da lyder Harpens Klang 
aldrig mer for Kristiane. 

Ved din Grav til sorgfuldt Sind 
Harpen toner svagt og ene 
som en vildsom Nattevind 
i de vaade Vintergrene. 

Visselulle da, Barnlil ! 
sov nu sødt og sov nu længe, 
skjøndt din Vugge stander stil 
uden Dun og uden Gænge!" 



SENERE AAR. 4^.9 

Kongen tillod Digteren at flytte ind i den ledigt 
staaende Slotsforvalterbolig paa Frederiksberg; og 
Oehlenschlager boede saa Resten af Sommeren med 
sine moderløse Sønner der, hvor kun en bred Plads 
skilte ham fra Kirkegaarden med Hustruens Grav. 
Paa en skjøn Sommerdag kortefter Kristianes Død 
viede Oehlenschlåger hende, vemodsfuld, et Digt, 
hvori han udbryder: 

„Ak, Du var saa ivrig og saa tro, 
men Du vaudred ei ad Glædens Bane. 
End jeg ser dem hist, de gamle Sko, 
og din brune Kaabe, Morgiane! 
Din Aladdin var jeg, skjøndt din Mand; 
og igjennem alle Livets Kampe 
trøstede Dig i din Ægtestand 
Poesiens underfulde Lampe." 

Et Digt „Den høiere Hjemve" (som først tryktes 
efter Oehlenschlågers Død i F. L. Liebenbergs Udgave 
af Digterens „Poetiske Skrifter") er ligeledes fra disse 
Vemodens Dage. Oehlenschlåger begynder her med 
at skildre, hvorledes han paa sin store Udenlands- 
reise i Ungdomsaarene ofte grebes af Hjemve, og 
fortsætter saa: 

„Nu boer jeg i mit Eden, 

jeg kommen er i Havnen 

af elskte Hjem; men, ak! med Taareblikke 

henstirrer jeg i Favnen 

af Mindet og af Freden 

i Paradis — thi Eva er der ikke. 

De blege Blomster nikke 

paa hendes Grav med brudte Stilk i Vinden; 

thi grusomt Dødens Engel 

brød hendes Liliestengel, 

og mere bleg end Lilien blev Kinden; 

og Husbond, Sønner, Datter 

forgjæves Kristiane kalder atter." 



480 ANDET KAPITEL. 

Digteren dvæler derpaa ved Tanken om, at ikke alene 
Hustruen, men saa mange andre Kjære have taget Af- 
sked, og at en ny Tid er i Frembrud. Han er dog \ds 
paa atter at skulle leve 

„i ægte Hjem med alle kjære Døde, 

hvor ei Tidsbølgen triller — 

hos Goethe, Shakespeare, Æskylos og Schiller". 

Digtet ender: 

„Men dog skal ei min Længsel, 

skjøndt did den Haanden strækker, 

i Livets Høst og A'inter mig forkue. 

Ei Alderdom er Fængsel. 

Skjøndt Sneen Haaret dækker. 

kan Hjertet brænde med en Ungdomslue. 

Kjækt i min lille Stue 

vil jeg, som i min Ungdom, Harpen røre ; 

og mange Danmarks Sønner 

end Hakons Skjald belønner 

ved gjerne paa hans Hjertekvad at høre. 

Ei gamle Træ er Stubbe. 

Homer var Digter, skjøndt han var en Gvibbe. 

Saa vær, mit Barndoms Hjem! endnu det kjære, 
endskjøndt jeg aner gjerne 
Lyksaligheden hisset i det Fjerne!" 

Paa Oehlenschlågers 62aarige Fødselsdag samme 
Aar gjorde Studenterforeningen ham — ligesom for 
at bringe lidt Trøst over Tabet af Hustruen — til sit 
Æresmedlem, livad hidtil kun Kahbek og Thorvaldsen 
havde været, og indbød ham til en festlig Diner nogle 
Dage efter. Yed denne løde Sange af Chr. Winther, 
H. C. Andersen, Ludvig Bødtcher o. s. v. for „vor 
Mester og vor Fader" ; og der overraktes Digteren et 
poetisk Album, hvori blandt Andet Henrik Hertz 
hyldede „Hakons, Nordens Guders og Helges Skjald"-; 



SENERE AAR. 481 

Studenterne ledsagede ham endelig en masse hjem til 
hans Bolig, som dengang var ved Frederiksholms 
Kanal, hvor de endnu engang til Afsked bragte ham 
deres jublende Hylding. 

I Oktober 1842 — i hvilket Aar H. C. Andersen 
helligede Partiet om Orienten i .,En Digters Bazar" 
til Forfatteren af ..Aladdin" og ..Aly og Gulhyndy" 

— skrev vor store Romancedigter et Sørgedigt ved 
den ikke mindre store Eomancekomponist TV^ej'ses 
Jordefærd, hvilket dog langtfra ikke kan maale sig 
med Heibergs af Fru Heiberg fremsagte Prolog paa 
det kongeUge Theater paa Wejses Fødselsdag i Marts 
næste Aar. Samme Maaned, som "Wejse begravedes, 
opførtes det tragiske Drama „Dina'-, der for Oehlen- 
schlåo'ers Vedkommende afo-av et slaaende Yidnesbvrd 
om Sandheden i hans nys anførte Ord, at Hjertet kan 
brænde med Unodomslue i Alderdommen. Hvad der 
end maa indvendes mod dette Yærk, hvad Mangler og 
Feil der end klæber f. Ex. ved det Historiske, ikke 
mindst i Henseende til Korfits Ulfeld og hans Hustru 

— Eet staaer fast, at en ungdommelig Inspiration 
raader deri, specielt i Skildringen af Hoved^Dersonen, 
som øver en uimodstaaelig Tiltrækningskraft. Den 
gamle Digter bøier sig her ved sin Banes Slutning 
tilbage mod dens Begyndelse ; og man mindes paa ikke 
faa Steder om den blussende, kampberedte Begeistring 
i ..Sankt Hansaften-Spil". Hvor prægtig angribes saa- 
ledes ikke Reahsmens Prosa i Samtalen mellem Johanne 
og Dina i Begyndelsen af anden Akt ! Dina udbryder : 

„O tro mig, der er Noget i, min Søster! 
at Aanden styrkes ved at rystes stundom 
af en høitidelig, en panisk Skræk. 

31 



482 ANDET KAPITEL. 

Vi stakkels Mennesker i Hverdagslivet, 

som af Naturen skjenktes Fantasi 

og Følelse, saa gjerne vil opleve 

lidt usædvanligt i den tomme Verden — 

dog lykkes det saa sjelden. Legemet 

ei trænger mer til Næring end vor Aand 

til hvad der sætter den i Samkvem med 

det Høie, Sjeldne, det Forunderlige. 

Men det er fast forbi. Kun Børnene 

og Digterne befatte sig med Sligt." 

Og med hvilken Ild fortsættes denne Kamp ikke senere 
i samme Akt i Dialogen mellem Dina og Yalter, livor 
Dina fortornet stamper i Gulvet og siger: 

„Foragt kun Poesi, Begeistringen — 
bortjag af Livet alt, hvad der er sjældent 
og eventyrligt, stort!" 
o. s. V. 

Ved Siden heraf er der i Behandlingen af dette Stof 
fra den nyere Tid en moderne Luftning, som ikke saa- 
ledes findes i Oehlenschlågers foregaaende Værker og 
viser henimod Fremtiden. Kvindespørgsmaalet, som 
George Sand i hine Dage satte under Debat i sine ild- 
fulde Romaner, dæmrer frem; og en hos vor Digter 
ikke almindelig psykologisk og pathologisklndividua- 
liseren i Retning af det Interessante , der alt gjør sig 
noget gj ældende i enkelte tidhgere Arbeider, spiller 
en betydelig Rolle. Medens Scribe dominerede Scenen, 
hvorfra han prædikede sit mod Lidenskabens Natur- 
kraft rettede Bourgeosi-Evangelium i Louis Philippe's 
Dage, hvis danske Pendanter Heiberg holdt Speilet op 
for i „En Sjæl efter Døden" ogPaludan-]\Ililleri„Adam 
Homo " , for ikke at tale om Søren Kierkegaard — kom 
den livsfriske Olding Oehlenschlågers Protest som et 
rensende Tordenveir, der bragte alle unge Sjæle til 



SENERE AAK. 483 

atter et Øieblik friere at trække Yeiret. Det tragiske 
Dramas Virkning paa Scenen var overordenlig, hvortil 
Fru Heiberg, der aabenbart ikke ganske lidet havde 
inspireret Oehlenschlager til Dina, fornemmelig bi- 
drog ved sin aandfulde Fremstilling af den usædvan- 
lige, geniale, Verden udfordrende Kvindefigur; og ved 
den første Opførelse hyldede Pubhkum Digteren med 
et „Leve!". Stykket, som udkom trykt i December 
1842 og varmt anerkj endtes af Heiberg, gik fjorten 
Gange i den første Saison og er i Alt blevet opført 
33 Gange. 

Et Par Dage efter den første Opførelse af „Dina*' 
fik „Aladdin" fornyet Betydning, idet Michael Wiehe 
kom til at spille Hovedrollen, og Publikum ved denne 
Leilighed først ret fik Øinene op for hans Geni. 

I Sommeren 1843 reiste Oehlenschlager atter til 
Norge, denne Gang for med sin yngste Søn William 
at besøge Datteren, hvis Mand havde kjøbt en Gaard 
et Par Mil fra sin Fødeby Bergen. Den berømte Violo- 
nist Ole Bull var med ombord paa Skibet, der bragte 
vor Digter til Klippelandet. I Kristiania, hvor Oehlen- 
schlager lod sig føre op til Wergeland, hilsedes den 
danske Skjald i Hotellet med en Sang; og i Holbergs 
Fødeby hædredes han med en Fest. 

Hos Datteren i Norge fuldendte Oehlenschlager 
Tragedien „Erik Glipping", som han havde begyndt 
samme Sommer paa Fasangaarden i Frederiksberg 
Have, hvor Kongen havde tilladt Digteren at boe. Alt 
Samsøe havde gjort Udkast til et Sørgespil om Marsk 
Stig; et Sørgespil af C. J. Boye „Erik den syvende" 
var 1827 gaaet over Scenen; og Ingemann havde Aaret 
efter behandlet Stoffet i sin historiske Roman „Erik 

31* 



484 ANDET KAPITEL. 

Menveds Barndom'', som Bournonville benyttede til 
sin 1843 opførte Ballet af samme Navn. 1850 gik Tra- 
gedien „Marsk Stig" af C. Hauch, hvilken Chr. Eichardt 
1878 har benyttet til en Operatext med Musik af 
P. Heise. Stoffet har, som man ser, øvet stærk Til- 
trækningskraft. Oehlenschlågers „Erik Ghpping" op- 
førtes første Grang i Januar næste Aar og udkom trykt 
i Marts. Dette ingenlunde vellykkede Drama, som ikke 
har modtaget ret megen Beaandelse fra de herlige 
gamle Folkeviser om Marsk Stig med de storartede 
malerisk-brogede stemningsfulde dramatiske Billeder, 
— end sige, at den mægtige historiske Brydning mel- 
lem Kongemagt og Adelsvælde skulde være kommet 
til sin Ret — , gik kun fem Grange i Alt og persiflere- 
des ikke ganske uden Gi-rund af en af den nye Tids 
Ordførere M. Goldschmidt i hans bekj endte Organ 
..Korsaren", hvilket Organ i hine Dage, da der (som 
H. C. Andersen siger i et Brev fra 1841) var „en evig 
Lyst til at grine ad Alt'- i Kjøbenhavn, spillede en saa 
stor og karakteristisk Rolle. 

Den 24de Marts 1 844 var Thorvaldsen — der endnu 
engang 1841—1842 havde gjæstet sit kjære Italien — 
pludselig dod i Theatret. Kunstnerkongen, der i sin 
sidste Levetid sj^slede med Kunsternes Grenier i Me- 
daillon-Basreliefs , havde samme Middag, som han om 
Aftenen udaandede i Kunstens Tempel, tilligemed 
H. C. Andersen, Constantin Hansen og J. F. Schouw 
været sammen med Digterkongen hos Baronesse Stampe 
og været oprømt og liøist elskværdig. „Oehlenschla- 
ger! Den lille Poesiens Genius, som jeg har gjort, har 
jeg bestemt til en Medaille for dig!" vare Thorvaldsens 
sidste Ord til Oehlenschlager. Dagen før Halvhundred- 



SENEKE AAK. 485 

aars-Dagen , efter at Thorvaldsen som en fattig Yng- 
ling havde modtaget den store Giildmedaille , fandt 
hans Jordefærd Sted. Liget førtes under storartet 
Deltagelse af Kongehuset og hele Hovedstaden fra 
Kunstakademiet, der havde huset den Afdøde, til 
Frue Kirke , hvor hans Kristus og Apostle stode , og 
en Kantate af Oehlenschlager lød. Thorvaldsens Død 
fremkaldte ogsaa et Par andre Oehlenschlågerske Digte. 
Grundtvigs Stemme klang endnu mægtigere i det for- 
resten først nogle Aar efter trykte Digt, der begynder: 

„Tidsalderne har og en Nyaarsdag, 
naar Solhvervs-Aander svæve over Jorden. 
Da sidst de svæved under Tordenbrag, 
sig vendte Solen morgenrød mod Norden; 
og aarle vaagned da et Kæmpekuld 
med Kronehjelme af det røde Guld.-' 

Yed Theatrets Sørgefest over Thorvaldsen den 
9de April, der indlededes med en skjøn Prolog af 
Heiberg, fremsagt af Fru Heiberg, opførtes „Hakon 
Jarl" med en af Hartmann komponeret Ouverture. 

Samme Foraar drog Oehlenschlager atter uden- 
lands, fulgt af sin yngste Søn. Yed denne Leilighed 
kjørte Digteren første Gang paa Jernbane — det var 
(siger han i et Brev til Hjemmet) ligesom Aladdin, 
da han blev ført gjennem Luften af Eingens Aand. I 
Berhn besøgte han Steffens, Tieck og Schelling, fra 
hvilke han i sin Ungdom havde modtaget saa stærke 
Impulser, samt Alexander Humboldt, der førte ham 
til „Romantikeren paaThronen", den preussiske Konge 
Frederik Yilhelm den fjerde, for hvem vor Digter 
læste „Dina'* i tydsk Oversættelse , og af hvem han 
modtog den Orden „pour le merite", som den nys 



486 ANDET KAPITEL. 

afdøde Thorvaldsen havde baaret. I Wien, hvor 
Oehlenschlager gjæstede Fyrst Metternich, indbødes 
han til et Grilde, ved hvilket Digteren Grillparzer 
rakte ham en Laurbærkrands ; og i Miinchen hæ- 
dredes han paa lignende Maade. I Paris, hvor hans 
Navn ogsaa skattedes, gjæstede han Udenrigsmini- 
steren Gruizot, Sjælen i den daværende franske Re- 
gering, og den gamle Kong Louis Philippe, der i Re- 
volutionsaarene i Slutningen af forrige Aarhundrede paa 
sin Omflakken havde været i Danmark. Oehlenschlager 
besøgte endvidere Undervisningsministeren, den be- 
kj endte Literaturhistoriker Villemain, den udmærkede 
Porfatter af „Histoire de la conquéte de l'Angieterre par 
les Normands" Augustin Thierry, Romantikeren Alfred 
de Yigny og den franske Romantiks berømte Høvding- 
Victor Hugo , hvilken Sidste , der var født i det Aar, 
da Oehlenschlågers første Digtsamling saae Lyset, ikke 
faldt i den over en Snes Aar ældre vidt forskjellige 
danske Digters Smag. Om den berømte tragiske Skue- 
spillerinde Rachel skrev Oehlenschlager i Efteraaret 
1845 i et' Digt til Jenny Lind: 

„Da Rygtet lød: I Frankers store Stad, 
der vil Du sikkert din Gudinde møde; 
Udødlighed hun vækker fra de Døde, 
og hendes ædle Sorg gjør Sjælen glad. 

Jeg iled did, og hurtig var min Vei; 
Jeg haabed Melpomene vist at finde. 
Det var en ildfuld, aandefuld Jødinde — 
men, ak! min Melpomene var det ei." 

Oehlenschlager besøgte Heine, der kj endte og satte 
Pris paa vor Poesi, specielt paa Oehlenschlager, om 
hvem han Aaret iforveien havde sagt til H. C. Ander- 



SEXERE AAR. 487 

sen: „Oehlenschlager er dog Kongen!" Heine udbrød: 
„I have mere Natur end vi!'- Arnold Euge fra Rj'gen, 
som dengang boede i Paris, førtes til Oehlenschlager 
af Digteren Hebbel fra Ditmarsken. „Oehlenschlager" 
— siger Ruge i sin Reiseskildring i „Gresammelte 
Schriften" — „tilhører ganske hin naive Kunstner- 
verden, i hvilken Poesien endnu var uforstyrret af 
Torvets Larm". Uagtet den baade religiøst og politisk 
radikale Ruge selvfølgelig ikke kunde undgaae at for- 
arge og skræmme den fredelige, loyale danske Digter, 
besøgte de dog hinanden; og Ungdomsfriskheden og 
Produktionskraften hos den aldrende Oehlenschlager, 
som læste sit i Paris forfattede , i:)aa Tydsk oversatte 
lille nordiske Heltespil „Landet fundet og forsvundet" 
for Ruge , interesserede denne meget. Da Ruge blev 
udvist fra Paris, fandt Oehlenschlager sig dog ikke 
beføiet til at lægge et godt Ord ind for ham hos den 
franske Konge. Paa Hjemreisen gjæstede Oehlen- 
schlager i Bryssel Kong Leopold den første af Belgien, 
hvem han havde truffet hos dennes Svigerfader Louis 
Philippe, og nød i Hamburg den Glæde at træffe 
sammen med Jenny Lind, der et Par Aar iforveien 
havde besøgt ham paaFasangaarden, og at se „Correg- 
gio" opføres. I Foraaret 1845 vendte han efter et 
Aars Fraværelse og efter at have udgivet Vessels „Kjær- 
hghed uden Strømper" i tydsk Oversættelse, tilbage 
til vor Hovedstad. 

Den svenske Forfatter Vilhelm v. Braun, der traf 
sammen med Oehlenschlager paa denne Reise, skildrer 
ham i sine „Beråttelser, reseminnen m. m." saaledes 
paa dette Tidspunkt: „Det var en aldre, något fetlagd 
man med ådla, till och med skona anletsdrag; isynner- 



488 ANDET KAPITEL. 

het hade hans mun ett oåndligenvanhgt och behaghgt 
uttryck. Hans kinder voro blomstrande som en tjugo- 
årig jaiglings, hans hår skinande och nåstan svart. 
Endast på de tåta vecken kring ogonen kunde man 
se, att han passerat medelåldern. " 

I Februar 1845 var Henrik Steffens død, og Oehlen- 
schlåger viede Ungdomsvennen et Mindedigt, der be- 
gyndte : 

„En Yngling Døden rammed — 
vel var han to og syvti Aar, 
dog varmt hans Hjerte flammed 
som i hans Ungdomsvaar-'. 

Om denne hed det: 

„Mod Syd ham Skjebnen førte, 
hvor eventyrlig var hans Gang; 
der Tænkeren han hørte, 
ham glædte Skjaldesang. 

Hans unge Hjerte brændte 
for Sandhed, Skjønhed, ren og klar; 
til Norden hjem han vendte, 
henrykt som en Ansgar." 

Ogsaa Grundtvig besang sin navnkundige Slægtning 
i et Digt, der ulige kraftigere end Oehlenschlagers 
skildrer den romantiske jSTaturfilosofs Virkning blandt 
os i Aarhundredets Begyndelse, og hvori det hedder: 

„Naar det knittrer, naar det dønner, 
naar det runger dybt i Fjeld, 
naar I lytte, Nordens Sønner! 
muntre end i Tidens Kvæld — 
mindes, det var ham, der blunder, 
som i Nord til stort Vidunder 
stødte først i Heimdals Lur". 

I Paris havde Oehlenschlåger ligesom tidligere 
skrevet et Par storre poetiske Arbeider, nemlig Skue- 



SENEKE AAK. 489 

spillet „Gjenfærdet paa Herlufsholm" og det nordiske 
„Heltespil" i to Akter „Landet fundet og forsvundet". 
Ligesom „Hroars Saga" og „Fostbrødrene" fra Dig- 
terens andet Ophold i Paris imidlertid ikke , især for 
det sidstnævnte Arbeides Vedkommende, kunde maale 
sig med „Palnatoke" og „Axel og Valborg" fra det 
første Pariserophold, saaledes stode „Gjenfærdet paa 
Herlufsholm" og „Landet fundet og forsvundet" til- 
bage for „Hroars Saga" og „Fostbrødrene", skjøndt 
rigtignok den sidstnævnte Tragedie overgaaes af det 
lille Heltespil. Om det i Juni 1845 udgivne Skuespil 
„Grjenfærdet paa Herlufsholm", hvis paa et Folkesagn 
om Herlufsholm-Skole grundede Æmne Oehlenschlåger 
tidligere havde behandlet i en Romance, siger Digteren 
i et Brev fra Paris umiddelbart efter dets Fuldførelse : 
„Kjærhghed til Fædreland og Børn er den Idun, som 
har begeistret mig". Uagtet det er et af Oehlenschla- 
gers svagere Arbeider, som Theaterdirektionen med 
Heiberg som Censor mente at burde forkaste, er det 
heller ikke blottet for Poesi. Ulige skjønnere er imid- 
lertid „Landet fundet og forsvundet", der — med Be- 
nyttelse af Momenter iEyrbyggja Saga — dvæler ved 
Islændernes forbigaaende O^Ddagelse af Amerika (Vin- 
land) i Slutningen af det tiende Aarhundrede. Dette 
lille Digterværk i Trimetre, der udkom i December 
1845 — "Wergelands Dødsaar — opførtes første Gang 
i Mai næste Aar og modtoges med Bifald, hvortil 
Holsts Spil som Bjørn Asbrandson, Melsens som Thor- 
kild Eigilson, Mad. Holsts som Thuride Snorresdatter 
og M. Wiehes som Bjørn hin unge bidrog Sit. Især 
behagede den første, mest dramatiske Akt, hvori Thu- 



490 ANDET KAPITEL. 

rides skjønne Monolog-Digt om hendes „kjære stadige 
Tanke" findes. 

Oehlenschlågers Poesi havde i høi Grad fremmet 
Skandinavismen, som begyndte at yttre sig i ^N'atnr- 
forsker- og Studentermøder. Yed Natnrforskermødet 
i Kjøbenhavn 1840, hvorved Steffens var tilstede, skrev 
Oehlenschlåger en Sang til Afskedsfesten og udbragte 
en Skaal for den stedse voxende Enio-hed mellem de 
skandinaviske Broderfolk, medens H. P. Holst mindede 
om Oehlenschlåger og Tegner, der havde sunget J^or- 
den sammen. Da vor Hovedstad i Sommeren 1845 
gjæstedes af norske og svenske Studenter, forfattede 
Oehlenschlåger en Prolog til Festforestillingen paa 
det kongelige Theater (Holbergs Komedie „Barsel- 
stuen" og Bournonvilles Ballet „Torreadoren"), hvor- 
med Fru Heiberg som Ydun bød Studenterne fra 
Brødre-Universiteterne velkommen. Intet af disse to 
Oehlenschlågerske Digte var forresten i Høide med 
Situationen. Ved det storartede Studentermøde havde 
Digteren fire Gjæster, tre Svenske og en Normand; 
og Studenterne hyldede ham, der trods alle Brøst 
var Xordens største Digter, ude ved hans Bolig, Fasan- 
gaarden med Sang (af B. E. Malmstrøm) og Tale — 
lignende Ære vistes Grrundtvig. 

I November og December 1845 udkom et Par af 
Theaterdirektionen forkastede Oehlenschlågerske Lyst- 
spil, det et Par Aar iforveien skrevne „Garrick i Fran- 
krisr" i tre Akter og- „Den Rijre og- den Fattioe" i een 
Akt. Begge disse to — sidste — Lystspil af Oehlen- 
schlåger, saavel det første i Prosa, hvori der brydes 
en Landse for Theaterfolkene , som det andet i Alex- 
andriner, hvori (ligesom i Holbergs „Plutus eller Pro- 



SENERE AAR. 49] 

ces imellem Fattigdom og Rigdom") Penia staaer med 
Palmer i Hænderne ligeoverfor Plutus, vare svage Ar- 
beider. 

Havde Oelilenschlager ikke Held med sine Lystspil, 
saa stod Lykken ham derimod bedre bi, da han igjen 
vendte sig til Tragedien. „Amleth" , der udkom i 
November 1846 og opførtes første Gang paa Digterens 
67aarige Fødselsdag, fremkaldte begeistret Hj'lding 
fra Pubhkums Side og en varm Anerkjendelsesskrivelse 
fra Kong Kristian den ottende samme Aften efter Op- 
førelsen, ved hvilken Kongehuset var tilstede. Det 
var unegtelig ungdomskjækt af Oldingen at optage 
Evalds Tanke om en saadan Tragedie efter Shakespea- 
res verdensberømte Mesterværk. Der kunde imidler- 
tid nok være Anledning til at forsøge en Fremstilling 
af Saxos fra den engelske Digters vidtforskjelhge danske 
Kongesøn, hos hvem den med Tapperhed parrede List, 
der minder om Roms første Konsul Brutus, spiller 
Hovedrollen. Og Oehlenschlåger viste i sin ..Amleth", 
at Ælde endnu ikke havde sat ham i Knæ. Der er 
vel en noget urolig Scene- og Yersemaal-Yexel i hans, 
fremherskende i Trimetre skrevne. Drama; Heltens 
forstilte Vanvid er heller ikke overalt holdt tilstræk- 
kehgt i oldnordisk Stil ligesaa lidt som den Oehlen- 
schlågerske Pathos ; Katastrofen kan der ogsaa, især i 
theatralsk Henseende, gjøres grundede Indvendinger 
imod — men hvad der end paa disse og andre Punkter 
monne skorte paa, er dette Digterværk fra Oehlen- 
schlågers Alderdom af ikke ringe Virkning og bærer 
næsten overalt Præg af ungdomsfrisk Fantasi og 
usvækket Følelse. Tragedien, hvori Melsen spillede 
Fengo, Mad. Nielsen Geruthe, Holst Amleth, Mad. 



492 ANDET KAPITEL. 

Holst Sigrid, M. "Wielie Humble og Fru Heiberg Grjda, 
gik forresten kun ni Gange i Alt. 

Samme Maaned, som ^.Amleth-' saae Lyset, døde 
Tegner efter at have været indhyllet i Tungsindets og 
Yanvidets forfærdelige Xat; og Oehlenschlager viede 
den svenske Digterbroder, som havde kronet ham i 
Lunds Domkirke, et Mindekvad, hvori det hed: 

„Men leve vil din Sang i Vaar 

paa Fjeld, ved Strand, i Dal, 

saa vist som yndeligt hvert Aar 

gjenfløiter Nattergal. 

Saa vist som Freia smiler ned 

klart over Land og Sø, 

vil Frithiofs, Axels Kjærlighed 

i Norden aldrig døe." 

Næste Sommer drog Oehlenschlager med sin yngste 
Søn til Tegners Fødeland, hvis nærmeste Kyst den 
danske Digter hidtil kun havde gj æstet. Denne svenske 
Reise, der ad Gothakanalen gik til Stockholm — hvor 
Geijer var død om Foraaret — og det ældgamle Up- 
sala, var en sand ,,Eriksgata'% et uafbrudt Hyldingstog. 
Alle fra Kongehuset til den Ringeste kappedes om at 
hædre „Skaldernas Adam", hvis fleste Værker vare 
oversatte paa Svensk. Bernhard v. Beskow, af hvem 
Oehlenschlager havde fordansket et Par Tragedier af 
den svenske Historie, og som ikke lidet bidrog til 
at berede Oehlenschlager Glæde paa Reisen i Nabo- 
landet, har i et Tillæg til „Erindringer'' udførligt 
skildret sin danske Yens Besøg i Sverrig, ved hvilket 
det høie Norden paa en storartet og gribende Maade 
hyldede Skjalden, hvem det skyldte saa Meget, umid- 
delbart før hans Død. Det var ikke det mindst høi- 
tidelige Øieblik, da i Upsala Nyboms Sang begyndte : 



SENERE AAR. 493 

„Bringen Er helsning, 
Soner af Norden! 
Skaldernas kronte 
Konung ar har, 
gastar de gamle 
Grudarnes salar, 
gastar det unga 
Svithiods hopp" — 

Og Sommer- Aftenhimlen oplystes af de stærkeste Lyn, 
fulgt af vældige Tordenbrag, som vilde den gamle 
Thor selv i Asernes Hjemstavn hilse den aldrende 
Digter, der alt i Ungdomsaarene besang Thrudvangers 
stolte Herre. Da Oehlenschlåger stod ifærd med paa 
Dampskibet at forlade Sverrigs Hovedstad, overraktes 
der ham i Afskedens Øieblik et Digt af A. A. Afzehus, 
der, med Hentydning til Wergelands Død 1845 og 
Tegners og Geijers de to paafølgende Aar, begyndte: 

Från Birgers gamla stad, från svenska jorden 
Farvål, Du Skaldaspillers ådla Son, 
Du Sangens sista envåldskung i Norden! 
Tegner år dod, vi egne Dig hans thron^ 
och Geijer har sitt Manhem ') ofvergifvit — 
til Sångarthronen arfvinge Du blifvit. 

Och uppå Dovre Henrik. Jarl af Sangen, 

Nordmannaharpan stammer icke mer. 

Till Skaldens hem, Valhalla år han gangen, 

nu Hakon Jarl sin skald hans rike ger; 

ty ingen bard nu på Norræna tunga 

som Oehlenschlåger hors kring Thule sjunga." 

Oehlenschlagers skjønne Personlighed bidrog ikke 
mindre end hans Poesi til at stemme Alles Hjerter for 
ham. Forfatterinden Friherreinde v. Knorring, der 
besøgte ham det foregaaende Aar i Kjøbenhavn, skild- 



') Hentydning til et Digt af Geijer. 



494 ANDET KAPITEL. 

rer i „Bref till hemmet under en Sommarresa 1846" 
Skjalden, over hvem et Par Menneskealdere vare 
gaaede næsten sporløst, paa følgende Maade: „Hans 
panna, hans ogon, hans mun hafva alla ungdomens 
behag ånnu i behåll; och hans hållning, hans vackra 
hånder, hans perlhvita tander, hans vårdade toilett 
och framlor allt hans milda, skona, nåstan gudomlige 
leende kom mig til en borjan att glomma alla hans 
snillefoster och bara se honom sjelf". Og hun siger, at 
„snillet val sålian byggt sig ett skonare tempel att 
bo uti". 



TREDIE KAPITEL. 



Dod og Eftermæle. 



Oehlenschlåger havde begyndt sin Bane i Slutningen 
af forrige Aarliundrede i Kronprinds Frederiks Reform- 
tid; og hans Geni var kommet til Gjennembrud umid- 
delbart, efterat Slaget paa Kongedybet i vort Aar- 
hundredes Begyndelse i saa høi Grad havde hævet 
Nationalfølelsen. Digterens Liv afsluttedes i Aar- 
hundredets Midte, da den under Frederik den sjette 
begyndte Frihedsudvikling under Frederik den syvende 
havde ført til vor Grundlov, der indledede en ny Tids- 
alder; og hans Muses sidste Toner løde under den 
første slesvigske Krig, der atter bragte Nationalfølelsen 
til at blusse stærkt op og fremkaldte en afgjort Reak- 
tion mod det store overmægtige sydlige jSTaboland, 
fra hvis gjenfødte Kulturliv Oehlenschlager havde 
modtaget næsten ligesaa stærke Impulser som fra 
Fødelandet og det øvrige Norden. 

Umiddelbart før den nye Tid brød frem, kastede 
den endnu livsfriske Olding paa Gravens Rand et 
Bhk tilbage paa sit Udgangspunkt i Digtet „Mit 



496 TREDIE KAPITEL. 

Fødselsted paa Vesterbro" fra Xovember 1847. der 
begynder: 

,.Du ringe Hus I end stander Du, 

af faa tilbage blevet. 

for bedre Bygning ei endnu 

nedrevet. 

Du stander ved Alleens fort'); 

og er den sidste Vandring gjort, 

bag skvggefulde Linde 



: &0 



skal hist min Grav jeg finde. 

Mit Fødselshus, min Kirkegaard, 

Trægangen mellem begge! 

Det kan i Høst saa lidt som Taar 

forskrække. 

Kort er den længste Livets Yei, 

min fattig var paa Glæder ei. 

Huldt møder Kirkemuren 

Samlivet og Naturen." 

I Januar 1848 døde Kristian den ottende efter 
en ikkun otteaarig Regering — en ikke videre lyste- 
lig Overgangsperiode i vor m^ere Historie. Oehlen- 
schlåger skrev, ligesom ved Frederik den sjettes Død. 
en Sørgekantate i Anledning af Bisættelsen i Roes- 
kilde Domkirke, hvor J. P. Mynster talte, og et Minde- 
digt som Indbydelse sskiift til Universitetets Sørgefest. 
Februarrevolutionen brød ud i Paris. Hvor frisindet 
den danske Digterkonge — der forresten, ligesom 
den tydske, kun var altfor upolitisk — trods sin Roya- 
lisme endnu i sin Alderdom tænkte, kan ses af „Erin- 
dringer", hvor det hedder: „Ved Finantsernes totale 
Forvining og Udtømmelse , ved Bestikkelserne , som 
bleve taalte , ved ulovhg Brug af Magten fik Fransk- 



') Der var dengang en stor Jernport ved Indgangen til Alleen 
fra Vesterbro. 



I 



DØD OG EFTERMÆLE. 497 

mændene Eet til at gjøre Oprør". Ja, i Anledning af 
de høie kjøbenha\aiske Embedsmænds overlegne Træk- 
ken paa Smilebaandet over den franske Republiks Til- 
sagn om at skaffe Ai'beiderne Ai'beide udbryder vor 
ædle, varmhjertede Digter endog socialistisk: „Mig 
synes, naar Mennesker kunne arbeide og ville arbeide 
og dog ikke kunne faae Arbeide, saa har Statsindret- 
ningen gjort dem til legitime Røvere og Oprørere". 

Den slesvigske Krig kom efter mer end en Menne- 
skealders uafbrudte Fred, og i de sidste Dage af Marts 
rykkede de danske Tropper ind i Sles^dg. Oehlen- 
schlåger mindede i et Digt den anden April til Frederik 
den syvende om Aarhundredets Begyndelse , da Dan- 
mark Hgeledes efter en lang Fredsperiode begeistret 
havde reist sig til Kamp, idet han til Slutning — til- 
dels med Ord fra Ungdomsaarene i Anledning af 
Slaget paa Rheden — udbrød: 

..I Dag for halve Secul siden 
blev Danmark vakt af Stridens Ild. 
Dit Minde svækker aldrig Tiden, 
Du anden Yaardag i April! 

thi gamle Kæmpehøie sjunke; 
men atter tænder denne Dag 
til Sværdslag, til Kartovers Brag 
vor Kraft som en elektrisk Funke." 

Ogsaa i en af sine Krigssange fra samme Maaned 
mindede Digteren om Kanontordenen paa Kongedybet, 
der skød Aarhundredet ind. Vore Bønderkarles „naive 
Tapperhed", der ofte fremtraadte „rørende" og „ko- 
misk sublim" (som Oehlenschlåger siger i et Brev), 
gTeb den gamle Digter, hvis Ungdom faldt i Bonde- 
Emancipationens Dage og hvis Genius havde begyndt 
sin romantiske Flugt med de gamle Guders Sang : 

32 



498 TREDIE KAPITEL. 

„Naturens SOn, 
ukjendt i Løn, 
men som sine Fædre 
kraftig og stor 
dyrkende sin Jord, 
ham vil vi hædre! 

Oelilenschlager følte Xoget af, hvad der 1850 bragte 
Grundtvig til bevæget at udbryde : 

„O, hvilke høie Sjæle 
boer i det Lave her!'' 

Under Yaabenstilstanden udkom og opførtes i 
Oktober — da vor Grundlov-givende Rigsdag be- 
gyndte — Oehlenschlågers det foregaaende Aar for- 
fattede Tragedie „Kjartan og Gudrun". Ligesom „Ør- 
varodds Saga" var en smuk Afslutning paa OeMen- 
schlågers Saga- Virksomhed , saaledes var „Kjartan og 
Gudrun" det for Tragediens Vedkommende. Tanken 
vender sig uvilkaarligt, ligesom vedØrvarodd tilVau- 
lundur, ved Oehlenschlågers sidste Tragedie til hans 
første , saa meget mere som Olaf Tr jgvason , Kristen- 
dommens Bannerfører i det høie Xorden, optræder i 
dem begge. Var „Hakon Jarl'- en gribende sublim 
Solopgang, saa var „Kjartan og Gudrun'- — hvori 
Oehlenschlåger, som i Eegelen med betegnende For- 
kj ærlighed holdt sig til de mere eventyrlige Sagaer, 
havde vendt sig til de af N.M.Petersen oversatte, ofte 
ypperlige, skarpt karakteriserende islandske Slægt- 
sagaer — en betagende broget Solnedgang. Den heroi- 
ske kokette dæmoniske Gudrun Osvifsdatter, „Aanden 
uden Sjæl", Midtpunktet i denne i Trimetre skrevne 
Tragedie, er en dristig komponeret Skikkelse, der staaer 
ved Slutningen af Oehlenschlågers epokegjørende tra- 



DØD OG EFTERMÆLE. 499 

giske Kunstbane som et slaaende Vidne om den Ild, 
der endnu luede i den gamle Digterkonge. H. C. An- 
dersen udbrød med Føie i et Brev Dagen efter den 
første Opførelse af Tragedien: „Det er mærkeligt, 
hvilken Friskhed i Aanden den gamle Oehlenschlager 
har!" Oehlenschlagers Gudrun er rigtignok ulige 
i*iere i Slægt med den Oehlenschlagerske Dina end 
med Laxdæla Sagas Grudrun. Og den sildig fødte 
franske Romantik — for ikke at tale om det saakaldte 
unge Tydskland — ligger mellem disse tragiske Kvinde- 
figurer af Oehlenschlager og hans tidligere vidtfor- 
skjellige Heltinder. Men den moderne Grudrun, denne 
Datter af en sorthaaret Viv fra Syden, hvis Blod „flyder 
velsk", har dog en forunderlig tiltrækkende Skjønhed. 
Tragedien, der ogsaa ellers meget frit behandler sit 
Sujet uden at naae op til det, og desuden lider af ad- 
skillige Mangler, f. Ex. en af og til noget urolig 
Scenevexel og vel meget Episodisk, modtoges ved Op- 
førelsen med levende Bifald, hvortil Fru Heibergs ge- 
niale Fremstilling af Gudrun i Forening med M. Wiehes 
af Kjartan, Holsts af Olaf Trygvason og Mad. Holsts 
af Ingeborg bidrog ikke Lidet. Men den gik dog kun 
otte Gange i Alt. Den tragiske Virkehghed skød 
Kunsten tilside. Uagtet det fjendtlige Forhold til 
Tydskland oversatte Oehlenschlager, seende bort fra 
Øieblikkets Kiv, ogsaa sin sidste Tragedie paa Tj^dsk. 
I December udkom „Regnar Lodbrok" og „Digte- 
kunsten '■ . Angaaende Skildringen af det vilde Yikinge- 
liv i „Regnar Lodbrok" siger Oehlenschlager i sine 
„Erindringer", at det trøstede ham i kun lidet lystelige 
Dage, fulde af politisk Smaalighed, at tye hen til en 
kraftig barbarisk Tid. Dette Arbeide blev Oehlen- 

32* 



500 TREDIE KAPITEL. 

schlågers sidste Heltedigt. I Anelsen heraf havde han 
ogsaa først endt det med Ordene : 

„Gramle Skjald om gamle Xordens Helte sang for sidste Gang" — 

hvilke imidlertid nogle Venner fik ham til at ombytte 
med andre. „Eegnar Lodbrok" er affattet i Eomancer 
Kgesom ..Helge", men staaer meget langt tilbage foj* 
dette ypperlige Yærk og kan heller ikke paa nogen- 
somhelst Maade maale sig med Oehlenschlagers første 
storladne Eomancedigtning om vor Oldtid ..Thors Eeise 
til Jothunheim" eller med ..Xordens Gruder" i det 
Hele taget. Digterens rige Fantasi og lyrisk-episke 
Mesterskab har dog ikke ganske ladet sig uden Vidnes- 
byrd i hans sidste Heltedigt, hvormed den mægtige 
Flod taber sig i Sandet uden at faae den fornødne Til- 
strømning fra sin Hovedkilde. Ee2:nar Lodbroo-s Sara, 
som med de levende Kamp- og Kjærligheds-Billeder 
i al sin Vildhed er ulige mere poetisk end Oehlen- 
schlao-ers Disftnino-. 

..Digtekunsten" er en Ars poetica, der aabnes med 
et versificeret Forord, som begynder: 

,.I et Halvhundredaar jeg Harpen rørte, 
mig Landsmand tidt og Nabo gjerne hørte; 
og denne skjønne Løn i Høstens Dage 
forfrisker, kalder Vaaren mig tilbage. 

Men Ydun. første, sidste Elskerinde! 
nu vil Du ogsaa vel snart fra mig svinde? 
Jeg holder ikke paa Dig; thi din Vinge 
maa være fri, Du lader Dig ei tvinge." 

Det var naturhgt, at Oehlenschlåger ved Slutningen 
af sin poetiske Løbebane, der strakte sig fra Skærtors- 
dagsslaget paa Kongedybet til Paaskedagsslaget ved 



DØD OG EFTERMÆLE. 501 

Dannevirke, ' kunde føle Trang til at gjøre Rede for 
den Kunst, han havde viet sit Liv. Og det var lige- 
ledes naturligt, at han i Følelsen af, at den strengere 
Begrebsudvikling ikke laa for ham, valgte en friere 
Form dertil. Men den didaktiske Poesi, der overskrider 
Poesiens Grrændse for at begive sig ind paa Prosaens 
Naboterritorium, der sprænger den æsthetiske Enhed 
af Ide og Billede og kun paa en ydre Maade tager den 
skjønne Form i sin Tjeneste som et smykkende Appen- 
dix til Reflexionen, er i og for sig af en betænkelig Ka- 
rakter, idet hverken Poesien eller Begrebsudviklingen 
kommer til sin fulde Ret, men den Ene maa opgive 
Meget til Fordel for den Anden. Oehlenschlåger havde 
heller ikke ved den revolutionære Begyndelse af sin 
romantiske Løbebane skaanet denne Blandingsform, 
hvormed hans Poesi nu udmundede i Prosaen og paa 
en Maade som Cirkelen vendte tilbage til sit Udgangs- 
punkt, Ungdomsdigtene i det attende Aarhundredes 
Aand. En saadan reflekterende Poesi var desuden i 
mer end almindelig Grad uadækvat med vor Digter. 
„Digtekunsten" , hvormed Oehlenschlåger i sit Livs 
Aften ved Enden af en betydningsfuld Kulturperiode 
forsøgte at fremstille sine æsthetiske Anskuelser, lige- 
som Horats i Augusts Tidsalder .og Boileau i Ludvig 
den fjortendes, savner derfor næsten enhversomhelst 
Betydning. 

Samme Maaned, som Oehlenschlågers sidste større 
poetiske Arbeide udkom , feiredes det kongelige The- 
aters Hundredaarsfest. Man havde dog ikke i den An- 
ledning henvendt sig til Oehlenschlåger, men til den 
nye Aladdin H. C. Andersen, der skrev et Forspil 



502 TREDIE KAPITEL. 

,, Kunstens Dannevirke", hvori vor største tragiske 
Digter naturligvis ogsaa hyldedes. 

Krigen begyndte igjen i April 1849. I det store 
Udfald fra Fredericia i Juli — Maaneden efter at Dan- 
marks Eiges Grundlov var vedtaget — fandt Nor- 
manden Olaf Rj^e sin Bane, og Forfatteren af „Hakon 
Jarl" skrev under hans Portræt: 

„Dig aldrig glemmer Danmarks Land, 
omkring Din Ære nu sig Himlen hvælver, 
Du Daniel Eantzaus Ligemand, 
Du Søn af Einar Tambeskjælver!" 

I sine „Erindringer", som Oehlenschlåger havde be- 
gyndt en halv Snes Aar iforveien og nu atter tog fat 
paa under den nye Yaabenstilstand , udbryder han: 
„Grud velsigne dem, som faldt og gik til deres Brødre 
fra anden April 1801!" Man ser, at Oehlenschlagers 
Tanke under Kamptummelen i hans Livs Slutning 
stadigt vender tilbage til Erindringen om Kanontor- 
denen i Ungdomsaarene. 

Til Frederik den syvendes Fødselsfest i Oktober 
samme Aar skrev Digteren en Sang, hvori det hed: 

,,Ei Kraften længer sover, 
som Skjalden blot besang; 
som Ørn den svæver over 
det hele Danavang". 

Oehlenschlagers 7 Oaarige Fødselsdag nærmede sig. 
Hans Medborgere kunde selvfølgelig ikke lade den 
gaae hen uden at give ham et Vidnesbyrd om Fædre- 
landets Paaskjønnelse. En Komite traadte sammen, 
bestaaende af Digteren H. P. Holst, Skuespilleren Niel- 
sen, Musikeren Hartmann og Maleren Marstrand. 
Festen stod paa den kongelige Skydebane i Nærheden 



DØD OG EFTERMÆLE. 503 

af OehlenscUågers Føclehus. Et stort Maleri af Mar- 
strand „Ægirs Grjæstebud" (i det Øjeblik Thor jager 
Loke bort), hvis Motiv var hentet fra „Xordens Guder" , 
bedækkede den Side af den gbmrende oplyste Sal, 
ligeoverfor hvilken Oehlenschlågers festlig smykkede 
Plads var mellem Holbergs og Evalds Buster. Paa de 
to Sidevægge vare anbragte fire mindre Malerier af 
Konstantin Hansen, der forestillede legende Alfer, 
hvortil Motiverne ligeledes vare tagne af „JN'ordens 
Guder", som lader Loke efter Ægirsgildet tye til disse 
venlige Smaavæsener. Prydet med Dannebroges høieste 
Ærestegn, Storkorset, hvormed Kongen paa denne Høi- 
tidsdag havde hædret Skjalden — der efterhaanden 
var stegen til Konferensraad og bleven rigt dekoreret 
med Ordener — traadte Oehlenschlåger ind i Salen ; 
og hans ædle, endnu saa livsfriske Skikkelse gjenkaldte 
uvilkaarligt i Erindringen et Vers i det poetiske For- 
ord til „Digtekunsten", der lød: 

„End rinder Blodet let i Skjaldens Aarer 
med Ynglingslatter og med Pigetaarer; 
end røres han, henrives af det Skjønne; 
og paa hans Eg er alle Blade grønne". 

Han modtoges i den talrige Kreds (et Par Hundrede) 
med en Sang af Overskou, for hvis fattige Barndom 
Oehlenschlågers Poesi havde spillet saa stor en Rolle. 
Den begyndte : 

„Du, som har Fortidens Storhed afhyllet. 
Nutiden ved dine Sange fortryllet, 
eviggjort fjerneste Fremtid dit Navn, 
Du, som din Hæder til Danmarks har bundet 
og i dets Sprog Dig din Bautasten grundet. 
Du, som ei glemmes, før det er forsvundet — 
hil Dig, velkommen i Kjærhgheds Favn!" 



504 TREDIE KAPITEL. 

Efterat OeMenschlågers trofaste Ungdomsven H. C. Ør- 
sted havde udbragt en Skaal for den, om end paa en 
ganske anden Vis, ikke mindre end Frederik den 
sjette folkekjære Konge Frederik den syvende, blev 
en Sang af C. Hauch, der saa varmt havde sluttet sig 
til og kæmpet for Æresgjæsten, sunget. Den be- 
gyndte : 

„Aldrig skal dit Navn forgjættes i det høie Nord, 
medens Mænd paa Bølgen færdes og paa grønnen Jord. 
Ekko skal dit Kvad gjentage, 
kaste det med Klang tilbage 
mellem Fjeld og dunkle Skove 
til den salte Vove." 

Denne Sang fulgtes af en hjertelig og indtrængende 
Tale af Nielsen, der saa mesterligt havde gjengivet 
Oehlenschlågers ungdomsfriske Helteskikkelser paa 
Scenen. Efterat Digterkongens Skaal derpaa var bleven 
drukket med Begeistring, takkede denne ved med sin 
klangfulde Stemme at oplæse et større Digt, hvori 
han ved Siden af det Nordiske betonede det Univer- 
sellere, „thi Digterhaven kjender intet Hegn", og ud- 
brød: 

„I hædre mig! — Jeg nær ved Grændsen staaer. 

dog end af Mathed bugner Gubben ikke. 

Jeg drikker med! Et Glas jeg ogsaa faaer; 

thi det er ei mit Gravøl, som I drikke. 

El Tiden har min Livskraft mig forødt. 

Tre, fire Huse herfra blev jeg født; 

men derfra gaaer — vil det Naturens Orden — 

endnu en smuk Allee til Kirkegaarden." 

Med Hentydning til de truende Tidsforhold hed det: 

„Og nu til Fryd! — Europa sande maa: 
i Danmark flammer ogsaa Livets Lue. 
Men hvad især den Danske har som Faa, 
er Munterhed, som ingen Farer kue. 



DØD OG EFTERMÆLE. 505 

Mens Skyerne ved Horizonten staae, 
han feii'er Digterfest i glade Stue, 
han pleier Blomster i sin lille Have — 
og dem skal ingen Syndflod os begrave!" 

Efter en Sang til Fremtiden af H. P. Holst, hvori 
det hed : 

„Hvad han har sunget 
i sine Draper, 
bar ikke Nutid 
givet det Bliv?" 

talede H. N. Clausen, der dengang var Minister, og 
betonede som et Memento for Samtiden, at Oehlen- 
schlagers Sangmø aldrig var den blege, skrantne, tung- 
sindige , i Tvivl og Ængstelse hensygnende. Efter en 
Sang for Xordens Enighed af Grundtvig, tog denne 
diametrale Modsætning til og gamle Bekæmper af den 
foregaaende Taler Ordet og hyldede Skjaldekongen, 
der ikke mindst havde bidraget til at vække ham i 
Ungdomsaarene, idet han erklærede: „Yed at tænke 
paa Nordens Hovedskjald Adam Oehlenschlåger kunne 
vi faae et deiligt Forbillede paa Enighed i Norden; thi 
da han for et halvt Aarhundrede siden først slog paa 
den ægte nordiske Streng, som vi kalde Brages Guld- 
harpe, da vaagnede alle Ivdhøre Folk i Norden og enedes 
prægtigt om at lytte ; og vel var vi Mange i alle tre 
nordiske Eiger, som siden slog paa samme Streng, 
Hver efter Evne og Hver paa sin Yis, men vi ere Alle- 
sammen enige om, at vi har lært af ham, og at han er 
vor Mester'- . Efter at en Sang af H. C. Andersen — der 
atter baade i Liv og Værker bragte Eventyret til Ære — 
havde prist Poesiens herhge Land, hvori Oehlenschlåger 
blev Drot, talede den aandfulde H. L. Martensen, som 
dengang var Professor i Theologi ved vort Universitet, 



506 TREDIE KAPITEL. 

Og fremhævede, at den store Skjald i Xorden, hvis Fest 
feiredes, paa mange Maader havde vakt baade Ældre 
og Yngre til at se Livet i et sandere, et høiere Ljs, 
at hans Sjner og Sange for Mange havde været Uge- 
som en Indgang til Aandens og Tankens hoiere Yerden. 
Han sluttede med det Ønske, til hvis Reahsation han 
selv ikke har bidraget saa ganske Lidet, at det mer og 
mer maatte blive kjendeligt i vor Videnskab, at den 
havde tilegnet sig, hvad de danske Digtere havde set. 
og at den danske Tone, som lød i vore Digteres Sange, 
ogsaa paa tilsvarende Maade maatte blive hørhg i den 
danske Videnskabs Tale. Derefter istemtes en Sang 
af Martensens aandsbeslæo'tede Ven J. L. Heibero- 
..Den yngre Digterskole '• , hvori det hed: 

„Vel synger Hver sin egen Sang, 
Hver har sin egen Stemme; 
hos Alle dog en fælleds Klang 
sig lader grandt fornemme. 
Fra første Mand i Paradis 
nedstamme Smaa som Store, 
i Skjaldes Kunst vi ligervis 
Parnassets Adam spore." 

Derefter fik — ikke uden en visSkjebnensL'oni — 
den berømte latinske Filolog J. X. Madvig, som den- 
gang var Minister for Kirke- ogL^ndervisningsvæsenet, 
Ordet til Ære for ham, hvis Poesi i saa høi Grad havde 
fremmet Afrystelsen af det utilbørhge og utaalehge 
latinske Supremati, h^dsTr3'k Skjalden selv havde følt, 
naar han som Professor skulde holde latinske Taler, 
og faa Aar iforveien polemiseret mod i en dansk Tale 
i Anledning af Kongens Fødselsdag ved Universitets- 
festen i September 1842, hvori han glædede sig over. 



DØD OG EFTERMÆLE. 507 

,,at det latinske Sprog er viist inden sine Grændser, 
at Modersmaalet har afkastet Aaget". Madvig priste 
som en Del af det Oehlenschlågerske Digterlivs Lykke 
og af hans nationale Betydning, „at han, endnu trods 
Aarenes Tal aandsfrisk og stærk, skuer ud over en 
Kække af aandelige Fostersønner, der, imedens de alle 
erkjende det fælles Udspring, dog paa de mangfoldigste 
Maader have udviklet sig'-. Madvig havde forresten, 
mildest talt, ikke taget varligt paa et Par af dem, 
St. St. Blicher og CarlBagger. Madvig fremhævede spe- 
cielt Heiberg, der „ofte og paa mange Maader har 
blandet dybsindig Alvor med l^^stig Skjemt i yndig 
Forening " . Den svensk-norske Minister Baron v. Lager- 
heim henledede derefter Tanken paa, hvorledes Tegner 
i Lunds Domkirke havde sat en Laurbærkrands paa 
Oehlenschlågers Hoved og kaldt ham ,,tronarfving i 
diktningens verld, ty tronen år Gothes". Ministeren 
erklærede : „ Gothe har långesedan betalt sin skatt till 
forgångligheten , och Oehlenschlåger har intagit den 
lediga tronen." Og han udbrød: ..I denne Tegners 
hyllning af de nordiska Sagornas vårdiga tolkare torde 
det vara mig tillåtit att varsna forstå spiran till det 
broderhga forbund, som, grundadt af yngiingarne och 
vetenskapernas idkare, sluttat, att med aktningens och 
vånskapens fasta band omslynga Nordens trenne Folk". 
Svenske og norske Frivilliges Deltagelse i vor Kamp 
mod den tydske Overmagt og de forenede Brødrerigers 
bevæbnede Demonstration 1 848 gave disse Ord dobbelt 
Yægt. Efter at Madvig havde udbragt en Skaal for 
Oehlenschlågers trofaste L^ngdomsvenner Brødrene 
Ørsted, blev der saa afsungen en Sang af Paludan- 
Miiller til Nordens Kvinder, hvori det hed : 



508 THEDIE KAPITEL. 

,,En frisk og fager Krands til Valborgs Sanger, 

som tidt Jer Sjæl har frydet, vi forlanger — 

en Krands, hvis Skjønhed svinder 

ei bort med Tid og Aar, 

af Roser og Kjærminder 

der evig Ungdom spaaer! 

Om hans Lok en Liliehaand den trykke! 

Fagre Krands, Du Pant paa Livets Lykke, 

fagre Krands!" 

En Liliehaand kunde imidlertid ikke trykke en saadan 
frisk og fager Krands af Iloser og Kjærminder, som 
Paludan-Miiller med Føie krævede for Valborgs Sanger, 
om Digterens Lokker. Der var ingen Kvinder tilstede 
ved Festen — saa vidt var man endnu ikke naaet. 
Desuagtet kom her Festens Glandspunkt, idet Grundt- 
vig i de nordiske Kvinders Navn rakte Oehlenschlåger 
en Laurbærkrands med de Ord: „Selskabet har ønsket, 
at jeg skulde overrække Dem Laurbærkrandsen fra 
danske Kvinder; og Selskabet ønsker det jo, fordi alt 
fyrretyve Vintre ere henrundne, siden jeg hilste Dem 
som den Hovedskjald i Norden, De nu i hele Norden 
med Hylding erkj endes for. Men det følger af sig selv, 
at denne Krands ei faaer sit Værd fra den , der over- 
rækker, men fra dem, der bandt den; og Dem behøver 
jeg ikke at sige, hvad der gjør Krandsen fra Danne- 
kvindens Hænder dyrebar. Derfor vil jeg kun be- 
mærke, at Dannekvindens Ærekrands til Skjalden har 
en egen mageløs Glands, fordi det er i Danmark alene, 
man har det Oldsagn, at Folket, da deres gamle Konge- 
stamme var uddød, virkelig rakte Kronen til Hoved- 
Skjalden Hjarne. Gid De da længe lyslevende maa 
bære Krandsen med Krone-Glands, som vi veed skal 
omstraale Navnet, mens Bøgen har Løv og Danne- 
kvinden har Hjerte!" Oehlenschlåger takkede, dybt 



DØD OG EFTERMÆLE. 509 

bevæget, for denne Hylding, hvilken Grundtvigs for- 
underlig gribende Personlighed og Veltalenhed gav 
særegen Fynd , og rettede ikke blot sin Tak til dem, 
der havde sendt ham Krandsen, men ogsaa til dem, 
der ved deres mesterlige Fremstillingsgave havde bi- 
draget til fra Scenen at skaffe hans A-^ærker Indgang i 
Nationen. Efter at H. P. Holst derpaa havde udbragt 
en Skaal for Oehlenschlagers Børn, baade de kjødehge 
og de aandelige, udbragte Grundtvig en for sin blødere 
Aandsfrænde Ingemann med de Ord: „Naar De har 
tømt Adam Oehlenschlagers Skaal, da har De dermed, 
efter mine Tanker, drukket alle de følgende Skjaldes 
og Kunstneres Skaal i Norden; thi som Skjald taaler 
Ingen at nævnes ved Siden af ham. Men da vi ved en 
lille venlig Uorden er kommet til at nævne flere Navne, 
beder jeg om Lov til ogsaa at nævne eet og gjør det 
saa meget dristigere , som det egenlig er Navnet paa 
en Skjaldinde, der kan staae ved Siden af den største 
Skjald uden at bilde sig det Mindste ind, fordi Skjald- 
inden er ikke Skjaldens Medbeiler, men hans Med- 
hjælp som Ydun var Brages". Det vilde unegtehg 
nu have været smukt, om man havde udbragt Grundt- 
vigs Skaal — men dennes Tid var endnu ikke ret 
kommet, om den end var i Frembrud. Til Slutning 
blev en Sang af H. Hertz „Ægirs Gjæstebud" afsun- 
gen. Texten mellem Sangens første og anden Afdeling 
reciteredes af Skuespiller M. Wiehe. Det hed deri: 
„Det er dette i Asagudernes Historie berømte Gjæste- 
bud, der af kunstneriske Hænder er fremstillet her 
paa Lærredet — ikke for at give denne enkelte Be- 
givenhed , men for paa en sindrig og billedhg Maade 
at drage Tanken hen til det Gudeliv, hvis HerHghed 



510 TREDIE KAPITEL. 

Og Fald en Sanger blandt os i udødelige Kvad har 
besjunget. •' Den anden Afdeling af Sangen begyndte : 

,.Du, som har manet 
Xorden af Jb'jeldet, 
manet den op fra 
og fra Strand ! 
Skjalden at hilse — 
Loptur er bunden — 
atter har Aser 
gjæstet vor Strand". 

Derefter istemmede et usynligt Kor til Musik af Hart- 
mann et Digt af C. K. F. Molbech, der endte : 

„Viid. at vi, Du vakte, 
vil din Harpe værne, 
gjæve Skjald! naar sent Du 
gangen er til Gladhjem. 
Hver Gang Stordaad øves, 
skal dens Streng gjenlyde; 
thi det hoie Xordens 
Hjerte slaaer i Harpen." 

Efter at endelig Stiftsprovst Tryde havde udbragt et 
Leve for Digterne og Kunstnerne , hvis Bestræbelser 
denne skjonne Aften skyldtes, takkede Præsidenten, 
H. P. Holst, og sagde: „Naar vi i een Sum samle Alt, 
hvad der er talt og sunget denne Aften, hvo har da 
ikke folt, hvor dybt Oehlenschlager har slaaet Eod i 
hele vor Bevidsthed, hvor mægtig han har grebet ind 
i vor Tilværelse , og hvilken uendeHg Betydning han 
har for sin Samtid og de Tider, der følge efter. Lader 
os sammenfatte vor Tak, vor Kjærlighed og Beundring 
i et varmt og begeistret „Længe, længe leve Adam 
Oehlenschlager!" Under Forsamlingens Jubel blev 
derpaa Festmaaltidet hævet. 

Det var unegtehg en skjøn hædrende Afslutning 
paa Oehlenschlågers lange Digterliv. I sit første Ar- 



DØD OG EFTERMÆLE. 511 

beide efter Hjemkomsten fra den første Udenlands- 
reise, „Digtninger", havde lian 1811 erklæret: 

„ — Synge vil jeg fro, til Dødens Haand 

min Isse rører med sin kolde Finger, 

til Atropos afklipper X/ivets Eaand, 

og til den sidste Streng i Harpen springer-'. 

Og han havde trolig gjort det. Festen paa hans 70- 
aarige Fødselsdag var en fortjent Transfiguration, der 
ikke fik mindst Betydning ved, at Grrundtvig, der, 
jævnsides med begeistretAnerkjendelse,høit og stærkt 
havde opløftet sin advarende Røst, og Heiberg, der 
fortsatte den Baggesenske Kritik, saa varmt hyldede 
Digterkongen. 

Oehlenschlågers Digt hin Festdag blev hans Svane- 
sang. „Oldingsungdom varer ikke længe", havde han 
selv sunget i det poetiske Forord til „Digtekunsten". 
Et Par Maaneder efter lød den nye Aladdin H. C. An- 
dersens Sørgesang ved den gamle Aladdins Jordefærd 
fra Fødestedet i Xærheden af Festhallen. 

Den 21de December var Oehlenschlåger i en Venne- 
kreds hos Ungdomsvennen H. C. Ørsted med til at 
feire A. S. Ørsteds Fødselsdag, et Par Dage efter var 
han til en anden Familiefest, Juleaften havde han sin 
Famihe samlet hos sig. Hans Helbred tog imidlertid 
mer og mer af. Xaar han følte sig bedre, lod han 
Partier af Groethes „Wilhelm Meister" læse for sig; 
og faa Dage før sin Død udtalte han sig med sædvanlig 
Begeistring og Kjærlighed om den store tydske Mester. 
Da Lægerne, hans gamle Yen og Kollega ved Universi- 
tetet O. Bang — der ved Festen paa Skydebanen havde 
reciteret et Digt til Ære for Oehlenschlåger — og 
Huslægen, om Formiddagen den 20de Januar 1850 



512 TREDIE KAPITEL. 

samtalede om Sygdommen i et Værelse ved Siden af 
den Sjges, spurgte denne sin ældste Søn, hvad de 
mente om hans Befindende ; og da denne svarede : ..Du 
maa ei frygte !" afbrød han ham med Liv: „Kjære Søn ! 
troer Du, jeg frygter Døden? Xei, langtfra!" Da Bang- 
samme Dags Eftermiddag gik fra ham, kaldte han ham 
tilbage, saae ham venligt i Øinene, trykkede hans Haand 
og sagde : „ Tak for godt Kammeratskab ! " Om Aftenen 
følte han Dødens Komme og forlangte en Pude, som 
hans Datter i Norge havde broderet til ham, lagt under 
sin Hovedpude. Klokken halvti kaldte han paa sin æld- 
ste, efter Evald og Goethe opkaldte, Søn og sagde, at 
han skulde slutte „Erindringer", samt at „Sokrates" 
skulde opføres til Sørgefesten paa Theatret. Vor Dig- 
ter , hvis Tanker i Dødsstunden betegnende dvælede 
ved Værkerne, specielt ved Digterværket fra den af 
hans kjære Mestere Goethe og Schiller forherligede 
hellenske Verden, og ved den af vore Forfædre saa høit 
skattede Eftermælets Hæder, sagde derpaa til Sønnen : 
„Du skal nu forelæse mig Scenen, hvor Sokrates taler 
om Døden". Og han tilføiede: „Det er saa usigelig 
deiligt!" Sønnen læste saa: 

„Hvordan kan Døden gjøre Dig bedrøvet? 

Den være kan jo dog blot Eet af To: 

hvad enten Noget, Kebes! eller Intet. 

Hvis den os røved hver en Følelse 

og blev en Søvn, hvori den Sovende 

ei ængstedes, selv ei af mindste Drøm — 

da var den alt en uskatterlig Vinding; 

thi vist jeg troer, hvis Nogen sammenligned 

slig rolig Nat med alle Nætter, Dage, 

han tilbragt har i et uroligt Liv, 

da foretrak han slig velsignet Ro. 

Men hvis Bevidstheden ei Døden dræber, 

er den en Sjælomskiftning, en Forvandhng, 



DØD OG EFTERMÆLE. 513 

en Reise til et Sted, hvor, efter Sagnet, 
man atter træffer alle sine Kjære — 
tænk, hvilken Glæde det da vel maa vorde 
at leve der med Guder og at tale 
med Hesiod, med Orfeus, med Homer 
og alle store Mænd, som var før os!" 

Han hørte dette for hans Livsanskuelse saa karakteri- 
stiske Sted forelæse med stor Bevægelse, idet han med 
et lykkehgt Smil stirrede hen for sig. Da Replikken 
var endt, afbrød han Læsningen og tog Afsked med 
sine Sønner, sin Svigerdatter — den ældste Søns 
Hustru — og hendes Søster, som, tilHgemed Hus- 
folkene, stode ved hans Leie. Efter en kort og let Døds- 
kamp udaandede han en Time før Midnat roligt og 
med fuld Bevidsthed til det Sidste. Hans Lig havde 
Udseende af en Bronce - Statue ; Panden var deilig. 
Udtrykket ædelt. 

Var Oehlenschlågers Liv vidtforskjelligt fra hans 
store Forgænger Evalds, saa var hans Død det ikke 
mindre. En af de sidste søvnløse Nætter dikterede 
den kun 37 Aar gamle Lazarus paa sit lille fattige 
Kvistværelse i Skindergade som sin Svanesang: „Ud- 
rust Dig, Helt fra Golgatha!" den sidste Nat læste 
han i Klopstocks Messiade , og paa sin Dødsdag bad 
han sagte de Bønner efter, Præsten Dr. Schønheyder 
fremsagde. 

Oehlenschlågers Begravelse foregik Vinterdagen 
den 26de Januar i klart, mildt Erostveir fra Frue Kirke, 
hvor Holbergs Lig et Aarhundrede iforveien var bleven 
bisat, før det bragtes til Sorø. Kirken var draperet 
med Sort og oplyst med Lys i Krandse og Kandelabrer. 
Kisten var smykket med mangfoldige Blomsterkrandse, 
to Sølvkrandse , en Sølvharpe og en Sølvlyre, hvilken 

33 



514 TREDIE KAPITEL. 

Sidste var sendt af Efterslægtselskabets Skole, hvor 
Digterkongen i sin fattige Barndom havde nydt fri 
Undervisning. Efter et Præludium af Hartmann istem- 
mede et Mandskor en Sang af Grundtvig til Musik af 
Weyse, der hegjiiåte : 

„Et Sorgens Budskab Norden gjennemsuser 
som Vinterstormen over Blomstergrav, 
det Dannekvindens Hjerte gjennembruser 
som Vinterstrønimen i det vilde Hav, 
det Sorgens Budskab : død er Oehlenschlager, 
tre Rigers Yndling, Nordens Hovedskjald; 
hans Mesterliaand ei mer paa Harpen leger. 
Guldharpen med det fulde Tonefald — 
med ham paany er falmet Oldtids Glauds, 
med ham har Norden tabt sin Laurbærkrands !" 

Biskop Mynster, Oehlenschlågers Ven fra Ung- 
domsaarene, der dannede en saa stærk Modsætning til 
Grundtvig, traadte saa, ledsaget af et stort Antal Geist- 
lige fra Hovedstaden og Landet, hen til Kisten og holdt 
med dyb Bevægelse en begeistret Tale. Derpaa blev 
Oehlenschlågers „Lær mig, o Skov, at visne glad!" 
der karakteristisk fornemmelig dvæler ved Naturen, 
den Oehlenschlågerske Poesis kjære Foryngelseskilde, 
sungen af Mænd og Kvinder; og Følget forlod saa 
under en pompøs Sørgemarsch af Hartmann Kirken, 
hvis Kristus og Apostle mindede om den faa Aar ifor- 
veien herfra begravede store Billedhugger. Ligtoget 
aabnedes af et militært Musikkorps, derpaa fulgte et 
af flere Sangforeninger dannet Sangerkor med deres 
Fane, derpaa Studenterne med deres, Skolernes Elever 
o. s. V. Kisten bares afvexlende af Studenter og Bor- 
gere af alle Klasser. Fra mange Vinduer kastedes 
Blomster. Gaderne, der vrimlede af Mennesker, vare 
bestrøede med Grønt. Ved Frihedsstøtten — til hvis 



DØD OG EFTERMÆLE. 515 

Grundstens Nedlæggelse af Kronprinds Frederik Oeh- 
lenschlåger havde været Vidne som Dreng — sluttede 
en Afdeling danske, norske og svenske Matroser med 
deres Flag paa halv Stang sig til Sørgetoget som be- 
tydningsfulde Repræsentanter for det Norden, Oeh- 
lenschlåger havde sunget sammen. Fra Skydebanen, 
hvor Digterens 70aarige Fødselsdag for et Par Maa- 
neder siden var bleven feiret, affyredes Minutskud. 
Oehlenschlågers gamle Fødehus var smykket med 
grønne Krandse og Flor-Festons; og Sangerkoret 
istemte her en Sang af H. C. Andersen, der oprindeUg 
havde været bestemt til at synges fra Volden, og hvis 
Begyndelse og Ende lød gribende : 

„Farvel, Du største Skjald i Norden! 
Ud til dit Hjem nu Toget gaaer. 
„En smuk Alles til Kirkegaarden" — 
et Folk i Sorg langs Veien staaer," 

Efter at Kisten var nedsænket i Graven paa Frederiks- 
berg Kirkegaard, hvor Digterens Fader, Moder, Søster, 
Hustru, Datter og andre Kjære hvilede, talede Grundt- 
vig, der saaledes med Føie fik det sidste Ord ved 
Skjaldekongens Ligfærd. Høitideligheden sluttedes 
med Afsyngelsen af Koralen: „Hvo veed, hvor nær 
mig er min Ende?" 

Det var faa Dage, før den nye politiske Tidsalder, 
repræsenteret af den første lovgivende danske Rigsdag, 
holdt sit Indtog paa de gamle Enevoldskongers Slot 
Kristiansborg , at den æsthetiske Tidsalders Hoved- 
repræsentant i Aarhundredets Midte stededes til Hvile 
i Familiebegravelsen paa den lille Kirkegaard ved 

Barndomshjemmet, om hvilken Digteren havde sunget 

33* 



516 TEEDIE KAPITEL. 

en Menneskealder iforveien i Digtcyklen „Frederiks- 
berg" : 

„Naar jeg er død. maaske Du mine Ben 
skal gjemme bag en oprejst Kampesten. 
Da mangen Vandrer standse vil sin Gang, 
paa Graven se og tænke paa min Sang." 

H. C. Andersen fortæller i „Mit Livs Eventyr" som 
et Træk af Tilfældets Poesi, at, da man vilde hænge 
friske Krandse paa Oehlenschlågers Grav og derfor 
tog de visne bort, opdagede man, at en Sangfugl havde 
bygget Rede i en af disse. 

Den 6te Februar feirede Theatret, hvilket var luk- 
ket paa Digterens Dødsdag, medens det Aarhundredet 
iforveien lod sin Grrundlægger Holbergs Død gaae 
uændset hen, en Sørgefest med Opførelsen af Oehlen- 
schlågers første og mest storartede Tragedie „Hakon 
Jarl", der, ligesom symbolsk sluttedes med Olaf Tryg- 
vesøns Udraabelse til Konge. Istedetfor Thoras Slut- 
ningsmonolog i den underjordiske Hvælving fulgte 
en Epilog af C. Hauch, fremsagt af den Oehlenschlå- 
gerske Melpomenes ypperste Præstinde Mad. Nielsen, 
der endte: 

,,Ja, slig en Skjald har Norden aldrig set 

tilforn; og mange Sekler svinde skal, 

og længe skal vi vente, før igjen 

en saadan Digtersjæl vor Jord besøger. 

Derfor vi lægge vil paa Kisten ned 

den store Krands som Tegn paa Folkets Hyldest; 

thi han skal aldrig glemmes i vort Nord, 

saa længe Hekla brænder under Sne, 

saa længe Aanden høre kan og se, 

saa længe Sproget toner til vor Lyst, 

saa længe Hjertet slaaer i Folkets Bryst.-' 

Derefter udførtes Hartmanns Sørgemarsch ved Oehlen- 
schlågers Jordefærd og tilsidst det Parti i Slutningen 



DØD OG EFTERMÆLE. 51 7 

af „Sokrates", Digterens Tanker, saa betegnende for 
ham, havde dvælet ved i Dødsstunden. 

Næste Maaned feirede det skandinaviske Selskab 
en Mindefest i Universitetets store Sal med en Tale af 
H. N. Clausen, et Digt af C. Ploug til Musik af Rung 
og aandfulde Betragtninger over Oehlenschlagers 
Digterliv af O. Hauch. I Efterslægtsselskabets Skole 
mindedes Oehlenschlåger samme Marts Maaned med 
en Tale af H. P. Holst, der ogsaa holdt en versificeret 
Tale ved Studenterforeningens Mindefest i Juni paa 
Skydebanen „tæt ved hans Vugge, nær hans Grav", 
som det hedder i den ved samme Leilighed afsungne, 
af Oehlenschlagers varme Beundrer og Yen Berggreen 
smukt komponerede Kantate af Hostrup, der var ikke 
lidet paavirket af Oehlenschlåger og nylig havde banet 
sig Vei til det kongelige Theaters Scene med sine 
ungdomsfriske Komedier. Kantatens Slutningsord løde 
gribende : 

„Ja vi, o Fader! hvem Næring Du gav 

med Blod af din egen Aare, 

vi offre paa din hellige Grav 

Beundringens hedeste Taare. 

Den Skat, Du Ynglingen gav i Arv, 

skal han i sit Hjerte pleie; 

og den skal give ham Mod og Marv 

til Vandring paa dine Veie, 

til Daad, som kan lyse fra Strand til Strand 

og hædre Dig og dit Fædreland." 

Af de talrige Mindedigte, Dødsfaldet fremkaldte, 
skal, foruden de alt nævnte, kun endnu fremhæves 
B. S. Ingemanns, H. V. Kaalunds og C. K. F. Molbechs. 
Ogsaa Norge og Sverrig blandede deres Stemmer i det 
almindelige Sørgekor ved den nordiske Digterkonges 
Bortgang. 



518 



TKEDIE KAPITEL. 



1861 opreistes en Portræt - Statue af Bronce af 
H. V. Bissen for Oehlenschlåger paa St. Anna-Plads, 
hvorfra den senere flyttedes til det nyopførte Theater 
paa Kongens Nytorv for at indtage Pladsen udenfor 
den dramatiske Kunsts Tempel ved Siden af ham, der i 
det foregaaendeAarhundredes Midte stededes til Hvile, 
efter at have grundlagt vor Komedie. Ved Statuens 
Afsløring skrev C. Hauch et Digt, der begyndte: 

„Mens Seklerne svinde, mens Tiderne gaae, 
dit Minde skal staae". 

1873 afsløredes en Mindetavle for Oehlenschlåger i 
Frederiksberg Kirke. 

Oehlenschlågers bedste Minde er dog hans poetiske 
Skrifter, hvoraf F. L. Liebenberg 1857—1862 har be- 
sørget en omhyggelig kritisk Udgave (jfr. „Nogle Be- 
mærkninger om Textkritiken i Oehlenschlågers Skrif- 
ter" af F. L. Liebenberg i „Nordisk Universitets Tids- 
skrift" 1857). 




PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



PT 

8155 
A7M 
1879 

cl 
ROBA 



llillillilillilillillil 
000601711032